15/10/2026
🍂 Tak for i går 🍂
I Fonden Gamle Sønderho gør vi en dyd ud af, at der ikke er tilført noget til Hannes Hus, så det står som det stod, da Karen Sørensen flyttede ud i 1965. Hun havde nemlig ladet alt stå, som hendes mor før hende havde haft det.
Men som I kan se på billederne, gjorde vi i går en lille undtagelse. (Plastikborde og termokander var trods alt ikke noget, man gjorde forfærdeligt meget brug af i sejlskibenes storhedstid i Sønderho).
Til gengæld var den gamle bageovn i brug, da vi i går bød indenfor til sætkage i de historiske stuer.
En stor tak til alle jer, der lagde vejen forbi, og som var med til at fylde huset med liv og hygge. Også en særlig tak til vores kagebagere og kustoder og til Dorte Uhrbrand, der stod for eftermiddagens dejlige violinmusik. Undervejs fandt Fondens formand også sin mandolin frem 🎻
De smukke billeder fra dagen er taget af dygtige Christina Exner. @ Exner Studio
Fonden Gamle Sønderho har i øvrigt fået sin egen Instagram-profil, hvor vi løbende vil dele flere af billeder og små glimt fra Fondens arbejde og livet i Sønderho. Vi håber, I har lyst til at følge med!
Men husk at vi jo faktisk ikke er færdige med efterårsferien endnu!
I morgen, fredag den 16. oktober, er der høstbal i Sønderho Forsamlingshus kl. 21–01, hvor Malene Beck, Sonnich Lydom og Peter Uhrbrand spiller op til dans.
🎟️ Entré: 75 kr. for medlemmer og 125 kr. for ikke-medlemmer. Billetter købes i døren.
Vel mødt!