15/10/2026
Hvad skal resten af efterårsferien byde på? 🍁⏳🔍
På Holstebro Museum kan I gå på opdagelse i vestjydernes historie, fra oldtidens mennesker til livet i Holstebro gennem tiderne. I efterårsferien kan I også følge sporene i to historiske gådejagter og forsøge at opklare mysteriet om modstandsmanden Johannes eller den store mordbrand i Holstebro i 1794.
Lige ved siden af finder I Holstebro Kunstmuseum, hvor I kan opleve den aktuelle særudstilling "Anna Thommesen – Vævninger". Her udfoldes en central dansk kunstners livsværk med mere end 40 håndvævede billedtæpper, hvor farver og mønstre er inspireret af naturen.
Brug en efterårsdag på at gå på opdagelse i Holstebros historie og kunst. Måske finder I en ny fortælling, et kunstværk eller en detalje, I ikke havde lagt mærke til før.
📅 Efterårsferie: 10.-18. oktober
⏰ Tirsdag-fredag 12:00-16:00
⏰ Lørdag-søndag 11:00-17:00
🎟️ Børn og unge under 26 år har gratis entré på begge museer.