Stadsarkivet Frieboeshvile

Stadsarkivet Frieboeshvile Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv er historisk arkiv for borgere og forvaltning i Lyngby-Taarbæk Kommune, der formidler den lokale historie og kulturarv.

Vi har nogle retningslinjer for besøgende på siden:
- Indlæg skal holdes i en god tone. Tal pænt til og om andre, undgå stødende, racistiske eller diskriminerende kommentarer
- Indlæg må ikke være rettet imod navngivne personer og grupper
- Indlæg må ikke være lovstridige, indeholde chikane, reklame eller links til kommercielle sider
- Indlæg må ikke indeholde personlige oplysninger om dig selv el

ler andre. Fx cpr-nummer
- Kommentarer skal være relevante for den tråd der kommenteres på
- Billeder af andre personer må kun offentliggøres med deres samtykke. Vi kan slette indlæg, der ikke følger ovenstående retningslinjer og eventuelt blokere brugere.

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne OmrådeTaarbæk Badehotel Taarbæk Badehotel var et populært sommerhotel, når kø...
19/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Taarbæk Badehotel

Taarbæk Badehotel var et populært sommerhotel, når københavnere drømte om god mad, underholdning og masser af havluft under deres sommerophold.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

I højsæsonen om sommeren var Taarbæk Badehotel helt booket med glade sommergæster, som lod sig indkvartere til opvartning med fuld forplejning, underholdning og gåture langs stranden.

Skulle københavnere på korte eller længere ophold, så gik rejsen ofte nordpå, og omkring 1900 var det mondæne Taarbæk Badehotel et populært feriemål for det københavnske borgerskab. Nogle tog ophold her hele sommeren, mens andre blev et par dage uden for sæsonen, langt væk fra storbyens ildelugtende og larmende inferno.

Siden slutningen af 1600-tallet lå her en kro. I 1873 opførte kroejer Vilhelm Haagensen en treetagers hotelbygning, som den senere ejer P.C. Glud ombyggede til et moderne badehotel med verandaer til kaffedrikkende damer i lang kjoler og store hatte, balkoner med udsigt over Øresund og tårne i tidens eventyrlige stil.

I disse omgivelser kunne gæsterne nyde sommeren, frisk luft og en gåtur langs stranden. Med til et godt ophold hørte også god mad og drikke, som hotelkøkkenet sørgerede for.

I 1918 nedbrændte hotelfløjen langs Skovvej, hvor der havde været indkvartering af soldater fra Sikringsstyrken under 1. Verdenskrig. I løbet af sommeren blev den nedbrændte hotelfløj genopført, og Taarbæk Hotel blev udvidet og fik et format, der gjorde det til et af Øresundskystens største badehoteller.

Desværre lykkedes det dog ikke helt at få Taarbæk Badehotel på fode igen, og efter flere tvangsauktioner blev det meste af hotellet nedrevet i 1935-36. I 1936 blev det købt af Ejendomsaktieselskabet Taarbækhave, som opførte den nuværende bebyggelse, kaldet Taarbækhave.

Billedtekst: Taarbæk Badehotel klar til at tage imod sommergæsterne, ca. 1915. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Alle er velkomne til åbning af udstillingen ”Lyngby Dyrehospital” onsdag den 2. september kl. 16-17 på Stadsarkivet Frie...
18/08/2026

Alle er velkomne til åbning af udstillingen ”Lyngby Dyrehospital”
onsdag den 2. september kl. 16-17 på Stadsarkivet Frieboeshvile.

I 1938 åbnede Danmarks første private dyrehospital i Kongens Lyngby, og i dag - snart 90 år efter - kan hunde, katte, kaniner og andre elskede familiedyr fortsat blive undersøgt og behandlet samme sted.

Udstillingen sætter fokus på den fascinerende historie om de firbenede og vingede patienter og hverdagen på Lyngby Dyrehospital. Kom og oplev sjove og rørende billeder og fortællinger fra et mindre kendt område af lokalhistorien.

Det er gratis at deltage. Tilmelding her: https://place2book.com/da/sw2/sales/ccvcs68e6c

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne OmrådeMed kapervogn i DyrehavenSiden 1700-tallet har kaperkørsel været en del...
17/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Med kapervogn i Dyrehaven

Siden 1700-tallet har kaperkørsel været en del af oplevelsen af Dyrehaven.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Når man ankommer til Dyrehaven ved Den røde Port fra Klampenborg Station, er de flotte kapervogne det første, man ser, og siden midten af 1700-tallet har de kørt de besøgende gæster rundt i Dyrehaven. På en sådan hestevognstur kan man høre kusken fortælle om dyrelivet og historien, mens man nyder den smukke natur.

Der blev først åbnet op for borgernes adgang til Dyrehaven i 1756. Før den tid var det store naturområde, siden 1669, kongernes private jagtområde. Inspireret af den franske parforcejagt havde Frederik den 3. fået indhegnet skoven til denne særlige jagtform.

Før toget kørte til Klampenborg Station i 1863, var kapervognene den eneste transportmulighed for københavnere, når de skulle på søndagsudflugt til Dyrehaven. Dengang blev kaperne og deres vogne også kaldt ”kaffemøllerne”, fordi vognenes jernbeslåede hjul lød som en kaffemølle, når de kørte på den grusbelagte vej fra Østerport ad Strandvejen op langs Øresundskysten.
De blev nok også kaldt ”kaffemøllerne”, da endemålet var Dyrehavens mange traktørsteder med friskbrygget kaffe og måske en lille eller stor dram dertil.

Med indvielsen af togdriften fra København til Klampenborg i 1863 blev ruterne kortere, og gik herefter fra stationen og videre ind i Dyrehaven til Dyrehavsbakken eller rundt i den øvrige del af den store smukke dyrehave.

I 2015 fik kaperne og deres heste nye forhold, da en ny kaperstald blev opført på Naturstyrelsens materialeplads tæt på Kongeporten og Dyrehavsbakken.

Billedtekst: Kapervogn ved den mest kendte af de 19 porte røde porte ind til Dyrehaven, nemlig Klampenborgporten ved Klampenborg Station, 1930’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ugens lokalhistoriske Billede i Det Grønne OmrådeFrederiksdal FribadFor at alle borgere kunne få adgang til natur, stran...
14/08/2026

Ugens lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Frederiksdal Fribad

For at alle borgere kunne få adgang til natur, strand og grønne områder anlagde kommunen en offentlig badestrand ved Furesøen.

Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

I 1930'erne kom der politisk fokus på friluftslivet og skabelsen af rekreative områder med offentlig adgang for alle borgere. Grundtanken var, at alle mennesker skulle have adgang til lys og frisk luft, og at det var sundt at opholde sig i den frie natur.

Fra 1930 lejede Lyngby-Taarbæk Kommune derfor en eng ved Furesøen under Frederiksdal gods for at etablere en badestrand og sikre borgernes adgang til et af kommunens rekreative områder.

For enden af Virum Vandvej opsatte kommunen en badebro ud i søen og anlagde en lille strandbred. Badebroen er siden flyttet og forlænget.

I begyndelsen var der ingen omklædningsrum ved Frederiksdal Fribad. Mange medbragte derfor egne telte til strandturen ved søbredden, så de kunne klæde om uden nysgerrige blikke. Der var også mulighed for at leje telte i Frederiksdal i 1930'erne, og man kunne få tilladelse til at overnatte i telt.

Kommunen installerede en vandhane, men ingen vandskyllende toiletter, hvilket sundhedskommissionen kritisk bemærkede i 1936. Først efter krigen blev fribadets bygning opført. Bygningen var indrettet med omklædningsrum, så der dagligt var omklædningsfaciliteter til 1.000 badegæster. Der var også en kiosk med salg af isvafler, slik og kaffe.

Efter badekabinerne blev opført, blev fribadet også brugt til den kommunale skolesvømning, og mange kan stadig huske svømmeundervisningen i det iskolde vand med korkbælter på.

I 2001 blev bygningen med de tidligere omklædningsrum indrettet til restaurant. Frederiksdal Fribad er i dag et af kommunens mange populære grønne områder.

Billedtekst: Stemningsbillede fra Frederiksdal Fribad, 1940’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ugens Lokalhistoriske Billede Det Grønne OmrådeDet nye Stadsbibliotek Åbningen af Stadsbiblioteket i Lyngby i 1968 var e...
13/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede Det Grønne Område

Det nye Stadsbibliotek

Åbningen af Stadsbiblioteket i Lyngby i 1968 var en stor kulturpolitisk satsning. Der kom blandt andet en sal til foredrag og arrangementer.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

I 1960 vedtog Kommunalbestyrelsen under ledelse af den konservative borgmester Paul Fenneberg (1907-1982) at opføre et nyt og moderne stadsbibliotek til borgerne i Lyngby-Taarbæk. Det blev placeret centralt for enden af Lyngby Hovedgade og lige op ad den idylliske Mølledam. Arkitekterne var Tyge Holm og Flemming Grut.

Visionen med det nye Stadsbibliotek kom på et tidspunkt, hvor udbygningen af velfærdsstatens institutioner, herunder folkebibliotekerne, for alvor var sat i gang efter 2. verdenskrig. De gunstige samfundsmæssige rammer og den store befolkningsvækst i Lyngby Taarbæk spillede også en stor rolle, sammen med en borgmester med en vision for kulturen.

I 1964 startede opførelsen af bygningen. I et samarbejde mellem biblioteksudvalget med viceborgmester Ole Harkjær i spidsen og en begejstret stadsbibliotekar Aage Børresen voksede det nye bibliotek frem på byggegrunden, og i maj 1968 blev det nye bibliotek indviet med pomp og pragt.

Stadsbiblioteket var i sin grundlæggende idé et banebrydende initiativ og satte nye standarder for dansk biblioteksbyggeri. Det var tænkt som et samlet kulturcenter med plads til et stort bibliotek, og som noget helt nyt var der gjort plads til en sal til foredrag og arrangementer.

På billedet optræder den farverige Sigvaldi i 1970 foran et blandet publikum af bedsteborgere og flippere i islandske sweatre.
Byggeriet var af en høj kvalitet, og møblerne var produceret af flere af tidens bedste møbelarkitekter: Nanna Ditzel indrettede børnebiblioteket, biblioteksrummet var indrettet med smukke Poul Kjærholm stole, og cafeen var indrettet med moderne Eero Saarinen møbler.

Billedtekst: Forfatteraften med den farverige Sigvaldi på programmet i bibliotekssalen på Stadsbiblioteket, 1970. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Book din billet på Stadsarkivet.ltk.dk!👹🎟️ Se mere på Stadsarkivet.ltk.dk
11/08/2026

Book din billet på Stadsarkivet.ltk.dk!👹🎟️
Se mere på Stadsarkivet.ltk.dk

Vi glæder os til at invitere til en masse nye, spændende arrangementer her i efteråret. Der er flere byvandringer, udsti...
07/08/2026

Vi glæder os til at invitere til en masse nye, spændende arrangementer her i efteråret. Der er flere byvandringer, udstillingsåbning, langbordsmiddag om historiske monstre som del af Golden Days Festival, filmeftermiddage og lanternevandring til jul. For børnefamilier er der leg med kartoffeltryk, den traditionsrige historiske halloween og engleværksted til jul.

Du kan booke arrangementer her: https://www.stadsarkivet.ltk.dk/arrangementer

Vi glæder os til at se jer 😀😀😀

Så er vi tilbage fra sommerferie ☀️☀️☀️Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!Opdateret: Det er Lindegårdsskolen, Lyngb...
04/08/2026

Så er vi tilbage fra sommerferie ☀️☀️☀️

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!
Opdateret: Det er Lindegårdsskolen, Lyngbygårdsvej 37, og årstallet er ca. 1970.
Vi quizzer igen i næste uge - fortsat god dag 😀😀😀

Ugens Lokalhistoriske Billede I Det Grønne OmrådeDet Hvide PalæDen smukke bygning midt i Lyngby Hovedgade er et eksempel...
07/07/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede I Det Grønne Område

Det Hvide Palæ

Den smukke bygning midt i Lyngby Hovedgade er et eksempel på et af de mange landsteder, som i 1700-tallet og 1800-tallet lå i Lyngby-Taarbæk.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Det Hvide Palæ ligger på Lyngby Hovedgade 37. Bygningen består af en hoved- og sidebygning med et gitter imellem og blev opført i 1806 som sommerlandsted for møbelhandler David Moyel. Palæet var bygget i klassicistisk stil med flotte pilastre og dekorationer på facaden ud mod Hovedgaden.

Som så mange andre af datidens landsteder, blev ejendommen opført med henblik på udlejning til velhavende københavnere, som om sommeren flygtede fra hovedstadens uhumske, stillestående gader og ud i den grønne natur, hvor man kunne ”ligge på landet”.

Palæets nordgavl vidner også om en mere dramatisk historie, for til venstre for trappen kan man finde en kanonkugle i muren, som menes at stamme fra krigen mod englænderne i 1807. Foran gitteret mellem hoved- og sidebygningen ses en milesten fra 1839 af bornholmsk granit, der viser 1½ mil (ca. 10 km) til København.

Der var forskellige størrelser på sommerlandstederne. Kongen og embedsadelen byggede slotte og velhavende københavnske borgere opførte landsteder i størrelse alt efter evne. I Lyngby-Taarbæk er Sophienholm et af de største og Støvlet-Cathrines Hus i Bondebyen et af de mindste.

Andre havde kun råd til at leje et landsted, et mindre hus eller et par stuer, og de fleste havde slet ikke råd til at holde ferie. Fælles var drømmen om at komme væk fra storbyen og ud i naturen om sommeren.

Billedtekst: Det Hvide Palæ på Lyngby Hovedgade 37 med basarbygningen fra 1940 til højre, ca. 1950. Det er et af de ældste og flotteste huse i hovedgaden og stort set uændret gennem tiden. A/S Hanibal Sander Damekonfektion lå i Bazarbygningen i 1940-1970. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!Gæt med - hvor og hvornår?Opdateret: Børneleg i sandkassen i Det nye Børnely tag...
29/06/2026

Stadsarkivets Ugens Quiz er i fuld gang!
Gæt med - hvor og hvornår?
Opdateret: Børneleg i sandkassen i Det nye Børnely taget sommeren 1942 med Christianskirken i baggrunden. Vi quizzer igen i næste uge 😀😀😀

Adresse

Lyngby Hovedgade 2
Kongens Lyngby
2800

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 14:00 - 16:00
Onsdag 14:00 - 16:00
Torsdag 14:00 - 16:00
Lørdag 10:00 - 14:00

Telefon

+4545884383

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stadsarkivet Frieboeshvile sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Stadsarkivet Frieboeshvile:

Genveje

Del