Hjemmeværnets Historiske Center Holstebro

Hjemmeværnets Historiske Center Holstebro Vores åbningstider er:
Onsdage i lige uger fra 19:00, samt den første lørdag i hver måned fra kl. 09:00

www.hjemmevaernsmuseum-holstebro.dk/

Velkommen til Hjemmeværnets Historiske Center, Holstebro. Hjemmeværnets Historisk Center er medlem af sammenslutningen af museumsforeninger og foreningsdrevne museer (SAMMUS), som er en landsdækkende interesseorganisation for foreninger, der driver eller støtter museer. Yderligere er Centeret medlem af Danske Hærhistoriske Museer (DHM) som faciliterer samarbejde og udveksling mellem foreningerne,

laver arrangementer og står for samarbejdet med for eksempel Forsvaret. Slutteligt er formanden for Hjemmeværnets Historisk Center også formand for Hjemmeværnets Historiske Kommission. Det er Kommissionens opgave at rådgive Hjemmeværnskommandoen i sager der vedrører den overordnede historiske virksomhed i Hjemmeværnet. Lidt forhistorie om HHCH. Det gamle Hjemmeværns museum blev i sin nuværende form indviet d. 28. februar 1975, og at det kunne lade sig gøre, skyldes ene og alene én mand, nemlig Carl Fonager der umiddelbart efter 2. Verdenskrig startede sin samling af våben og effekter på sin landejendom ved Sørvad. Da denne samling efterhånden voksede sig større og større fik han Hjemmeværnsdistrikt 21 og Holstebro Kommune til at støtte sig, og fik de nuværende lokaler, hvor samlingen forsætter sin vækst. I starten var her en af Danmarks største våbensamlinger, men i forbindelse med "Rockerkrigen" i 1996, blev disse fjernet, og kun enkelte er tilbage, og er demilitariserede. I 2015 blev vi nødsaget til, at ændre navnet på det gamle Hjemmeværnsmuseum, da Hjemmeværnet ikke må drive museumsvirksomhed, men man må gerne drive informations- og udstillingsvirksomhed, dog havde man det lidt svært ved at se de traditionelle navngivninger i Hjemmeværnets regi som fyldestgørende for alt det, som det daværende Hjemmeværnsmuseum Holstebro dækker over.

Dog godkendte Hjemmeværnskommandoen kort tid efter, at fremadrettet kunne vi videreføre Hjemmeværnets historiske arbejde under navnet Hjemmeværnets Historiske Center Holstebro. Dermed er indholdet og omgivelserne de samme, kun navnet er ændret. Centeret er et historisk forum, eller måske rettere stor samling, der drives af en flok entusiastiske frivillige, der lægger et stort arbejde i at indsamle og registrer effekter fra tiden bag os. Centeret er officielt et af Hjemmeværnets Historiske Udstillinger, direkte underlagt Hærhjemmeværnsdistrikt Midt, og Vestjylland

Der er altid personel til at guide rundt, samt måske fortælle en lille anekdote om mange af de spændende ting der findes på centeret. Husk entre er gratis, og hvis du finder oplevelsen god, er du altid velkommen til at give en tommel op på facebook. Velkommen og på gensyn

Personalet på Hjemmeværnets Historiske Center.

En kort historie om sommeruniformer😎🌞Da Hjemmeværnet blev oprettet i 1949, manglede det nye værn uniformer til de mange ...
02/08/2026

En kort historie om sommeruniformer😎🌞

Da Hjemmeværnet blev oprettet i 1949, manglede det nye værn uniformer til de mange frivillige. Uniformeringen var derfor ujævn og bestod i høj grad af genbrugte britiske, svenske og ældre danske uniformer.

Hærens egne lagre var tomme efter den tyske besættelse, men ældre, brugbare danske uniformsdele fra før krigen blev indsamlet, hvor man kunne finde dem. Derfor bar soldater i de tidligste lokalafdelinger ofte ældre dansk mundering sammen med allieret udstyr.

Løsningen blev at købe store overskudslagre af militæruniformer fra de allierede styrker samt modtage donationer, blandt andet fra Australien.

Den australske M/1945-uniform, som blev brugt fra 1949 og et stykke ind i 1950’erne, nåede Danmark som del af disse allierede overskudspartier.

Uniformerne var syet i et meget let og tyndt stof, og mange danske Hjemmeværnssoldater oplevede dem som ”hundekolde” om vinteren.🥶



/Hviid

Da Danmark blev befriet i 1945, fandtes Hjemmeværnet endnu ikke i den form, vi kender i dag. Det officielle Hjemmeværn b...
22/07/2026

Da Danmark blev befriet i 1945, fandtes Hjemmeværnet endnu ikke i den form, vi kender i dag.
Det officielle Hjemmeværn blev først oprettet i 1949. Men allerede i årene lige efter befrielsen begyndte tidligere modstandsfolk rundt om i landet at samle sig i lokale hjemmeværnsforeninger.

Et vigtigt skridt blev taget den 9. juni 1945 i Odense. Her samledes 250 ledere fra modstandsbevægelsen, med Frihedsrådet i spidsen, for at drøfte og koordinere oprettelsen af et frivilligt værn.
Mødet blev startskuddet til en bølge af lokale foreningsstiftelser over hele landet. I 1948 var antallet vokset til 282 foreninger.

Den første formelle hjemmeværnsforening blev oprettet på Mors under navnet »Morsø Hjemmeværnsforening«. Foreningen blev stiftet 17. september 1945 med billedhuggeren og modstandslederen Constantin Sørensen der under besættelsen ledte modstandsbevægelsen i Nykøbing, blev foreningens første formand.
Morsø Hjemmeværnsforening eksister endnu men er i dag lokale forankret i Hjemmeværnskompagni Mors (HVK Mors)

Snart fulgte andre byer efter. Nordthy fik sin lokalforening den 23. september 1945, også byer som Køge og Kerteminde var blandt de første til at organisere egne hjemmeværnsforeninger. Mange steder voksede foreningerne direkte ud af de lokale modstandsstyrker.

I begyndelsen var foreningerne private, selvorganiserede og drevet af lokale kræfter. De stod selv for finansieringen af deres hjemmeværnsgårde og måtte derfor betale et årligt kontingent på 10 kr.

Kontingentet gik primært til basale administrationsudgifter, leje af lokaler samt indkøb af ammunition og skydeskiver. Foreningerne var private og fik i starten ikke offentlig støtte, hvilket betød, skulle folkene på skydebanen måtte de betale 10 øre pr. patron, prisen var fastsat af Danske Hjemmeværnsforeningers Landsforbund.

Selvom 10 kr. lyder af meget lidt i dag, svarede det i slutningen af 1940'erne til omtrent en dagløn for en ufaglært arbejder.

I tiden lige efter befrielsen fandtes der heller ingen fast uniform. Modstandsfolkene og de første hjemmeværnsfolk brugte ganske enkelt det tøj, de havde til rådighed. Nogle mødte op i civilt tøj, andre i kedeldragt eller jakkesæt.

Efterhånden kom der mere ensartet påklædning. Kort efter befrielsen skaffede man britiske battledresses, som blev farvet blå eller sorte, så de ikke blev forvekslet med hærens uniformer.

I folkemunde blev de nogle gange kaldt ”det sorte hjemmeværn” eller ”det blå hjemmeværn”, afhængigt af deres baggrund og påklædning.

De nye uniformer var dog langt fra elegante. Mange bemærkede, at de så mørke, stive og ofte lidt for små ud. Alligevel blev de båret med stolthed. For mændene i uniformerne var de et tegn på, at det frivillige forsvar nu var ved at finde sin form efter krigen.

For tidligere modstandsfolk fandtes der dog et særligt kendetegn. Havde man gyldigt medlemsbevis, kunne man få en ordensbjælke i modstandsbevægelsens farver. Den kunne bæres på jakken som et synligt minde om den indsats, man havde ydet under besættelsen.

Disse tidlige foreninger blev forløbere for det officielle Hjemmeværn. Med loven i 1948 blev rammerne lagt, og den 1. april 1949 trådte Hjemmeværnet officielt i kraft. De lokale foreninger blev herefter en del af den nye statslige organisation.

Billederne viser medlemmer fra Holstebro Hjemmeværnsforening, som havde 125 medlemmer ved den stiftende generalforsamling den 5. juli 1946.

Kilde: Forstadsmuseet, Lex & Hviid

Efterlysning: Kan du hjælpe med at identificere en Røde Kors-uniform fra Lemvig?Vi søger oplysninger om en Røde Kors-uni...
13/07/2026

Efterlysning: Kan du hjælpe med at identificere en Røde Kors-uniform fra Lemvig?

Vi søger oplysninger om en Røde Kors-uniform fra Lemvig, som i midten af 1970/80’erne blev indleveret til det daværende Hjemmeværnsmuseum i Holstebro.

Uniformen har tilhørt Helge B***e, der under dæknavnet Nørremose var en del af ledelsen af modstandsbevægelsen i Lemvig.

Helge B***e var gode venner med museet daværende dagligleder Carl Fonager og Jens ”Toldstrup” som var leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1, i årene 1944 – 1945.

”Toldstrup” blev ved oprettelse af museet i 1975 tilknyttet museet som historisk konsulent og benyttede museet til at samle lokale og nordjyske modstandsfolk til jubilæer og lign, og derved blev der indleveret flere effekter fra tiden under besættelsen.

Vi vil meget gerne høre fra personer, der kan hjælpe med at afklare, hvornår uniformen har været anvendt, og om den blev brugt lokalt i Lemvig eller i andre sammenhænge.

Har du viden om uniformen, Helge B***e, Røde Kors i Lemvig under besættelsen eller modstandsbevægelsen i området, hører vi meget gerne fra dig.

På forhånd tak for hjælpen.

/Michael

Mødte du nogensinde "Boforsen" i Hjemmeværnet? ⚓️💥I dag forbinder de fleste nok Marinehjemmeværnet med moderne patruljes...
02/07/2026

Mødte du nogensinde "Boforsen" i Hjemmeværnet? ⚓️💥

I dag forbinder de fleste nok Marinehjemmeværnet med moderne patruljeskibe og redningsaktioner til søs. Men spoler vi tiden lidt tilbage, så det anderledes tungt ud!

Under den kolde krig og frem til starten af 00'erne rådede Hjemmeværnet over de legendariske 40 mm Bofors-maskinkanoner, der var monteret på affutage og betjent af Hjemmeværnspersonel, hver kanon betjentes af 5 mand, 1 pjecekommandør, 1 ammunitionslanger, 1 ammunitionslader, 1 sideretter og 1 højderetter.

Kanonerne blev brugt som mobile batterier på land. Opgaven var klar: De frivillige soldater skulle forsvare danske havne og kyster mod trusler fra luften og vandet.

Det krævede masser af træning, præcision og godt teamwork at betjene det tunge svenske skyts. Uddannelsen af frivillige var så effektiv, at det gjorde kanonerne til en fleksibel ressource.

I dag er de rå 40 mm kanoner skiftet ud med moderne overvågning og lettere våben. Men historien lever stadig Marinehjemmeværnet.

👇 Del din historie i kommentarfeltet! 👇
Var du i Marinehjemmeværnet, da kanonerne var aktive? Eller har du prøvet at rulle dem ud til øvelse? Lad os høre dine minder (📸 og måske se et gammelt billede)!

📸J. Falkenberg (Billederne er fra forterne Stevns, Dragør og Langeland)

I forbindelse med den nærtforestående øvelse Blåtand, blev der udskrevet en konkurrencen om et ærmemærke blandt hjemmevæ...
01/07/2026

I forbindelse med den nærtforestående øvelse Blåtand, blev der udskrevet en konkurrencen om et ærmemærke blandt hjemmeværnssoldaterne i landdelsregionen vest. regionen dækker Jylland og Fyn.

Mie fra Stabshjemmeværnskompagni Nordjylland vandt konkurrencen og det flotte mærke skal anvendes i forbindelse med øvelsen. 🤗🫶

Historisk blev heraldiske mærker brugt til at identificere riddere i kamp , men i dag fungerer de som officielle kendetegn for stater, regioner (f.eks. kommuner) , militærafdelinger , slægter og organisationer og kan skaber stolthed, sammenhold og fællesskab internt i organisationer, såsom inden for forsvaret

Er man nysgerrig, kan Mies indstilling og beskrivelse af mærket læses på Stabshjemmeværnskompagni Nordjyllands facebook site 🪖⚔️

🇩🇰 Sommeren er her og det betyder ekstra hygge, lange lyse dage og gode grill oplevelser 😎🌞🇩🇰Men hvis alt det bliver for...
25/06/2026

🇩🇰 Sommeren er her og det betyder ekstra hygge, lange lyse dage og gode grill oplevelser 😎🌞🇩🇰

Men hvis alt det bliver for meget så er du velkommen til at kigge forbi os.
Du kan du altid finde vores aktuelle åbningstider på hjemmesiden: hjemmevaernsmuseum-holstebro.dk/

Vi håber, I nyder sommeren men vi glæder os til at se jer hos os!

🇩🇪Der Sommer ist da, und das bedeutet besonders viel hygge, lange, helle Tage und tolle Grillabende ☕️🍨

Aber wenn dir das alles zu viel wird, bist du herzlich eingeladen, bei uns vorbeizuschauen.

Unsere aktuellen Öffnungszeiten findest du immer auf unserer Website: hjemmevaernsmuseum-holstebro.dk/

Wir hoffen, ihr genießt den Sommer, aber wir freuen uns darauf, euch bei uns zu sehen!

🇬🇧 Summer is here, which means extra hygge, long, bright days and great barbecues 🚗✈️

But if it all gets a bit too much, you’re welcome to pop in and see us.
You can always find our current opening hours on our website: hjemmevaernsmuseum-holstebro.dk/

We hope you’re enjoying the summer, but we look forward to seeing you here!🪖🎗

24/06/2026

Som en aktiv del af Hjemmeværnet, er vi selvfølgelig med på Blåtand øvelsen – I finder os ude i plutten med de skarpe Hjemmeværnssoldater, hvor vores HJV reenactment team i forbindelse med et event, støtter ved et af kompagnierne i Holstebro 💣🚂💥

Centret holder åbner for nysgerrige gæster hele lørdag, hvor vi krydder dagen med spændende aktiviteter for hele familien.

Håber vi ses på Blåtand 🪖⚔️

Et kongerige for en mortér…💣Vidste du at…🪖🇩🇰Hjemmeværnet tidligere har rådet over lette morterer (f.eks. 51 mm) til nærs...
12/06/2026

Et kongerige for en mortér…💣

Vidste du at…🪖🇩🇰

Hjemmeværnet tidligere har rådet over lette morterer (f.eks. 51 mm) til nærstøtte, røgsløring og belysning.

Den i Hjemmeværnet anvendte 51mm mortér M/45 (ofte omtalt som 2-tommer morteren M/45) var et let, infanteristøttevåben og blev brugt i Hjemmeværnet fra 1953 indtil dets udfasning i 1971.

De almindelige krav til hjemmeværnets våben i relation til opgaver findes at være følgende:

- være direkte og indirekte skydende,
- kunne række ud til ca. 1.000 m,
- kunne indsættes såvel ved dag som ved nat,
- kunne supplere hverandre inden for den nævnte afstand,
- være enkle at betjene set i relation til den (for) korte uddannelsestid,
- vægtmæssigt ligge inden for 0-16 kg grænsen af hensyn til mandbåren transport,
- være af enkel og robust konstruktion,
- kræve et minimum af vedligeholdelse af såvel bruger som echelonpersonel,
- være »kendt« (d.v.s. i produktion) og kunne genforsynes fra det nationale og internationale, logistiske system, der eksisterer inden for den vestlige forsvarsalliance.

Oplysninger om anvendelse af Motéren er mangelfuld, dog ses den omtalt i et uddrag fra Magasinet Feltpost fra Totalforsvarsregion København "Patruljerne skulle beherske alle våben og funktioner fra sanitetstjeneste over maskingevær i feltaffutage til 51 mm let morter."

Den omtalte patrulje var Kamppatruljekompagni 6206. Kompagniet blev oprettet 1. april 1960 som Kamppatruljekompagni 6206 - den sjette underafdeling i Hjemmeværnsdistrikt 2 under Hjemmeværnsregion 6 – deraf navnet "Sjætte". Sjætte er Hjemmeværnets ældste patruljekompagni, men denne enhedsbetegnelse anvendes ikke længere i Hjemmeværnet.

Kilde: Reflektionen over et våbensystems skæbne og påkrævede tilbagevenden.
Af kaptajn B. A. Hartmann-Madsen, (HJK) & 📸Michael Hviid (HHCH) samt Magasinet Feltpost.

📸De to S/H billeder er affotograferet fra hverveplakater anvendt i én Hjemmeværns hvervekampagne cirka 1955

Vores nye husvagt, vil gerne minde om, at kommandocentralen holder “åben bunker” for gæster på lørdag fra kl. 0900 til k...
10/06/2026

Vores nye husvagt, vil gerne minde om, at kommandocentralen holder “åben bunker” for gæster på lørdag fra kl. 0900 til kl. 1500

Vi ses🪖🇩🇰

Vidste du at...🪖I oktober 1954 drøftede Hjemmeværnet og Forsvarsministeriet betimeligheden af at autorisere et armbind f...
17/05/2026

Vidste du at...🪖

I oktober 1954 drøftede Hjemmeværnet og Forsvarsministeriet betimeligheden af at autorisere et armbind for Hjemmeværnets specialenheder til anlæggelse under beredskabsforøgelse.

Det ses ikke, hvilke enheder, der specifikt har været på tale, men formodentlig har Politikompagnier og Stabskompagnier været indbefattet.

Ved Hjemmeværns skrivelse af 05 FEB 1965 foresloges, at alt Feltsikkerheds personel blev udrustet med et armbind, men forslaget blev ikke realiseret; dog blev der til anvendelse på uddannelses for dette personel på Hjemmeværnsskolen og til brug ved regionale øvelser fremstillet og anvendt armbind som det beskrevne.

Der er formodentlig kun fremstillet et meget begrænset antal – armbindet anvendes ikke længere og blev kun anvendt i en kort periode.

Kilde: F. Løvschall & M. Hviid

Adresse

Sønderlandsgade 8
Holstebro
7500

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hjemmeværnets Historiske Center Holstebro sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del