Planetarium Copenhagen

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Planetarium Copenhagen Vi forbeholder os retten til at fjerne kommentarer, der ikke lever op til dette.

Et science center af udstillinger, foredrag, forestillinger og aktiviteter đŸȘ

Vi opfordrer til, at du kommenterer vores opslag i en god tone og med relevans for opslaget. Planetariekuplen i Planetarium er Nordeuropas stÞrste tiltede full dome og byder pÄ en helt sÊrlig filmoplevelse. Alle forestillinger i Planetariekuplen starter med en rumrejse og en introduktion af den aktuelle stjernehimmel.

/ Planetarium byder derudover pÄ udstillinger og sÊrarrangementer i form af foredrag og film med astronomi og rumfart som omdrejningspunkt.

/ I ferier og weekender kan du opleve shows og fortÊllinger om universet bÄde for bÞrn og voksne. I Planetariums anden sal, Rummet, vises kortere film.

/ Skoletilbud i Planetarium
Planetariums skoletilbud arbejder med de nĂŠre fortĂŠllinger om vores eget solsystem, og hvordan stofferne som eleverne er lavet af, stammer fra universet.

/ Book dit mĂžde, konference eller event i Planetarium
Planetarium er isér kendt for sin unikke arkitektur – ude som inde, og det er muligt at leje huset til firmaarrangementer. Vi hjélper gerne med inspiration og forslag i tilretteléggelsen af jeres néste arrangement.

17/10/2026

Sorte hullerđŸ•łïž
For at forstĂ„ sorte huller skal vi fĂžrst forstĂ„ tyngdekraften. TĂŠnk pĂ„ universet som en trampolin – Solen og Jordens masse bĂžjer overfladen, og det er derfor Jorden kredser om Solen.
NĂ„r en stjerne, der er meget stĂžrre end vores sol, lĂžber tĂžr for brĂŠndstof og gĂ„r supernova, kan resterne samle sig til noget sĂ„ tĂŠt og massivt, at rumtiden bĂžjes uendeligt. Det kalder vi et sort hul – og tyngdekraften er sĂ„ stĂŠrk, at selv lys ikke kan undslippe. Derfor ser det bare sort ud.
Men det vildeste? NĂŠsten alle galakser i universet, inklusiv vores egen MĂŠlkevej, har et massivt sort hul i midten. đŸ€Ż
Kom forbi Planetarium og lér mere om rummets vilde fénomener! 🚀

16/10/2026

6. november kan du opleve Noah Rosanes’ sanselige Refleksionskoncert under Planetariekuplen, hvor musik, teknologi, universet og publikums egne refleksioner forenes ✹

Noah Rosanes skaber et levende lydlandskab af guitar, kor, klange og atmosfÊriske lag, som giver tankerne plads til at vandre. Musikken bevÊger sig fra det stille og poetiske til det store og intense, mens kuplen Äbner sig mod stjernerne.

Koncerten kulminerer i et fĂŠlles refleksionsvĂŠrk, hvor AI-stemmer vĂŠkker publikums anonymt indsendte tanker til live over musikken.

En koncertoplevelse, hvor det indre og det ydre univers mĂždes.

đŸŽŸïž KĂžb billetter via Planetariums hjemmeside

15/10/2026

Har du mĂždt vores nye robotter endnu? Kom helt tĂŠt pĂ„ dem i Planetarium torsdag–sĂžndag.

To menneskelignende robotter er flyttet ind, og du kan opleve dem bevÊge sig og holde balancen, mens vores formidlere gÞr dig klogere pÄ teknologien bag.

Hvad kan de allerede i dag? Og hvorfor kan robotter som dem fĂ„ en vigtig rolle, nĂ„r vi skal tilbage til MĂ„nen og videre til Mars? 🌕

Kom forbi, og se med egne Þjne, hvor langt teknologien er nÄet.

Vi ses i Planetarium!

14/10/2026

Hvad hvis vi allerede har fundet liv pĂ„ Mars – og bare ikke er enige om det? đŸ€”

Jagten pÄ liv i rummet har givet os spor, der stadig vÊkker debat. Men hvornÄr er et spor et bevis?

20. oktober mĂždes marsforsker Morten Bo Madsen og videnskabsjournalist Gunver LystbĂŠk VestergĂ„rd under Planetariekuplen ✹ De er ikke helt enige om, hvorvidt vi allerede har fundet det, vi leder efter.

Kom med, nÄr de tager de mulige tegn pÄ liv under lup til Har vi overset liv i rummet?

đŸ—“ïž Tirsdag 20. oktober kl. 19.15
đŸŽŸïžKĂžb din billet via hjemmesiden

13/10/2026

Rummet Rumler - Fremtiden for Planetariums Robotter đŸ€–đŸš€
Planetariums nye robotter kan gÄ, vinke, give hÄnd og svare.
HÄbet er, at den i udstillingen Rummet T/R kan formidle robotters rolle inden for rumfart. Senere hÄber vi, den kan stÄ i kuplen og vÊre med, nÄr vi fortÊller om vores fantastiske univers.
Det store hÄb er, at sÄdan en menneskelignende robot en dag kan blive sendt afsted fÞr mennesker, nÄr vi rejser til MÄnen og Mars, og hjÊlpe med at bygge fremtidens kolonier.
Det fĂžrste skridt mod denne fremtid kan du nu mĂžde i Planetariums udstilling Rummet T/R.
Hver uge deler vi en ny video, hvor du kan udforske rumfartens historie

12/10/2026

Kulturnatten satte gang i hele universet! ✹

Tusind tak til alle jer, der lagde vejen forbi Planetarium til Ärets Kulturnat!

Der var masser af liv i huset, hvor I gik pÄ opdagelse i Solsystemet og vores udstillinger, eksperimenterede i vÊrkstederne og oplevede science shows. I Kosmos fortsatte aftenen med DJ, drinks og god stemning under stjernerne.

Tak for de mange besÞg, nysgerrige spÞrgsmÄl og den gode stemning. Vi glÊder os allerede til nÊste Är!

10/10/2026

Planetariums nye menneskelignende robot, Unitree H2 EDU.
182 cm hÞj. Omkring 70 kilo. Lavet af aluminium, titanium og plast. Indeni sidder 31 led: seks i hvert ben, tre i taljen, to i hovedet og syv i hver arm, som kan lÞfte omkring 7 kilo. Derfor kan den gÄ, bÞje sig og vende ansigtet mod dig.
HÊnderne er de mest vilde. 11 led i hver, og de kan mÊrke, nÄr de rÞrer noget. Hjernen er en Intel Core i5 (samme slags som i en almindelig bÊrbar). Øjnene er kameraer, sÄ den kan se dig. Og sÄ har den mikrofon og hÞjttaler, sÄ den kan hÞre og svare dig.
Kom forbi Planetarium og mĂžd vores nye kollegaer i udstillingen Rummet T/R.

09/10/2026

KONKURRENCE ✹

Hvad skal vi hedde?

Vi er to menneskelignende robotter, som er flyttet ind i Planetarium. Vi er bygget til at ligne og bevĂŠge os lidt ligesom dig, og nu kan du mĂžde os i udstillingen. Vi glĂŠder os til at lĂŠre universet, og alle jer mennesker meget bedre at kende.

Men vi har registreret et lille problem: Vi har endnu ingen navne. Og her har vi brug for din hjĂŠlp!

Hvad synes du, vi skal hedde? Skriv dine navneforslag i kommentarfeltet og husk at fĂžlge Planetarium.

Hvis dit forslag bliver valgt som et af vores nye navne, inviterer vi dig og fire venner pÄ besÞg i Planetarium til et helt sÊrligt mÞde med os, kun for jer.

SÄ  hvad skal vi hedde?

📆 Vinderen findes 1. november

đŸ”č Planetariums robotter er stĂžttet af William Demant Fonden og Louis Petersens Legat

08/10/2026

MĂžd vores nye robotter i efterĂ„rsferien 🌎

VÊr blandt de fÞrste til at mÞde Planetariums nye menneskelignende robotter! Kom helt tÊt pÄ, giv dem hÄnden, og oplev fremtidens teknologi i ÞjenhÞjde.

Oplev ogsĂ„ vores Planetarium Live pĂ„ sĂžndag, og rejs ud i MĂŠlkevejen under Planetariekuplen sammen med vores faglige formidler Pelle Rechnagel ✹

Alt i Ă©n billet đŸŽŸïž NĂ„r du kĂžber billet til en forestilling eller Planetarium Live, fĂ„r du ogsĂ„ adgang til at mĂžde vores robotter, se vores udstillinger, besĂžge vores vĂŠrksteder og blive klogere i vores science show.

Vi glĂŠder os til at se jer!

07/10/2026

Vores faglige formidlere byder deres nye robotkollegaer velkommen – og du er ogsĂ„ inviteret til at hilse pĂ„!

To menneskelignende robotter er flyttet ind i Planetarium. De bevÊger sig, holder balancen og ligner os pÄ en mÄde, der gÞr det svÊrt ikke at blive nysgerrig.

🌕 Kom helt tĂŠt pĂ„, giv dem hĂ„nden, og tag en snak med dem og vores formidlere: Hvad kan robotterne egentlig i dag? Og kan de en dag blive de fĂžrste beboere pĂ„ MĂ„nen og Mars?

Vi gléder os til at se dig – og til at présentere vores nye kollegaer!

Robotter er stĂžttet af: William Demant Fonden og Louis Petersen Legat

Adresse

Gammel Kongevej 10
Copenhagen
1610

Åbningstider

Mandag 12:00 - 18:00
Tirsdag 09:30 - 20:00
Onsdag 09:30 - 20:00
Torsdag 09:30 - 20:30
Fredag 09:30 - 21:30
LĂžrdag 09:30 - 20:30
SĂžndag 09:30 - 19:00

Telefon

+4533121224

Underretninger

Bliv den fÞrste, der fÄr besked: Vi sender dig en e-mail, nÄr Planetarium Copenhagen offentliggÞr nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formÄl, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Planetarium Copenhagen:

Genveje

Del