02/10/2023
Wonderful Antoni 🎨
Vores nye mini-udstilling om Ib Antoni er åben!
Den danske reklametegner og kunstner Ib Antoni (1929-1973) formåede i sin korte levetid at sætte et uudsletteligt aftryk på plakatkunsten. Derfor sætter Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By spot på Ib Antonis storhedstid fra 1950´erne og frem med 20 udvalgte plakater, som tilsammen tegner et billede af hans virke som kunstner med både dyb forankring i Danmark og solid international appel.
Mini-udstillingen Wonderful Antoni finder du på 1.-salen i Dansk Plakatmuseums udstillingsbygning i Den Gamle By til og med 1. april 2024.