21/10/2026
OVARTACI I AALBORG OG AARHUS
Tag på opdagelse i Ovartacis billedverden på Kunsten i Aalborg, og kombinér oplevelsen med et besøg hos os på Museum Ovartaci i Aarhus.
På Kunsten kan du opleve Ovartaci – 'Jeg begyndte som paradisfugl', hvor Ovartacis særegne univers møder Cobra-kunstnernes farverige og eksperimenterende værker. Dialogen åbner nye perspektiver på en kunstner, der skabte på tværs af gængse forestillinger om krop, identitet og tilværelse.
Fortsæt opdagelsen på Museum Ovartaci i Aarhus, hvor du kan fordybe dig i kunsten og livshistorien bag. Her møder du flere af de fantastiske væsner og forunderlige fortællinger, der gør Ovartacis univers til noget helt særligt.
🎟️ Har du årskort til Museum Ovartaci, får du 25 % rabat på entrébilletten til Kunsten i hele udstillingsperioden mod fremvisning af dit årskort.
📍 Kunsten, Aalborg · Museum Ovartaci, Aarhus
📅 Udstillingen på Kunsten kan opleves frem til 29. marts 2027.
Hvad med at lade Ovartaci vise vej til din næste kunsttur?