Frihedsmuseet

Name: Frihedsmuseet
Address: Esplanaden 13, Copenhagen, 1263, DK
Telephone: +4541206080
Price range: Not applicable

Hjem
Danmark
Copenhagen
Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks Modstandskamp. På museet kan du se ikoniske genstande fra besættelsen. Verdenskrig. Det kan vi alle lære og blive klogere af.

Gå under jorden i besættelsestidens Danmark, og mød fem danskere, der alle traf et skæbnesvangert valg om at gå til modstand eller det modsatte. Frihedsmuseet ligger i Churchillparken på Kastellet i København. På museet kan du dykke ned i den danske modstandskamp og de mange svære valg og dilemmaer, befolkningen stod i under besættelsen. Gå under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt

på den danske modstandskamp. Mød fire modstandskæmpere og en dansk nazist og dyk ned i deres svære valg og dilemmaer under 2. Aflyt telefonsamtaler, knæk tyskernes koder eller prøv selv at fremstille illegale blade. Og se sjældne og unikke genstande fra besættelsestiden som henrettelsespælene fra Ryvangen eller modstandsmandens 'Flammens' frakke. Besøg museet på egen hånd eller tag med på en af vores rundvisninger. Frihedsmuseet handler om de mænd og kvinder, der valgte at gå til modstand.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Takt og tone for debat på vores sociale medier

Vi er glade for, at mange af vores følgere har lyst til at debattere og dele viden på vores Facebook. Og alle er velkomne til at stille spørgsmål til eller kommentere vores opslag. Men det er helt afgørende for os, at debatten bliver holdt i en god og respektfuld tone, hvor alle kan føle sig trygge ved at bidrage og give deres mening til kende. Nedenfor kan du læse vores 10 retningslinjer – vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der overtræder disse retningslinjer. Hvis du gentagne gange overtræder retningslinjerne for god debat, kan vi i sidste ende vælge at blokere dig fra vores side.

1: Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke er skrevet i en ordentlig og respektfuld tone.

2: Vi sletter indlæg, der er hadefulde, injurierende, diskriminerende, krænkende, racistiske, xenofobiske, sexistiske eller truende. Det gælder også billeder eller videoer med voldeligt, pornografisk eller stødende indhold.

3: Hvis du lægger billeder, tekst, links eller lignende ud, er du selv ansvarlig for, at de ikke er strafbare eller krænker andres rettigheder.

4: Vi accepterer ingen former for opfordring til vold eller kriminalitet – sådanne indlæg bliver slettet.

5: Vi anmelder trusler til politiet.

6: Vi sletter indhold, der er i strid med dansk lovgivning.

7: Du må ikke offentliggøre andre personers fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller lignende.

8: Vi sletter indlæg uden en personlig afsender

9: Vi sletter indlæg, der har karakter af spam

10: Vi accepterer ikke indlæg, der indeholder kommercielle reklamebudskaber

Vi modererer debatter og indlæg på vores sociale medier inden for normal arbejdstid. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ser indlæg, du mener overskrider de 10 retningslinjer nævnt ovenfor. Hvis du har spørgsmål til vores retningslinjer eller til evt. slettede indlæg, er du altid velkommen til at kontakte os på: [email protected]

11/06/2026

De er alle danskere kendte og elskede fra bl.a. film, bøger og teater.

Men de har også det til fælles, at de på hver deres måde gik til modstand mod tyskerne under besættelsen.

Kender du andre kendte danskere, der var med i modstandsbevægelsen?

08/06/2026

Æv!!! Vi er desværre lukket pt på grund af tekniske problemer.

Vi håber meget at kunne åbne snart igen og byde alle vores søde gæster velkommen igen ❤️

06/06/2026

Jørgen Jespersen er blot 18 år gammel, da han bliver leder for en spektakulær sabotageaktion.

Vi har fundet nogle levende billeder med den berømte modstandsmand (måske bedre kendt under sit dæknavn KK), hvor han fortæller om aktionen mod fabrikken Globus 6. juni 1944.

Selv optagelserne ikke er de bedste, så se med alligevel, hvis du vil høre historien fra en, der var der selv. Vi lover, at den ikke er kedelig.

Det er en historie om modstandsmænd udklædte som spejdere med maskingevær og håndgranat på cyklen, om vilde skuddueller, om stjålne lastbiler med sprængstof og meget, meget mere.

Globus er egentlig en cykelfabrik men begynder under besættelsen at fremstille dele til flyvemaskiner for tyskerne.

Cirka 50 bevæbnede modstandsfolk angriber i juni 1944 fabrikken og kommer i ildkamp med fabrikkens sabotagevagter – adskillige bliver såret, to af dem dødeligt.

Efterfølgende bliver en lastbil med sprængstof kørt ind i fabrikken, der bliver totalt ødelagt.

KK er med i adskillige sabotageaktioner – blandt andet aktionen mod Riffelsyndikatet, der er en af besættelsestidens største.

På Frihedsmuseet kan du se hans pistol og gennemhullede frakke fra en skudduel med en tysk politibetjent – men det er en helt anden historie, som du kan læse om her: https://lnk.dk/df8d

02/06/2026

Midt om natten ude i en skov tæt på Ribe får modstandsmanden Hans Bruun Schack en skræmmende besked.

”Du kan godt begynde at grave din egen grav”.

Ordene kommer fra én af de fire tyskere, som har tvunget ham ud i skoven denne juni-nat i 1944.

Kort forinden er Hans Bruun Schack blevet afsløret som modstandsmand. Mens han sad på kvisten hjemme på forældrenes gård og gjorde nogle engelske maskinpistoler rene, kom tyskerne pludseligt.

Eller egentlig havde de hele tiden været på gården, fordi de allerede dagen efter besættelsen havde indlogeret sig her. Men hidtil havde de tyske soldater ikke anet uråd, når den unge Hans smuglede våben med hjem gemt under tøjet.

Heller ikke når han sammen med sin modstandsgruppe var med til at lave højspændingssabotage efter ordre fra englænderne.

Indtil nu.

Tyskerne slæber ham med hen til deres hovedkvarter i Ribe og begynder at udspørge ham om de hemmelige våbendepoter, som han har været med til at opbygge.

Hans Bruun Schack nægter alt – det kender han intet til.

Men tyskerne tror ikke på ham og iført håndjern tvinger de ham med ud i skoven.
Og nu står han altså her mellem træerne. Tyskerne ved præcist, hvor mange skridt de skal gå ind i skoven for at finde det, de leder efter.

Nedgravet i små, lufttætte sildespande finder de maskinpistolerne.

Nu er gode råd dyre, for Hans ved udmærket, der er dødsstraf for at være i besiddelse af våben eller sprængstof. Tyskerne opdager med det samme, at der mangler fire maskinpistoler – de ligger gravet ned hjemme ved gården, fordi Hans og de andre fra gruppen skulle oplade magasinerne.

Så falder bemærkningen om graven, og Hans tænker, det er indlysende, hvad der nu skal ske.

Han forbereder sig på, hvordan han vil gå til kamp med spaden, han skal grave med, men pludselig træder tyskerne til side og diskuterer lidt.

De har tilsyneladende ombestemt sig og i stedet for at skyde Hans, tager de ham med tilbage.

Herfra går turen først til en højskole i Esbjerg, hvor han bliver interneret og videre derfra til arresten i Kolding, Gestapos hovedkvarter i Odense, inden han ender i Vestre Fængsel i København.

Han sidder han og venter på at komme for en krigsret – i fængslet sidder også medlemmer af den berømte modstandsgruppe Hvidstengruppen. De bliver henrettet 29. juni, omtrent samme tid som Hans Bruun Schack skal for en krigsret og sandsynligvis møde samme skæbne.

Men i kølvandet på den ophidsede folkestrejke, der bryder ud i København omkring denne tid, vælger tyskerne i stedet at sende Hans Bruun Schack afsted til først Horserødlejren, så Frøslevlejren og videre til Flensborg.

Han ender i udelejren Ebensee, der hører under den berygtede koncentrationslejr Mauthausen-Gusen.

Hans Bruun Schack overlever det grufulde ophold i Ebensee, hvor fangerne skal udgrave kæmpe, underjordiske anlæg til fremstilling af våben.

Efter krigen arbejder han bl.a. som museumsbetjent og guide i Frøslevlejren - han dør i 2009.

27/05/2026

Selvom Dagmar Lustrup aldrig selv fik børn, fik hun alligevel en helt særlig slags moderrolle.

Historien, du nu skal høre, handler om en kvinde med et usædvanligt stort hjerte og utroligt mod.

For Dagmar spillede en stor rolle i at redde en adskillige jødiske børn fra at havne i nazisternes gaskamre.

Lad os tage en tur tilbage til 1939. Denne historie er blandt andet baseret på en omfattende research, som den tjekkiske journalist og historiker Judita Matyášová har været så venlig at stille til rådighed.

Hi**er har annekteret Tjekkoslovakiet, og vilkårene for den jødiske befolkning er præget af chikane og forfølgelse. Situationen bliver værre og værre og mange jødiske familier forsøger at få deres børn i sikkerhed – de må væk hurtigst muligt.

Tilbage i Danmark har Dagmar Lustrup travlt. Hun er med i organisationen ’Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed’, og de forhandler på livet løs med de danske myndigheder om at skaffe opholdstilladelser til jødiske børn fra bl.a. Tjekkoslovakiet.

Det lykkes Dagmar og de andre kvinder at skaffe opholdstilladelser til 320 jødiske teenagere i alderen 13-16 år. 80 af dem kommer fra Tjekkoslovakiet.

De første børn ankommer til Danmark 3. september 1939 – blot to dage efter udbruddet af 2. Verdenskrig, og de sidste få dage før 9. april 1940, hvor Danmark bliver besat.

Størstedelen af børnene ser aldrig mere deres familie, der dør i koncentrationslejrene.

En gruppe af disse børn kommer til Thy og Mors, hvor Dagmar hjælper med at finde danske plejefamilier til dem – hun sørger for, at børnene bor i nærheden af hinanden og laver sociale arrangementer for dem.

Et af de jødiske børn, der kommer under Dagmars beskyttende vinger, er 15-årige Oscar Dov Strauss.

Han siger farvel til sine forældre på hovedbanegården i Prag i november 1939 uden at vide, at det bliver sidste gang, han ser dem.

På turen mod Thy får Oscar og de andre børn udleveret en dansk ordbog med nogle nyttige udtryk – han lærer hurtigt at sige ”jeg kan ikke tale dansk”. Børnene bliver mødt med varme og venlighed modsat der, hvor de kommer fra.

Oscar kommer til at bo hos familien Poulsen på Hov Planteskole. Her bliver han modtaget med åbne arme og bliver hurtigt en del af familien.

Men da Danmark bliver besat 9. april 1940, bliver situationen for Oscar og de andre jødiske børn atter farlig.

Så får Dagmar og de andre travlt. De får arrangeret, at børnene kommer først til Fyn og siden videre til Sverige. Herfra går rejsen over Finland gennem Rusland og Ukraine til Bulgarien og videre gennem Tyrkiet, Syrien og Libanon, inden de når endemålet i Palæstina.

Det lykkes dog ikke at få alle børnene hertil – en del må blive i Danmark, for da Tyskland angriber Sovjetunionen i 1941, bliver flugtruten spærret.

Da nazisterne indleder aktionen mod de danske jøder i oktober 1943, lykkes det størstedelen af børnene at flygte til Sverige. Men 43 af dem bliver taget og sendt til Theresienstadt. De overlever dog alle.

Dagmar Lustrup bevarer kontakten til ”sine” jødiske børn resten af livet, indtil hun dør i 1990 – 96 år gammel. Seks år inden sin død bliver hun tildelt prisen ’ Righteous Among the Nations’ for sit store arbejde.

På Frihedsmuseet kan du få historien om en af de danske, jødiske familier, der flygtede til Sverige – og se den båd, de flygtede i.

Kilder: Museum Thy/Michael Riber Jørgensen, Judita Matyasova samt Oscar Dov Strauss’ erindringer.

21/05/2026

Elna Elmøes natbord er ikke som de flestes.

Her ligger nemlig en revolver, en maskinpistol og nogle håndgranater.

Som eftersøgt modstandskvinde kan hun ikke tage nogen chancer, hvis Gestapo pludselig dukker op.

Elna er sekretær for sabotagechefen Bennike, og hun ved alt for meget, hvis hun pludselig skulle havne i nazisternes kløer.

Som sekretær rejser Elna blandt andet rundt med hemmelige sabotageordrer gemt i håndtasken. Og når hun tager toget, morer hun sig ved at bede tyske soldater bære hendes kuffert, som er fuld af de illegale dokumenter.

Sammen med sin mand og sabotagechefen arbejder Elna fra tidlig morgen til sen aften med at organisere de forskellige sabotageaktioner – sabotørerne skal placeres, våben og sprængstoffer fordeles og sabotageordrer udsendes. Der er nok at gøre, og der er ikke længere noget, der hedder søndag.

Elna og de andre må konstant flytte fra sted til sted for ikke at blive opdaget af Gestapo. På et tidspunkt når de lige akkurat ud af Vejle, inden tyskerne en time senere spærrer alt af, så ingen kan komme ud.

Elna har en særlig evne for forudanelser, og det redder dem gang på gang.

En dag skal hun til Århus og møde en ingeniør. Da han ikke er på sit kontor, tænker Elna, at hun vil cykle hjem til ham. Det har hun gjort før. Men så bliver hun pludselig ramt af en af sine forudanelser og får en mærkelig fornemmelse af, at noget er galt.

Derfor ringer hun hjem til ham, og da telefonen bliver taget, udgiver Elna sig for at være bageren, der skal tale med fruen.

Fruen hviler sig, får hun at vide.

Lidt senere ringer Elna igen og udgiver sig denne gang for at være slagteren, men hun får samme besked.

Nu ved hun, at noget er galt. Og ganske rigtigt – ingeniøren er blevet taget, og det er Gestapo, som hun har talt i telefon med.

Endnu en gang redder hendes særlige evne til at forudse ting, hende fra en grum skæbne.

Elna Elmøe overlever besættelsen og dør i 1986.

På billedet er det fra venstre: sabotagechef Vagn Bennike, Elnas mand Bill Elmøe, Elna selv og så SOE-manden Jørgen Helck.

Kender I andre modstandskvinder, som vi skal fortælle om her på kanalen?

På Frihedsmuseet kan du få den store historie om modstandsfolk som Elna Elmøe.

Kilde: Modstandsdatabasen og Kate Fleron: Kvinder i modstandskampen.

16/05/2026

En december morgen i 1944 kommer flere Gestapo-folk væltende ind på oversygeplejerske Signe Højlund Mogensens kontor på Bispebjerg Hospital.

De spørger efter frk. Kirsten Madsen.

Nu er det med at holde hovedet koldt – for Kirsten Madsen er i virkeligheden Signes dæknavn.

Tyskerne ved heldigvis ikke, at de står over for den eftersøgte modstandskvinde.

Helt uden at miste fatningen fortæller Signe dem, at der er så mange sygeplejersker på Bispebjerg, så hun ikke umiddelbart kan kende navnet.

Men hvis de vil komme tilbage kl. 9, så skal hun undersøge det. Gestapo-folkene hopper direkte i fælden og går igen – og Signe skynder sig at forsvinde.

Signe går fuldbyrdet ind i modstandsarbejdet, da nazisterne begynder aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.

Hun hører et rygte om, at der gemmer sig jøder i hospitalets kapel og går ned for at kigge efter.

Og ganske rigtigt.

Nu begynder en hektisk tid for Signe. De første fem døgn sover hun stort set ikke, og det lykkes hende og de mange andre ansatte på Bispebjerg Hospital at hjælpe flere tusinde jøder afsted til Sverige.

Signe og de andre (blandt andet også Signes søster Adda) begyndte også at skjule eftersøgte modstandsfolk og krigsfanger – både derhjemme, og som ”patienter” på hospitalet.

På et tidspunkt siger Signe ja til, at de kan modtage tre – hvad de tror er – modstandsfolk. To af dem bliver indlogeret hos hendes søster og den sidste hos en kollega. Men hvad de ikke ved er, at mændene er stikkere.

Da Signe kommer hjem senere den aften, sidder Gestapo i hendes lejlighed og venter på hende.

Hun kommer først i Vestre Fængsel og senere til Horserød. Efter fire måneder bliver hun dog løsladt.

Men trods den ubehagelige oplevelse fortsætter Signe sit modstandsarbejde. Hun skjuler eftersøgte modstandsfolk og flygtninge, sender overlevelsespakker til danske indsatte i tyske tugthuse, lige som hende og Adda skjuler våben i deres kolonihavehus.

Signe gør alt, hvad hun kan for, at de eftersøgte skal have det så godt som muligt. På et tidspunkt skjuler de en belgier, der har siddet i tysk koncentrationslejr i tre år. Det er jul, og Signe beslutter, at han skal se et juletræ. Så de tager ham med til julefest på afdelingen og krydser fingre for, at ingen begynder at tale til ham, så det hele bliver afsløret. Men ingen opdager noget.

Der er ikke plads til megen afslapning som aktiv modstandskvinde.

Når de eftersøgte skal sendes videre, står Signe og de andre op kl. 4 om morgenen og smugler dem ind på afdelingen. Så bliver der lavet havregrød og smurt madder, indtil kl. 5, hvor spærretiden stopper, og de kan komme videre på deres rejse.

I 1945 bliver Signe endnu engang afsløret af en stikker og bliver sendt i Vestre Fængsel. Her sidder hun et par måneder, inden hun bliver sendt til Frøslevlejren 5. maj 1945 – hun når dog kun at sidde et par timer, inden hun bliver løsladt. Befrielsen er en realitet.

Signe Højlund Mogensen dør i 1988 – 84 år gammel.

På Frihedsmuseet kan du få den store historie om modstandsfolk som Signe.

Kilde: Kate Fleron: Kvinder i modstandskampen.

14/05/2026

Kom med på en vild modstandsaktion!

Vi har fundet disse unikke optagelser i arkivet af modstandsfolk, der afvæbner tyske soldater.

Vi skal tilbage til 14. maj 1945 – og altså en uges tid efter befrielsen – hvor denne dramatiske video udspiller sig (og husk lyd, der er smæk på).

På B&W skibsværft i København ligger fire tyske skibe (såkaldte hjælpekrydsere) med 265 mænd ombord. De nægter at overgive sig. Og B&W’s cirka 2000 arbejdere kan derfor ikke genoptage deres arbejde.

Derfor foretager 130 modstandsfolk fra Tolbodstyrken et overraskelsesangreb tidligt om morgenen den 14. maj.

Se her, hvordan det går.

Og på Frihedsmuseet kan du få den store historie om den danske modstandskamp under besættelsen.

07/05/2026

Den 7. maj 1945 bliver en alt andet end normal dag på Rønne Sygehus.

Mens resten af Danmark fester og fejrer befrielsen, hører personalet på sygehuset pludselig lyden af fly.

Klokken er omkring 13, da bomberne pludselig begynder at regne ned. Alt er kaos.

Det er russiske bombefly, der bomber Rønne og Nexø for at få de tyske styrker på øen til at overgive sig.

Sårede bliver båret ind på hospitalet på døre, stiger og hvad der ellers er til rådighed.

Der kommer en hårdt såret pige ind, som lige har mistet begge sine forældre i bombardementet – hendes ene ben er så ødelagt, at lægerne er nødt til at amputere det.

En ældre dame kommer stærkt chokeret ind på hospitalet – hun bliver ved med at fortælle om en fødselsdag, hvor hendes børn har givet hende en blå kaffekande.

Det er stykkerne af kanden, en sygeplejerske nu må pille ud af hendes sårede ansigt.

Rønne Sygehus er bare ét af de steder, hvor bomberne smadrer alt til ukendelighed den 7-8. maj 1945.

Konsekvenserne af de russiske bombardementer er enorme for bornholmerne. I Rønne er kun 300-400 ud af byens cirka 3.400 huse ubeskadiget – 250 er totalt ødelagte. Og i Nexø er størstedelen af husene beskadiget.

Ti bornholmere bliver dræbt.

9. maj 1945, overgiver tyskerne sig endeligt, og de sovjetiske styrker går i land på solskinsøen.

De bliver på Bornholm indtil 5. april 1946.

Kender du nogen bornholmere, der oplevede bombardementerne i 1945?

Kilder: Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Danmark Besat af Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen.

05/05/2026

Når du tænker på befrielsen 4-5. maj 1945, tænker du sikkert på glade danskere med rød-hvide flag og på fejring og fest i gaden 🇩🇰

Men faktisk var det også nogle af de blodigste dage under den fem år lange besættelse 🥲

Som billederne viser, så gik det mange steder i København og resten af landet voldsomt for sig.

Sideløbende med de mange festglade danskere, var gaderne også fulde af skuddueller mellem modstandsfolk og tyske soldater og nazi-sympatisører, flyvende kugler og snigskytter gemt rundt omkring i bygninger.

Og der var også gang i selvtægten, hvor ophidsede danskere gik efter landsmænd mistænkt for at have været på den forkerte side: ”tyskerpiger”, landssvigere og andre tyskervenlige.

Der var vold og plyndringer, fordi Danmark ikke længere havde et fungerende politi til at sætte en stopper for urolighederne.

Modstandsbevægelsen arresterede nogle af disse forhadte danskere både på grund af hævn men også for at beskytte dem mod den hævntørstige folkemængde – det lykkedes dog ikke altid.

Og modstandsbevægelsen tog efterfølgende selv ansvaret for 25 drab under disse interneringer.

Dertil var der også eksempler på, at allierede bombefly ved en fejl kom til at angribe køretøjer med civile, der blev dræbt – blandt andet en skolepige i Sønderjylland.

Det samlede dødstal for hvor mange mennesker, der bliver dræbt 4-5. maj 1945, er ukendt, men tæller flere hundrede.

Vi har lavet et samarbejde med dygtige Mathias fra der har farvelagt video og billeder her i reelen. Billeder og video er farvelagt med kunstig intelligens.

Adresse

Esplanaden 13
Copenhagen
1263

Hvad er åbningstiderne?

Fredag	10:00 - 17:00
Lørdag	10:00 - 17:00
Søndag	10:00 - 17:00

Telefon

+4541206080

Internet side

https://frihedsmuseet.dk/, https://frihedsmuseet.dk/begivenheder/byvandring-til-besaettelsens-koebenhavn, https://frihed

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Frihedsmuseet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Frihedsmuseet:

Genveje

Vil du plassere din museum på toppen av Museum,-listen i Copenhagen?

Del

Type

Historisk museum