07/10/2026
Lige nu blomstrer papegøjeblomst (Heliconia psittacorum) i Tropehuset🌴🦜
Papegøjeblomsten stammer fra de tropiske dele af Sydamerika, hvor den vokser i varme og fugtige skove.
Det videnskabelige artsnavn psittacorum kommer fra latin og betyder “papegøjernes”. Navnet hentyder til blomsterstandens klare røde, orange og gule farver, der minder om en papegøjes farverige fjerdragt. Derfor kaldes planten både papegøjeblomst på dansk og “parrot flower” på engelsk.
I naturen bestøves blomsterne blandt andet af kolibrier, der kommer for at drikke nektar. Her i Tropehuset er sommerfuglene - her en af vores glasvinger (Greta oto)- også meget glade for blomsterne 🦋🦋