Cathrinesminde Teglværk - Museum Sønderjylland

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Cathrinesminde Teglværk - Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk er Museum Sønderjyllands afdeling for dansk teglværkshistorie. Teglværket var i funktion fra 1732 til 1968.

Har du spørgsmål vedrørende udstillinger, bedes du kontakte [email protected] Cathrinesminde Teglværk er Museum Sønderjyllands afdeling for dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie. Det ligger på et 7 hektar stort område, naturskønt ned til Flensborg Fjord. Landskabet er præget af lergrave, æltemøller og udskibningssteder fra århundreders teglværksdrift. Cathrinesminde Teglværk blev i 2007 af Kulturarvsstyrelsen udnævnt til ét af 25 nationale industriminder. De første 148 år var det et bondeteglværk og siden 1837 i familien Hollensens eje. Da sønnerne Mathias og Andreas Hollensen skulle overtage efter deres far i 1880, blev teglværket udskilt fra gården med Andreas Hollensen som ejer. Han gav teglværket navnet Cathrinesminde efter sin mor. Han fik i 1892 tilladelse til at opføre den store ringovn, som blev teglværkets hjørnesten frem til lukningen i 1968. På det tidspunkt var ringovnen utidssvarende, erstattet af såkaldte tunnelovne i de overlevende teglværker. En vigtig industriel epoke var slut. I 1982-84 blev der opført et egnsspil med det gamle teglværk som naturlig kulisse. Der viste sig en kolossal lokal interesse for at bevare dette enestående stykke kulturhistorie. Egnen omkring Flensborg Fjord havde i 300 år været storproducent af tegl. Cathrinesminde var nu det eneste, der havde den store ringovn i behold. Det lykkedes med et beskæftigelsesprojekt i 1986-93 at restaurere de forfaldne bygninger. Cathrinesminde Teglværksmuseum åbnede 19. august 1993 efter en kraftanstrengelse med stort lokalt engagement. Cathrinesminde er mere end et museum. Det er også en levende kulturinstitution, som benyttes af lokalsamfundet til mange slags aktiviteter: egnsspil, foredrag og musikopførelser, kunstforeningsudstillinger, husflidstræf, julemarked, skovbørnehave, klubhus for strandjægerne mm.

Skal du med på sommerens sidste omvisning i morgen kl. 13?Imens efteråret viser sig stille og roligt, så har vi den sids...
29/08/2026

Skal du med på sommerens sidste omvisning i morgen kl. 13?

Imens efteråret viser sig stille og roligt, så har vi den sidste offentlige omvisning på teglværket.

Her får du fortællingen om hverdagen på teglværket som arbejderfamilie.

Det koster 40 kr. plus entré til museet.

Cathrinesminde Teglværk er åbent alle dage kl. 10-17 til og med den 27. september.

I den vinterlukkede periode kan du stadig booke omvisninger eller undervisningsforløb.
Se mere på www.msj.dk.

Anden sidste omvisning denne sommer - skal du med?☺️I morgen kl. 13 er der omvisning på teglværket, hvor museets omviser...
22/08/2026

Anden sidste omvisning denne sommer - skal du med?☺️

I morgen kl. 13 er der omvisning på teglværket, hvor museets omviser vil fortælle om, hvordan livet som arbejderfamilie på Cathrinesminde Teglværk var.

Det koster 40 kr. plus entré til museet.

Du kan købe billetten på forhånd på www.msj.dk eller på dagen i museumsbutikken.

Cathrineminde Teglværk er åbent alle dage til og med den 27. september kl. 10-17.

Har du endnu ikke været med på en omvisning i løbet af sommeren?Så gør vi det hver søndag i resten af august kl. 13.00En...
01/08/2026

Har du endnu ikke været med på en omvisning i løbet af sommeren?

Så gør vi det hver søndag i resten af august kl. 13.00

En hyggelig tur rundt på teglværket i godt selskab og spændende fortællinger.

Turen varer 45 minutter.

Voksen: 40 kr. plus entré
Børn: 20 kr. og gratis entré
Venneforening og årskort: 32 kr. og fri entré

I dag kl. 13.00 er der familieomvisning på teglværket 🤩Skal I med?Omvisningen har særligt fokus på livet som familie på ...
26/07/2026

I dag kl. 13.00 er der familieomvisning på teglværket 🤩

Skal I med?

Omvisningen har særligt fokus på livet som familie på teglværket.

Voksen: 40 kr. plus entré
Børn: 20 kr. og gratis entré
Venneforening og årskort: 32 kr. og fri entré

Turen varer 45 minutter.

Vær sikker på en billet og køb den på forhånd:
https://billet.msj.dk/arrangement?e=LY8sC0P9F9zu8HfTlfyg

Har du endnu ikke været forbi Det Levende Teglværk, så er sidste chance i morgen kl. 10-17.Oplev over 70 frivillige, der...
18/07/2026

Har du endnu ikke været forbi Det Levende Teglværk, så er sidste chance i morgen kl. 10-17.

Oplev over 70 frivillige, der arbejder og begår sig som man gjorde på teglværket i år 1900.

Du kan også opleve boder med husflid, eventyrfortælling på sønderjysk og meget mere.

Kom endelig forbi - der er gratis entré!

Fra i morgen den 17.-19. kl. 10-17 kan du opleve Det Levende Teglværk 🤩Og der er en masse at opleve:𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦𝐦𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐞 𝐭𝐫...
16/07/2026

Fra i morgen den 17.-19. kl. 10-17 kan du opleve Det Levende Teglværk 🤩
Og der er en masse at opleve:

𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦𝐦𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐞 𝐭𝐫𝐞 𝐝𝐚𝐠𝐞:
Kl. 10.30: Oplæg om forælter, valseværk og ringovn
Kl. 11.45: Oplæg om arbejderfamiliernes liv
Kl. 12.00: Eventyrfortælling på sønderjysk
Kl. 12.30: Den hestetrukne æltemølle kører
Kl. 12.30: Oplæg om æltemøllen
Kl. 12.45: Oplæg om teglstrygning og tørrelader
Kl. 13.15: Oplæg om forælter, valseværk og ringovn
Kl. 14.00: Oplæg om arbejderfamiliernes liv
Kl. 14.15: Eventyrfortælling på sønderjysk
Kl. 14.30: Den hestetrukne æltemølle kører
Kl. 14.30: Oplæg om æltemøllen
Kl. 14.45: Oplæg om teglstrygning og tørrelader

Gamle børnelege og udklædning for børn kl. 10-17
Lege og undervisning i skolestuen kl. 10-17
Forskellige boder med husflid kl. 10-17
Historisk køkken og tøjvask kl. 11-16.30
Cathrines Café er åben kl. 11-16.30

Om præcis én uge (den 17.-19. juli) går det løs igen, når Foreningen Det Levende Teglværk skruer tiden tilbage til år 19...
10/07/2026

Om præcis én uge (den 17.-19. juli) går det løs igen, når Foreningen Det Levende Teglværk skruer tiden tilbage til år 1900 og levendegør livet på Cathrinesminde Teglværk.🤩

Her vil du møde frivillige fra Foreningen Det Levende Teglværk, som fortæller om teglværksproduktionen og livet som teglværksarbejder, og du vil opleve det gamle håndværk.

Du vil kunne smage på maden i det historiske køkken, møde skolefrøkenen i skolestuen, lege gamle børne- og sanglege, høre historiefortællinger på sønderjysk, og børn vil kunne prøve tøj.

Og melder sulten sig, kan du besøge Cathrines Café.

Det Levende Teglværk er arrangeret i samarbejde mellem Foreningen Det Levende Teglværk og Museum Sønderjylland.

Hvordan var det at være arbejderfamilie på Cathrinesminde Teglværk?Hvor er ringovnen?Hvad er en æltemølle?Få svarene på ...
09/07/2026

Hvordan var det at være arbejderfamilie på Cathrinesminde Teglværk?

Hvor er ringovnen?

Hvad er en æltemølle?

Få svarene på familieomvisningen på søndag kl. 13.00.

Her vil museets omviser fortælle om livet og arbejdet på teglværk.
Det koster 40 kr. plus entré for voksne. Børn koster 20 kr. og har gratis entré.

I kan allerede nu købe jeres billet på:
https://billet.msj.dk/arrangement?e=LY8sC0P9F9zu8HfTlfyg

Vidste du, at du nu kan se udvalgte maskiner kører i udstillingen?Det er blot at trykke på en knap 😎
07/07/2026

Vidste du, at du nu kan se udvalgte maskiner kører i udstillingen?

Det er blot at trykke på en knap 😎

Tag familien med til en hyggelig eftermiddag ved Cathrinesminde Teglværk i morgen, hvor museets omviser vil dele sine fa...
04/07/2026

Tag familien med til en hyggelig eftermiddag ved Cathrinesminde Teglværk i morgen, hvor museets omviser vil dele sine fantastiske fortællinger om teglværket på en guidet tur rundt kl. 13.

På turen rundt om teglværket og i arbejderboligerne fokuserer vi på livet som familie på teglværket, så både bedsteforældre, forældre og børn får et indblik i, hvordan det var at leve og arbejde på stedet.

Billetter kan købes på forhånd på msj.dk, eller i museumsbutikken på dagen.

Voksen billet koster 40 kr. plus entré til museet (90 kr.) for at deltage i omvisningen.

Børn koster 20 kr. (børn og unge under 18 år har gratis entré)

Venneforening og årskort: Fri entré og 20% på omvisning.

Adresse

Illerstrandvej 7
Sønderborg
6310

Åbningstider

Mandag 10:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 17:00
Søndag 10:00 - 17:00

Telefon

+4565370803

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Cathrinesminde Teglværk - Museum Sønderjylland offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Cathrinesminde Teglværk - Museum Sønderjylland:

Genveje

Del