Frihedsmuseet

Name: Frihedsmuseet
Address: Esplanaden 13, Copenhagen, 1263, DK
Telephone: +4541206080
Price range: Not applicable

Hjem
Danmark
Copenhagen
Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks Modstandskamp. På museet kan du se ikoniske genstande fra besættelsen. Verdenskrig. Det kan vi alle lære og blive klogere af.

Gå under jorden i besættelsestidens Danmark, og mød fem danskere, der alle traf et skæbnesvangert valg om at gå til modstand eller det modsatte. Frihedsmuseet ligger i Churchillparken på Kastellet i København. På museet kan du dykke ned i den danske modstandskamp og de mange svære valg og dilemmaer, befolkningen stod i under besættelsen. Gå under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt

på den danske modstandskamp. Mød fire modstandskæmpere og en dansk nazist og dyk ned i deres svære valg og dilemmaer under 2. Aflyt telefonsamtaler, knæk tyskernes koder eller prøv selv at fremstille illegale blade. Og se sjældne og unikke genstande fra besættelsestiden som henrettelsespælene fra Ryvangen eller modstandsmandens 'Flammens' frakke. Besøg museet på egen hånd eller tag med på en af vores rundvisninger. Frihedsmuseet handler om de mænd og kvinder, der valgte at gå til modstand.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Takt og tone for debat på vores sociale medier

Vi er glade for, at mange af vores følgere har lyst til at debattere og dele viden på vores Facebook. Og alle er velkomne til at stille spørgsmål til eller kommentere vores opslag. Men det er helt afgørende for os, at debatten bliver holdt i en god og respektfuld tone, hvor alle kan føle sig trygge ved at bidrage og give deres mening til kende. Nedenfor kan du læse vores 10 retningslinjer – vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der overtræder disse retningslinjer. Hvis du gentagne gange overtræder retningslinjerne for god debat, kan vi i sidste ende vælge at blokere dig fra vores side.

1: Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke er skrevet i en ordentlig og respektfuld tone.

2: Vi sletter indlæg, der er hadefulde, injurierende, diskriminerende, krænkende, racistiske, xenofobiske, sexistiske eller truende. Det gælder også billeder eller videoer med voldeligt, pornografisk eller stødende indhold.

3: Hvis du lægger billeder, tekst, links eller lignende ud, er du selv ansvarlig for, at de ikke er strafbare eller krænker andres rettigheder.

4: Vi accepterer ingen former for opfordring til vold eller kriminalitet – sådanne indlæg bliver slettet.

5: Vi anmelder trusler til politiet.

6: Vi sletter indhold, der er i strid med dansk lovgivning.

7: Du må ikke offentliggøre andre personers fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller lignende.

8: Vi sletter indlæg uden en personlig afsender

9: Vi sletter indlæg, der har karakter af spam

10: Vi accepterer ikke indlæg, der indeholder kommercielle reklamebudskaber

Vi modererer debatter og indlæg på vores sociale medier inden for normal arbejdstid. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ser indlæg, du mener overskrider de 10 retningslinjer nævnt ovenfor. Hvis du har spørgsmål til vores retningslinjer eller til evt. slettede indlæg, er du altid velkommen til at kontakte os på: [email protected]

13/08/2026

Ellen Margrethe har højest fem minutter alene på kontoret, når pølsevognen kommer rullende forbi, og de tyske officerer skal ud og købe pølser.

Så er det med at handle hurtigt og lede efter de hemmelige kort, tyskerne gemmer på kontoret.

Det her er historien om modstandskvinden Ellen Margrethe Harboe og hendes spektakulære, hemmelige efterretningsarbejde – og om at smugle vigtige, militære flyvekort ud under kjolen.

Ellen Margrethe er en velhavende enkefrue fra Østrupbæk ved Roskilde, der i 1943 kommer med i den britiske militære efterretningstjeneste Secret Intelligence Service (SIS) – også kendt som MI6.
Hun er interessant for de allierede, fordi hun har gode forbindelser i Tyskland, hvor hun har arbejdet.

I lokalmiljøet ved man naturligt nok intet om Ellen Margrethes efterretningsarbejde og tror fejlagtigt, hun er på tyskernes side – blandt andet fordi, der kommer tyske officerer på besøg hjemme hos hende.

Hun går derfor under øgenavnet ’nazisten fra Østrupbæk’ – et ry der også kommer til at hænge ved efter krigens afslutning.

Men virkeligheden er altså en helt anden.

I august 1943 kommer hun i tysk tjeneste i Kastrup Lufthavn på Blindflyveskolen.

Her er der nemlig en afdeling, hvor der bliver opbevaret vigtige, militære flyvekort over alle dele af den tyske krigsførelse i Europa. Og disse kort skal Ellen Margrethe altså forsøge at smugle ud til de allierede under dække af at arbejde som sekretær for tyskerne.

På de fem minutter, hvor kontorfællerne er ude for at købe pølser, skal hun nå at finde de vigtigste kort.

Kortene anbringer hun på skrivebordet blandt en masse andre papirer, så de bare blender ind og ikke ser mistænkelige ud. Når arbejdsdagen slutter, taler hun ivrigt med majoren på den anden side af skrivebordet og sørger for at holde konstant øjenkontakt med ham

Når hans opmærksomhed er rettet mod hende, kan hun nemlig ubemærket liste kortene op under kjolen og dermed smugle dem ud.

I 1944 går det dog galt. En SIS-agent bliver taget af Gestapo, og Ellen Margrethe må gå under jorden, fordi hendes agentarbejde nu også er kommet i søgelyset.

Det lykkes hende at holde sig skjult i to måneder, men 8. marts 1944 finder Gestapo hendes tilholdssted og arresterer hende. Men i et ubevogtet øjeblik lykkes det hende at flygte i ly af tåget vejr, og hun rejser til Sverige i sikkerhed.

Ellen Margrethe Harboes efterretningsarbejde får stor betydning for de allierede og deres kamp for at styrte Hitlers rige.

Har I andre bud på modstandsfolk, vi skal fortælle om her på Facebook? Så del dem endelig her i tråden.
Kilde: Niels-Birger Danielsen: Modstand 1942-1943– samarbejdets fald

12/08/2026

Hvis du lige som os er vild med DR’s program ‘Huse med hemmeligheder’, så se lige med her 😃

I dag havde vi besøg af Ane Cortzen og resten af holdet bag programmet. For Frihedsmuseet er nemlig med i den kommende sæson.

Der er fundet spændende ting fra besættelsen i en gammel villa - hvad det er, fortæller vores historiker Dennis Larsen om.

Programmet bliver sendt i september eller oktober (vi skal nok holde jer postet) og vi glæder os! 😍

Ser du ‘Huse med hemmeligheder’?

20/07/2026

20. juli 1950 skriver Ib Birkedal Hansen Danmarkshistorie.

Tyskernes frygtede, danske torturbøddel bliver nemlig henrettet som den sidste dansker efter retsopgøret.

I et til formålet opført henrettelsesskur på Christianshavns Vold bliver han skudt kl. 01:00. Skuret står der ikke mere, men hvis man leder lidt, kan man stadig finde fundamentet og den rist, hvor blodet fra de henrettede skulle løbe fra.

Men hvem var Ib Birkedal Hansen? Her får i historien om en af de mest frygtede personer under besættelsen.

Med øgenavnet ’Tæve-Hansen’ er han bestemt ikke en mand, man ønsker at falde i kløerne på.

Vi starter historien en mørk nat 9. august 1944.

På Rute 14 et sted mellem Roskilde og Ringsted kører en lastbil med tildækket lad. I ladet sidder 11 modstandsfolk fra Bopa og Holger Danske. De er blevet hentet i Vestre Fængsel og tror, de er på vej til Frøslevlejren.

Med i lastbilen er også Ib Birkedal Hansen. Han har udtænkt en lumsk plan.
Lastbilen stopper, og modstandsfolkene får at vide, der er tissepause. Men hvad de ikke ved er, at en tysk dødspatrulje venter i mørket.

De skyder fangerne på klos hold, så snart de træder ud af lastbilen. Syv bliver dræbt med nakkeskud, fire med svære skudlæsioner i brystet.

Planen er Ib Birkedal Hansens hævn for modstandsbevægelsens likvidering af en kollega.

Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen bliver født i 1909 i København. Hans far er autoritær og slår børnene med en hundepisk, hvis de ikke adlyder. Og han tvinger dem til at overvåge moderen og rapportere til ham, hvis hun fx tager af kaffedåsen.

Ib Birkedal vokser op og bliver damernes ven. Han har talegaverne i orden, går elegant klædt og er forfængelig.

Han bliver gift to gange og får tre børn.

I 1940 rejser han til Tyskland for at arbejde og kommer tilbage til Danmark i 1943, hvor han bliver tolk for Gestapo.

Han stiger hurtigt i graderne og kommer til at stå i spidsen for den berygtede Birkedal-gruppe, som har til ansvar at opspore og afhøre modstandsfolk.

Med sin stok af fiskeben gennembanker han tilståelser ud af sine fanger. Han afhører og torturerer utallige modstandsfolk.

Og han indfører en særlig metode, han kalder ’bastonaden’. Fangen bliver lagt på maven på gulvet og får armene bundet på ryggen med håndjern. Benene bliver trukket op og bundet sammen med håndjernene. Sko og sokker bliver fjernet, og med en tamp slår Ib Birkedal Hansen sine ofre så hårdt og længe under fødderne, at de ofte ikke kan stå på benene i lang tid efter.

En stor del af de fanger, han har fat i, havner senere i koncentrationslejr eller bliver henrettet. Dem der overlever får store psykiske og fysiske mén.

Men efter krigen går det galt for Ib Birkedal Hansen. Efter at have levet på flugt i flere år bliver han fanget og dødsdømt.

Dødsstraffen bliver ellers blevet afskaffet i Danmark i 1930, men bliver genindført efter 2. Verdenskrig i form af en særlov – den såkaldte ’Landsforræderlov af 1945’.

78 danskere bliver dømt til døden for landsforræderi, og 46 af dem ender med at blive henrettet.

Landsforræderloven bliver indført med tilbagevirkende kraft, hvilket efterfølgende er blevet diskuteret og kritiseret.

Dødsstraf bliver første endelig fjernet fra dansk lovgivning i 1993.

Hvad tænker I om, at de danske myndigheder efter besættelsen indførte dødsstraf med tilbagevirkende kraft for landsforrædere?

Kilde: Peter Øvig Knudsen: Birkedal – en torturbøddel og hans kvinder

16/07/2026

Det var en noget anden begravelse Marius, Søren, Henning, Niels, Peter, Johan, Albert og Niels fra Hvidstengruppen fik efter befrielsen.

Da de blev henrettet 29. juni 1944 i Ryvangen, blev deres jordiske rester lagt i jorden, og oven på gravene blev der blev sat simple træpæle med numre i stedet for navne.

Men da besættelsen endelig var slut, kunne de otte modstandsmænd komme tilbage til deres hjemstavn og blive stedt til hvile der.

16. juli 1945 kom deres urner tilbage til Hvidsten, hvor der blev holdt en stor mindehøjtidelighed for dem.

Du kan se flere billeder af Hvidstengruppen i vores digitale arkiv, der er åbent for alle: https://samlinger.natmus.dk/assetbrowse?collection=FHM&keyword=hvidsten&fbclid=IwY2xjawSzC85leHRuA2FlbQIxMABicmlkETIzVHZGNllCMlZGSUxJcVQ5c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHtVHMuf1eJWjbKlGRAeJEqSCdiYyJoodfBAr7iK0hxt_zgIHLer1N4jtVNBf_aem_oHhcQvYPAzBwxOGOWGkuGw

De ligger i dag begravet i en mindelund tæt på kroen i Hvidsten, hvor det hele startede, og de tog valget om at gå til modstand mod den tyske besættelsesmagt.

På Frihedsmuseet kan du se de henrettelsespæle, Hvidstengruppen blev bundet til, inden de blev skudt.

13/07/2026

I dag ville Anker Jørgensen være fyldt 104 år 🇩🇰

De fleste kender ham nok som statsminister og socialdemokratisk politiker.

Men han var også en del af modstandsbevægelsen.

Da tyskerne skruer bissen på over for politi og militær 29. august 1943, er Anker Jørgensen gardehusar.

Mens granater fyger over hans kaserne i Næstved, sniger han sig ud til en bagvedliggende roemark – her går han 65 skridt ud i marken til 10. roerække og graver sin tjenestepistol ned lige der.

Derefter bliver han arresteret sammen med flere af sine soldaterkammerater.

Det bliver starten på Anker Jørgensens karriere som modstandsmand.

Han sidder kun kort tid i tyskernes varetægt, og da han kommer ud, finder han hurtigt sit nedgravede våben igen og melder sig til modstandskampen.

Han er bl.a. med til at skjule og smugle våben for modstandsbevægelsen og sammen med gruppen P6 er han en torn i øjet på besættelsesmagten i København.

Samtidig varetager han sit daglige arbejde som cykelbud for FDB. Det bliver noteret, at han har ”mange forsømmelser”, men måske ved de, han bruger tiden i modstandsbevægelsen?

På et tidspunkt tager han sammen med nogle andre modstandsfolk ind til Handelsministeriet, der har et arkiv over danskere i tysk tjeneste.

Det vil modstandsbevægelsen gerne have fingrene i. Anker Jørgensen bruger sin lille pistol til at holde de tilstedeværende 20-30 personer op.

Høfligt beder han personalet om at forholde sig i ro, mens modstandsfolkene tømmer arkiverne.

Kender du andre berømte danskere, der var med i modstandsbevægelsen? Vi leder altid efter ideer til gode historier at fortælle her på Facebook.

På Frihedsmuseet kan du få den store fortælling om den danske modstandsbevægelse under besættelsen.

Vi har åbent alle dage i sommerferien fra 10-17.

10/07/2026

I april 1945 var 96-årige Lillian Lundbæk ude for en voldsom oplevelse, hun aldrig tidligere har fortalt om.

Hun var nemlig blot 200 meter fra englændernes voldsomme bombardement af Gestapos hovedkvarter i Odense.

Ja, faktisk var Lillian så tæt på, at hun kun se en af de engelske piloter i øjnene, da bombeflyene fløj over den have, hvor hun sad med sin mor.

Få hendes utrolige og dramatiske historie her - og tak Lillian for at ville dele den med os ❤️

Vi skal forbi Lillian i løbet af august, så hvis I vil sende hende en hilsen eller stille et spørgsmål her i tråden, skal vi nok tage det med til hende.

09/07/2026

Al begyndelse er svær.

Og for den berømte modstandsmand ’Flammen’ 🔥 går en af hans første stikkerlikvideringer ikke helt efter planen.

Stikkeren dør nemlig ikke.

Vi skal tilbage til 1943 til den fashionable restaurant Lumskebugten ved Kastellet i København.

I en lille Opel sidder Flammen aka Bent Faurschou-Hviid og venter sammen med en kammerat fra modstandsorganisationen Holger Danske.

Han skal i gang med at udføre en af de mange stikkerlikvideringer, han siden er blevet så kendt for. Målet er den tidligere politimand Max Pelving, der nu arbejder for tyskerne.

Pludselig kommer Pelving gående lige ved siden af bilen. Flammen kører efter og siger til kammeraten, at han skal rulle vinduet ned og skyde Pelving.

Men kammeraten fryser ude af stand til at skyde.

Resolut griber Flammen maskinpistolen og fyrer to skud af mod Pelving, der falder om.

Han er dog ikke død – for under jakken gemmer han en skudsikker vest.

Siden hen står Flammen bag adskillige stikkerlikvideringer – og han hjælper også folk, der skal gemme sig for tyskerne eller til Sverige, lige som han opbevarer våben.

På vores byvandring ’Tidsrejse til besættelsens København’ går vi blandt andet en tur forbi Restaurant Lumskebugten og ser, hvor Flammen forsøgte at skyde Max Pelving.

Og vi stopper flere andre steder i området omkring Frihedsmuseet, hvor der stadig den dag i dag er spor efter nogle af besættelsestidens voldsomme hændelser.

Vi har byvandring hver lørdag i juli og ellers den første lørdag i hver måned.

Læs mere her: https://lnk.dk/82cc

06/07/2026

Måske ligger du på stranden eller plasker i havet lige nu og nyder sommeren (eller forbander hedebølgen) ⛱💦

Det gjorde danskerne også, da Danmark var besat.
Prøv lige at se de her skønne optagelser fra Bellevue nord for København 😍

Filmen er formentlig fra sommeren 1944.

Og hvis du har brug for at pause fra solen så gå under jorden på Frihedsmuseet - vi har åbent hver dag hele sommeren fra 10-17.

01/07/2026

Kan du klare dig selv i tre dage eller mere, hvis en fremmed magt pludselig lukker for vand og el?

Det var københavnerne nødt til i juni-juli 1944.

Klik på billederne og tag med tilbage til én af mest dramatiske begivenheder under besættelsen. Her får du historien om Folkestrejken.

Tilbage i sommeren 1944 havde københavnerne fået nok og gik til modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det kom til store konfrontationer med tyske soldater, store barrikader i gaderne, hærværk, plyndringer og slagsmål.

97 københavnere mistede livet, og flere end 600 blev såret, da tyskerne skød ind i folkemængder.

Den tyske besættelsesmagt lukkede for vand, el og gas, så københavnerne måtte hente vand i søerne og lave mad over åben ild i baggårdene.

Folkestrejken begyndte, fordi besættelsesmagten indførte kollektiv afstraffelse af københavnerne som modsvar til modstandsbevægelsens sabotageaktioner og likvideringer. De beordrede bl.a. udgangsforbud i de lyse sommernætter.

Men det, der skulle få københavnerne til at vende sig imod modstandsbevægelsen, gik altså lige modsat: De vendte sig i stedet mod besættelsesmagten.

På Frihedsmuseet har vi blandt andet udstillet et gadeskilt fra Rådhuspladsen, der viser, hvor vildt det gik for sig dengang: Det er nemlig fuldt af skudhuller. Og på museet får du også den store fortælling om modstandskampen under besættelsen.

Kender du nogen, der oplevede Folkestrejken?

Billederne her i opslaget er delvist farvelagt med kunstig intelligens af historiker Mathias Stougaard, der står bag historieprofilen Kend Din By – han har specialiseret sig i at farvelægge gamle billeder og film fra København.

30/06/2026

Det var et helt særligt brev, Ejner Andersen modtog i 1944.

Brevet var adresseret fra Vestre Fængsel og indeni lå en fyldepen.

Det var fra hans fætter Niels Kjær, der aldrig mere ville få brug for fyldepennen. For Niels Kjær var ét af de otte medlemmer af den legendariske modstandsgruppe ’Hvidstengruppen’, der netop havde fået en dødsdom.

Hvidstengruppen stod bag den første vellykkede modtagelse af våben og sprængstoffer kastet ud fra engelske fly - og gruppen blev en af de vigtigste modtagegrupper under besættelsen.

29. juni 1944 blev Marius, Niels, Peter, Søren, Henning, Johan, Albert og Niels skudt i Ryvangen af den tyske besættelsesmagt.

De pæle, de blev bundet op ad inden henrettelsen, er udstillet på Frihedsmuseet.

Lad os poste et ❤️for de otte mænd fra Hvidstengruppen.

Adresse

Esplanaden 13
Copenhagen
1263

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	10:00 - 17:00
Tirsdag	10:00 - 17:00
Onsdag	10:00 - 17:00
Torsdag	10:00 - 17:00
Fredag	10:00 - 17:00
Lørdag	10:00 - 17:00
Søndag	10:00 - 17:00

Telefon

+4541206080

Internet side

https://frihedsmuseet.dk/, https://frihedsmuseet.dk/begivenheder/byvandring-til-besaettelsens-koebenhavn, https://frihed

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Frihedsmuseet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.