13/10/2026
Kom helt tæt på konservatorens arbejde 🔍
Hvad sker der egentlig med museets genstande, når publikum ikke kigger?
Fra i dag den 13. til den 16. oktober rykker en del af arbejdet bag kulisserne frem i lyset, når museets konservator arbejder med rensningen af en skulptur - midt i museet og lige foran publikum.
Følg med, når særlige geler nænsomt fjerner snavs fra skulpturens overflade, se forskellen på rensede og urensede områder og få et indblik i de metoder og overvejelser, der ligger bag arbejdet med at bevare vores kulturarv.
Du er inviteret til at kigge med og stille spørgsmål undervejs!