Vennebjerg Mølle

Vennebjerg Mølle Vennebjerg Mølle Opført år 1861:
Vindmølle med jordomgang. Undermølle i grundmur. Ottekantet overmølle i træ beklædt med pap. Vingerne har hækværk til sejl.

Hatten er bådformet og beklædt med pap. Møllen krøjes fra omgangen. Bygget som kornmølle og i drift indtil 1962. ................................................................

Møllens historie
1842
Den sorte mølle opføres i Bindslev. Flyttes siden til Tver-sted og derefter til Vennebjerg

1859-61
Dale Mølle opføres af møllebygger og ejer Poul Nielsen sammen med broderen Anders Nielsen

1874


Møller Niels Chr. Poulsen søn af Poul Nielsen

1882
Poul Nielsen dør 21. juni - begraves i Vennebjerg. Et par dage efter nemlig ved Skt. Hans Mødet i klitterne ved Rubjerg synges en sang forfattet af rigsdagsmand og pastor Peter Chr. Zahle, hvor Dale Mølle er nævnt
Se Vennebjerg sin Tinde
Højt løfter imod Sky,
Mens Sanct Kathrine inde
Blandt Træer sig dølger bly. Og Dale-Mølle maler
Med Glorien om sin Hat,
Mens hele Egnen taler
Om gamle Minders Skat

1888
Dale Mølle skifter navn til Vennebjerg Mølle

1908
Ella Magrete Klausdatter, enke efter Poul Nielsen dør, og møllen overtages af sønnerne Niels Chr. og Peder Poulsen

1917
bliver Niels Chr. Poulsen eneejer af møllen

1921
forliser damperen Belgrove ud for Rubjerg - svensk dam-per på vej til England. 15 mand drukner. Masten, der senere driver i land, bruges til at reparation af møllen

1929
Den hvide mølle restaureres, da murværket havde slået store revner. Samtidig fik Niels Chr. Poulsen sat lærred på vingerne i stedet for salpetersække

1934
Den sorte mølle - opført I Bindslev 1842 - opføres i Ven-nebjerg af tømrer Karl Jensen og broderen Lauritz.

1941
Møller Henry Christiansen overtager møllen

1962
Kunstmaleren Johs. Hofmeister køber møllehuset (bor her 1966-90) og møllen, som han indretter til atelier. Utal-lige malerier med udsigten fra møllen har set dagens lys dette atelier. De næste årtier forsøgte kunstneren at vedligeholde møl-len, men det var en kostbar affære og i

1987
Forærede Johannes Hofmeister møllen til ”Fonden Vennebjerg Mølles bevarelse”, der hurtigt fil oprettet en støt-teforening ”Vennebjerg Mølles Venner”. En støtteforening, som indsamlede 250.000 kr., og fik møllen sat i stand - blandt andet ved hjælpe af en række entusiastiske frivillige og ledige fra Hjørring Kommune. 13000 arbejdstimer!!!.

1993
kunne møllen genindvies - og igen kunne der males mel, en aktivitet som jævnligt har foregået indtil den ene vinge blev angrebet af råd.

2007
Knækkede noget af vingen og i

2009, oktober
brækkede vingen!!!

2010
På et møde i maj måned i Landsbyrådet Havtornens Rige: Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup var der en lille gruppe, der ud-trykte ønske om at støtte Svenning Christensen i arbejdet med at få møllevingerne til at snurre igen. Juni holdtes det første byggemøde. September gav LAG Vendsyssel tilsagn om kr. 100.000 - ”Attraktive levevilkår i landdi-strikterne”

31. oktober 2010 indtrådte arbejdsgruppen i fondsbestyrelsen: Svenning Christensen (formand), Birgitte L. Nielsen, Jørgen Jørgensen, Hans Larsen (Landsbyrådet) og Tove Marquardsen (Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn).
15. marts 2011 udvidedes fondsbestyrelsen med Jørgen Christensen. Siden er der modtaget støtte fra:
Hjørring Kommunes Matchingsmidler kr. 205.000,
Sparekassen Vendsyssel kr. 50.000
Forsikringsselskabet Vendsyssel kr. 15.000
Inge og Asker Larsen Fond kr. 204.875

23. maj 2011 Var der stiftende generalforsamling i foreningen Vennebjerg Mølles Venner på Skallerup Skole med ca. 40 deltagere

Der er bevaret fuldt mølleinventar. Møllen var fuld funktionsdygtig og malede jævnligt indtil 2007, hvor den ene vinge knækkede.

🇩🇰🇩🇰 🌾 DANSK MØLLEDAG, SØNDAG DEN 21. JUNI 2026🌾 🇩🇰🇩🇰Hvert år den 3. søndag i juni er der DANSK MØLLEDAG, hvor ca. 100 v...
08/06/2026

🇩🇰🇩🇰 🌾 DANSK MØLLEDAG, SØNDAG DEN 21. JUNI 2026🌾 🇩🇰🇩🇰

Hvert år den 3. søndag i juni er der DANSK MØLLEDAG, hvor ca. 100 vand- og vindmøller over hele Danmark holder “Åben Mølle”, også Vennebjerg Mølle.

Alle er velkomne! Vi holder åben fra kl. 12.30-16, og hvis der er vind kører møllen, så vi kan vise børn (og voksne😉), hvordan man malede mel i “gamle dage”. Man kan bl.a. købe friskmalet økologisk hvedemel - malet på vores stenkværn, Mølleøl, Møllebjæsk m.m.

Møllersvendene fortæller historien om møllen og forklarer, hvordan maskineriet virker. Så ta’ børn, forældre, bedsteforældre og naboen med - I fortryder det ikke😊!

VI SES SØNDAG DEN 21. JUNI🇩🇰

🇩🇰🌾ÅBEN MØLLE, SKÆRTORSDAG DEN 2. APRIL KL. 12.30🇩🇰Så starter Vennebjerg Mølle sæsonen 2026! Møllen har fået en forårsre...
26/03/2026

🇩🇰🌾ÅBEN MØLLE, SKÆRTORSDAG DEN 2. APRIL KL. 12.30🇩🇰

Så starter Vennebjerg Mølle sæsonen 2026! Møllen har fået en forårsrengøring, så den står klar til at byde besøgende velkommen. Møllersvendene er også klar til at fortælle historien om møllen og forklare, hvordan “maskineriet” virker.

Vi håber på en frisk vind, så man også kan se møllen køre. Vennebjerg Mølle er een af de efterhånden få, fuldt funktionsdygtige hollandske møller, der er tilbage i Danmark!😳

Og vi har også husket børnene: Vores lille hånddrevne valse er rigtig populær hos børnene, der selv kan lave en portion havregryn til morgendagens morgenmåltid.😊

Næste åbningsdag er Dansk Mølledag, den 3. søndag i juni. Derefter er der åben hver onsdag frem til september, samt onsdag i uge 41 og 42.

Se nærmere på Facebook og på vores hjemmeside. Vi ses🇩🇰!

🇩🇰🌹🇩🇰🌹🇩🇰 GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 🇩🇰🎉🇩🇰🎉🇩🇰Møllen havde en ganske fin sæson 2025 med besøgstal på åbningsdagene fra lig...
21/12/2025

🇩🇰🌹🇩🇰🌹🇩🇰 GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 🇩🇰🎉🇩🇰🎉🇩🇰

Møllen havde en ganske fin sæson 2025 med besøgstal på åbningsdagene fra lige under 100 til et stykke over 200 på de bedste dage. Når de altid veloplagte møllersvende fortalte om møllens historie og funktioner - samt anekdoter fra en svunden tid - steg humøret hos de besøgende. Og når der var vind, så den fuldt funktionsdygtige mølle kunne køre og male mel, fik humøret selvfølgelig et nøk opad😊.

Vi håber på en passende vind på ALLE åbningsdage i 2026, med start Skærtorsdag, Dansk Mølledag den 3. søndag i juni og derefter hver onsdag frem til september, alle dage kl. 12.30 til 16.00.

Håber vi ses😊🇩🇰!

Adresse

Skallerupvej 812
Vennebjerg
9800

Telefon

21721427

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vennebjerg Mølle sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Vennebjerg Mølle:

Genveje

Del