Lumby Mølle

Lumby Mølle Lumby Mølle er en gammel vindmølle fra 1820. Som vedligeholdes af vores mange frivillige. Det blev Rasmus Pedersen, som fik tilbud om at komme til Hasmark. R.P.

I 1776 fik møller Peder Rasmussen og hustru Anne Kirstine Pedersdatter på Dallund Mølle en søn, som blev døbt Rasmus Pedersen- opkaldt efter sin farfar, som havde været møller på Lunde Mølle og siden på Dallund Mølle. Efter faderens død rejste Rasmus Pedersen til København, hvor han i 1800 blev møllersvend hos sin svoger på Svanemøllen. På Hasmark Mølle boede på den tid en møllerenke, som i 1799 h

avde mistet sin tredje mand. Da hun nu var en ældre dame, ønskede hun at afstå møllen mod at få aftægt. Der blev oprettet kontrakt mellem enken og R. P., og en af kontraktens betingelser for at blive fæster på Hasmark Mølle var, at R. P. ægtede mølleenkens tro tjenestepige Maren Jensdatter – i modsat fald skulle pigen have lov til selv at vælge en anden mand. gik ind på denne betingelse, og den 15. Oktober 1802 blev han i Hjadstrup Kirke viet til Maren Jensdatter, og blev således fæster af stubmøllen i Hasmark. I 1812 døde R.P.´s kone Maren Jensdatter, med hvem han havde fået 6 børn, og ½ år efter giftede R.P. sig med Anne Marie Nielsdatter fra Norup. var en dygtig møller og havde ambitioner om at få en større mølle, så han kunne forsørge sin store familie, og d. 8. Juli 1816 ansøger R.P. kongen om tilladelse til at opføre en vejrmølle på Lumby Mark eller Lumby Taarup Mark, men kun til grubbeværk – d.v.s. der måtte kun males gryn. Han kunne ikke få bevilling til grovmaling, før ”Mølletrang” var bevist ved tingsvidne (retsag), hvortil alle mølleejere i en mils omkreds var indanket. Det blev nu til en lang og sej kamp for R.P., for de omkringliggende mølleejere var ikke interesseret i en konkurrent, og hans værste modstander blev inspektør Faaborg på Næsbyhoved Mølle, da han på det tidspunkt havde fået afslag på at opføre sin nedbrændte mølle og indrette den til grovmaling. Faaborg havde ansat en meget dreven prokurator, som kunne utrolig mange kneb for at forhale sagen. lod sig ikke slå ud, og d. 13. Oktober 1817 fik han skøde på et stykke jord – matr. Nr. 17b – købt af gårdmand Jeppe Jensen (Kvadrillegården). Her skulle møllen bygges. R.P.´s modstandere truede nu med, at møllen skulle rives ned, da beliggenheden var forkert, men R.P. fik ændret bevillingen til at lyde på Lumby Mark i stedet for Lumby Taarup Mark. I 1820 stod møllen færdig, og R.P. lod den plade opsætte, som ses over indgangen til møllen. Pladen har følgende indskrift :



I Guds Varetægt du staa
Mølle trygt, din Vinge iile,
Kværnen løbe, Grubben gaa. Liden Ro og sielden Hvile
Maleværk og Svende faae. Giv, o Gud, vort Stræben Held. Hver Mand her skeed Ret og Skiel. Men helt let gik det ikke for R.P. – hans modstandere blev ved med at genere ham og for hale hans sag, så til sidst blev det R.P. for meget. D. 20. November 1822 sendte han en meget lang skrivelse til den daværende prins Christian ( senere Chr. VIII), som var guvernør over Fyn, hvori han beklagede sin nød og bad prinsen tale hans sag for kongen. Prinsen tog affære, så nu kom der gang i tingene, og d. 29. Marts 1823 fik både Lumby Mølle og Næsbyhoved Mølle tilladelse til grovmaling. I 1824 flyttede R.P. med sin familie ind på Lumby Mølle. havde da fået i alt 13 børn, nr. 14 – Christiane – blev født på Lumby Mølle i 1828. Foruden Lumby Mølle drev R.P. også landbrug, idet han købte mere jord til sin ejendom. I Stige by købte han et hus, hvor der blev indrettet en butik, hvorfra skipperne kunne forsynes med varer fra møllen. var en driftig og holden mand, men meget dominerende. Det var ham, der bestemte alt for familien, derfor følte han vel også, at han var den rette til at regere landet, og i 1834 lod han sig opstille på valglisten til stænderforsamlingen i 11 kreds, hvor der skulle vælges 1 deputeret og 1 suppleant. Da han mod forventning kun blev nr. 2, ville han slet ikke være med og trak sig. D. 31 maj 1857 døde R.P. 81 år gammel, og derefter sad hans kone i uskiftet bo, og 5 ugifte, hjemmeboende børn – Frederik, Christian, Johannes, Jacob og Christiane – hjalp med mølle og landbrug. Da moderen døde i 1862 udlagdes hele boet til sønnen Frederik. Ingen af de nævnte søskende giftede sig, og da brødrene var døde, måtte Christiane med gode hjælpere klare det hele. Det havde været R.P. sidste ønske, at møllen skulle forblive i familiens eje, men med blødende hjerte måtte Christiane give op, og hun flyttede til en niece i Hjorslev. D 27. april 1911 blev der holdt offentlig auktion over løsøret, og selve møllen blev solgt til Jørgen Pedersen, der allerede samme år solgte den videre til møller Martin Christiansen, som drev møllen til 1929. Derefter blev den solgt nogle gange – det sidste møllerpar var Erna og Peder Christoffersen. I 1970 blev møllen overtaget af ”Danske Møllers Venner”, der i en del år drev et værksted der producerede mølledele til andre møller i Danmark. I 1985 dannedes den selvejende institution ” Lumby Møllegaard”, der gennem en støtteforening skaffede midler til at starte en meget omfattende restaurering af hele komplekset. Siden d. 1. april 1990 ejes Lumby Mølle af Odense Kommune, og foreningen ”Lumby Møllegaard”, står via en samarbejdsaftale for restaurering og vedligeholdelse af møllen og dens bygninger. Foreningen har med stor opbakning fra lokale borgere, og hjælp fra lokale erhvervsdrivende, fået møllen og dens bygninger frem til den stand de står i dag. Foreningen, der er en af de mest aktive møllelaug i Danmark, holder 8 – 10 gange om året møllen åben for publikum, hvor der køres med møllen, arrangeres kræmmermarked, spilles musik, sælges kaffe/kage og meget mere. Der er også lukkede arrangementer for firmaer og foreninger året igennem.

Programmet for Lumby Mølle 2026Se mere på lumbymolle.dk
05/04/2026

Programmet for Lumby Mølle 2026
Se mere på lumbymolle.dk

14/03/2026
Det er nemt at støtte Lumby MølleVi er med i Energi Fyns FynskSupport-ordning, sombetyder, at vi får penge, når du køber...
11/02/2026

Det er nemt at støtte Lumby Mølle

Vi er med i Energi Fyns FynskSupport-ordning, som
betyder, at vi får penge, når du køber strøm eller
naturgas fra Energi Fyn

Vi får 2 øre pr. kWh og 6 øre pr. kubikmeter naturgas
du bruger.

Hvis du skal have en ny ladeboks fra Energi Fyn, giver
det yderligere 500 kr. i støtte til vores forening.

Vælg os, som den forening, du ønsker at støtte.

www.energifyn.dk/privat/fynsksupport/kontakt/

Kom og vær med til nogle hyggelige timer. Hvor vi skal klippe lindetræerne på Lumby Mølle . Det sker nu på lørdag d. 31-...
28/01/2026

Kom og vær med til nogle hyggelige timer. Hvor vi skal klippe lindetræerne på Lumby Mølle . Det sker nu på lørdag d. 31-1-26
Vi mødes kl.9.00 Med kaffe og brød.
Vi slutter ca 12.30 med suppe og æbleskiver.
Alle er velkomne uanset alder.
Husk varmt tøj og en beskærsaks
Afhensyn til forplejning tilmelding til Lene på tlf 60829731
På forhånd tak Lene Lumby Mølle

Lumby mølle ønsker alle en glædelig jul 🌲🌲🌲
24/12/2025

Lumby mølle ønsker alle en glædelig jul 🌲🌲🌲

Så er vi gang, og der er ganske vist.Kom og besøg Lumby Mølle og Valnøddegården i Lumby idag søndag fra kl. 10 til 16.
23/11/2025

Så er vi gang, og der er ganske vist.
Kom og besøg Lumby Mølle og Valnøddegården i Lumby idag søndag fra kl. 10 til 16.

Fællesskab og Frivillighed på Lumby MølleForberedelser til Mølle NissejulI dag har mange frivillige været i fuld gang på...
22/11/2025

Fællesskab og Frivillighed på Lumby Mølle
Forberedelser til Mølle Nissejul
I dag har mange frivillige været i fuld gang på Lumby Mølle for at gøre klar til årets Mølle Nissejul. Det er tydeligt at mærke, hvordan sammenholdet vokser, når vi alle arbejder side om side for en fælles sag – nemlig at bevare den flotte gamle mølle.
Der bliver knoklet med alt fra pynt og belysning til praktiske opgaver, og stemningen er præget af smil, latter og hyggelige snakke på tværs af generationer. Det er netop denne følelse af fællesskab, der gør arbejdet så meningsfuldt. Når vi står sammen om at passe på Lumby Mølle, skaber vi ikke bare gode oplevelser for besøgende, men også stærke bånd mellem os, der er med til at holde traditionen i live.
For mange betyder frivilligheden meget mere end bare arbejdet i sig selv. Det handler om at være en del af noget større, at møde nye mennesker og at mærke, at ens indsats gør en forskel. Mølle Nissejul er et levende bevis på, hvad vi kan opnå, når vi står sammen og hjælper hinanden – og Lumby Mølle står stærkere for hver eneste frivillig hånd.

Mølle Nissejul på Lumby MølleEn hyggelig juletradition fortsætterI morgen, søndag d. 23. november 2025, kl. 10 -16. er d...
22/11/2025

Mølle Nissejul på Lumby Mølle
En hyggelig juletradition fortsætter
I morgen, søndag d. 23. november 2025, kl. 10 -16. er det igen tid til den traditionsrige Mølle Nissejul på Lumby Mølle.
Kom og oplev den hyggelige julestemning, når møllen fyldes med nisser, julehygge og gode oplevelser for både børn og voksne. Glæd dig til julepyntede omgivelser, duften af æbleskiver og varme drikke, og måske et besøg af selveste julemanden. Det er en oplagt mulighed for at tage familien med ud og starte julesæsonen på en stemningsfuld måde.
Arrangementet har gennem mange år været en fast tradition på Lumby Mølle, hvor frivillige og lokale sørger for at sprede glæde og julelys. Her kan børnene hører juleeventyr, skrive til julemanden eller male på glas mens de voksne får en snak og nyder de hyggelige omgivelser.
Der vil desuden være salg af hjemmelavede æbleskiver, gløgg, kaffe, te, øl og vand, så du kan få stillet både den søde tand og tørsten undervejs. Husk det går til arbejdet i foreningen Lumby Møllegaard
Som de andre år vil der også være salg af juledekorationer, adventskranse, gran og pynt, så du kan tage lidt af julestemningen med hjem. Her finder du unikke og håndlavede ting, som lokale har lavet specielt til denne dag.
Der vil også være salg af hjemmesyltede græskar, grønne tomater, rødbeder, rødkål, råsyltede agurker og flere forskellige marmelader, så du har mulighed for at finde lækre, hjemmelavede specialiteter til julebordet.
Tag hue og vanter på og mød op til en hyggelig dag, hvor julens magi for alvor kan mærkes.

Vi glæder os til at se dig på Lumby Mølle til årets Mølle Nissejul!@ Lumby Mølle.

12/10/2025

Adresse

Slettensvej 292
Odense
5270

Telefon

+4530275847

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lumby Mølle sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Lumby Mølle:

Del