Nikolaj Kunsthal

Ring Rutevejledning Website

Nikolaj Kunsthal Nikolaj Kunsthal is a dynamic platform for art, creatives and the culturally curious
(266)

Nikolaj Kunsthal er en dynamisk platform for kunst, kreativitet og kulturelle oplevelser. Det er Nikolaj Kunsthals mission at være Københavns epicenter for samtidskunst og sætte fokus på byens mangfoldighed, vitalitet og unikke stemmer. Kunsthallen bringer lokale og internationale kunstnere sammen i et innovativt udstillingsprogram kombineret med events, undervisning og digitale oplevelser. Nikolaj Kunsthal med sin beliggenhed i en af ​​hovedstadens ældste kirker er et moderne symbol på, hvordan et historisk vartegn kan bevare sin relevans ved at tilpasse sig samfundets skiftende behov.

Efterårsferie i Nikolaj Kunsthal 🍂Vi markerer efterårsferien med åbent kunstværksted og daglige tårnture. I Kunstværkste...
12/10/2026

Efterårsferie i Nikolaj Kunsthal 🍂

Vi markerer efterårsferien med åbent kunstværksted og daglige tårnture. I Kunstværkstedet kan børn og voksne gå på opdagelse i farver og materialer med inspiration fra husets aktuelle udstillinger. På udvalgte datoer er værkstedet bemandet af vores undervisere, som står klar med sparring og inspiration.

Hver dag kl. 15.00 kan du desuden komme med på en tårntur og opleve panoramaudsigten over København fra 35 meters højde.

KUNSTVÆRKSTED 🎨
Kunstværkstedet er åbent hver dag og er gratis at benytte efter betalt entré. Børn har altid gratis entré. Kunstværksted er bemandet: 10., 11., 16., 17. og 18. oktober kl. 12.00–15.00.

TÅRNTUR 🗼
Dagligt kl. 15.00
Varighed: ca. 30 min.
Pris: 75 kr.

Tårnturen kræver særskilt billet. Der er begrænset kapacitet, og billetterne fordeles efter først til mølle-princippet.

Fotos: David Stjernholm, Mads Holm og Anders Birger.

Wow, sikke en fantastisk kulturnat i fredags ✨ Det var en fornøjelse at se jer lade jer rive med af Jeuru og hans fantas...
11/10/2026

Wow, sikke en fantastisk kulturnat i fredags ✨ Det var en fornøjelse at se jer lade jer rive med af Jeuru og hans fantastiske kors gåsehudsfremkaldende a cappella-performances, slippe kreativiteten løs i vores nye Kunstværksted og tage turen op i Nikolaj Tårn for at opleve København fra oven efter mørkets frembrud.

Tak til alle de mange tusinde gæster, der lagde vejen forbi Kulturnatten 2026💚

Nikolaj Kunsthal holder åbent hele efterårsferien med masser af aktiviteter i Kunstværkstedet og daglige tårnture i uge 42.

𝐀𝐤𝐭𝐮𝐞𝐥𝐥𝐞 𝐮𝐝𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫:

Maria Wæhrens * The Answer * Øvre Galleri * realiseret med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Christian Skjødt Hasselstrøm * Meridians * Nedre Galleri * realiseret med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Poul Johansen Fonden, Beckett-Fonden og Birgit Vibeke Tofts Mindefond. Skabt i samarbejde med Niels Bohr Institutet, Soundartlab og Bang & Olufsen.

Emma Rosenzweig x Olivia Turner * HOLE * Platform * realiseret med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst og FAKE Foundation. Projektrummet Platform er realiseret med support fra Det Obelske Familiefond.

Åbningstider:
Tirsdag-fredag kl. 11-18. Lørdag-søndag fra kl. 11-17

Foto:
Mads Holm

🌙 8 kunstoplevelser, du skal opleve under Kulturnatten!På fredag den 9. oktober fyldes København med kunst, musik, perfo...
08/10/2026

🌙 8 kunstoplevelser, du skal opleve under Kulturnatten!

På fredag den 9. oktober fyldes København med kunst, musik, performances og kreative workshops. Fra cyanotypi og film under åben himmel til lysinstallationer, livekoncerter og skjulte kunstskatte – der er masser at gå på opdagelse i.

Vi har samlet 8 kunstoplevelser, der er værd at sætte på programmet. Swipe dig gennem guiden, find dine favoritter, og husk at gemme opslaget til fredag!

🎟️ Kulturpas koster 125 kr. og giver også fri transport kl. 16–04.

👉 Find hele guiden på artmatter.dk. Link i første kommentar 👇
for.psykisk.sundhed



cph





Billedserie * I den aktuelle og anmelderroste udstilling "The Answer", skabt specifikt til Nikolaj Kunsthals Øvre Galler...
05/10/2026

Billedserie * I den aktuelle og anmelderroste udstilling "The Answer", skabt specifikt til Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri, folder Maria Wæhrens maleriet ud som et altomsluttende medie.

Her er ingen traditionel ophængning, men et tæt, sanseligt billedrum, hvor værkerne breder sig ud over lærredet og ind i arkitekturen. Maleriet bliver bevægelse, rum og energi – i tæt dialog med kunsthallens særlige kirkerum og historie.

Se billedserien hos Art Matter, fotograferet af David Stjernholm:
https://artmatter.dk/journal/billedserie-maria-waehrens-the-answer

Udstillingen ”The Answer” er blevet til med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

KULTURNAT I NIKOLAJ KUNSTHAL 9. OKTOBER  🌙Oplev Jeurus intime korperformance, gå på opdagelse i vores aktuelle udstillin...
28/09/2026

KULTURNAT I NIKOLAJ KUNSTHAL 9. OKTOBER 🌙

Oplev Jeurus intime korperformance, gå på opdagelse i vores aktuelle udstillinger, deltag i workshops i Kunstværkstedet – og tag turen op i Nikolaj Tårn med formidabel Copenhagen-by-night-udsigt!

I løbet af aftenen optræder den New York-fødte vokalist Jeuru med et musikalsk univers inspireret af bl.a. Kelela, James Blake og D’Angelo.

Du kan også opleve Christian Skjødt Hasselstrøms "Meridians", Maria Wæhrens’ "The Answer" og den nyåbnede Platform-udstilling "HOLE" af billedkunstner og forfatter Emma Rosenzweig.

Kulturnatten 2026 * Jeuru * Udstillinger * Workshop * Tårntur

Photo credits: Tue Blichfeldt, David Stjernholm, Sophus Wolf og Mads Holm.

Kulturnatten 2026

Vidste du, at du lige nu bliver ramt af en usynlig regn fra universet? Ikke af vand eller lys, men af bittesmå, elektris...
23/09/2026

Vidste du, at du lige nu bliver ramt af en usynlig regn fra universet? Ikke af vand eller lys, men af bittesmå, elektrisk ladede partikler, der passerer gennem din krop – helt uden at du mærker det.

De kaldes myoner og opstår, når kosmisk stråling kolliderer med Jordens atmosfære og udløser enorme partikelbyger. Netop den slags fænomener optager den danske kunstner Christian Skjødt Hasselstrøm, som lige nu udstiller i Nikolaj Kunsthal.

I aktuelle interviews med Seismograf og Art Matter fortæller han om sin fascination af, hvordan naturens umærkelige processer kan omsættes til sanselige oplevelser.

Læs med via links herunder – og kom selv forbi og mærk den kosmiske regn i det højloftede Nedre Galleri!

𝐒𝐞𝐢𝐬𝐦𝐨𝐠𝐫𝐚𝐟: 𝐋𝐢𝐯𝐞 𝐟𝐫𝐚 𝐮𝐧𝐢𝐯𝐞𝐫𝐬𝐞𝐭
https://seismograf.org/da/artikel/live-fra-universet

𝐀𝐫𝐭 𝐌𝐚𝐭𝐭𝐞𝐫: 𝐂𝐡𝐫𝐢𝐬𝐭𝐢𝐚𝐧 𝐒𝐤𝐣ø𝐝𝐭 𝐇𝐚𝐬𝐬𝐞𝐥𝐬𝐭𝐫ø𝐦 𝐥𝐲𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐝𝐞𝐭, 𝐯𝐢 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐤𝐚𝐧 𝐬𝐞
https://artmatter.dk/journal/christian-skjoedt-hasselstroem-lytter-til-det-vi-ikke-kan-se

Christian Skjødt Hasselstrøms udstilling "Meridians" er udviklet i samarbejde med Niels Bohr Institutet, Soundartlab og Bang & Olufsen.

Udstillingen er støttes af Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Poul Johansen Fonden, Beckett-Fonden og Birgit Vibeke Tofts Mindefond.

Foto: David Stjernholm

Statens Kunstfond har netop præmieret Maria Wæhrens’ udstilling ”The Answer”. Præmieringen er en særlig faglig anerkende...
19/09/2026

Statens Kunstfond har netop præmieret Maria Wæhrens’ udstilling ”The Answer”. Præmieringen er en særlig faglig anerkendelse af en kunstner og et konkret værk eller en aktuel udstilling. Kunstfondens legatudvalg præmierer hvert år kunstnere og nye værker, som fortjener særlig opmærksomhed, fordi de viser kunstnerisk talent, mod og udsyn eller peger nye veje for kunstoplevelsen.

Kunstfondens legatudvalg har formuleret følgende motivation:

”Maria Wæhrens’ udstilling ”The Answer” på Nikolaj Kunsthal præmieres for sin overbevisende evne til at lade maleri, arkitektur og sted indgå i et præcist og helstøbt samspil. Med bl.a. temperamaleri direkte på væggene og rumlige greb lader Wæhrens værkerne opstå i tæt dialog med kunsthallens særegne rum, hvor maleriet ikke blot udfolder sig på en eksisterende arkitektur, men aktivt medskaber og forskyder den. Gennem en stærk sans for materialitet, skala og komposition opstår et komplekst og poetisk refleksionsrum, hvor Wæhrens praksis, værkernes indhold, stedets historie og den institutionelle kontekst væves sammen. Resultatet er en gennemført og sanselig udstilling, hvor form og indhold gensidigt skærper hinanden, og hvor Wæhrens demonstrerer en særlig evne til at forene maleri og rum.”

Stort og velfortjent tillykke, Maria Wæhrens ❤️

Udstillingen ”The Answer” – der er blevet til med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden - kan opleves i Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri frem til og med 10. januar.

❤️❤️❤️❤️❤️ Politiken
⭐⭐⭐⭐⭐ Berlingske
⭐⭐⭐⭐⭐ Kulturinformation

Foto: David Stjernholm

⭐⭐⭐⭐⭐ "Hun så en engel i en drøm. Så skabte hun malerier, man ikke kan få ud af hovedet".Berlingskes kunstanmelder har v...
13/09/2026

⭐⭐⭐⭐⭐ "Hun så en engel i en drøm. Så skabte hun malerier, man ikke kan få ud af hovedet".

Berlingskes kunstanmelder har været på besøg i Maria Wæhrens’ udstilling ”The Answer”, der byder på en kompromisløs og omsluttende totalinstallation skabt specifikt til Nikolaj Kunsthals Øvre Galleri. Holger Dahl kvitterer med fem stjerner. Læs med i dagens papirudgave af Berlingske. Link til onlineversionen af artiklen findes i kommentarfeltet herunder.

Udstillingen ”The Answer” er blevet til med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Foto: David Stjernholm

❤️❤️❤️❤️❤️  “Det er tæt på at være en perfekt udstilling.” Politikens kunstanmelder Mathias Kryger har været på besøg i ...
05/09/2026

❤️❤️❤️❤️❤️ “Det er tæt på at være en perfekt udstilling.”

Politikens kunstanmelder Mathias Kryger har været på besøg i Maria Wæhrens’ nyåbnede udstilling "The Answer", der byder på eksplosive farver, store installationer og malerier, som breder sig langt ud over lærrederne.

Læs med i dagens papirudgave af Politiken. Onlineversionen følger i den nærmeste fremtid.

Udstillingen "The Answer" - der kan opleves frem til 10. januar - er blevet til med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Foto: David Stjernholm

I udvalgte weekender inviterer vores kunstformidlere til kreative workshops med afsæt i husets aktuelle udstillinger. Gå...
04/09/2026

I udvalgte weekender inviterer vores kunstformidlere til kreative workshops med afsæt i husets aktuelle udstillinger. Gå på opdagelse i teknikker, farver og materialer – uanset erfaring og alder – og tag dit eget værk med hjem.

Kunstværkstedet er åbent i Nikolaj Kunsthals normale åbningstid. Deltagelse og materialer er gratis, når entréen er betalt. Børn har altid gratis adgang.

𝗗𝗮𝘁𝗼𝗲𝗿: 5. september / 3. oktober / 7. november / 5.–6. + 12.–13. december
𝗧𝗶𝗱𝘀𝗽𝘂𝗻𝗸𝘁: kl. 12.00-15.00

Børn i byen * Brugbyenanbefaler * Børn, unge, kunst og kultur *

Foto: David Stjernholm, Anders Birger og Mads Holm.

Adresse

Nikolaj Plads 10
Copenhagen
1067

Åbningstider

Tirsdag 11:00 - 18:00
Onsdag 11:00 - 18:00
Torsdag 11:00 - 18:00
Fredag 11:00 - 18:00
Lørdag 11:00 - 17:00
Søndag 11:00 - 17:00

Telefon

+4524227127

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Nikolaj Kunsthal offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del