Politimuseet

02/10/2026

POLITIMUSEET LIVE - Dødens årsag: Tæt på retsmedicin med Asser Thomsen

Som retsmediciner ved Aarhus Universitet arbejder Asser Thomsen med at undersøge mistænkelige dødsfald. Her kan selv små detaljer gøre en stor forskel. Størrelsen på en hudafskrabning kan være med til at afgøre, om der er tale om en ulykke eller vold. Og med vatpinde sikres spor som DNA – både fra døde og levende.

I samtale med museumsleder Frederik Strand åbner han døren til en verden, mange kun kender fra krimier. Arbejdet handler sjældent om hurtige opklaringer – men om grundighed, tvivl og forbehold. Selv når målinger og formler bruges, er sandheden ikke altid entydig. Derfor er retsmedicin i høj grad et spørgsmål om at tolke spor med forsigtighed. Netop den virkelighed vil han gerne dele. Ikke kun for at aflive myter, men for at give indsigt i et vigtigt samfundsarbejde – hvor selv de mindste spor kan få stor betydning.

Politimuseet LIVE er Politimuseets samtalearrangement, hvor besøgende efter museets lukketid kan blive klogere på politiet og den kriminelle underverden, før og nu.

Med billetten får du også gratis adgang til Politimuseets udstillinger samme dag. Der er mulighed for at købe drikkevarer til arrangementet.

25. juni - 10. august: Åbent alle dage 11-16

www.politi.dk/politimuseet

29/09/2026

EFTERÅRSFERIE PÅ POLITIMUSEET

I uge 42 byder Politimuseet på oplevelser for børn og familier. Hele ugen er har vi sørget for at børn og voksne kan blive klogere på politiet - både før og nu.

I løbet af ugen kan I:

🕵Løse en kriminalgåde sammen og blive klogere på, hvordan politiet bruger DNA.
👔 Prøve politiuniformer i børnestørrelser
🚓 Se nærmere på en patruljevogn
✏ Hygge jer i vores tegnestue
📸 Se en POP-up fotoudstilling om 'Slaget om Ryesgade'
🏛 Gå på opdagelse i museets udstillinger
👮‍♀ Møde politibetjente fra Nørrebro (onsdag og fredag)
🌐 Møde Politiets Online Patrulje (tirsdag og torsdag)
☝ Blive klogere på fingeraftryk med politiets daktyloskopiteknikere (onsdag)
🐶 Møde politiets hunde (onsdag)
🐴 Give politihestene en gulerod (torsdag)

04/09/2026

Kom på særbyvandring på besættelsestidens Nørrebro om bl.a. modstand og tysk terror – 19. september, årsdagen for Aktion Möwe.

Den 19. september 1944 herskede der mildest talt kaos på Station 6.

Tyske styrker rykkede ind, politifolk blev afvæbnet, og midt i forvirringen forsøgte betjent Hans Georg Kalø at slippe væk. Han kom op gennem bygningen, fik fat i et reb og forsøgte at fire sig ned i stationens gård.

Men rebet var for kort.

Kalø måtte slippe det sidste stykke og styrtede mod jorden. Han brækkede benene flere steder – men faldet betød, at han undgik den skæbne, som ventede mange af hans kolleger: arrestation og deportation til tyske kz-lejre.

Lørdag den 19. september 2026 går vi på byvandring gennem besættelsestidens Nørrebro og følger sporene efter modstand, tysk terror og menneskeskæbner fra de dramatiske år 1944-45.

Vi fortæller blandt andet om Aktion Möwe, om betjent Kaløs desperate flugtforsøg og om de danske politifolk, der blev arresteret og siden sendt til tyske koncentrations- og krigsfangelejre.

Undervejs kommer vi desuden tæt på modstandsfolk, danske tyskerhåndlangere, politifolk og andre mennesker, hvis skæbner udspillede sig i Nørrebros gader.

📅 19. september 2026
📍 Nørrebro, København
🎟️ Læs mere og køb billet her:
https://www.facebook.com/events/1620971056071061

10/08/2026

Til efterårets første Politimuseet LIVE inviterer vi krimiforfatterne Stine Bolther og Line Holm indenfor til en samtale om deres anmelderroste trilogi om Maria Just – en hovedperson med arbejdsplads på et rigtigt museum. Vores museum.

I samtale med historiker Anders Brandt Lundager fra Politimuseet dykker vi ned i researchen, valget af Politimuseet som scene, og hvor tæt fiktionen egentlig ligger på virkeligheden bag murene på den gamle Station 6.

📅 10.09.2026, kl. 17-19
📍 Politimuseet
🎟️ Billetter: https://billet.to/1904743-politimuseet-live

Med billetten følger også gratis adgang til udstillingerne samme dag. Der er mulighed for at købe drikkevarer til arrangementet.

Politimuseet LIVE er Politimuseets samtalearrangement, hvor du efter museets lukketid kan blive klogere på politiet og den kriminelle underverden, før og nu.

Bemærk: Museumsleder Frederik Strand udgår som interviewer. Samtalen ledes i stedet af historiker v/Politimuseet Anders Brandt Lundager.

10/07/2026

Sidste chance: Kun en måned tilbage til at se Operation Goldfinger -danmarkshistoriens største kokainsag

Udstillingen tager dig med ind i hjertet af en af kriminalhistoriens mest spektakulære og omfattende narkosager. Oplev historien om den albanske mafiaorganisation, der med forgreninger til over et dusin lande og en klanbaseret struktur stod bag indsmuglingen af over et ton kokain til Danmark. Se, hvordan netværket byggede laboratorier, specialindrettede smuglerkøretøjer og et omfattende hvidvasksystem – og hvordan dansk politi gennem en flerårig og international efterforskning formåede at optrevle det hele.

I udstillingen kan du opleve genstande direkte fra sagen, blandt andet udstyr fra kokainlaboratorierne, krypterede telefoner og hidtil hemmeligholdte optagelser og fotos fra politiets efterforskning. Det er et sjældent og konkret indblik i de organiserede kriminelles professionelle og systematiske metoder – og i det moderne politiarbejdes kompleksitet, som i 2023 endte med historisk hårde domme.

Udstillingen kan ses indtil 10. august 2026.

10/07/2026

🎉 Hip hip hurra – Færdselspolitiet fylder 100 år!

I juli 1926 mødte otte betjente ind til første arbejdsdag i Danmarks splinternye færdselspoliti.

De 8 færdselsbetjente skulle rejse Danmark tyndt og bl.a. kontrollere fart, veje lastbiler og minde dem, der stadig kørte med hestevogn om, at deres forspand skulle være påsat bjælder, så de kunne høres på afstand.

De første uger cyklede de nye færdselsbetjente rundt på landevejene på Sjælland, indtil de fik fire åbne Chevrolet-patruljevogne, som kunne køre svimlende 80 km/t! Hastighedsbegrænsningerne var i 1926 45 km/t på lige strækninger om dagen og 30 km/t om natten.

Antallet af biler var steget fra omkring 700 biler i 1910 til 15.600 i 1920. Cykler, hestevogne og fodgængere delte pladsen, og bilen var stadig noget nyt. Trafikken var blevet mere kaotisk, ligesom antallet af færdselsuheld og trafikdræbte steg år efter år.

Siden er antallet af biler vokset til næsten 3 millioner, men heldigvis er trafikken blevet langt sikrere. Antallet af trafikdræbte var i 1930 på 245 og toppede i 1971, hvor 1.213 mennesker blev dræbt i trafikken. I 2022 var der i Danmark det laveste antal trafikdrab siden 1930, hvor man begyndte at måle. (fraregnet 2020 under corona-pandemien).

08/07/2026

Nyt i udstillingen: Indholdet fra Makrels pengeboks

Indholdet fra rockerpræsidenten Makrels pengeboks, som blev åbnet i 2025 og efterfølgende overdraget til museet, er nu udstillet sammen med museets øvrige genstande fra Danmarks første rockerkrig.

Historien tager sin begyndelse i slutningen af 1970'erne, hvor der i de københavnske omegnskommuner opstod en række knallertbander. Blandt dem fik Nørreagersmindebanden og Nomads en dominerende position, og et betændt forhold mellem de to udviklede sig til flere voldelige konflikter. Konflikterne blev katalysator for dannelsen af to nye grupperinger: Nørreagersmindebanden og Filthy Few sluttede sig sammen til rockerklubben Bu****it, mens Gallopping Goose, Dirty Angels, Nomads og Iron Sculs indgik i en union under navnet Gallopping Goose. Den 31. december 1980 blev Gallopping Goose et chapter under den verdensomspændende rockerklub Hells Angels.

Snart opstod en kamp om de kriminelle markeder, ære og dominans mellem Bu****it og Hells Angels. København blev delt mellem de to grupper – Bu****it havde Amager og Christiania, mens Hells Angels styrede resten af byen. Hovedstaden var dog hurtigt for lille til begge, og Danmarks første rockerkrig tog sin begyndelse. Krigen kulminerede den 25. maj 1984, da Bu****its præsident, kaldet Makrel, blev skudt på Agerlandsvej på Amager. Tre år senere brændte Bu****its medlemmer offentligt deres veste som markering af nederlaget til Hells Angels.

I udstillingen kan du blandt andet se danmarkshistoriens første rygmærke, lavet af medlemmer fra Nørreagersmindebanden, samt et af de eneste bevarede mærker fra Bu****it. Her findes også en hjemmestrikket hue og Bu****its legendariske logo: tyren, der sidder på toilet.

Det nye materiale fra pengeboksen omfatter en skyldnerliste og en række klubmærker.

05/07/2026

Nyt i Politimuseets udstilling: Edderkoppens selvportræt

I 1964 var den syvårige Anne-Marie er med sin tante på arbejde som rengøringshjælp. Værten i huset tog et billede ned fra væggen og ville forære det til den lille pige. Han vendte billedet om og tegnede et selvportræt på bagsiden – en simpel streg af et kraftigt mandehoved i profil. Ved siden af tegnede han en lille edderkop og skrev sit navn under: Svend Hasselstrøm.

Hasselstrøm blev kendt som den københavnske underverdens ukronede konge under den tyske besættelse af Danmark. Avisen Socialdemokraten døbte efter omfattende afsløringer i 1948 den enorme sag Edderkop-sagen.

Sagen er et vidnesbyrd om, hvordan besættelsen skabte grobund for en hidtil uset kriminel underverden – og bragte grupper sammen, som ellers sjældent krydsede hinandens veje. I kredsen omkring Hasselstrøm mødtes modstandsfolk og Gestapo-agenter, hårdkogte kriminelle og velhavende forretningsfolk, ja selv folk fra politiet.

Tegningen, som Anne-Marie fik med hjem den dag i 1964, kan du nu se i Politimuseets udstilling.

03/07/2026

Nyt i Politimuseets udstilling: Hanne With-sagen

I februar 2024 blev en mand idømt 11,5 års fængsel for et drab begået helt tilbage i 1990 på Nørrebro i København. Sagen var uopklaret i over 30 år, men blev den første sag i Danmark, som blev løst ved hjælp af DNA-slægtskabssøgning.

Metoden gjorde det muligt for politiet at spore en gerningsmand gennem DNA-lighed med en nær slægtning, som stod i politiets egne registre. Kombineret med et barfodsaftryk, som blev sikret på gerningsstedet i 1990 kunne sagen endelig opklares.

På Politimuseet kan du nu se de genstande, der til sidst blev afgørende for opklaringen.