02/12/2025
Årets sidste arrangement i Kunstforeningen fandt sted tirsdag 25. november.
Vi var vi ca. 20 medlemmer af Kunstforeningen, der i mørket havde fundet
frem til ferniseringen med kunstner Tine Kragh.
Tine fortalte om sit liv med kunst. Hun forsøgte i sine unge år at komme ind
på kunstakademiet uden held. Men hendes vedholdenhed udi det
kunstneriske medførte, at hun i 1989 kom igennem nåleøjet til at udstille på
Charlottenborg Forårsudstilling.
Herefter var karrieren som kunstner klar. I løbet af årene kom der desuden en titel af cand. mag. i kunsthistorie i hus.
Tine havde medbragt større og mindre værker i akryl - i afdæmpede hvide,
beige og gul-gyldne farver.
”I mine billeder skaber jeg en slags ”ikke-rum” der skal afspejle lys, æstetik og fredsommelighed” fortalte Tine.
Gennem årene er det blevet til mange udstillinger i ind- og udland. De senere
år bruger Tine en del tid på at drive kunsthøjskole på Sicilien, hvor hun også
opholder sig nok det meste af året.
Som en hyggelig afslutning på aftenen var der korsang af Fynsk Cantilena
med et par dejlige vinter/julesange.
Bodil Gade Ravn.