Arbejdermuseet

Name: Arbejdermuseet
Address: Rømersgade 22, Copenhagen, 1362, DK
Telephone: 33932575
Price range: $$
Rating: 4.8

Hjem
Danmark
Copenhagen
Arbejdermuseet

Her kan du følge med i museets nye udstillinger og arrangementer. Og få historier om arbejdskamp og hverdagsliv gennem de seneste 150 år.
(363)

Kontakt os på: [email protected]

09/08/2026

UDSTILLINGEN, DER BLIVER VED MED AT GIVE ❤️

Udstillingen ”Leif Sylvester – Friheden flyver” har lukket dørene for sidste gang. Sidste åbningsdag var søndag den 2. august, men her på Arbejdermuseet er vi langt fra færdige med Leif Sylvester.

Lige før sommerferien modtog vi nemlig en helt særlig og meget generøs gave. 🎁
Leif Sylvester har doneret 10 kunstværker til museet: otte malerier, en collage og en skulptur samt plakater, foldere og andet papirmateriale.

Samlingen spænder fra tidlige værker som en tagpapcollage, popkunst inspireret af tivoli og cirkus og et monumentalt, fotorealistisk maleri af en parkeringsvagt malet som et kongeportræt – til helt nye værker i den spontane, farverige, fantasifulde og humoristiske stil, som mange kender ham for i dag. Blandt dem er maleriet Natholdet og skulpturen Frihedens fugl, som blev skabt særligt til udstillingen på Arbejdermuseet. 🎪 🕊️

Sammen med plakater, flyers og foldere giver donationen et enestående indblik i Leif Sylvesters virke som billedkunstner og trækker samtidig tråde til Clausen & Petersen, Røde Mor, Sylvester & Svalerne og meget mere. 🖼️

Med et trylleslag har Leif Sylvester gjort Arbejdermuseet til Danmarks førende museum for hans kunst og samtidig sikret, at en vigtig del af hans værker og arkiv bevares i en offentlig samling – til glæde for både nutidens og fremtidens museumsgæster. ❤️

07/08/2026

ASFALTBAL I SOMMERVARMEN 💃🕺

I begyndelsen af 1950'erne var noget nyt på vej.
For første gang begyndte mange unge fra arbejderklassen at få deres egne penge. De fik deres egen stil og musiksmag og lod sig inspirere af en ny ungdomskultur fra USA. 🎶

Rock'n'roll fik de unge til at slippe hæmningerne og danse, mens de ældre generationer så på udviklingen med bekymring. Aviserne advarede om, at musikken kunne føre til psykiske problemer, og kaldte både musikken og dansen for "farligt morskab". Selv Statsradiofonien – det, vi i dag kender som DR – nægtede at spille musikken, fordi den blev betragtet som skadelig for ungdommen. 📻

Mange unge gik på danseskole, men ville man danse lidt friere end de pæne trin, var mulighederne få. Værtshusene var for barske og ofte forbudt af forældrene. Hjemme var der sjældent plads i de små arbejderlejligheder.

Så de unge fandt deres eget dansegulv under åben himmel. 🌳✨

Fra midten af 1950'erne og ind i 1960'erne blev der hver sommer arrangeret asfaltbal i gader og parker. Her kunne unge mødes og danse til lokale orkestre, mens både forældre og politi holdt et vågent øje med festen. Det blev dog sjældent nødvendigt at gribe ind. 👮🎺

Asfaltballerne blev først og fremmest et fristed. ❤️

For 3 kroner i entré kunne man danse hele aftenen, høre levende musik, deltage i konkurrencer – og måske møde en helt særlig person. 💕

Nogle steder samledes op mod 2.000 unge på en varm sommeraften, og for en hel generation blev asfaltballerne synonym med lyse nætter, frihed og uforglemmelige sommerminder. 🌙🎵

Dansede du med? Så du på? Eller har du hørt historier om asfaltbal? 💃🕺
Del dem meget gerne med os i kommentarfeltet. 👇

05/08/2026

SYNG TIL DU SEGNER 🎶

Den 22. august inviterer vi til ti timer med Arbejdersangbogen. Sangmaratonet er en hyldest til den røde sangbog og den sangkultur, der har været med til at forme den danske arbejderbevægelse og som stadig lever i bedste velgående. 💪

Læg vejen forbi Arbejdermuseet og lad stemmen løfte sig til røde klassikere og sprøde viser.

Skal du med? 👀
Læs mere og find din billet her: https://arbejdermuseet.dk/blog/event/sangmaraton-2026/

30/07/2026

🌳🧺 FAMILIEN SKAL I SKOVEN ☀️💚

Fra arbejderbevægelsens spæde start i 1870'erne blev skovturen noget helt særligt.

Det handlede ikke kun om at komme væk fra byen – det handlede om fællesskab. ❤️

Allerede i 1872 drog den nyfødte arbejderbevægelse på skovtur til Dyrehaven nord for København i forbindelse med Grundlovsdag. Her blev der holdt taler mod magthaverne, sunget, danset og spist medbragt mad under åben himmel. En tradition var født. 🌿🎶

På mange arbejdspladser tog man én gang om året af sted sammen – enten gennem de faglige klubber eller efter invitation fra arbejdsgiveren. For en dag forlod man de trange lejligheder, baggårdenes skygger og byens larm for at samles i det grønne.

Her ventede fællesskabet. 💚

Madpakken blev pakket ud, der blev gået ture, leget, spillet spil og sunget. Mange steder blev der endda skrevet særlige skovturssange til lejligheden, som lød mellem træerne, mens grinene bredte sig. 😊

Men skovturen var ikke kun for kolleger.

Med helligdagsloven i 1891 fik industriarbejdere fri om søndagen. For første gang fik mange arbejderfamilier mulighed for en egentlig fridag – og den blev ofte tilbragt i naturen. Til fods, med tog eller på ladet af en hestevogn gik turen ud af byen. 🚶🚂🐴

For mange blev skovturen et tiltrængt pusterum fra en hård hverdag. Her var tid til børnene, familien og vennerne – og til bare at være sammen. ❤️

Skovturen forblev en elsket dansk tradition i mange årtier. Så sent som i 1958 viste en Gallupundersøgelse, at næsten hver anden dansker ofte tog på skovtur med madkurven under armen. Nu gik turen ikke kun til fods – bilen, bussen og motorcyklen gjorde det lettere at komme ud i det grønne. 🚗🚌🏍️

Vi har været en tur i samlingerne og fundet en række skønne billeder frem fra skovture gennem tiden. 📸🌳

Hvem tog du på skovtur med – eller gør du det stadig? Del gerne dine bedste skovtursminder i kommentarfeltet. 💬💚

27/07/2026

SOMMER, SATIRE OG GADEGØGL 🎭

Da Leif Sylvester og Erik Clausen møder hinanden på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1969, bliver det begyndelsen på et livslangt venskab og samarbejde – som billedkunstnere, skuespillere, musikere og gadegøglere.

De deler en stærk ambition om at skabe kunst, der ikke er forbeholdt eliten, men som kommer helt ud til folket og bidrager til en bedre og mere lige verden. ✊

Snart begynder de at lave udstillinger i det offentlige rum og optræde i gader og på pladser med deres politisk-satiriske gadekunst under navnet Clausen & Petersen.

Med deres egne ord ville de skabe en folkelig revolution og gøre publikum opmærksom på, at hvis de kunne, kunne alle.

Udstyret med blandt andet fakler, kasteknive, syvtommersøm og en dynamitstang underholdt de tusindvis af mennesker som de to figurer: den smarte og hurtigt talende sælgertype Charles Johansen og den mere tavse Ib Sylvester, drengen fra stenbroen. Sammen blev de et billede på forholdet mellem undertrykker og undertrykt.

📍Her ser vi dem på Gråbrødre Torv i juli 1977, hvor også sangerinden Eva Madsen deltager.

Frem til den 2. august kan du opleve vores anmelderroste udstilling ”Leif Sylvester – Friheden flyver”. Her kan du komme helt tæt på både venskabet og samarbejdet mellem Leif Sylvester og Erik Clausen, opleve deres originale rekvisitter – og selvfølgelig grine med, når de folder sig ud i nogle af deres mest populære numre. 🎨

📸 Fotos: Ole Wildt, bragt i Land og Folk, 16. juli 1977.

24/07/2026

NYD FERIEN – ANDRE HAR KÆMPET HÅRDT FOR DEN! ☀️

"Ferie skaber stærke, oplyste, selvstændige, udhvilede og lykkelige arbejdere."

Sådan lød ordene, da Danmark i 1938 fik sin første ferielov. Med loven blev retten til to ugers sommerferie en realitet for alle – en rettighed, som de fleste af os i dag oplever som en selvfølge.

Men ferien kom ikke af sig selv! ✊

For arbejderbevægelsen var ferieloven en vigtig del af kampen for bedre livsvilkår, dannelse og oplysning.

Allerede i 1919, da 8-timersdagen blev indført, begyndte kampen for retten til ferie for alvor. Arbejdsugen blev reduceret til "kun" 50,5 timer, og med lidt mere fritid opstod drømmen om noget mere: tid til at nyde naturen, hente ny energi og opleve de privilegier, som længe havde været forbeholdt de få.

Gennem 1920'erne og 30'erne kæmpede fagforbundene sig til enkelte feriedage, men først med ferieloven i 1938 blev ferie en rettighed for alle. 🌿

Så når du i sommer ligger på stranden, slår telt op, hopper i bølgen blå eller nyder en tur i det danske sommerland, så husk:

Din ferie er ikke bare fri. Den er et resultat af solidaritet, sammenhold og benhårdt arbejde.

Vil du vide mere om feriens historie? Dyk ned i vores samlinger her:
https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/lys-over-land-om-arbejderkultur/ferie-og-fritid/

God sommer! ☀️

21/07/2026

🌾👧 DE DANSKE FERIEBØRN 🚂☀️

I midten af 1800-tallet opstod et helt særligt bånd mellem land og by i Danmark – båret af en fælles omsorg for de københavnske arbejderbørn. ❤️

Industrialiseringen forvandlede København til en voksende storby, hvor tusindvis af børn voksede op under trange boligforhold, røgfyldt luft og larm. Deres lege foregik i smalle baggårde og på trafikerede gader, og byen blev flere gange ramt af alvorlige epidemier.

I 1853 blev Komitéen for Københavnske Skolebørns Landophold oprettet. Formålet var at sende børn fra byen ud til familier på landet i sommermånederne, så de kunne få frisk luft, god mad og nye kræfter. 🌿

I mere end 100 år blev sommeropholdet en livsforandrende oplevelse for tusindvis af børn. Der opstod venskaber og relationer, som ofte varede længe efter at sommeren var slut. 🤝

I Arbejdermuseets erindringssamling finder vi et væld af fortællinger – fra helt almindelige danskere til statsminister Anker Jørgensen, der som barn kom på landet ved Randers.

Erindringerne fortæller om hjemve og mod. Om seksårige børn, der græd sig selv i søvn aftenen før afrejsen. Men også om spændingen ved at stå på Hovedbanegården med en vadsæk og et navneskilt om halsen. 🚂🎒

De fortæller om mødet med gårdens dyr. 🐄🐓
Om leg i skoven og ved stranden. 🌳🏖️
Og om de daglige vejninger, hvor "feriemor" stolt fulgte med i, hvor mange kilo feriebarnet havde taget på. ⚖️❤️

Vi ved ikke præcist, hvor mange børn der kom på ferieophold gennem 1900-tallet. Men fælles for dem var, at de kom fra arbejderfamilier med få midler – og at sommeren på landet gav dem oplevelser og muligheder, de ellers ikke ville have haft.

💬 Var du feriebarn? Eller tog din familie imod et feriebarn?
Vi vil meget gerne høre din historie. Del den med os i kommentarfeltet. ❤️

19/07/2026

⚽️🏆 KLAR TIL FINALEN I AFTEN? 🏆⚽️

Selvom Danmark missede kvalifikationen til VM, skal I ikke snydes for lidt spændende fodboldhistorie inden aftenens finale.⚽

I mellemkrigstiden var idrætten en vigtig del af arbejderbevægelsens politiske kamp. Arbejdernes Boldspil Union (stiftet 1926/1928) og Dansk Arbejder-Idrætsforbund (1929) blev oprettet som et alternativ til det, man opfattede som en borgerlig sportskultur præget af konkurrence og individualisme.

Det førte blandt andet til oprettelsen af et arbejderlandshold, som spillede sin allerførste landskamp den 11. august 1929. 🙌

Hele 6.000 begejstrede tilskuere mødte op i strålende sol. Billetpriserne blev fastsat efter princippet om, at alle arbejdere skulle have råd til at være med. En plads på tribunen kostede 1 krone, mens børn og soldater slap med blot 25 øre. ☀️

Kampen handlede først og fremmest om at styrke den internationale solidaritet mellem landenes arbejderklasser. Derfor blev der ikke spillet nationalmelodier. I stedet lød arbejderbevægelsens slagsang, "Internationale", fremført af Bryggeriet Stjernens orkester. 🎺

Og hvordan gik det så? Som så ofte i fodbold løb Tyskland med sejren. Kampen endte 2-1 til tyskerne. Men efter slutføjtet fortsatte fællesskabet uden for banen, hvor spillerne i højt humør drog videre til kaffebord og en tur i Tivoli. 🎡

Arbejderlandsholdet fortsatte med at spille internationale kampe. I perioden 1929-1939 blev det til 20 opgør mod blandt andre Norge, Sovjetunionen og Palæstina. Det resulterede i tre sejre og en samlet målscore på 96-38 i modstandernes favør.

⚽️ Rigtig god kamp i aften! Hvem holder du med? 👇

Adresse

Rømersgade 22
Copenhagen
1362

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	10:00 - 17:00
Tirsdag	10:00 - 17:00
Onsdag	10:00 - 17:00
Torsdag	10:00 - 20:00
Fredag	10:00 - 17:00
Lørdag	10:00 - 17:00
Søndag	10:00 - 17:00

Telefon

33932575

Internet side

https://www.arbejdermuseet.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Arbejdermuseet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.