11/10/2026
Snart er det sidste chance for at opleve museet på Øster Voldgade 💚
Efter mere end 130 år er det tid til at sige farvel til vores historiske museumsbygning 🥺 Søndag 1. november 2026 er sidste åbningsdag, inden vi samler kræfterne om at færdiggøre det nye Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have, som åbner 6. marts 2027 🎉
Men du kan stadig nå at opleve museets udstillinger i oktober – og i efterårsferien har vi masser af aktiviteter for hele familien 🍂
I kan gå på skattejagt, prøve quizzer og komme tæt på genstande fra museets samlinger i udstillingen Vilde vidunderlige verden. Onsdag 14. oktober vender de populære bamsezoologer tilbage, og i Botanisk Værksted kan hele familien plante stiklinger, lave herbarieark og tegne blomster 🌿🧸🦚
Lørdag den 24. oktober kan du deltage i Fuglenes Verden, hvor du kan opleve ringmærkning af fugle i Botanisk Have. Du kan også se live skindlægning af en fugl, få fjer og fugle i hænderne og deltage i konkurrencer om præmier 🪶
Den sidste weekend – 31. oktober og 1. november – bliver også sidste chance for at opleve den smukke, historiske Mineralsal 💎 Her står museets værter klar med aktiviteter, fortællinger om mineralerne og mulighed for at røre ved nogle af dem.
Siden 1893 har generationer af nysgerrige gæster gået på opdagelse i naturhistorien på Øster Voldgade. Nu nærmer et nyt kapitel sig, men først håber vi, at du vil kigge forbi og være med til at sige farvel til det gamle museum 💚
Se mere om efterårsferien og de sidste åbningsdage: https://snm.dk/da/nyhed/sidste-chance-opleve-statens-naturhistoriske-museum-paa-oester-voldgade 🔗
Botanisk Have, Palmehuset og Sommerfuglehuset holder fortsat åbent gennem efteråret og vinteren 2026/2027.