18/10/2026
Tak for en dejlig efterårsferie fyldt med hyggelige stunder, efterårsstemning og (u)hyggelige oplevelser på Frilandsmuseet! 🍂🎃
En stor tak til alle jer, der har besøgt os i ferien og været med til at skabe liv på museet.
Selvom efterårsferien og årets halloweenprogram er slt for denne gang, er der stadig masser at opleve på Frilandsmuseet ✨
Vi holder åbent i weekenderne kl. 10-16, så du kan stadig gå på opdagelse mellem de gamle gårde, nyde efterårets farver og opleve den særlige stemning på museet 🍁
Og hvis du gerne vil tage lidt af Frilandsmuseet med hjem, har vi en opskrift på gammeldags pandekager med rugmel, som vi selv laver på museet 🥞
De er inspireret af en tid, hvor man måtte klare sig med de råvarer, man havde ved hånden.
🥞 Gammeldags pandekager med rugmel
Ingredienser
• 250 g rugmel
• 3 æg
• 4 dl kærnemælk eller mælk
• ½ tsk. salt
• Smør til stegning
Sådan gør du:
1. Pisk æggene sammen i en skål.
2. Tilsæt rugmel, kærnemælk eller mælk og salt, og rør dejen godt sammen, til den er jævn.
3. Smelt lidt smør på en varm pande, og steg pandekagerne på begge sider, til de er gyldne og gennembagte.
4. Fortsæt, til du har brugt al dejen, og servér pandekagerne lune.
Dengang var sukker en dyr vare, og derfor var det ikke en selvfølge at bruge det i pandekagerne. Du kan sagtens nyde dem, som de er, eller tilføje lidt sukker, hvis du foretrækker en sødere smag.
Find stegepanden frem, og prøv opskriften derhjemme. Måske bliver det en ny efterårsfavorit? 🍂
Velbekomme fra Frilandsmuseet! 🥞❤️