Holstebro Kunstmuseum

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Holstebro Kunstmuseum "Verdenskunst og kunst fra hele verden"

Lær plantefarvningens kunst i morgen 🌿🧶I morgen, onsdag d. 14. oktober kl. 12.00-15.30, holder strikdesigner Lotte Kjær ...
13/10/2026

Lær plantefarvningens kunst i morgen 🌿🧶
I morgen, onsdag d. 14. oktober kl. 12.00-15.30, holder strikdesigner Lotte Kjær Design den sidste af to workshops på Holstebro Kunstmuseum.

Glæd dig til en hyggelig eftermiddag, hvor du lærer om processen – fra bejdsning til planters unikke farveegenskaber – og selv skal prøve kræfter med at farve garn.

Billetten inkluderer materialer, fri entré til museet og en introduktion til særudstillingen ’Anna Thommesen – Vævninger’ ved kunstformidler Cecilie Abildgaard.

Pris: 350 kr. (300 kr. for Holstebro Kunstmuseums Venner / under 26 år)

Læs mere og bestil billet via begivenheden WORKSHOP | Plantefarvning med Lotte Kjær

Fotos | Fra den første workshop, hvor der blev farvet i museumshaven. Foto nr. 3 viser et af værkerne, I kan se i særudstillingen: Anna Thommesen 'Plantefarvet tæppe', 1952. Ordrupgaard. Foto: Anders Sune Berg

EFTERÅRSFERIE PÅ KUNSTMUSEETI skolernes efterårsferie inviterer Holstebro Kunstmuseum indenfor til kreative oplevelser. ...
12/10/2026

EFTERÅRSFERIE PÅ KUNSTMUSEET
I skolernes efterårsferie inviterer Holstebro Kunstmuseum indenfor til kreative oplevelser. Aktuelt kan I opleve særudstillingen 'Anna Thommesen – Vævninger', som danner rammen om et hyggeligt drop-in-værksted for hele familien.

I værkstedet præsenteres man for kunstnerens arbejdsmetoder og får mulighed for selv at prøve kræfter med arbejdet.

Aktiviteter i væveværkstedet:
• Vævning: Skab et miniature-billedtæppe.
• Fordybelse: Arbejd videre på en af Anna Thommesens originale skitser.
• Design: Tegn eget billedtæppe på millimeterpapir.

Værkstedet er en del af særudstillingen, så der er rig mulighed for at finde inspiration, omgivet af Thommesens karakteristiske mønstre og farver. Værkstedet kan besøges i hele museets åbningstid og er gratis efter betalt entré.

Bemærk, at museet i anledning af ferien ekstraordinært holder åbent i dag, mandag den 12. oktober kl. 12.00-16.00.
Børn og unge under 26 år har som altid fri entré til både Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum.

Vi ser frem til at byde jer velkommen indenfor i ferien!

Foto | Fra ferniseringen af særudstillingen 'Anna Thommesen – Vævninger' på Holstebro Kunstmuseum lørdag den 26. september, hvor også væveværkstedet åbnede.

Vi er glade for at kunne præsentere Holstebro Kunstmuseums nye forvalter, Christian Bjerg Mogensen.Christian kommer med ...
09/10/2026

Vi er glade for at kunne præsentere Holstebro Kunstmuseums nye forvalter, Christian Bjerg Mogensen.

Christian kommer med solid erfaring inden for drift, vedligeholdelse og tekniske installationer. Senest har han været leder af Facility Management ved VIA University College, og han har desuden mange års ledelseserfaring med sig. Tidligere har han arbejdet som både ambulancebehandler og operativ leder hos Falck. Derudover har han en diplomuddannelse i ledelse.

Privat er Christian gift og far til to voksne sønner. Familien bor på et økologisk fritidslandbrug cirka 20 kilometer fra Holstebro, men flytter til Mejrup til foråret.

Faktisk er Christian allerede godt i gang på museet. Siden 1. september 2026 har han været i "mesterlære" hos vores nu pensionerede sikrings- og driftschef, Henrik Hadsund, og Christian har nu overtaget de mange daglige drifts- og sikringsopgaver på museet.

Vi ser frem til samarbejdet og byder Christian varmt velkommen til museet!

PLANTEFARVNING | Workshop med Lotte KjærLær at farve med planter fra naturen🌿🧶Inspireret af den nye særudstilling 'Anna ...
08/10/2026

PLANTEFARVNING | Workshop med Lotte Kjær

Lær at farve med planter fra naturen🌿🧶
Inspireret af den nye særudstilling 'Anna Thommesen - Vævninger', inviterer Holstebro Kunstmuseum til plantefarvningsworkshop med Lotte Kjær, Lotte Kjær Design.

Lotte er strikdesigner og plantefarver fortrinsvist færdige strikkeprojekter. I forbindelse med workshoppen vil Lotte fortælle om plantefarvningens processer, fra bejdse til forskellige planters farveegenskaber. Vi kommer til at farve på garn, og alle materialer er inkluderet i billetprisen.

I den aktuelle særudstilling kan du opleve Anna Thommesens billedtæpper, der blandt andet er skabt til Roskilde Domkirke og Landstingssalen. I mange år arbejdede hun med plantefarvning, blandt andet med krap, rejnfan og vajd, som hun selv samlede i sit lokalområde, først på Bornholm og siden på Nordsjælland.

Worshoppen finder sted to gange: mandag 12. oktober og onsdag 14. oktober. Begge dage kl. 12.00-15.30. Læs mere og køb billet: https://holstebrokunstmuseum.dk/p/arrangementer

Kolleger, samarbejdspartnere og familie var samlet til afskedsreception for museets sikrings- og driftschef, Henrik Hads...
08/10/2026

Kolleger, samarbejdspartnere og familie var samlet til afskedsreception for museets sikrings- og driftschef, Henrik Hadsund, der efter tre årtiers dedikeret indsats, gik på pension 1. oktober.

’Ringen sluttes så smukt’, som museets direktør Anders Gaardboe Jensen sagde i sin tale – ved det, at en af Henriks første arbejdsopgaver var nedpakning af særudstillingen ’Anna Thommesen – Billedvævninger’ i 1995. En udstilling, der også blev vist på Statens Museum for Kunst. Nu har Henrik - som en af sine sidste arbejdsgerninger - været med til at åbne den hidtil største præsentation af kunstnerens værker ’Anna Thommesen – Vævninger’. Denne gang skabt i tæt samarbejde med hovedmuseet.

I sin tale kunne museets direktør blandt andet fremhæve Henriks indsats i forbindelse med det landsdækkende Forvalternetværk, som Henrik var med til at etablere i 2002. I dag dækker forvalternetværket alle museumskategorier under Danske Museer (ODM).

En stor tak til Henrik – der nu, sammen med sin kone, kan se frem mod et nyt kapitel tæt på børn og børnebørn. Om det kan I læse nærmere i det interview Dagbladet Holstebro Dagbladet Holstebro-Struer udgav på dagen:
https://dagbladet-holstebro-struer.dk/holstebro/henriks-svigerdatter-lavede-et-omvendt-foraeldrekoeb-udlejer-nu-til-svigerforaeldrene

Poesi på en torsdag er tilbage med Maja Lucas som månedens digter: Tirsdag 6. oktober kl. 20:00 i Laden, Holstebro.TENNI...
02/10/2026

Poesi på en torsdag er tilbage med Maja Lucas som månedens digter: Tirsdag 6. oktober kl. 20:00 i Laden, Holstebro.

TENNIS LIGNER LIVET
Maja Lucas, født i Vangede i 1978, er forfatter til en samling noveller, en hybridbog – en blanding af skønlitterære tekster og virkelige samtaler – fire romaner samt, med udgivelse i 2026, en særdeles positivt modtaget digtsamling, Tennisdigte. Hvis titel uvægerligt får en til at tænke på digteren Jørgen Leth – og måske tennisspilleren Torben Ulrich, der også skrev digte.

Tennisdigte handler selvfølgelig om tennis – og Maja Lucas skriver meget interessant om den – men det er snarere, hvad hun digter med afsæt i den, der gør samlingen vedkommende og siger noget til enhver, der lever. Et digt lyder da også sådan her: ”Alt, / der flyder gennem mig, / undersøger jeg / med mine ord.”

For at give et eksempel på, hvordan digtningen om tennis bliver til mere end digtning om tennis, lyder det i en strofe (i et digt tilegnet Torben Ulrich): ”Bolden er en sol, / der slynges imod dig.”

Tennisdigte tager altså udgangspunkt i tennis, men bliver til en masse fængslende, sjove, alvorlige, sprælske og dansende ytringer om, hvad vi mennesker udsættes for og udsætter os selv for, når vi lever. Det foregår i et præcist, smittende og stimulerende sprog, som fastholder læserens spænding på en forløsende måde.

Bedre end selv en god tenniskamp.

Maja Lucas er cand.mag. og har en ph.d. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun blev uddannet fra Forfatterskolen i 2007.

PRAKTISK INFO
Pris: kr. 100 / 50 kr. for stud. og unge under 21 år
Inklusive et glas vin, en øl eller en sodavand
Billet kan købes i døren eller sikres på forhånd online.
Se det fulde program og bestil din billet via linket her: https://holstebrokunstmuseum.dk/c/arrangementer/poesi-paa-en-torsdag-maja-lucas

Vi ser frem til en stemningsfuld aften i poesiens tegn. Vel mødt!
_
Arrangører: Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Laden, Lemvig Boghandel, UCH Uddannelsescenter Holstebro og Holstebro Kunstmuseum, koordineret af Odin Teatret

Begivenheden er støttet af: Holstebro Kommune, Statens Kunstfond og Færchfonden

Foto: Les Kerner

Særudstillingen ’Anna Thommesen – Vævninger’ tager form på Holstebro Kunstmuseum. Udstillingen er rejst fra SMK - Staten...
18/09/2026

Særudstillingen ’Anna Thommesen – Vævninger’ tager form på Holstebro Kunstmuseum. Udstillingen er rejst fra SMK - Statens Museum for Kunst, hvor den blev vist 7. februar til 16. august 2026. Nu bliver den genskabt i en version, der er tilpasset rammerne af Holstebro Kunstmuseums Færchfløj, tegnet af Hanne Kjærholm.

Den danske billedkunstner Anna Thommesen (1908-2004) skabte farver og mønstre inspireret af naturen. Gennem fem årtier vævede hun en række abstrakte billedtæpper og skabte et enestående bidrag til den danske, modernistiske kunst. Alligevel er Anna Thommesens navn ikke bredt kendt i dag, hverken i eller uden for Danmark. Statens Museum for Kunst og Holstebro Kunstmuseum – der ejer en stor del af Thommesens værker – er derfor gået sammen om at skabe udstillingen Anna Thommesen – Vævninger, der folder det kunstneriske virke helt ud.

Vi glæder os til at invitere indenfor i særudstillingen - første gang lørdag 26. september kl. 15.00, hvor alle er velkomne til at fejre åbningen sammen med os.

INVITATION | AfskedsreceptionEfter årtiers dedikeret indsats går Holstebro Kunstmuseums sikrings- og driftschef, Henrik ...
16/09/2026

INVITATION | Afskedsreception

Efter årtiers dedikeret indsats går Holstebro Kunstmuseums sikrings- og driftschef, Henrik Hadsund, på pension den 1. oktober 2026.

I den anledning vil det være os en glæde at se kolleger, samarbejdspartnere og venner til afskedsreception:

Torsdag den 1. oktober kl. 14.00–16.00 på Holstebro Kunstmuseum.

Vi håber at se jer til en hyggelig eftermiddag, hvor vi sammen kan ønske Henrik god vind fremover.

FERNISERING | Anna Thommesens livsværk løftes frem i lyset - i den hidtil største udstilling om kunstneren. Særudstillin...
14/09/2026

FERNISERING | Anna Thommesens livsværk løftes frem i lyset - i den hidtil største udstilling om kunstneren.

Særudstillingen 'Anna Thommesen - Vævninger' er nu rejst fra SMK - Statens Museum for Kunst i København til Holstebro Kunstmuseum, hvor I kan opleve den fra lørdag den 26. september.

Udstillingen har modtaget flot omtale på Statens Museum for Kunst, hvor den blev vist 7. februar til 16. august 2026. Nu er turen kommet til Holstebro Kunstmuseum, hvor alle er er velkomne til åbningen: lørdag 26. september kl. 15.00.

I anledning af ferniseringen vil der vil være fri entré, forfriskninger samt taler ved museumsdirektør, Holstebro Kunstmuseum, Anders Gaardboe Jensen og Dorthe Aagesen, overinspektør og seniorforsker ved SMK – Statens Museum for Kunst.

Vi glæder os til at se jer!

I kan læse mere om udstillingen her: https://holstebrokunstmuseum.dk/c/udstillinger/anna-thommesen-vaevninger

Om en uge, fredag 18. september, åbner særudstillingen ’Olivia Holm-Møller – Blød som smør, modig som en hare’ på Gammel...
11/09/2026

Om en uge, fredag 18. september, åbner særudstillingen ’Olivia Holm-Møller – Blød som smør, modig som en hare’ på Gammel Strand i København.

Blandt værkerne er 22 malerier og 9 skulpturer udlånt fra Holstebro Kunstmuseum – herunder værket som I her ser et udsnit af på invitationen: temperamaleriet ’Guds Øje’ fra 1951.

Kort om udstillingen:
”Jeg er jo blød som smør og modig som en hare.” Sådan beskrev Olivia Holm-Møller (1875–1970) sig selv i 1911, og udstillingen, der har taget titel efter citatet, viser kunstnerens mod til at vælge både sig selv og kunsten til.

Som et fyrtårn i dansk kunsthistorie skabte Olivia Holm-Møller energifyldte, nysgerrige og søgende malerier, der både rummer kunstnerens klare syn og hendes tvivlende natur. Sole, stjerner, svævende figurer og mytiske væsner befolker hendes værker, ligesom de er præget af hendes mange rejser ud i verden.

Læs mere: Gammel Strand

Adresse

Museumsvej 2A
Holstebro
7500

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Holstebro Kunstmuseum offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Holstebro Kunstmuseum:

Genveje

Del