12/10/2026
Efterårsferien i Vestjyllands Kunstpavillon / Arne Haugen Sørensen Museum byder på kunstoplevelser for både børn og voksne. Gå på opdagelse i Arne Haugen Sørensens rige billedunivers eller fordyb jer i naturens farver og former i Kirstine Vaabens udstilling Plantespor, der tager udgangspunkt i naturen og i årstidernes skiften.
Børn (og deres voksne) kan tage på "naturskattejagt" i kunsten - og deltage i lodtrækningen om en gave fra museumsbutikken. Og som altid kan man nyde omgivelserne i caféen, hvor der også er tegnestue for børn i alle aldre.