29/09/2026
Endelig blev det Mikkelsdag, tænkte fattiglemmerne på hospitalet i Otterup. Brændsel til hospitalets ovn og ovnen i køkkenet var på lavt. I det fjerne kunne de høre hestevognene fra Nislevgård var på vej med de 4 nye læs pr. fattiglem, som skulle række til hele det næste år.
Jo, Mikkelsdag var en glædens dag blandt lemmerne 🎉
Vil du vide mere, så kig ned på museet lørdag d. 10. Oktober kl. 12 - 16, så byder vi på kaffe og kage 🥳
Entréen er gratis denne dag 😳🤩
SLUT MED MIDDAGSSØVNEN💤
Den 29. september er det Mikkelsdag – en helgendag, som der nok ikke er så mange, der kender længere.
I gamle dage var Mikkelsdag i bondesamfundet den dag, der markerede overgangen fra sommer til vinter. Hverdagens rytme blev ændret fra de lange dage, hvor man stod tidligt op og tog en middagslur, til de korte dage, hvor man stod senere op og holdt op med at sove til middag.
I stedet begyndte man på det, der blev kaldt ”aftensæde”, hvor man arbejdede med indendørs sysler, sang og fortalte historier.
På Mikkelsdag blev det store høstgilde holdt, hvor man fejrede, at høsten var i hus. Alle, der havde hjulpet til under høsten, var inviteret.
Dagen efter havde man nok alligevel brug for en middagslur. 😴