Krigsmuseet

Krigsmuseet Oplev 500 års dramatisk og fascinerende, dansk krigshistorie helt frem til i dag. På Krigsmuseet kommer du helt tæt på Danmarks krige.
(333)

På Krigsmuseet kan du træde ind i krigen og komme helt tæt på soldaternes liv og hverdag gennem historien. Tag med til dronernes forundelige verden, gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, udforsk historierne om 21 danske krige de seneste 500 år og se nærmere på vores skatkammer, der rummer enestående krigsklenodier fra hele verden.

🔵 Takt og tone for deba

t på vores sociale medier

Vi er glade for, at mange af vores følgere har lyst til at debattere og dele viden på vores Facebook. Og alle er velkomne til at stille spørgsmål til eller kommentere vores opslag. Det kan vi alle lære og blive klogere af. Men det er helt afgørende for os, at debatten bliver holdt i en god og respektfuld tone, hvor alle kan føle sig trygge ved at bidrage og give deres mening til kende. Nedenfor kan du læse vores 10 retningslinjer – vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der overtræder disse retningslinjer. Hvis du gentagne gange overtræder retningslinjerne for god debat, kan vi i sidste ende vælge at blokere dig fra vores side.

1: Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke er skrevet i en ordentlig og respektfuld tone.

2: Vi sletter indlæg, der er hadefulde, injurierende, diskriminerende, krænkende, racistiske, xenofobiske, sexistiske eller truende. Det gælder også billeder eller videoer med voldeligt, pornografisk eller stødende indhold.

3: Hvis du lægger billeder, tekst, links eller lignende ud, er du selv ansvarlig for, at de ikke er strafbare eller krænker andres rettigheder.

4: Vi accepterer ingen former for opfordring til vold eller kriminalitet – sådanne indlæg bliver slettet.

5: Vi anmelder trusler til politiet.

6: Vi sletter indhold, der er i strid med dansk lovgivning.

7: Du må ikke offentliggøre andre personers fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller lignende.

8: Vi sletter indlæg uden en personlig afsender

9: Vi sletter indlæg, der har karakter af spam

10: Vi accepterer ikke indlæg, der indeholder kommercielle reklamebudskaber

Vi modererer debatter og indlæg på vores sociale medier inden for normal arbejdstid. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ser indlæg, du mener overskrider de 10 retningslinjer nævnt ovenfor. Hvis du har spørgsmål til vores retningslinjer eller til evt. slettede indlæg, er du altid velkommen til at kontakte os på: [email protected]

⚡️QUIZ ✨Vind to billetter til vores helt nye område 'Kampklar', der åbner på mandag :-)Her kan du bl.a. se en vaskeægte ...
25/06/2026

⚡️QUIZ ✨Vind to billetter til vores helt nye område 'Kampklar', der åbner på mandag :-)

Her kan du bl.a. se en vaskeægte Lynx-helikopter, som Forsvaret har brugt til at bekæmpe pirater i Afrika og befri gidsler.

Men hvad er det for et våben, der sidder på helikopteren (i den gule cirkel).

Skriv dit bud i kommentarfeltet, så er du med i konkurrencen om to fribilletter til Krigsmuseet. Der er lidt hjælp at hente i videoen her: https://www.facebook.com/reel/1621133562317353?locale=da_DK

Vi trækker vinderen på mandag 29. juni her i tråden - vinderen får direkte besked.

Du kan også se en pansret mandskabsvogn (PMV) og en bornholmsk Jûlkat - og du må kravle ind bag rattet i dem begge. Og stå bag PMV'ens tunge maskingevær.

Del endelig, hvis du kender nogen, der synes, sådan nogle store, militære maskiner er spændende.

Læs mere om Kampklar her: https://krigsmuseet.dk/begivenheder/kampklar-sommer

Præmien har en værdi af 260 DKK.

Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret af eller associeret med Facebook https://natmus.dk/konkurrencebetingelser/

Gennem krigshistorien har der været utallige eksempler på, hvordan våben har udviklet sig teknologisk.Og droner er ingen...
19/06/2026

Gennem krigshistorien har der været utallige eksempler på, hvordan våben har udviklet sig teknologisk.

Og droner er ingen undtagelse – lad os se på et par eksempler.

Helt tilbage i 1800-tallet så man nogle af de første eksempler på, hvordan man brugte førerløse fartøjer fra luften.

I 1849 var Østrig i krig mod Venedig, og østrigerne forsøgte snedigt at sende store balloner med bomber fastspændt afsted mod fjenden. De havde dog ikke helt taget højde for vindretningen og endte med at få ballonerne lige retur.

Hvis vi så spoler knap 100 år frem til 2. Verdenskrig, så ser vi en helt ny type fartøj, der kan flyve og angribe fra luften uden en pilot ombord – for her udvikler Hitlers forskere nemlig det frygtede gengældelsesvåben V1-bomben.

Fra 1944-45 sendte tyskerne flere end 8.000 V-1 bomber mod den britiske civilbefolkning. Det var første gang, det lykkedes at bruge ubemandede fartøjer i så stor skala. Og selvom V1-bomberne ikke var særlig præcise, dræbte de alligevel cirka 6.000 civile og sårede flere end 17.000.

I dag spiller droner en helt afgørende rolle på slagmarken i mange af nutidens krige – og de kommer i mange forskellige former og størrelser. Og bliver brugt til både angreb og overvågning af fjenden.

En af de nyere typer droner er de såkaldte nano-droner som fx Black Hornet. Den er så lille, at den kan flyve ind i eksempelvis et hus eller ned i skyttegrave– her kan den overvåge fjenden nøje uden at blive opdaget.

Hvordan droner kommer til at se ud i fremtiden, ved vi af gode grunde ikke endnu.
Men de kommer uden tvivl til i endnu højere grad end i dag til at operere på baggrund af kunstig intelligens og med en langt højere grad af autonomi, hvor de selv identificerer og eliminerer mål.

Hvis du vil blive klogere på droner, så kan du stadig nå at se vores særudstilling 'Gamechanger? Droner i krig', som kan ses indtil 2. august.

Læs mere: https://lnk.dk/e0c5

Foto TV: Nano-dronen Black Hornet/Wikimedia Commons
Foto TH: V1-Bombe/Frihedsmuseets arkiv

17/06/2026

Så kom der endelig tårn på vores helt nye Jûlkat 😍

Vi har netop fået den ind i Kanonhallen.

Jûlkatten er et specialbygget opklaringskøretøj, der skulle være de danske soldaters øjne og ører i den afghanske ørken.

Fuldt pakket og bevæbnet kunne opklaringspatruljen være afsted i flere dage for at indhente oplysninger om terrænet og fjenden.

Jûlkat er det bornholmske navn for pindsvin.

Og hvorfor det bornholmske navn?

Jo i 2009 skulle opklaringseskadronen fra Bornholm sendes til Afghanistan. De havde brug for et køretøj med den rette balance mellem fart, ildkraft, beskyttelse og frit udsyn.

Derfor specialfremstillede man Jûlkatten, der altså er en dansk opfindelse.

Men i takt med, at Taliban brugte stadig flere vejsidebomber, blev Jûlkatten for sårbar, og man begyndte at bruge andre køretøjer.

Det har ikke været muligt at opspore et oprindeligt tårn til Jûlkatten. Det udstillede tårn er et tårn til LMG. Vi arbejder på at fremskaffe et korrekt tårn.

Fra den 29. juni kan du se den på Krigsmuseet - og du må også sætte dig bag rattet 😃

Vi har også fået en pansret mandskabsvogn (PMV) ind og en vaskeægte Lynx-helikopter, der bl.a. har været brugt til at bekæmpe pirater i Afrika.

Det kan du læse meget mere om her: https://krigsmuseet.dk/begivenheder/kampklar-sommer

Igennem krigshistorien har der været mange spændende, militære jobs.Men bestemt også det modsatte.Her er tre, du virkeli...
11/06/2026

Igennem krigshistorien har der været mange spændende, militære jobs.

Men bestemt også det modsatte.

Her er tre, du virkelig ikke har lyst til at have:

❌ Tunnelrotte
❌ Krudtabe
❌ Kamikazepilot

Læs her hvorfor👇

🐀 Under Vietnamkrigen havde oprørshæren Viet Cong et sindrigt system af underjordiske tunneller, som de bl.a. brugte til at skjule sig i og transportere våben og andre fornødenheder rundt.

For at ødelægge tunnellerne trænede amerikanerne særlige soldater - de såkaldte tunnel-rotter - som blev sendt ned i de lange, snirklede og klaustrofobiske gange under jorden.

Jobbet krævede en helt særlig mentalitet - det var langt fra alle, der havde psyken til at kravle rundt i de mørke gange i timevis med den konstante trussel om pludseligt at støde på bevæbnede Viet Cong soldater, giftige slanger og skorpioner, blive gasset eller sprængt i luften af skjulte miner.

💣 🐒 Igennem flådehistorien har unge drenge helt ned til 12 år arbejdet ombord på krigsskibene som såkaldte krudtaber.

Under krig skulle de bl.a. sørge for at hente krudt til skibets kanoner i krudtmagasinet og feje løst krudt væk fra dækket.

Det var en ikke helt ufarlig opgave at håndtere det eksplosive krudt under et stort søslag, når gnister fra kanonerne sprang fra alle sider. Krudtaberne var desuden nederst i hierarkiet og blev ofte behandlet dårligt.

👨‍✈️✈️ Under 2. Verdenskrig begik japanske piloter bevidst selvmord ved at flyve direkte ind i fjendtlige mål som eksempelvis skibe.

Ofte havde piloterne ekstra brændstof og bomber med, når de fløj ud på deres sidste mission - så det var helt sikkert, at de ikke overlevede.

Kender du andre ubehagelige, militære jobs fra krigshistorien? Del endelig

Fotoet viser en amerikansk tunnelrotte i Vietnam. Wikimedia Commons.

Rigtig glædelig Grundlovsdag 🇩🇰I dag 5. juni fejrer vi grundloven, friheden, og at Danmark blev et folkestyre.Men vidste...
05/06/2026

Rigtig glædelig Grundlovsdag 🇩🇰

I dag 5. juni fejrer vi grundloven, friheden, og at Danmark blev et folkestyre.

Men vidste du, at vi gennemgik en blodig og bitter borgerkrig som en del af overgangen fra enevælde til folkestyre – og at genforeningen også er en del af historien?

I 1848 brød liberale og nationale bevægelser ud i København og i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Begge bevægelser ønskede at afskaffe enevælden.

Men fra dansk side ønskede man at samle Danmark og Slesvig. Omvendt ønskede man i Hertugdømmerne at samle Slesvig og Holsten som en del af et samlet Tyskland.

Slesvig var blandet dansk-tysk og blev derfor stridspunktet.

Enden blev en borgerkrig, den såkaldte ’Første Slesvigske Krig’ fra 1848-1851, der også hurtigt blev en dansk-tysk krig – og en sag for stormagterne.

Kampen om Slesvig blussede op igen med krigen i 1864 (Anden Slesvigske Krig), der endte med, at vi måtte afstå hertugdømmerne, herunder den dansksindede nordlige del af Slesvig (Sønderjylland).

Efter Første Verdenskrig blev Slesvig delt i 1920, og Sønderjylland blev en del af Danmark.

På Krigsmuseet kan du blive klogere på de Slesvigske Krige og se nogle af genstandene fra dengang – blandt andet general Olaf Ryes blodige handske fra det store slag ved Fredericia - læs mere om det her: https://lnk.dk/7139

Foto: P.J. Hagen / C. Sievertsen, Det Kgl. Bibliotek. På billedet underskriver Frederik 7. Grundloven 5. juni 1849 - billedet er en litografi formodentlig fra 1874.

03/06/2026

Er det for sent at håbe på et wild card til Team Krigsmuseet i Le Tour de France ?

Kæmpe tillykke med sejren i Giro’en Jonas Vingegaard, men her på Krigsmuseet er vi gået i skarp træning, så watch out i touren.

I anledning af Verdens Internationale Cykeldag får I et eksklusivt kig ind i træningslejren, hvor der cykles benhårdt.

Godt nok er aerodynamiske hjelme ikke en del af Krigsmuseets samlinger, men vi tror på det.

28/05/2026

Hvad har en panseret mandskabsvogn og en Lynx helikopter egentlig til fælles?

Det kan du blive klogere på her, hvor vores museumstekniker Frederik Rosner Palm nørder deres fælles våben igennem.

Vi har netop fået den panserede mandskabsvogn og Lynx helikopteren ind på museet og er ved at gøre dem klar til, at vores gæster kan se dem.

Så kig ind forbi Krigsmuseet fra 23. juni og kom helt tæt på dem og også på en vaskeægte, bornholmsk Julkat, som vi netop har fået - og ja du må faktisk sidde i både den panserede mandskabsvogn og Julkatten :-)

Læs mere her https://lnk.dk/59e6

20/05/2026

Vi har været i arkivet og fundet disse klip fra Kastrup Lufthavn, da feltmarskal Bernard Montgomerys besøgte Danmark efter befrielsen.

I maj 1945 kørte han igennem de københavnske gader i en sort Humber Super Snipe fra 1939 og blev modtaget som en krigshelt og befrier.

Han modtog Elefantordenen af Kong Christian 10. for sin indsats med at besejre Hitlers nazi-Tyskland.

Montgomery var med til at vende den britiske tilbagegang og vinde over den tyske general Rommel i Nordafrika i oktober 1942 under slaget ved El Alamein i Egypten – en sejr, der blev et vendepunkt under 2. Verdenskrig.

Og han spillede en vigtig rolle i forbindelse med invasionen af Normandiet i juni 1944.

Ud over at være en berømt krigshelt, var han efter sigende også lidt af en sær snegl, der levede et puritansk liv i selvvalgt ensomhed.

Han fik kælenavnet Monty.

Bernard Montgomery døde i 1976.

Kender I andre små anekdoter om Montgomery? Så del dem endelig her i tråden.

FERIE-QUIZ 😀: Hvor godt kender du egentlig din krigshistorie? ⚔️Kristi Himmelfartsferien står for døren, og vi har lavet...
14/05/2026

FERIE-QUIZ 😀: Hvor godt kender du egentlig din krigshistorie? ⚔️

Kristi Himmelfartsferien står for døren, og vi har lavet en lille quiz, I kan hygge jer med i helligdagene.

Hvilken genstand hører til hvilken krig? 🤔

Skriv kombinationen af tallene fra billederne og bogstaverne nedenfor:

A): Tyttebærkrigen 1788
B): Første Verdenskrig 1914-1918
C): Krigen mod Algier 1769-1772
D): Første Slesvigske Krig 1848-1851

Hvis du har lyst, kan du dyste med venner eller familie ved at tagge dem i opslaget også.

Vi skriver selvfølgelig de rigtige svar, når I har haft tid til at quizze lidt.

Og du kan se alle genstandene på Krigsmuseet - vi har åbent hele Kristi Himmelfartsferien fra 10-17.

Her kan du også se vores helt nye udstilling Kriger om, hvad det gør ved et menneske at blive kriger og gå i krig: https://shorturl.at/hhj58

God fornøjelse og god Kristi Himmelfartsferie :-)

06/05/2026

Hvad driver egentlig en soldat til at gå i krig og risikere at dø?

Det stærke, unikke fællesskab med andre soldater er en motivator for mange.

Det ved major Johnnie Korsholm om nogen efter at være i krig flere gange i blandt andet Irak. Her fortæller ham om det helt særlige fællesskab, man har som udsendt soldat.

Og hvis du er nysgerrig på at dykke yderligere ned i valget om at blive soldat, så handler vores næste Fad & Foredrag om netop det.

Her kommer forfatter til den anmelderroste bog 'Soldaterhjerte', Emil Arenholt Mosekjær og fortæller om, hvorfor soldater ofte længes tilbage til krigen og slagmarken, når de er kommet hjem.

Foredraget bliver som altid serveret over en kold øl 🍺

Læs mere her: https://lnk.dk/af17 - der er stadig ledige billetter.

Adresse

Tøjhusgade 3
Copenhagen
1220

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 17:00
Søndag 10:00 - 17:00

Telefon

+4541206080

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Krigsmuseet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Krigsmuseet:

Genveje

Del