Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 17:00 Tirsdag 10:00 - 17:00 Onsdag 10:00 - 17:00 Torsdag 10:00 - 17:00 Fredag 10:00 - 17:00 Lørdag 10:00 - 17:00 Søndag 10:00 - 17:00

Frihedsmuseet

Name: Frihedsmuseet
Address: Esplanaden 13, Copenhagen, 1263, DK
Telephone: +4541206080
Price range: Not applicable

Hjem
Danmark
Copenhagen
Frihedsmuseet

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks Modstandskamp. På museet kan du se ikoniske genstande fra besættelsen. Verdenskrig. Det kan vi alle lære og blive klogere af.

Gå under jorden i besættelsestidens Danmark, og mød fem danskere, der alle traf et skæbnesvangert valg om at gå til modstand eller det modsatte. Frihedsmuseet ligger i Churchillparken på Kastellet i København. På museet kan du dykke ned i den danske modstandskamp og de mange svære valg og dilemmaer, befolkningen stod i under besættelsen. Gå under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt på den danske modstandskamp. Mød fire modstandskæmpere og en dansk nazist og dyk ned i deres svære valg og dilemmaer under 2. Aflyt telefonsamtaler, knæk tyskernes koder eller prøv selv at fremstille illegale blade. Og se sjældne og unikke genstande fra besættelsestiden som henrettelsespælene fra Ryvangen eller modstandsmandens 'Flammens' frakke. Besøg museet på egen hånd eller tag med på en af vores rundvisninger. Frihedsmuseet handler om de mænd og kvinder, der valgte at gå til modstand.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Takt og tone for debat på vores sociale medier

Vi er glade for, at mange af vores følgere har lyst til at debattere og dele viden på vores Facebook. Og alle er velkomne til at stille spørgsmål til eller kommentere vores opslag. Men det er helt afgørende for os, at debatten bliver holdt i en god og respektfuld tone, hvor alle kan føle sig trygge ved at bidrage og give deres mening til kende. Nedenfor kan du læse vores 10 retningslinjer – vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der overtræder disse retningslinjer. Hvis du gentagne gange overtræder retningslinjerne for god debat, kan vi i sidste ende vælge at blokere dig fra vores side.

1: Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke er skrevet i en ordentlig og respektfuld tone.

2: Vi sletter indlæg, der er hadefulde, injurierende, diskriminerende, krænkende, racistiske, xenofobiske, sexistiske eller truende. Det gælder også billeder eller videoer med voldeligt, pornografisk eller stødende indhold.

3: Hvis du lægger billeder, tekst, links eller lignende ud, er du selv ansvarlig for, at de ikke er strafbare eller krænker andres rettigheder.

4: Vi accepterer ingen former for opfordring til vold eller kriminalitet – sådanne indlæg bliver slettet.

5: Vi anmelder trusler til politiet.

6: Vi sletter indhold, der er i strid med dansk lovgivning.

7: Du må ikke offentliggøre andre personers fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller lignende.

8: Vi sletter indlæg uden en personlig afsender

9: Vi sletter indlæg, der har karakter af spam

10: Vi accepterer ikke indlæg, der indeholder kommercielle reklamebudskaber

Vi modererer debatter og indlæg på vores sociale medier inden for normal arbejdstid. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ser indlæg, du mener overskrider de 10 retningslinjer nævnt ovenfor. Hvis du har spørgsmål til vores retningslinjer eller til evt. slettede indlæg, er du altid velkommen til at kontakte os på: [email protected]

15/10/2026

En efterårsdag 15. oktober 1944 sidder Citronen i en villa på Jægersborg Allé nord for København og prøver at komme til kræfter.

Kort forinden var han blevet skudt og såret af tyske soldater.

Men skæbnen vil, at det hemmelige, tyske politi Gestapo netop denne efterårsdag har besluttet sig for at ransage villaen på Jægersborg Allé.

Citronen og hans makker Flammen står allerøverst på Gestapos liste over eftersøgte modstandsfolk.

Da Citronen ser de mange, bevæbnede tyske soldater udenfor, tager han en hurtig beslutning om at gå til modstand.

Ved siden af sig har han en stor våbensamling, der både omfatter granater, maskinpistoler og andre skydevåben.

Omringet og alene kaster han sig ud i en desperat skudkamp mod de tyske soldater og politifolk

Den voldsomme ildkamp varer i mange timer.

Til sidst bliver Citronen dræbt.

Citronens rigtige navn var Jørgen Haagen Schmith – og han er nok en af de mest kendte og legendariske modstandsfolk fra besættelsestiden.

Han var familiefar og arbejdede før krigen blandt andet som isenkræmmer og i en teatersal.

I 1942 fik han arbejde hos bilproducenten Citroën i Københavns Sydhavn. Virksomheden reparerede blandt andet tyske biler. Citronen begyndte for sig selv at ødelægge disse biler og startede sin egen modstandskamp.

Han kom efterfølgende med i sabotageorganisationen Holger Danske.

Her blev han hurtigt en rutineret modstandsmand, der udførte alt fra sabotage og likvideringer til at hjælpe eftersøgte, danske modstandsfolk til Sverige.

Citronen fik sit dæknavn, da han i 1943 sammen med Holger Danske udførte en stor sabotageaktion mod Citroën-fabrikken.

Sammen med sin makker og nære ven Flammen alias Bent Faurschou-Hviid udførte han omkring 11 likvideringer af tyskere og danskere, der hjalp besættelsesmagten.

Jørgen Haagen Schmith blev 33 år.

Kender I andre spændende historier om Citronen?

På Frihedsmuseet kan du blandt andet se hans enorme nøglebundt. Som modstandsmand havde han brug for at kunne lukke sig ind på utallige flugtsteder for at gemme våben, sprængstoffer og flygtninge. Derfor gik han rundt med det kæmpe nøglebundt på sig.

08/10/2026

Det er natten mellem 7. og 8. oktober.

F***y Fischermann (i hvid kjole på billedet) sidder i en lille robåd på Øresund sammen med sin far Leopold, lillebror Adolf og så seks andre jøder samt et spædbarn.

De er på flugt fra nazisternes aktion mod de danske jøder. Vi er tilbage i oktober 1943.

Nogle dage forinden er F***ys mor Martha og hendes fire yngre søskende Robert, Salle, Rebekka og Mogens på bare 5 år blevet taget af Gestapo.

Det er koldt ude på havet, og de ror det bedste, de har lært for at komme i sikkerhed i Sverige. De kan se lysene fra den svenske kyst.

Men pludselig mærker F***y og de andre i båden noget koldt og vådt om fødderne. De opdager til deres skræk, at den lille, faldefærdige robåd tager vand ind.

Desperat forsøger de at hælde vand ud af båden – en af mændene bruger febrilsk sin hat – men det er en umulig opgave. Og der går ikke længe før, båden kæntrer, og de ligger i det oktober-kolde vand.

F***ys far og bror kan ikke svømme – faderen når at sige til hende: ”Der er kun én stjerne på himlen i dag”. Så bliver han suget ind under båden. Adolf forsøger at redde ham, men forgæves.

Det er det sidste, F***y ser af sin far og bror.

De andre får på en eller anden måde vendt båden om igen, selvom den er fyldt med vand, så det lille spædbarn og dets mor kan komme op på en måde, så barnet er ude af vandet.

F***y beslutter sig for at prøve at svømme i land efter hjælp. Først prøver hun at nå den svenske kyst, men det er for langt, og hun må svømme tilbage til Danmark og alt det, hun netop er flygtet fra. Undervejs kigger hun flere gange op på stjernen på himlen.

På mirakuløst vis når F***y kysten ved Helsingør, hvor hun besvimer.

Da hun vågner op igen næste morgen, er hun på hospitalet. En sygeplejerske siger til hende, at hun er nødt til at komme væk, for tyskerne er på vej.

F***y får desuden den tragiske besked, at hendes bror og far begge er druknede.

Hun er nu helt alene, for hendes mor og mindre søskende er alle blevet sendt til kz-lejren Theresienstadt.

Det lykkes F***y at komme videre til Sverige samme dag.

Mens hun er i Sverige, skriver hun breve til sin mor i Theresienstadt. Men hun kan ikke få sig selv til at skrive, hvad der er sket med faderen og broderen. Så i brevene skriver hun, at hun skal hilse fra dem, og at de alle tre har det godt.

Efter befrielsen bliver hun genforenet med sin mor og søskende og må overbringe dem den frygtelige nyhed.

Hvad der efterfølgende sker med F***y og hendes familie, kan du høre i podcasten ’Forløber’, som er produceret af vores dygtige kollegaer fra Vores Tid på Nationalmuseet.

Du kan høre podcasten her: https://nationalmuseet.dk/podcast/forloeber/2-verdenskrig-desperate-baadflygtninge-risikerer-livet-paa-havet

På billedet ses familien Fischermann 1938, ganske få år før de på tragisk vis blev spredt fra hinanden. Det er F***y i hvid kjole.

På Frihedsmuseet kan du se en af de fiskerbåde, der nåede til Sverige med to jødiske familier og høre historien om nogle af de danskere, der gik til modstand for at hjælpe deres jødiske medborgere.

07/10/2026

7. oktober 1944 bliver en skæbnesvanger dag for modstandskvinden Ruth Philipsen.

Da hun kommer gående hen ad fortovet, bliver hun pludselig omringet af adskillige Gestapo-folk.

Nu er gode råd dyre.

For Ruth er kurer for inderkredsen af den jyske modstandsbevægelse og ligger inde med vigtig viden, der ikke må falde i de forkerte hænder.

Ruth Philipsen kommer i et hårdhændet forhør på Århus Universitet, hvor Gestapo har deres jyske hovedkvarter.

I flere uger sidder hun fængslet, indtil endnu en skæbnesvanger dag rammer.
Om formiddagen 31. oktober sidder hun til forhør i et lille kollegieværelse på universitetet.

Pludselig bliver bygningen bombet.

Adskillige britiske bombefly fra Royal Air Force er netop denne morgen lettet fra deres base i England for at flyve mod Jylland. Målet er et massivt angreb på Århus Universitets kollegiebygninger. For her opbevarer Gestapo et stort kartotek over eftersøgte modstandsfolk.

De jyske modstandsfolk er bange for, at Ruth under tortur vil tale over sig – Gestapo er kendt for sine særdeles hårdhændede afhøringsmetoder.

Situationen er kritisk for modstandsbevægelsen i Jylland – for ud over at Ruth er også en anden kurer blevet fanget af Gestapo. Og store dele af den kommunistiske modstandsbevægelse i Århus blevet afsløret af en stikker, mens 145 modstandsfolk er blevet arresteret i Sønderjylland.

Det er en kompliceret affære at præcisionsbombe på denne måde midt i en stor by – risikoen for, at det går galt, er stor. Blandt andet frygter man, at Kommunehospitalet risikerer at blive ramt.

Men operationen går, som den skal, og bliver efterfølgende kaldt for én af Royal Air
Force mest vellykkede af sin slags under 2. Verdenskrig. Flere af kollegiebygningerne bliver jævnet med jorden, lige som en tysk kaserne i nærheden bliver ødelagt.

37 Gestapo-folk bliver dræbt på universitetet – blandt andet den frygtede Gestapo-chef Eugen Schwitzgebel – og på kasernen dør 20 tyske soldater.

Men hvad sker der med Ruth Philipsen? Jo som ved et mirakel overlever hun bombardementerne og uskadt formår hun at flygte fra ruinerne ved at springe ud gennem et vindue på 3. sal. Hun gemmer sig i et hus i nærheden, inden det lykkes hende at flygte til Sverige.

Har vi nogen følgere fra Århus, der oplevede angrebet 31. oktober 1944 eller har familie, der gjorde? Så del endelig jeres historier her i tråden.

Kilde: Niels Birger Danielsen: Modstand 4

02/10/2026

Kig en ekstra gang på loftet på billedet til venstre.

I oktober 1943 skete der en forfærdelig tragedie netop her.

Loftet ligger oven på Gilleleje Kirke, hvor en stor gruppe danske jøder gemte sig, mens de ventede på at flygte til Sverige. Men så langt kom de aldrig.

Jøderne på loftet var blevet afsløret, og om natten omringede Gestapo kirken.

Det var den dansktalende Gestapo-chef i Helsingør, Hans Juhl, der stod for aktionen – han havde øgenavnet Gestapo-Juhl.

Hi**er havde bestemt, at de danske jøder skulle anholdes og sendes til kz-lejren i Theresienstadt. Og det var en opgave, som Gestapo-Juhl gik op i med liv og sjæl.

Fra vinduet i kirkens tag kunne jøderne på loftet se det Sverige, de så desperat ønskede at komme til.

For nogle af dem går turen i stedet til Theresienstadt.

I alt blev omkring 500 danske jøder sendt i kz-lejr. 52 af dem kom aldrig hjem igen. De mistede livet i Theresienstadt.

Lad os poste et ❤️ og mindes dem.

På Frihedsmuseet kan du blandt andet se en stribet fangedragt, som en af de danske jøder bar i Theresienstadt.

Og du kan også se en af de fiskerbåde - Ternen - der sejlede to jødiske familier i sikkerhed i Sverige, så de undgik koncentrationslejrenes rædsler.

28/09/2026

Johanne Hansen er ved at pakke sit tøj og gøre klar til flugten til Sverige.

Pludselig kommer en af de unge piger på Als Husholdningsskole, hvor Johanne er leder, og fortæller, at skolen er omringet af tyske soldater.

De tager Johanne med til Sønderborg Arrest.

I tiden op til arrestationen er Johanne ellers blevet opfordret adskillige gange til at flygte – for jorden har brændt under hende i et stykke tid.

Men hver gang har hun nægtet.

For Johanne har nemlig afgivet et løfte. Hun har sagt ja til at huse eftersøgte sabotører og flygtninge på skolen, og hvem skal tage sig af dem, hvis hun flygter?

Til sidst er situationen dog så alvorlig, at Johanne bliver overtalt til at tage flugten til Sverige. Men hendes beslutning kommer for sent.

Og det skal vise sig at få forfærdelige konsekvenser for hendes liv.

Alt det er Johanne dog endnu lykkelige uvidende om, da hun sidder i Sønderborg Arrest. Det er nok ikke så alvorligt, tænker hun.

Men inden Johanne får set sig om, er hun på vej til Frøslevlejren og derfra går turen videre til Vestre Fængsel, inden Johanne sammen med 10 andre fanger fra Frøslev stiger ud på Fürstenberg Station i Tyskland.

Overalt ligger store dynger af skrald, som fanger går og sorterer.

”Velkommen til helvede” lyder det pludseligt på dansk, da en ung pige går forbi dem. Johanne og de andre er kommet i koncentrationslejren Ravensbrück.

Det er isnende koldt, og Johanne og de andre har fået udleveret en sommerkjole og en luset jakke, da deres tøj bliver taget ved ankomsten. Og i køjesengene må de ligge helt tæt, fordi der ikke er noget varmt at tage over sig.

Men det værste er dog stanken i barakkerne og de mange syge kvinder med dysenteri. Der går ikke mere end et par dage, før Johanne selv får dysenteri af de uhumske forhold.

Hverdagen byder på hårdt arbejde, dårlig mad bestående af suppe og rundt om Johanne dør de skelettynde kvinder en for en.

På et tidspunkt får Johanne og hendes veninde Ellen at vide, at fanger med et rødt kort skal overføres til Jugendlejren.

Begge kvinder har sådan et kort.

De bliver nu kørt hen til en stor hal, hvor de bliver stoppet ind sammen med en masse andre kvinder. Det går op for dem, at de er kommet til en tilintetgørelses-lejr. Det er her, man venter på at komme i gaskammeret.

På mirakuløst vis klarer både Johanne og Ellen frisag. Nogle andre kvinder får overbevist soldaterne om, at de er så god arbejdskraft, at de ikke kan undværes.
De skal nu hjælpe med at bære de døde bort og læsse dem, der skal gasses, på lastbilerne.

Johannes øjne glider hen på en ung, smuk pige, der står og græder – Johanne kysser hende, men kan ikke gøre andet. Kort efter er pigen væk.

Til sidst knækker Johanne, der ellers har været så stærk. Grædende bryder hun sammen ved tanken om alle de a**e mennesker, der har måtte lade livet i gaskammeret.

Men lige som hun kan mærke, at hun har givet op, sker miraklet igen.

Hun får at vide, at hende og Ellen skal hjem. Og så ser hun rækken af hvide busser, der venter på at køre dem først til Sverige og siden hjem til Danmark.

Nu skulle man måske tro, at Johannes tro på det gode i mennesket for altid har lidt et knæk, men det er ingenlunde tilfældet.

”Det er ikke sandt, at når krybben er tom, så bides hestene. Det er sandt, at der er storsind i mennesker, og når vi tror på det og kalder på det, så kommer det frem. Det er den vished, vi har fået, fordi vi var længst ude. Vi har oplevet det. Det er det, vi bringer videre. Det lys i sindet, det ved vi, er der, og det er derfor, vi ikke vil undvære det for alt i verden,” har hun udtalt i bogen ´Modstandskampens Kvinder´ af Nina Bisgaard.

Johanne Hansen dør i 1981.

Hvis du vil høre historien om Johannes veninde Ellen Nielsen, så har vi tidligere fortalt den her: https://lnk.dk/43c7

Og på Frihedsmuseet får du den store historie om de danske mænd og kvinder, der gik til modstand mod besættelsesmagten.

Kilder: Nina Bisgaard: Modstandskampens Kvinder og Modstandsdatabasen.

26/09/2026

Der skulle kun fire ord til at udløse en af de alvorligste kriser mellem Danmark og den tyske besættelsesmagt:

”Udtaler min bedste tak”

De fire ord var Christian den 10.’s svar på Hi**ers lykønskningstelegram i anledning af kongens 72-års fødselsdag 🇩🇰

Ordene resulterede i den såkaldte ’telegramkrise’ i oktober/november 1942.

Hi**er opfattede nemlig kongens fåmælte og kortfattede svar som en stor fornærmelse og provokation. I Berlin sydede og kogte han i et raseri, der blev beskrevet som eksplosivt.

Hi**er ville have en strammere kurs over for Danmark, der nu skulle betragtes som et ’fjendeland’. Og den såkaldte fredsbesættelse skulle ophøre. Alt modstand skulle stoppes med magt.

Hi**er ville en gang for alle slå fast, hvem der bestemte. Jernnæven blev slået i bordet.

Det endte med, at statsminister Buhl måtte trække sig og blev erstattet af udenrigsminister Erik Scavenius. Og Hi**er sendte rigsbefuldmægtiget Werner Best og general Hermann von Hanneken til Danmark for at stramme op.

Telegramkrisen blev en katalysator for en langvarig, tysk utilfredshed med modstandsbevægelsens tiltagende sabotage og en øget tysk-fjendtlig indstilling i befolkningen.

Kender I andre legendariske citater fra besættelsestiden, som var med til at påvirke historiens gang?

Kilde: Danmark Besat af Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen.

22/09/2026

Har du nogensinde stået i en situation, hvor en lillebitte fejl med ét ændrede hele dit liv?

Det har metalsliberen Peder Damsgaard fra Odense. I den grad.

Her får du den helt utrolige og triste historie om hans skæbne. Og om hvordan en simpel misforståelse pludselig kan forvandle et helt almindeligt hverdagsliv til et ubeskriveligt helvede.

Vi skal tilbage til 1943, hvor det pludseligt banker på den dør, hvor Peder bor med sin familie.

Uden for står Gestapo.

De spørger til hans navn. Peder synes godt nok, de udtaler det lidt forkert, men det er vel bare en sprogbarriere, så han bekræfter.

Herfra bliver hans liv aldrig mere det samme.

Peder bliver taget med til afhøring, selv om han hverken er jøde eller modstandsmand. Besættelsesmagten ingen beviser har imod ham.
For Peder har ikke gjort noget – han bare passet sit arbejde som metalsliber på Odense Værft, så han kunne forsørge sin familie.

Men nu får han den værste dom: deportering til koncentrationslejren Sachsenhausen.

Det hele beror på en fejl – for den mand, besættelsesmagten i virkeligheden leder efter hedder Peder Damgaard – altså stort samme navn bare uden et ’s’ i efternavnet.

En forfærdelig misforståelse for vores Peder i denne historie.

For han gennemlever nu et sandhelvede bag koncentrationslejrens pigtråd.
Da han kommer hjem efter befrielsen, er han både fysisk og psykisk nedbrudt.

Skæbnens ironi vil, at den anden Peder – altså ham uden ’s’ i efternavnet – bor så tæt på, at deres børn leger sammen.

Hvordan undgår Peder at blive bitter på den mand, hvis plads i koncentrationslejren, han endte med at få?
Og på det samfund, der ikke greb ham efter hjemkomsten fra helvede, men derimod sendte ham en opkrævning for manglende skatteindbetaling i de år, han var i koncentrationslejr?

Det kan du høre meget mere om i podcast-serien ’De udstødte og de beundrede’, som vores dygtige kollegaer på Nationalmuseets Mediehus ’Vores Tid’ har produceret.

Her er historien om Peder Damsgaard ét af de i alt ti afsnit.

Du kan høre afsnittet og de ni resterende afsnit i Apple Podcasts, Spotify eller der, hvor du lytter til podcasts – eller lige her: https://pod.link/.../epi.../fe9e0098bae20e70ce8e287e1c65010f

19/09/2026

19. september 1944 bliver en skæbnesvanger dato for politimester Svend Aage Schaldemose-Nielsen.

Det tegner ellers til at blive en dejlig sensommerdag – det er solrigt og usædvanligt varmt for årstiden.

Svend Aage sidder på sit kontor i Odense, da Gestapo pludselig stormer ind og anholder ham.
Tyskernes ’Operation Möwe’ er i fuld gang: Store dele af det danske politi skal interneres og sendes til Tyskland.

I takt med at modstandsbevægelsens aktioner er taget til, har den tyske besættelsesmagt i stigende grad mistet tiltroen til det danske politi. De frygter, at politiet vil falde besættelsesmagten i ryggen i tilfælde af en allieret invasion af Danmark.

Det er Hi**er selv, der har godkendt interneringen af det danske politi.

Derfor bliver politistationer landet over nu overtaget af tyske soldater og danske betjente taget med.

Og én af dem er altså Svend Aage Schaldemose-Nielsen – Gestapo har desuden udstedt en særordre om hans arrestation, fordi han også har været en del af modstandsbevægelsen og blandt andet videregivet fortrolige oplysninger til de fynske modstandsfolk.

Han er én af de godt 2.000 danske politifolk, der bliver sendt i koncentrationslejr. Og han er også én af de 81 danske betjente, som aldrig kommer hjem igen. 26. november 1944 dør han i koncentrationslejren Buchenwald angiveligt på grund af nyrebetændelse.

Var en i din familie med i politiet under besættelsen og oplevede Operation Möwe?

Efter interneringen af politiet går Danmark nu ind i en turbulent og politiløs tid.

15/09/2026

15. september 1944 er en skæbnesvanger dag for modstandsmanden Jørgen Kieler.

Denne efterårsdag bliver den unge medicinstuderende sammen med sin bror Flemming sendt på en rejse til helvede.

Endestationen er Porta Westfalica - en underlejr til koncentrationslejren Neuengamme.

Her venter en hverdag med hårdt minearbejde, sult og døden som konstant følgesvend.

Jørgen Kieler er en aktiv del af modstandsbevægelsen i sabotagegruppen Holger Danske II og deltaget i adskillige sabotageaktioner.

Men en aktion i Aabenraa går helt galt.

Jørgen bliver skudt i halsen og efterfølgende arresteret og forhørt af Gestapo.
Heldigvis bliver den dødsdom, han modtager, ikke eksekveret – men i stedet venter koncentrationslejrens rædsler.

Jørgen Kieler starter sit modstandsarbejde i studenterbevægelsen sammen med broderen Flemming og søstrene Elsebet og Bente. De trykker illegale blade.

I løbet af besættelsen udvikler hans modstandsaktivitet sig fra trykning af illegale blade til egentlige sabotageaktioner, hvor han blandt andet lærer modstandsfolkene Flammen og Citronen at kende.

Jørgen Kieler er også aktiv i arbejdet med at hjælpe danske jøder til Sverige.

Men der bliver sat en brat stopper for modstandsarbejdet, da han bliver arresteret af besættelsesmagten.

Det cirka seks måneder lange ophold i koncentrationslejren ender med, at Jørgen Kieler bliver hentet hjem af De Hvide Busser.

Modsat så mange andre overlever han det umenneskelige ophold.

Han bliver efter krigen en anerkendt kræftforsker og talsmand for modstandsfolkene som formand for Frihedsfonden.

Jørgen Kieler er én af de fem hovedpersoner, du kan møde på Frihedsmuseet. Her kan du følge hans historie og mange svære valg og dilemmaer under besættelsen.

Og hvis du vil læse historien om den mislykkede sabotageaktion i Aabenraa, så kan du finde den lige her: https://lnk.dk/ad30

12/09/2026

Da familien Pommergaard lægger sig til at sove 12. september 1944, er de helt uvidende om, at fem af dem aldrig kommer til at vågne igen.

For denne nat sker der nemlig en forfærdelig tragedie i den lille by Ørslev Kohave ved Vordingborg.

Et engelsk Lancaster bombefly på vej retur fra mission i Nordtyskland bliver skudt ned af et tysk fly - og skæbnen vil, at det engelske fly styrter lige ned i familien Pommergaards hus, der bliver jævnet med jorden.

Carl og Jensine Pommergaard og tre af deres i alt syv børn – Leo, Gerda og Edith – bliver dræbt på stedet.

Derudover dør også fem ud af de syv besætningsmedlemmer, som er ombord på det engelske bombefly – de to overlevende når at kaste sig ud med faldskærm, inden flyet styrter ned.

Billedet af familien Pommergaard er fra 1925, hvor Gerda endnu ikke er født (hun bliver født 23.11.1929), derfor ser I kun seks børn på billedet.

Den lille dreng yderst til venstre er Robert Pommergaard - og vi skulle hilse fra hans barnebarn og sige, at han senere kom med i modstandsbevægelsen, hvor han blandt andet transporterede våben.

Kender du andre lignende tragedier fra besættelsen, vi skal fortælle om her på kanalen?

På Frihedsmuseet har vi udstillet fra genstande fra en af besættelsestidens mere kendte tragedier - nemlig fejlbombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg. her kan du blandt andet se en glasflaske, der er smeltet på grund af den ekstreme varm fra bombardementerne.

Adresse

Esplanaden 13
Copenhagen
1263

Åbningstider

Mandag	10:00 - 17:00
Tirsdag	10:00 - 17:00
Onsdag	10:00 - 17:00
Torsdag	10:00 - 17:00
Fredag	10:00 - 17:00
Lørdag	10:00 - 17:00
Søndag	10:00 - 17:00

Telefon

+4541206080

Website

https://frihedsmuseet.dk/, https://frihedsmuseet.dk/begivenheder/byvandring-til-besaettelsens-koebenhavn, https://frihed

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Frihedsmuseet offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.