Amagerland

Ring Rutevejledning Kontakt museet

Amagerland Historier og fortællinger fra Amager Amagerland er en gammel betegnelse for øen Amager. På denne side fortæller vi historier om og fra Amager.

Tidligere hed siden "Kikkenborgen" og bragte historier fra Dragør og Store Magleby, men nu nu omfatter vi hele øen. Bag siden står Amagerlands Historiske Selskab.

Allerede i 1600-tallet var der en anløbsbro ved Kastrup. Den blev bl.a. brugt til at sejle kreaturer til Saltholm og til...
27/09/2026

Allerede i 1600-tallet var der en anløbsbro ved Kastrup. Den blev bl.a. brugt til at sejle kreaturer til Saltholm og til at losse kalk fra øen til produktionen af byggematerialer på Kastrup Værk. I 1830'erne begyndte folk fra Kastrup at fiske fra havnen. Det var ikke mindst rejer, der blev fisket efter. Rejerne var talrige omkring Saltholm og kunne afsættes på fiskemarkedet ved Gammel Strand i København. I 1865 blev Kastrup Broforening stiftet med det formål at bygge en egentlig fiskerihavn.

Maleren C. W. Eckersberg kom jævnligt på Amager og skildrede i 1828 nogle af de første Kastrup-fiskere med deres små både. Billedet tilhører Ribe Kunstmuseum.

Lergravsparken er navnet på en metrostation, men også på det grønne område mellem Østrigsgade og Strandlodsvej. Oprindel...
24/09/2026

Lergravsparken er navnet på en metrostation, men også på det grønne område mellem Østrigsgade og Strandlodsvej. Oprindeligt blev det gravet ler til at bygge huse i Sundbyøster landsby, der lå i nærheden. Senere blev der bygget et stort gas- og vandværk i området. På billedet øverst ses gasbeholderen, der forsynede de mange ejendomme, der skød op på det østlige Amager, med gas til madlavning m.m. I parken stor også et stort vandtårn, der gav tryk på vandforsyningen, så vandet strømmede ud, når man åbnede hanen.

I Lergravsparken blev der i starten af 1940'erne opført boliger til folkepensionister i bebyggelsen Sundparken. De 12 blokke lå frit, så der var luft omkring og vendte mod sydøst, så beboerne fik morgensol på deres altaner til den ene side og aftensol til den anden.

De to billeder er taget omtrent samme sted, og viser Lergravsvej set mod øst. Billedet øverst (i Københavns Stadsarkiv) er fra 1913 og viser én af de første beboelsesejendomme i kvarteret ved Hessengade.

Islands Brygges sydlige del var tidligere et industrikvarter, og den største virksomhed i området var Dansk Sojakagefabr...
20/09/2026

Islands Brygges sydlige del var tidligere et industrikvarter, og den største virksomhed i området var Dansk Sojakagefabrik. Her blev der udvundet olie af sojabønner til brug for fremstilling af f.eks. margarine. Processen foregik i den såkaldte pressesilo, hvor bønnerne blev malet i store valser. Siloen ses i baggrunden til venstre på billedet.

Ved havnekajen ligger to granitvalser fra siloens værk. De er en slags minde om ulykken på sojakagefabrikken i 1980. I stedet for den mekaniske presning, var man gået over til at bruge benzin til at udvinde olien fra sojabønnerne. Benzindampe slap ud i det fri og medførte en kraftig eksplosion. En stor del af fabriksanlægget blev ødelagt og ulykken var begyndelsen til enden for industrieventyret på Bryggen. Hvor fabrikken lå, blev der i de følgende år et boligkvarter, som fik navnet Havnestaden.

Dragør by havde oprindeligt ikke sin egen kirke, for byen hørte til Store Magleby sogn. Det gav gennem tiden en del konf...
13/09/2026

Dragør by havde oprindeligt ikke sin egen kirke, for byen hørte til Store Magleby sogn. Det gav gennem tiden en del konflikter, fordi dragør’erne måtte underordne sig styret af kirken i Store Magleby. I kirken var der faste pladser til de enkelte familier, og Dragørs kirkegængere sad på de bageste bænke. I anden halvdel af 1800-tallet ville Dragør have sin egen kirke, så de slap for at spadsere de to kilometer op til Store Magleby - i al slags vejr.

Der blev dannet en komité, som stod for indsamling af midler og byggekomiteen besøgte Taarbæk Kirke, som man syntes godt om. Den var tegnet af arkitekten Carl Emil Wessel, men da han var død, blev det hans søn, J. H. Wessel, der tegnede Dragør Kirke. Opførelsen blev lagt i hænderne på den lokale murermester Rasmus Petersen Guldborg, som også stod bag en del huse i Dragør. I 1885 blev Dragør Kirke indviet ved en stor fest, hvor sågar kongefamilien deltog.

Jernbanen formede en del af vejnettet på det nordligste Amager. Amagerbanen udgik fra stationen ved Store Møllevej, men ...
08/09/2026

Jernbanen formede en del af vejnettet på det nordligste Amager. Amagerbanen udgik fra stationen ved Store Møllevej, men banen havde sporforbindelse fra godsbanegården på sjællandssiden. Sporet herfra gik syd om de militære institutioner og måtte slå et sving for at få forbindelse til Amagerbanen. Dermed opstod gaden Svinget, der snor sig gennem det boligkvarter, der i starten af 1900-tallet voksede op omkring den nye Amager Boulevard. Hvis man i dag spadserer ad stien langs Svinget mellem Amagerbrogade og Amager Fælledvej, tænker man måske ikke over, at der engang kørte godstog her.

Udsnit af Kort over København, 1914 (Københavns Stadsarkiv).

På Amagerbro ligger Kong Haakons kirke, som er den norske sømandskirke i København. Den er ikke opkaldt efter Norges  nu...
29/08/2026

På Amagerbro ligger Kong Haakons kirke, som er den norske sømandskirke i København. Den er ikke opkaldt efter Norges nuværende konge, men efter hans oldefar, Haakon den 7. (1872-1957).

Kirken blev opført i 1958 og blev betalt af penge, der kom fra en indsamling i Norge. Den er tegnet af den norske arkitekt Carl Corwin, og består foruden kirkesalen af en fløj med mødelokaler, gymnastiksal, præstebolig m.m.

Har du prøvet at bikle? Før i tiden spillede børnene i Dragør et spil med tørrede knogler fra lam eller får. Det kaldtes...
23/08/2026

Har du prøvet at bikle? Før i tiden spillede børnene i Dragør et spil med tørrede knogler fra lam eller får. Det kaldtes at "bikle", og foregår f.eks. ved, at én af knoglerne bliver kastet op i luften og inden den rammer jorden, skal én af de andre flyttes. Der er mange varianter af spillet, og man kan også bruge en bold eller kugle til kastet.

Imens man spiller, siger man en remse, som lyder som det rene vrøvl. Den kan f.eks. lyde "”Doyden Loyt, en Soyt, da smurt for en Duurt, en to op og ner, nu forliser, tre ked, nu opstegt, fire ked dusseldang. Fanden er en stor hønsetyv”. Vrøvleremsen findes i mange udgaver, men indeholder ofte nogle hollandske ord. Spillet stammer nemlig oprindeligt fra Nederlandene og kan være kommet til Amager, med de hollandske indvandrere, der kom til øen i 1520'erne.

Amagerbanen havde flere mellemstationer og én af dem lå hvor Øresund metrostation ligger i dag. Da banen åbnede i 1907 b...
15/08/2026

Amagerbanen havde flere mellemstationer og én af dem lå hvor Øresund metrostation ligger i dag. Da banen åbnede i 1907 boede der praktisk talt ikke nogen i nærheden. Efterhånden kom der dog flere større fabrikker til på det østlige Amager. De kunne få transporteret gods med banen og deres ansatte tage toget til og fra arbejde.

Øresundsvej Station blev revet ned i forbindelse med anlægget af metroen på Østamager, men er nu genopført på Frilandsmuseet i Sorgenfri. Den fine bygning er et godt eksempel på, hvordan man før i tiden byggede små jernbanestationer på landet. Den blev tegnet af DSB's arkitekt, Heinrich Wenck, som stod bag omkring 150 danske stationsbygninger. Den største var Københavns Hovedbanegård, og Øresundsvej Station én af de mindste.

I 1807 angreb englænderne København og beslaglagde den danske flåde. I mangel af bedre udrustede danskerne robåde med ka...
13/08/2026

I 1807 angreb englænderne København og beslaglagde den danske flåde. I mangel af bedre udrustede danskerne robåde med kanoner, og de blev brugt til at angribe engelske konvojer af handelsskibe, der sejlede gennem Øresund. En flotille af robådene var stationeret i Dragør Havn.

I 1808 kom det engelske linjeskib "Africa" i kamp med de danske robåde. "Africa" skulle ledsage 137 handelsskibe fra Karlskrona gennem sundet, men de danske kanonbåde gik til angreb ud for Falsterbo. Kampen kostede 38 dræbte og næsten 90 sårede på både dansk og engelsk side. 25 af de døde danskere blev begravet på Store Magleby kirkegård, hvor der blev rejst et mindesmærke for dem.

Langs Amagers kyst blev der tidligt anlagt badeanstalter. Vandet i Sundby Strømbad var ikke strømførende, men her kunne ...
08/08/2026

Langs Amagers kyst blev der tidligt anlagt badeanstalter. Vandet i Sundby Strømbad var ikke strømførende, men her kunne man bade i det friske, strømmende vand. Ved Øresundsvej åbnede badeanstalten Amager Helgoland omkring 1910. Helgoland havde sig navn efter vesterhavsøen, som var et populært badested. Den lå tidligere i Svanemøllebugten ved Østerbro, men måtte flyttes, fordi et kloakudløb kom for tæt på. Dengang kunne man ikke bade i Københavns Havn som i dag, så Helgoland blev et populært udflugtsmål for københavnerne, ligesom søbadeanstalterne i Kastrup og Dragør.

Adresse

Dragør

Telefon

+4530108869

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Amagerland offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Amagerland:

Genveje

Del