25/07/2026
𝐇𝐢𝐬𝐭𝐨𝐫𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐝𝐚𝐭𝐨𝐞𝐫📆
𝟐𝟓. 𝐣𝐮𝐥𝐢 𝟏𝟖𝟓𝟎: 𝐁𝐚𝐭𝐭𝐞𝐫𝐢 𝐃𝐢𝐧𝐞𝐬𝐞𝐧 𝐯𝐞𝐝 𝐕𝐞𝐝𝐞𝐥𝐬𝐩𝐚𝐧𝐠 (𝐒𝐥𝐚𝐠𝐞𝐭 𝐯𝐞𝐝 𝐈𝐬𝐭𝐞𝐝)
𝑆æ𝑡 𝑑𝑖𝑔 𝑔𝑜𝑑𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑟𝑒𝑡𝑡𝑒, 𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑑𝑒 𝑙æ𝑛𝑔𝑒𝑟𝑒🤩
Adolph Wilhelm Dinesen (1807-1876) deltog som artilleriofficer i begge slesvigske krige.
Ved krigsudbruddet i 1848 blev han chef for 5. batteri, ”Batteri Dinesen”, der deltog i adskillige af krigens vigtigste slag. Batteri Dinesen affyrede både treårskrigens første og sidste danske kanonskud: Ved Bov den 9. april 1848 og ved Fleckeby den 31. december 1850.
Til minde om indsatsen lod Dinesen maleren Niels Simonsen skildre tre kampsituationer, hvor han selv havde spillet en afgørende rolle. Det første (Vedelspang/Isted) lod han male allerede i 1855. Simonsen var allerede en højt estimeret maler og professor ved kunstakademiet, da Dinesen bestilte sit første billede i 1855. Han havde selv været i felten og fulgt krigen tæt med sin skitseblok.
Slaget ved Isted den 25. juli 1850 var det slag, A.W. Dinesen først lod Simonsen forevige. Det antyder, at han selv betragtede dette som sin betydeligste indsats. Under alle omstændigheder var slaget ved Isted det største i treårskrigen.
Forinden var Preussen, der straks ved krigens begyndelse var kommet slesvig-holstenerne til undsætning, blevet tvunget ud af krigen ved diplomatisk pres fra Rusland. Det betød, at slesvig-holstenerne igen stod alene mod danskerne, som rykkede frem mod dem, da en længere våbenhvile sluttede. Dinesens batteri var indsat ved passet ved Vedelspang, øst for Isted. Her blev de danske tropper stærkt presset af en slesvig-holstensk brigade, hvis opgave det var at falde den danske hovedstyrke i ryggen. Ifølge Dinesens egen beretning fik han vendt kampen ved at sætte sine kanoner effektivt ind og samtidig give sin trompeter ordre om at blæse infanteriets angrebssignal.
Det er den situation, maleriet forestiller.
Dinesens egen beretning fra begivenhederne lyder:
”Under Istedslaget havde insurgenterne besat Vedelspanghøjderne med 13.000 mand og 20 kanoner under oberst Abercrone, hvorimod den danske hærs venstre fløj kun bestod af 3.000 mand og mit batteri på 8 piecer. Fjendens angreb tilbagesloges og stillingen holdtes. Jeg var med 4 kanoner marcheret mod Langsøen, hvor overkommandoen troede, at fjenden havde slået bro og som jeg skulle nedskyde.
På henmarchen bemærkede jeg, at mine foran Vedelspang stående 4 kanoner ophørte med at skyde. Jeg vendte derfor om og ilede tilbage og fandt mit halvbatteri trukket ud af stillingen bag et hegn.
Jeg lod straks batteriet indtage den tidligere stilling og begynde kanonaden, hvilket gjorde en vending i fægtningen, da vort infanteri var begyndt at gå tilbage, så snart kanontordenen ophørte. Jeg forsøgte at standse infanteriets tilbagegang og viste dem vejen mod fjenden og lod min trompeter blæse infanteriets avancér-signal. (…) Billedet er taget i det moment, da jeg lader blæse infanteriets avancér-signal, hvorved en vending sker i fægtningen.”
Der er måske ikke tale om DET afgørende øjeblik i slaget ved Isted. Men det er alligevel tale om et afgørende øjeblik: En overlegen fjendtlig styrke, hvis opgave det var at falde den danske hovedstyrke i ryggen, blev ved en resolut indsats forhindret i sit forehavende, hvilket bidrog til den danske sejr.
Man forstår, at Dinesen siden holdt af at berette om denne bedrift – og at han lod det forevige på lærredet.
Billedet kan ses i Dinesen-udstillingen på Sønderborg Slot.
𝐁𝐢𝐥𝐥𝐞𝐝𝐞𝐭 𝐢 𝐬𝐢𝐧 𝐡𝐞𝐥𝐡𝐞𝐝 𝐞𝐫 ”𝐡𝐨𝐯𝐞𝐝𝐛𝐢𝐥𝐥𝐞𝐝𝐞𝐭” 𝐦𝐞𝐝 𝐡𝐨𝐯𝐞𝐝𝐭𝐞𝐤𝐬𝐭𝐞𝐧.
𝐊𝐚𝐧𝐨𝐧𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐤ø𝐫𝐞𝐬 𝐢 𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐢𝐠𝐞𝐧.
Dinesen fortæller, at hans batteri allerede var spændt for og klar til at rykke tilbage, da han kom farende og beordrede det til at genindtage stillingen og påbegynde beskydningen. Detalje fra maleriet.
𝐈𝐧𝐟𝐚𝐧𝐭𝐞𝐫𝐢𝐞𝐭 𝐠𝐚̊𝐫 𝐭𝐢𝐥𝐛𝐚𝐠𝐞.
Det danske infanteri er på retræten. I baggrunden ses allerede de fremrykkende slesvig-holstenere med pikkelhuer. Men så greb Dinesen ind. Detalje fra maleriet.
𝐃𝐢𝐧𝐞𝐬𝐞𝐧 𝐠𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐨𝐫𝐝𝐫𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐧𝐠𝐫𝐞𝐛.
Dinesen fortæller, at han gav sin trompetér ordre til at blæse infanteriets angrebssignal. Egentlig skulle han som artilleriofficer blande sig uden om og passe sine kanoner. Men det stoppede fjendens forsøg på at komme bag om den danske hovedstyrke.
Med opslagsserien 𝐇𝐢𝐬𝐭𝐨𝐫𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐝𝐚𝐭𝐨𝐞𝐫 får museets historikere ordet til at fortælle hvad der skete nøjagtigt på denne dag for .....📆
