Kunsthal Aarhus

Ring Rutevejledning Website

Kunsthal Aarhus KUNST, FÆLLESSKAB OG URBAN ATMOSFÆRE. FRI ENTRÉ. Kunsthal Aarhus er en anerkendt offentlig kunstinstitution dedikeret til samtidskunst.

Fire udstillinger i 2027 får ny kurator 🌱 Sofie Dirks Gottlieb er tilbage på Kunsthal Aarhus. Det næste stykke tid er hu...
30/09/2026

Fire udstillinger i 2027 får ny kurator 🌱

Sofie Dirks Gottlieb er tilbage på Kunsthal Aarhus. Det næste stykke tid er hun vores chefkurator, og i 2027 skal hun kuratere hele fire udstillinger på kunsthallen.

Hun lægger ud med årets første tre udstillinger: soloudstillinger af Andreas Johnsen og Stefan Bakmand samt en performanceinstallation. Senere følger årets hovedudstilling – en stor gruppeudstilling, der åbner til sommer.

Sofie har tidligere sat sit aftryk på Kunsthal Aarhus’ program. I 2025 co-kuraterede hun Ursula Nistrups “Searching Through the Dark and the Light”.

Nu er hun tilbage, og vi glæder os til samarbejdet ❤️‍🔥

MGK-Ø sætter lyd til "The Hall of Failure" 🎶På lørdag kan du opleve unge komponister og lydskabere fra MGK-Østjyllands p...
22/09/2026

MGK-Ø sætter lyd til "The Hall of Failure" 🎶

På lørdag kan du opleve unge komponister og lydskabere fra MGK-Østjyllands produktionslinje, der fortolker værker fra "The Hall of Failure" på Kunsthal Aarhus.

→ Lørdag 26.09.2026, kl. 15-16
→ Fri entré

Med udgangspunkt i udstillingens temaer om fejl og perfekthedskultur undersøger de, hvordan idéer fra billedkunsten kan omsættes til lyd. Kan fejl være smukke? Kan vi bruge dem konstruktivt? Og hvordan kan man udtrykke en udstillings tema og kunstneriske greb gennem musik?

Kom og oplev nyskrevet musik i Kunsthal Aarhus’ unikke rammer – midt i den kunst, der har inspireret musikken.

Om ”The Hall of Failure” 🌱
Med The Hall of Failure skaber Kunsthal Aarhus et kunstnerisk frirum, hvor fejl får lov til at være menneskelige, udviklende og noget, vi lever og vokser med. Gennem nye værker skabt særligt til udstillingen fejrer fem markante samtidskunstnere fejlene og gør op med samtidens perfekthedskultur.



📷 Baggrundsbillede: Detalje fra Maria Viftrups ”Afdeling for særligt udvalgte Fejl og Mangler” i "The Hall of Failure". Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Hvad har katteudstillinger, en ballonbro og en rødmalet Kunsthal Aarhus med hinanden at gøre? 🐈🎈Kom med bag kulisserne p...
16/09/2026

Hvad har katteudstillinger, en ballonbro og en rødmalet Kunsthal Aarhus med hinanden at gøre? 🐈🎈

Kom med bag kulisserne på Kunsthal Aarhus med kunstner Lasse Krog Møller i anledning af Bag om kulturen.

Bag om Kulturen: Du er måske færdig med fortiden, men fortiden er ikke færdig med dig
→ Torsdag 08.10.2026, kl. 20-22
→ Fri entré
→ Sprog: Dansk
→ Tilmeld dig på Billetto via begivenheden

I efteråret graver vi dybt i kunsthallens fortid og finder overraskende historier og glemte begivenheder. Hør blandt andet om avantgardeudstillinger i 1920’erne, katte- og akvariefiskudstillinger i 1930’erne, urealiserede byggeprojekter og dengang Dronning Margrethe udstillede på kunsthallen 🗞️

Lasse Krog Møller arbejder på et omfattende kunstværk om Kunsthal Aarhus’ historie, som offentliggøres i starten af 2027. Men denne aften kan du få en smagsprøve på nogle af de historier, der er dukket op undervejs.

POP-UP-UDSTILLING MED AFTRYK AF MÅGEKLAT OG CIGARETSKOD 🫟Cirka 400 børn og deres familier var forbi Ridehuset og Kunstha...
08/09/2026

POP-UP-UDSTILLING MED AFTRYK AF MÅGEKLAT OG CIGARETSKOD 🫟

Cirka 400 børn og deres familier var forbi Ridehuset og Kunsthal Aarhus i løbet af den netop overståede Aarhus Festuge 2026. Her deltog de i et kæmpe maleriprojekt, ”Kunsten at fejle STORT”, sammen med kunstner Jacinta Madsen, hvor der blev malet med gummistøvler, hammer, kosteskaft og fisk 🔨

Frem til søndag den 18. oktober 2026 kan resultatet opleves i en pop-up-udstilling på Kunsthal Aarhus, hvor malerier og fejltryk er blevet en del af særudstillingen ”The Hall of Failure” i kunsthallens underjordiske galleri.

”Kunsten at fejle STORT” er arrangeret i et samarbejde mellem Aarhus Festuge og Kunsthal Aarhus.

GRATIS KUNSTOPLEVELSER I UGE 37 💚Fra 7. til 13. september er der fri entré på over 250 museer og udstillingssteder over ...
01/09/2026

GRATIS KUNSTOPLEVELSER I UGE 37 💚

Fra 7. til 13. september er der fri entré på over 250 museer og udstillingssteder over hele landet for alle til og med 27 år.

Som bekendt har vi altid fri entré, men vi bakker op om projektet og giver en gratis øl/sodavand til de første 100, der viser deres K7-kort i Café Kunsthal, fredag den 11. september fra klokken 13.00.

Læs mere om de mange udstillingssteder, udforsk dine muligheder og hent dit gratis K7-kort på k7k7.dk

MASSER AF LØBERE I HUSET 🏃‍♀️🏃🏃‍♀️‍➡️🏃‍➡️I aftes havde vi besøg af en masse glade løbere, da Aarhus Arkitekturløb igen i...
31/08/2026

MASSER AF LØBERE I HUSET 🏃‍♀️🏃🏃‍♀️‍➡️🏃‍➡️

I aftes havde vi besøg af en masse glade løbere, da Aarhus Arkitekturløb igen i år lagde vejen forbi Kunsthal Aarhus i forbindelse med Aarhus Festuge.

De blev ledt ind ad den nye hovedindgang og løb gennem alle gallerierne i udstillingen "The Hall of Failure", hvor aftenens helt store forhindring blev at løbe/kravle igennem den omvendte dør mellem to af gallerierne.

Tak for besøget – vi håber, at vi ses igen til næste år.

Kom og skab kunst med fut i 💥Har du nogensinde prøvet at male med gummistøvler? Eller med en hammer? Eller med fisk? 🐟De...
28/08/2026

Kom og skab kunst med fut i 💥

Har du nogensinde prøvet at male med gummistøvler? Eller med en hammer? Eller med fisk? 🐟

Det kan du prøve nu! Sammen med kunstner Jacinta Madsen laver vi kæmpestore farverige værker, der sprudler af liv, når vi inviterer til ”Kunsten at fejle STORT” under Aarhus Festuge.

Alle kan være med – børn, voksne og gerne hele familien. I skal bare pakke det gode humør, så har vi resten klar.

→ Fri entré
→ For børn og alle andre, der elsker at prøve noget nyt

De færdige værker bliver efterfølgende udstillet på Kunsthal Aarhus 8.-13. september, hvor de bliver en del af ”The Hall of Failure” – en udstilling, hvor det ikke gør noget at lave fejl. Faktisk er det hele pointen! 💙

”Kunsten at fejle STORT” er et samarbejde mellem Aarhus Festuge og Kunsthal Aarhus og foregår ved Ridehuset og efterfølgende udendørs ved Kunsthal Aarhus.

Find mere info her:
📍 Ridehuset: https://www.aarhusfestuge.dk/2026/arrangementer/kunsten-at-fejle-stort-ridehuset
📍 Kunsthal Aarhus: https://www.aarhusfestuge.dk/2026/arrangementer/kunsten-at-fejle-stort-kunsthal-aarhus

Få dine fejl frem i lyset 👀 Hvad ville du bekende, hvis du fik mulighed for det? I ”The Hall of Failure” inviterer vi di...
25/08/2026

Få dine fejl frem i lyset 👀

Hvad ville du bekende, hvis du fik mulighed for det?
I ”The Hall of Failure” inviterer vi dig til at tage plads i den åbne skriftestol i kunsthallens kældergalleri og skrive en fejl ned, som du har begået. Hæng den herefter på væggen, så alle kan se den.

Tør du fortælle en anden om din fejl?
Er I flere i galleriet, kan I sætte jer på hver sin side af skriftestolen og fortælle hinanden om jeres fejl. Slut af med at rejse jer og give hinanden hånden i stilhed.

I "The Hall of Failure" fejrer og omfavner vi fejlene 🫶

El Confesionario står åbent frem til 3. januar 2027.

18/08/2026

Lidt sydlandsk stemning på torsdag? 🐚

Café Kunsthal inviterer til Moules Frites-aften med blåmuslinger, sprøde fritter, aioli og iskold hvidvin - forhåbentlig serveret under åben himmel i vores hyggelige baggård ☀️

Der vil være musik og mulighed for at købe dessert, fadøl og cocktails i baren.

Der er begrænsede pladser, så book dit bord ved at skrive til [email protected] eller ringe på 91 87 69 30.

Adresse

J. M. Mørks Gade 13
Aarhus
8000

Åbningstider

Tirsdag 11:00 - 18:00
Onsdag 11:00 - 18:00
Torsdag 11:00 - 20:00
Fredag 11:00 - 18:00
Lørdag 11:00 - 18:00
Søndag 11:00 - 18:00

Telefon

+4586206050

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Kunsthal Aarhus offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Kategori