Kystmuseet Sæby

Ring Rutevejledning Website

Kystmuseet Sæby Kystmuseet fortæller historien om kysten og menneskene, der har levet med den.

Vi bevarer, forsker i og formidler den nordjyske kulturarv – fra Skagen til Sæby og fra fortid til nutid.

⚓ FRA FISKERLEJE TIL HANDELSBY - HISTORIEN OM SÆBY HAVN ⚓Torsdag den 10. september kl. 13.00 kan du på Kystmuseet Sæby k...
07/09/2026

⚓ FRA FISKERLEJE TIL HANDELSBY - HISTORIEN OM SÆBY HAVN ⚓

Torsdag den 10. september kl. 13.00 kan du på Kystmuseet Sæby komme med til Månedens Historie og høre fortællingen om Sæbys udvikling fra middelalderens fiskerleje til den moderne handels- og erhvervsby, vi kender i dag.

Da Sæby opstod i slutningen af middelalderen, var det silden, der satte byen på landkortet. Fiskeriet skabte liv og handel, og omkring havnen voksede en by frem med håndværkere, købmænd og søfolk. I århundreder var fiskeriet rygraden i byens erhvervsliv, men med industrialiseringen i 1800-tallet begyndte et nyt kapitel.

Nye virksomheder skød op, fabrikker voksede frem, og byen udviklede sig i takt med tidens teknologiske fremskridt. Industrialiseringen satte sit tydelige præg på Sæby og var med til at forme den by, vi ser i dag.

Kom og hør historien om havnen, fiskeriet, fabrikkerne og de mennesker, der gennem generationer har været med til at skabe Sæby.

💚 K7 - KULTURUGE FOR UNGE💚K7 er en årlig landsdækkende kampagne, der giver unge mellem 18 og 27 år gratis eller billig a...
04/09/2026

💚 K7 - KULTURUGE FOR UNGE💚

K7 er en årlig landsdækkende kampagne, der giver unge mellem 18 og 27 år gratis eller billig adgang til et stort udvalg af kultursteder i Danmark i uge 37.

Det bakker vi naturligvis op om, så i uge 37 er der gratis entré for unge i aldersgruppen 18-27 på alle Kystmuseets afdelinger i Skagen, Frederikshavn og Sæby.

I løbet af uge 37 kan de unge desuden få:

• Gratis entré: Fri adgang til over 250 museer og udstillingssteder i hele landet.

• Billige billetter: Særpriser på billetter (ofte 40 kr.) til udvalgte teatre og koncerthuse.

Sådan gør du:

• Download et personligt K7-kort via den officielle hjemmeside: https://www.k7k7.dk/week

• Vis kortet sammen med billed-ID på det kultursted, du besøger.

Velkommen til og del gerne! 🤩💚

🍂SPRØDE MUSEUMSOPLEVELSER I SEPTEMBER🍂Vi har netop udsendt et dugfrisk nyhedsbrev, hvor du kan finde inspiration til en ...
01/09/2026

🍂SPRØDE MUSEUMSOPLEVELSER I SEPTEMBER🍂

Vi har netop udsendt et dugfrisk nyhedsbrev, hvor du kan finde inspiration til en række sprøde museumsoplevelser i september:

📌Børnekulturnat i Sæby - 4.9
📌OPHAV Kulturfestival for unge - 5.9
📌Sanketur i Bangsbo - 13.9
📌Guidet rundvisning på Beddingen - 15.9
📌Aftenforedrag med Poul Duedahl - 23.9
📌Månedens historier på Bangsbo, i Skagen samt i Sæby
📌Rundvisninger på Bangsbo Fort, i Skagen og på Bangsbo

Idag byder vi også varmt velkommen til Kystmuseets nye direktør Philip Sviatchenko, der netop er tiltrådt den 1. september.

ℹ️ Læs mere om de forskellige aktiviteter samt om museets nye direktør i nyhedsbrevet her: https://lnk.dk/7048

💫 HVAD GEMMER SÆBY PÅ FRA DEN KOLDE KRIG? 💫Sirener, beskyttelsesrum, dækningsgrave og hemmelige beredskabsplaner. Under ...
20/08/2026

💫 HVAD GEMMER SÆBY PÅ FRA DEN KOLDE KRIG? 💫

Sirener, beskyttelsesrum, dækningsgrave og hemmelige beredskabsplaner. Under overfladen gemmer Sæby på en fascinerende historie fra en tid, hvor frygten for atomkrig prægede hverdagen.

Søndag den 6. september kl. 14.00-15.30 inviterer Kystmuseets formidler Kenneth Kristensen med på en spændende byvandring gennem Sæbys koldkrigshistorie. Undervejs besøger vi byens koldkrigslokaliteter og hører fortællingerne om Sæbys betydning under den kolde krig, både civilt og militært.

Vi kommer blandt andet forbi dækningsgrave, beskyttelsesrum, lokaliteterne for luftmeldestationer, Civilforsvarets base og Basesignalparken.

Som noget helt særligt får de mest interesserede efter byvandringen mulighed for at opleve den tidligere kommunale kommandocentral i udkanten af byen. En sjælden chance for at komme tæt på et stykke historie, som normalt er lukket for offentligheden.

ℹ️OBS Turen er udsolgt.

18/08/2026

🌾SENSOMMER I SÆBY🌾

Skoleferien er vel overstået - det er atter tid til madpakker, og vi sender en stor tak til alle jer, som har besøg Kystmuseet i Sæby i løbet af sommeren.

Her i august begynder sensommeren at indfinde sig, men på museet er der stadig spændende aktiviteter i programmet, og den lille hyggelige Landhandel holder åbent hver lørdag i museets åbningstid. 😃

ℹ️Se aktuelle og kommende arrangementer på Kystmuseet.dk

Velkommen til!

Adresse

Søndergade 1B
Sæby
9300

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Kystmuseet Sæby offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del