Jeg ønsker at skabe en tidslomme ved at forene natur og kultur i abstrakt gengivelse. Motiver af figurative huse, bygningsværker & lokale vartegn. Alle mine malerier er unikke kunstværker, der med hver deres forskellige udtryk, bærer på historier. Fælles for alle kunstværker, er at fange en følelse, en stemning og en tidslomme. Jeg maler ofte lokale vartegn, unikke bygningsværker, og motiver af huse i mange afskygninger. Jeg maler figurativt, men ofte i abstrakt gengivelse. Inspirationen for motiverne er mange. Arkitektur, bygningskultur, byliv og elementer fra lokalområder, fx. en historisk bygning, et vandtårn eller en mølle. Det som fascinerer mig er den måde, hvorpå bygningerne interagerer med naturen. Hvordan farvekombinationer kan give vidt forskellige udtryk på det samme motiv. Naturen og kulturen er vigtige elementer i mine malerier. Jeg maler tingene som jeg oplever dem, og derfor er mine værker figurative men ofte med et mere abstrakt tvist.