Vores Tid

Rutevejledning Website Kontakt museet

Vores Tid Podcasts fra Nationalmuseet. Find os i Apple Podcasts, Spotify eller din podcastapp 🎧

Har du smuglet et hemmeligt kærlighedsbrev i en blomsterbuket?Det burde du måske overveje. For det virker! I hvert fald ...
15/10/2026

Har du smuglet et hemmeligt kærlighedsbrev i en blomsterbuket?

Det burde du måske overveje. For det virker! I hvert fald indtil det hele går galt…

I slutningen af 1700-tallet forelsker den unge adelsfrøken Charlotte Amalie Schinkel sig i løjtnanten Martinus Braëm.

Men det går ikke, for hendes far, den velhavende godsejer på Hald Hovedgård, har allerede lovet hende væk.

Det bliver begyndelsen på en bitter kamp mellem far og datter, hvor netop hemmelige breve smugles i blomsterbuketter (og skjorteærmer), indtil faren simpelthen spærrer sin datter inde.

Den vilde kærlighed brænder dog så hedt, at intet kan holde dem adskilt, og til sidst bliver selve kongen inddraget i fejden.

Man skulle tro, at det måske var slutningen på historien, og at de to elskende levede lykkeligt til deres dages ende, men sådan går det slet, SLET ikke.

👉 I dagens afsnit af Nationalmuseets podcast Kærlighedshistorie får vært Pernille Brunse besøg af Line Vennerstrøm Annesen, formidler ved Viborg Museum, som fortæller om Charlotte Amalie Schinkel og Martinus Braëm.

For selvom de ender med at få hinanden, så har alt godt en ende – og nogle gange er den ikke kun dybt ulykkelig. Den er også dybt ironisk 😳

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarfeltet.

🖼️ 'Young Girl Writing a Love Letter', 1755-1760, Pietro Rotari, Norton Simon Museum
🖼️ ‘The Love Letter’, 1770erne, Jean-Honoré Fragonard, Metropolitan Museum of Art

Kig godt på billedet 🧐Billedet er taget i 1961 og viser seks drenge, der er anbragt på Sølyst Børnehjem i Risskov.Håbet ...
14/10/2026

Kig godt på billedet 🧐

Billedet er taget i 1961 og viser seks drenge, der er anbragt på Sølyst Børnehjem i Risskov.

Håbet er – som det så ofte er med anbringelser af børn – at de kan finde deres vej i livet. Klare sig godt, befærde sig i samfundet og ende hos en plejefamilie, hvor fremtiden er fuld af håb.

Men forestil dig nu, at én af drengene aldrig får den mulighed. I stedet anbringes han som femårig i åndssvageforsorgen, hvor han bruger flere årtier af sit liv. Alt sammen på grund af en fejl.

Det skete for Christian Bonde, der som lille dreng i 1944 anbringes i åndssvageforsorgen, efter hans mor dør af sygdom.

Problemet er bare, at Christian slet ikke hører til i åndssvageforsorgen.

Alligevel ender han med at bruge størstedelen af sit liv på anstalter, lige indtil han møder en ung læge, der tror på Christian frem for systemet.

👉 I SÆSONENS SIDSTE episode af Varbergs Danmarkshistorier får Jeanette Varberg besøg af Jesper Vaczy Kragh, Ph.d. i medicinhistorie, og professor ved Statens Institut for Folkesundhed, på Syddansk Universitet.

Sammen dykker de ned i historien om Christian Bondes fejlanbringelse, og hvordan den førte til, at Christian blev en markant forkæmper for psykiatriske patienters rettigheder.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarfelt.

📸 Ib Andersen, august 1961, Århus Stiftstidende, Aarhus Stadsarkiv, CC 4.0

Prøv lige at se stenen på dette billede 🧐Det er slet ikke en sten. Det er faktisk en vejviser.En 10.000 år gammel vejvis...
12/10/2026

Prøv lige at se stenen på dette billede 🧐

Det er slet ikke en sten. Det er faktisk en vejviser.

En 10.000 år gammel vejviser!

Den opdagede Maria Bollerup, da hun dykkede i Xunaan-Ha i Mexico.

Maria er hende til venstre på billedet. Og hun er simpelthen for vild.

Maria dykker ned i uopdagede grotter under havets overflade helt frivilligt. Og det er ikke bare ti meter ind og så ud igen.

Nej, det er FEM KILOMETER frem og tilbage.

I klaustrofobiske undervandshuler, hvor hun skal krænge kroppen og dykkerudstyr – heriblandt store iltflasker – gennem åbninger, som knap nok er store nok til en fuldvoksen mand.

Det lyder jo helt vanvittigt, men hvorfor gør hun det?

Det kan du få svar på, når vi går live med vores podcast Den yderste grænse i Musikhuset i Aarhus.

Og vi lover, at det bliver helt vildt! Vi kan faktisk give garanti for det.

Maria fortalte nemlig historien, da vi afholdt showet i København, hvor et udsolgt Bremen Teater holdt vejret i bar spænding i det, der burde være en verdensrekord for kollektiv whoa-effekt.

Forestil dig lige 640 mennesker, helt ude på kanten af sædet, imens Maria fortæller om dengang, hun sad fast i en grotte, fordi en sten var rullet ned foran åbningen.

Og nu kan du opleve det hele, når vi indtager Musikhuset i Aarhus med liveshowet den 25. oktober.

Der er dog få billetter tilbage, så skynd dig (medmindre du hader spænding og eventyr).

👉 Køb billet nu via link i kommentarfeltet!

PS. Hvis dykning ikke lige er dig, får vi også besøg af Sydpolen-farer og Mount Everest-bestiger Rasmus Kragh, verdenscyklisterne Marie og Kenneth, der har cyklet fra Nordnorge til Sydafrika, og ikke mindst Anders Bilgram, der har smagt på de vildeste retter i Arktis.

Nu skal du møde Danmarks modigste kvinde! 💪Og landets største action-skuespillerinde nogensinde, der var kendt i hele ve...
09/10/2026

Nu skal du møde Danmarks modigste kvinde! 💪

Og landets største action-skuespillerinde nogensinde, der var kendt i hele verden.

Emilie Sannom gjorde alt det, man ikke måtte i en tid, hvor kvinder mest skulle være til pynt og hverken måtte køre bil eller vise ankler.

Hun blev kørt over af tog.

Hun klatrede på en møllevinge og et kirketårn.

Hun hoppede ud fra et fly med faldskærm.

Hun gik balancegang mellem to skibsmaster

Hun balancerede barfodet på spyd

Hun gik ind i tigerburet i Zoologisk have.

Hun lod rensdyr trække sig gennem en sø.

Alt sammen iført korte kjoler og vovede badedragter.

Emilie Sannom lod sig hverken begrænse af seksualmoral, men brød gennem de grænser, der var for, hvilke roller kvinder kunne spille på film.

👉 I denne uges episode af Alletiders Fest skal værter Julie Ralund og Thomas Klinkby med forfatter Lotte Garbers til det stunt den 30. august 1931, der skulle koste Emilie livet foran 8.000 tilskuere i Hessel uden for Grenå.

Emilie Sannom begyndte sin stuntkarriere i 1911, da hun hoppede i Kronborgs Voldgrav, hvor hun var tæt på at drukne, fordi vandet var så mudret.

Men Emilie nød spændingen: "Livet er ikke værd at leve uden spænding, og kommer døden, så kommer den," sagde hun.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarfelt.

Hvornår går kærlighed fra lidenskab til katastrofe? 💔Tove Ditlevsen er en af Danmarks mest elskede forfattere – men også...
08/10/2026

Hvornår går kærlighed fra lidenskab til katastrofe? 💔

Tove Ditlevsen er en af Danmarks mest elskede forfattere – men også et menneske med et skrøbeligt sind.

Victor Andreasen er mentalt stærk, chefredaktør på Ekstra Bladet og en stor beundrer af hendes arbejde.

På papiret ligner det opskriften på det gode parforhold.

Han giver hende ro, struktur og støtte.

Hun giver ham kærlighed, kunst og adgang til et helt særligt sind.

Men bag facaden udvikler forholdet sig til noget langt mørkere.

Psykisk og fysisk vold, seksuelt misbrug, stofmisbrug og psykisk sygdom.

Hvor går grænsen for kærlighed?

Og hvornår er kærlighed egentlig kærlighed?

👉 I dagens SÆSONPREMIERE på Nationalmuseets podcast Kærlighedshistorie får vært Pernille Brunse besøg af Jakob Weis, dramatiker og manuskriptforfatter til filmen og teaterstykke ‘Toves værelse’.

De to dykker ned i det særdeles offentlige og omdiskuterede forhold mellem Tove Ditlevsen og Victor Andreasen, som blandt andet inspirerede flere af forfatterens egne værker.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarerne.

Hvad gør vi med psykisk syge børn og unge? 🤔Engang gjorde vi ikke meget. I stedet blev de indlagt på sindssygehospitaler...
07/10/2026

Hvad gør vi med psykisk syge børn og unge? 🤔

Engang gjorde vi ikke meget. I stedet blev de indlagt på sindssygehospitaler side om side med voksne mennesker.

Det ved Anna, da hun en efterårsdag i 1940 skriger, råber og river sit tøj i stykker. Hun er helt panisk og truer sågar med at drukne sig selv.

Hun ved nemlig godt, hvad der venter hende.

Annas liv har været tynget af psykisk sygdom. Hun beskrives som ikke videre begavet og vanskelig i puberteten. Hun slår huller i væggen og truer med at springe ud af vinduet.

Det er så slemt, at hendes forældre ikke kan håndtere hende. I stedet beder de om at få hende fjernet fra hjemmet, og efter en umiddelbar vellykket indlæggelse placeres hun i pleje.

Men da Anna igen udviser tegn på psykisk sygdom, er der ikke megen hjælp at hente.

Før 1900-tallet overvejede man nemlig ikke, at børn kunne blive psykisk syge, og selv da den første børnepsykiatriske klinik åbner på Rigshospitalet i 1935 (billedet viser børn fra hospitalets almindelige børneafdeling i ca. 1910), er vilkårene – set med moderne øjne – nærmest ikke-eksisterende.

Når børn indlægges, sker det på sindssygehospitaler sammen med voksne patienter, hvor de udgør helt op til fem procent af de indlagte patienter, men behandlingen er sparsom.

Der er ikke medicin specifikt til børn, og hospitalerne er ofte nedslidte, overbelagte og på ingen måder gearet til at håndtere børn og deres skrøbelige psyke.

Og da Anna i 1940 indser, at hun atter en gang skal indlægges – denne gang på Middelfart sindssygehospital – tager panikken over.

For kan hun overhovedet få hjælp til at leve et normalt liv uden for hospitalets mure?

👉 I dagens episode af Varbergs Danmarkshistorier får Jeanette Varberg besøg af Jennie Sejr Junghans, ph.d. i medicinhistorie.

Jennie fortæller om Danmarks spæde børnepsykiatri, og hvordan unge som Anna blev fanget i et system, der endnu ikke havde erfaringen eller den faglige viden til at håndtere psykisk sygdom blandt børn og unge.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne pdocastapp.

🔗 Link i kommentarfelt.

📸 Børn og sygeplejersker på Rigshospitalets børneafdeling, ca. 1910, ukendt fotograf, Københavns Museum

Nu skal vi hylde kvinderne! 💃I dagens afsnit af Alletiders Fest tager vi nemlig til fest i 1888, hvor kvindelige kunstne...
02/10/2026

Nu skal vi hylde kvinderne! 💃

I dagens afsnit af Alletiders Fest tager vi nemlig til fest i 1888, hvor kvindelige kunstnere slår revner i glasloftet og vinder kampen for at få lov til at studere ved kunstakademiet i København.

Festens hovedperson er maler og kvindesagsforkæmper Johanne Krebs, der går forrest og sparker døren ind til et brag af en fejring med balkjoler og fancy stemning.

Her er røde bøffer, knaldrød vin og stor kunst – og inden længe står Europa for tur!

👉 Kom med når værter Julie Ralund og Thomas Klinkby inviteres med til festen, hvor der hverken skortes på sprut eller smøger, af forfatter og foredragsholder Sara Alfort.

Mellem røg og Thomas i balkjole fortæller Sara om de kvindelige kunstnere, og hvordan deres vilkår – som både kunstnere og kvinder i samfundet – ser ud i slutningen af 1800-tallets Danmark.

I køkkenet står huskok Birgitte Kampmann klar med alt det, der kræves for en vaskeægte kunstner-festaften, heriblandt absint og hjemmerul – og hvis du vil vide, hvad Julie synes om sidstnævnte, skal du bare kaste blikket på billedet af hende og Thomas…

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne pdocastapp.

🔗 Link i kommentarfelt.

📸 Kvindeakademiet, Elisabeth Schack, ca. 1885
🖼️ Selvportræt af Johanne Krebs, ca. 1890

30/09/2026

Mænd må ikke bære kjole 👎

Sådan lød det i starten af 1900-tallets Danmark.

Alligevel tog Hans Anton dametøj på, hvilket fik store konsekvenser.

👉 Få hele historien i podcasten Varbergs Danmarkshistorier med Jeanette Varberg.

🎧 Lyt med i Apple podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

Må en mand bære dametøj? 💃Det er sommeren 1930. På den lille ø Livø i Limfjorden bor 25 drenge og mænd.Myndighederne har...
30/09/2026

Må en mand bære dametøj? 💃

Det er sommeren 1930. På den lille ø Livø i Limfjorden bor 25 drenge og mænd.

Myndighederne har anbragt dem på øens anstalt for såkaldt ‘moralsk åndssvage’ – en del af Den Kellerske Åndssvageanstalt grundlagt af læge Christian Keller – hvor de isoleres fra omverdenen på ubestemt tid.

Fælles for dem alle er, at de ikke er kriminelle. I stedet stemples de som afvigere, der ikke passer ind i samfundet på grund af handicap, udadreagerende opførsel eller sindslidelser.

Blandt gruppen er Hans Anton, en 32-årig fynbo, der har brugt halvdelen af sit liv på anstalten, efter han blev anbragt der for at være et “i høj grad åndeligt defekt barn med kleptomane tilbøjeligheder”, som myndighederne beskriver det.

Hans Anton har som barn svært ved at tilpasse sig. Han kan ikke følge med i skolen, han gør oprør mod autoriteter, han har nedsat intelligens, og så stjæler han “som en ravn”.

På dén baggrund passer han ind blandt de andre mænd på Livø, der på den ene eller anden måde skiller sig (for meget) ud fra samfundets normer.

Og så alligevel ikke.

For Hans Anton klæder sig også i dametøj – lige fra undertøj og strømper til kjole og hvid kappe på hovedet.

Noget, der på daværende tidspunkt opfattes som langt værre end ‘blot’ nedsat intelligens og upassende opførsel.

I 1930’erne er racehygiejne – som nazisterne få år senere tager til ekstremer – nemlig på sit højeste, og seksuelle afvigere som Hans Anton ses som en af samfundets største og værste transgressioner.

👉 I dagens afsnit af Varbergs Danmarkshistorier får Jeanette Varberg besøg af Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet, som fortæller om 1900-tallets såkaldte åndssvageanstalter, og hvordan Hans Anton ikke kun skilte sig ud fra samfundet, men også fra de andre mænd på Livø.

Jeanette og Poul dykker ned i anstalternes rolle i samfundet, hvor samtidens racehygiejne – der inkluderede tvangssterilisation af de såkaldte seksuelle afvigere – resulterede i fejlplaceringer af mænd og kvinder, der i dag ellers ville blive opfattet som helt normale borgere i vores moderne samfund.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Vi lægger også et link til podcasten i kommentarfeltet.

📸 Billeder af Hans Anton, Rigsarkivet, Poul Duedahl

Kom med til den allerliderligste fest i Grønland! 😳I dagens Alletiders Fest tager vi med til et særligt selskab i 1728, ...
25/09/2026

Kom med til den allerliderligste fest i Grønland! 😳

I dagens Alletiders Fest tager vi med til et særligt selskab i 1728, hvor Danmarks kolonisering af Grønland går helt forfærdeligt.

Hans Egede og Frederik 4.’s drømme om at fremme handel og kristne værdier er nemlig endt i magtkampe, sygdom og død.

Stemningen er elendig, og rygterne har det sågar, at der tales om mytteri.

Alligevel sætter kolonien gang i en fest, som bliver både kåd og våd.

Og snart begynder urinen at dryppe fra loftet…

👉 I dagens afsnit inviteres værter Julie Ralund og Thomas Klinkby med til kongens fejring i Godthåb af Emil Andersen, ph.d-stipendiat ved Nationalmuseet og hovedforfatter på bogen ‘Den allerliderligste skare’.

Trioen bespises af huskok Birgitte Kampmanns fortrinlige øl og salte medister, imens den allerliderligste fest prøver at højne moralen i den ellers tiltagende skrantende koloni.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link i kommentarfelt.

📸 Hans Egede på Grønland, Louis Moe // AU Library, Campus Emdrup

Adresse

Ny Vestergade 10
Copenhagen
1471

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Vores Tid offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Vores Tid:

Genveje

Del

Kategori