Der er lokalforeninger over det meste af landet. Hovedkontoret ligger i Løgstrup ved Viborg. Vandreforeningen Fodslaw er tilknyttet følgende foreninger: Dansk Motions Forbund. Internationalt Folkesportsforbund og Dansk Firma Idræts Forbund. Fodslaw arbejder for at fremme vandresporten, hvor det ikke gælder om at komme først eller gå længst, men hvor det drejer sig om at komme ud og motionere og op
leve naturen i selskab med ligestillede. Af fordele ved at være medlem af Fodslaw kan nævnes:
Man har en god grund til at komme ud at røre sig, og få en hyggelig stund sammen med mange andre. Man oplever naturen på en god og sund måde. Man får medlemsbladet tilsendt 5 gange om året, her kan man holde sig orienteret om hvad der sker rundt i de forskellige lokalforeninger. Ligeledes bliver man orienteret om inden- og udenlandske-vandrearrangementer. Man kan deltage i Fodslaw`s fællesrejser til udenlandske vandringer til rimelige priser. I Fodslaw løber vi ikke, men vi traver en tur på et par timer en til to gange om ugen året rundt. Fra først i Maj til sidst i August går vi hver torsdag aften kl. 19.00. Vores program for disse ture kan ses under Fodslaw motionsture. Er du ikke så gådt gående er der kortere ture hver tirsdag kl. 10.00. Disse ture foregår i et mere roligt tempo, så næsten alle vil kunne gå med. Mange nye deltagere begynder her. Turene kan ses under Fodslaw Seniortur
Foruden de almindelige vandreture, har Fodslaw Frederikshav i årets løb mange andre arrangementer, man kan læse mere om disse arrangementer her på hjemmesiden under de forskellige faner. Har du spørgsmål til Fodslaw. så ring til Henning Vestergaard Frederiksen. Tlf. 21443653
Kontingentet er kun 290,- kr. for et helt år. Ægtefællen/samlever kan blive medlem for kun 85,- om året såfremt de ønsker at deltage. Hunde er velkomne, og skal altid af hensyn til naturen og de øvrige deltagere, føres i snor. Alle kan komme og møde op på startstedet. Ønsker man efter turen at prøve et par gange mere, kan man få et gratis 4 turs kort, så kan du prøve at gå med nogle gange, inden du bestemmer dig for om du vil fortsætte og dermed også være medlem.