Ringe Museum

Rutevejledning Website Kontakt museet

Ringe Museum Den officielle side for Ringe Museum. Drevet af Midtfyns Museumsforening.

Så er det for mange efterårsferie og tid til spændende oplevelser. 😊🍂Her, på Ringe Museum, holder vi åbent fra onsdag d....
14/10/2026

Så er det for mange efterårsferie og tid til spændende oplevelser. 😊🍂

Her, på Ringe Museum, holder vi åbent fra onsdag d. 14/10 til og med lørdag d. 17/10. Alle dage fra 12:00-16:00.

Vi glæder os til at se jer i efterårsferien på vores hyggelige og spændende lokalmuseum i Ringe (ca. 5 minutters gang fra Ringe Station)

Ringe Museum is open 14/10 – 17/10 2026 from 12:00-16:00.
We are central Funen’s quaint local history museum in walking distance from Ringe Station (approx. 5. mins.).

We look forward to seeing you😊

På billederne ses:

Museumsbygningen.

Et ’pibetræ’ med efterårsmotiver (jagtsæsonen er et typisk tema for pibetræer – et pibetræ er et træstykke med kroge til at hænge piber på, ofte med et flot stofstykke hængende ned bag piberne).

En detalje fra et pibetræs stofstykke med hjortemotiv (ukendt kunstner).

Så er det for mange snart efterårsferie og tid til spændende oplevelser. 😊🍂Her på Ringe Museum, holder vi åbent fra onsd...
07/10/2026

Så er det for mange snart efterårsferie og tid til spændende oplevelser. 😊🍂

Her på Ringe Museum, holder vi åbent fra onsdag d. 14/10 til og med lørdag d. 17/10. Alle dage fra 12:00-16:00.

Så kom ind i varmen og se en masse spændende genstande fra både nær og fjern fortid.

Se f.eks en godt gammeldags opsat udstilling, med rækkevis af stenredskaber fra bl.a. stenalderen ( ca. 12800 fvt. - 1800 fvt.). Et kranie fra middeladeren fundet i Ringe Kirke eller begravelsesurner fra bronzealderen (ca. 1700 fvt. – 500 fvt.).

Vi glæder os til at se jer i efterårsferien på vores hyggelige og spændende lokalmuseum i Ringe (ca. 5 minutters gang fra Ringe Station)

Ringe Museum is open 14/10 – 17/10 2026 from 12:00-16:00. We are central Funen’s quaint local history museum in walking distance from Ringe Station (approx. 5. mins.). We look forward to seeing you😊

Så er det blevet efterår og træerne står smukt med deres flotte røde bær på kirkepladsen ved Ringe Museum.🍂 Inde på muse...
30/09/2026

Så er det blevet efterår og træerne står smukt med deres flotte røde bær på kirkepladsen ved Ringe Museum.🍂

Inde på museet har vi en fin lille fortælling om de såkaldte ’vejmænd’.

De fleste kender nok sangen om ”Jens Vejmand” med tekst af Jeppe Aakjær (udgivet som digt første gang i 1905) og melodi af Carl Nielsen. Men hvad er en ’vejmand’ egentlig?

På billedet ses redskaber til at knuse sten til vejbelægning – det var ’vejmandens’ eller ’stenslagerens’ arbejde.

Hvervet som vejmand/stenslager blev ofte varetaget af modtagere af socialhjælp. Det kunne f.eks. være krigsveteraner, som var ude af stand til at varetage andet arbejde eller andre (mænd) i samfundets nedre lag, der havde fysiske/psykiske udfordringer.
En anden gruppe, der blev sat til vejmandsarbejde, var straffefanger.

Vejmandens primære redskaber var en hammer og en ’klo’ (se foto).

Arbejdet var hårdt, ukomfortabelt og farligt – stensplinter kunne ramme øjne og gøre én blind, skader på hænder var nærmest hverdagskost og værn mod vind og vejr var der ikke meget af – ofte blot en skærm af halm – og der blev arbejdet hele året. ❄

På fotoet ses en vejmand på arbejde i Fjellerup ved Ryslinge omkring år 1900. Både manden og fotografen må for nuværende erkleres for ukendt.

Det på Ringe Museum udstillede vejmands-værktøj stammer fra Bådegård i Sødinge, Fyn.

Så er Ringe bys fejring af 150 år som stationsby vel overstået, tak for en skøn weekend – tak til de mange fremmødte og ...
23/09/2026

Så er Ringe bys fejring af 150 år som stationsby vel overstået, tak for en skøn weekend – tak til de mange fremmødte og tak til drivkræfterne bag det flotte arrangement!

Og så lige lidt nyt:

Ringe Museum har fået flotte nye døre!

Bygningens ældste del er helt tilbage fra 1704 og oprindeligt bygget som skole. Fra 1923 har bygningen huset Midtfyns Museumsforening, som driver Ringe Museum.

Vi har en omfattende samling af spændende ting, nogle helt tilbage fra stenalderen!

Så kom forbi museet, næste gang vi har åbent, vi glæder os til at se jer!

Hurraaa! Kom med til fest den kommende weekend (18. – 20. september 2026) hvor Ringe fejrer 150år som stationsby. Der vi...
16/09/2026

Hurraaa! Kom med til fest den kommende weekend (18. – 20. september 2026) hvor Ringe fejrer 150år som stationsby.

Der vil være masser af liv og aktiviteter i byen, og Ringe Museum byder bl.a. på spændende historier og genstande fra tiden omkring 1876.

Museet har ekstraordinært åbent fredag kl. 14-16 og lørdag til søndag kl. 10-14. Vi glæder os til at se jer!

Og apropos spændende genstande, så har vi her på museet den gamle telegraf, som stod på Ringe Station fra dens helt spæde start og til den blev overflødiggjort som kommunikationsredskab, og måtte vige pladsen for radioen og telefonen.

Telegrafen var bl.a. et essentielt redskab i kommunikationen stationerne imellem, når togdriften skulle koordineres. Man kunne nu på forhånd melde om tog var forsinkede, om de kørte planmessigt eller om der var opstået driftsproblemer af forskellig karakter.

Den flotte telegraf vi har på museet, blev efter sin pensionering fra Ringe Station, brugt i børns læring om elektromagnetisme på Rubjerglundskolen og senere Nordagerskolen.

I 2023, i anledning af Ringe Museums 100års jubilæum, fik vi den foræret af Hestehavegaards Hverdagsmuseum, sammen med en flot lokomotivføreruniform, som også er udstillet på museet.

Uniformsjakken er syet hos J. Jensen Skorups skrædderforretning i Aarhus mellem 1911-1951.

Uniformering af togpersonale havde sit udspring fra militæret. En del ansatte havde også militær baggrund. F.eks. var Oberst von Saabye stationsforvalter i Svendborg i 1876, alt imens han var agerende oberst i militæret (frem til 1881).

Der var rangordning af medarbejderne ved jernbanerne, og det var kun de ’vigtigste’ medarbejdere der var månedslønnede. De resterende medarbejdere var ’daglejere’ og fik enten dagsløn eller timeløn.

Man kunne se på uniformeringen, hvor i hierarkiet, en person tilknyttet jernbanerne befandt sig. F.eks. havde man stjerner på skuldrene (1-3), og på kasketten var den højeste rang symboliseret af egeløv og lavere rang havde laurbærblade – herunder galdt det, at jo flere blade, desto højere rang inden for den respektive gruppe.

Få flere spændende historier på museet i weekenden🎉

Etableringen af Ringe station, med 7 hovedspor (og Fyns første, samt på dette tidspunkt, Danmarks længste tunnel mellem ...
10/09/2026

Etableringen af Ringe station, med 7 hovedspor (og Fyns første, samt på dette tidspunkt, Danmarks længste tunnel mellem perronerne) gjorde Ringe til en moderne korsvej og knudepunkt for trafikken på Fyn.

Hele Stations-komplekset bestod af en stationsbygning (bevaret til idag, renoveret i anledning af 150års jubilæet i 2026), vandtårn, pakhus, remise, funktionærbygning med 6 lejligheder, perroner, spor og vigespor. I 1898 blev pakhuset udvidet med stald, så trækheste der trak lokomotiver og vogne kunne stå opstaldet på stationen.

Landsbyen Ringe var for alvor blevet til en moderne stationsby, og der blev derfor hurtigt behov for at bygge et vandforsyningsnet og kloaksystem, renovation, snerydning, gadebelysning, elnet og elforsyning, fortove, gader og udbygning af skoleforhold. Dette medførte at borgerne gik sammen om at stifte ”Ringe Byes Forening for Næringsdrivende” i 1886.

Det, som vi i dag ville kalde ’det offentlige’, som bekoster og udfører bl.a. anlæggelse af veje, gadebelysning etc. bestod i denne periode, 1880’erne, af sognerådet.

Sognerådet bestod p.g.a. valgregler primært af sognets godsejere (grundejere med større landbesiddelser, 32 tønder hartkorn), som i udgangspunktet ikke havde den store interesse i ’byfolks’ behov. ’Byfolket’ skulle derfor selv varetage og fremme interessen for at modernisere og udbygge byens infrastruktur.

I 1895 skiftede foreningen navn til ”Ringe Haandværker og Industriforening”. Foreningen styrkede sammenholdet blandt stationsbyens beboere og gav mulighed for ’networking’, afholdelse af fælles fester, financiering af byudviklingsprojekter og fungerede som en slags ’sogneråd’ for stationsbyen, der varetog byens interesser overfor amtet og staten.

I foreningens første 25 år, var den drivkraften bag bl.a. kloakering, gadebelysning (i første omgang ca. 14 petroleumslamper, senere forbedring af gadebelysningen i kraft af oprettelsen af ”Luftgaskompagniet”), teknisk skoleundervisning, oprettelse af Ringe Vandværk, elværk, bygning af Teknisk Skole samt Mellem- og Realskolen i Ringe.

Jernbanens etablering og Ringe bys status som knudepunkt for Fyns trafik, tiltrak store foretagender.

Købmænd fra Odense og Svendborg så det store kommende handelspotentiale, og stiftede et aktieselskab, et ’Handelsetablissement’, som allerede i 1874 opkøbte Ringes gamle gæstgivergård fra 1600-tallet (Ringe Kro) som brændte i 1847 og lå på en stor parcel tæt på den kommende station.
Her opførte de i 1876 en købmandsgård, kornmagasin, tømmerlade og mølleri ved siden af stationen. De solgte bl.a. brændsel, bygningsartikler og kolonialvarer, samt drev udlejningsvirksomhed af lokaler/pladser til andre forretningsdrivende.

I dag, 2026, huser Handelsetablissementets gamle hovedbygning en vin- og delikatesseforretning (billede 3).

Få mere stationshistorie i næste uge, og kom og vær med til at fejre Ringe Stations 150 års jubilæum d. 18.-20. september!🎉

På billederne ses:
1: Ringe Museum, tidligere organistskole, opført start 1700-tallet.
2: ’Ringe Handelsetablissements’ gamle hovedbygning anno 2026
3: Ringe bys gamle Rådhusbygning anno 2026, i dag bibliotek og lokalhistorisk arkiv.
4: Gammel kobberlampe foran museumsbygningen.


I år fejrer Ringe 150 år som stationsby🎉🎂Så her kommer lidt om Ringe bys historie👨‍🏫Kirken i Ringe landsby blev opført c...
02/09/2026

I år fejrer Ringe 150 år som stationsby🎉🎂
Så her kommer lidt om Ringe bys historie👨‍🏫

Kirken i Ringe landsby blev opført ca. år 1200 og var siden middelalderen centrum og samlingssted for Ringe Sogns beboere. Området omkring Ringe sø, har derfor haft signifikans, i hvert fald siden middelalderen, men med spor tilbage til stenalderen.

I folketællingen fra 1787, året før stavnsbåndets løsning i 1788, var der for Ringe registreret 139 personer fordelt på 9 gårde og 8 huse.

Med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet flyttede alle bondegårde i Ringe landsby, på nær én, ud i landskabet og nye huse blev bygget på de forladte tofter, Ringe landsby blev langsomt større.

I 1830’erne kom der endnu mere skub på udviklingen af Ringe landsby, med etableringen af hovedlandevejen fra Odense til Svendborg og den militære ’colonne-vej’ mellem Nyborg og Assens og i slutningen af 1840’erne fik Ringe sin første forretning, et apotek.

I perioden 1840-1860 steg antallet af huse fra 27 til 39 – først små jordbrug og siden jordløse huse med primært håndværkere. Ved folketællingen i 1850, blev der registreret 265 indbyggere.

I 1870’erne var der i byen Ringe blevet etableret en urmager, bogbinder, bager, landmåler, farver, fire skræddere, fire vævere, to skomagere, modehandler, to læger og en dyrlæge, to privatlærerinder, en kræmmer og flere købmænd. I denne periode er der registreret 352 indbyggere.

En egentlig gadedannelse, udover hovedvejen, fandt først sted efter Ringe Stations etablering i 1876, af Sydfyenske Jernbaneselskab (SFJ).

Det var med jernbanens komme at Ringe virkelig blomstrede op og befolkningstallet steg markant. I 1879 blev det tilmed vedtaget ved lov, at der også skulle etableres en jernbanestrækning mellem Ringe og Faaborg (åbnede i 1882, lukket for persontrafik i 1962 og endeligt afviklet i 1987). I 1880 var indbyggertallet steget til 528.

I 1897 åbnede banen til Nyborg (nedlagt i 1962).

Mere stations-byhistorie følger i næste uge.🤓

Sæt kryds i kalenderen og vær med til at fejre Ringe Stationsby og Svendborgbanens 150års jubilæum d. 18.-20. september 2026.

På billederne ses: Ringe stationsbygning fra 1876 (2026), Ringe Kirke fra ca. 1200 (2026), Ringe Apotek fra 1849 (2026) og udsnit fra oversigtskort udført af Gustav Hjortlund, ca. 1950.

I år er der 150års jubilæum for åbningen af Ringe station.Ringe by fejrer begivenheden med bl.a. en nyrenoveret stations...
27/08/2026

I år er der 150års jubilæum for åbningen af Ringe station.

Ringe by fejrer begivenheden med bl.a. en nyrenoveret stationsbygning og tre festlige dage d.18.-20. september. 🎉

På Ringe Museum kan du bl.a. se den originale telegraf, der blev brugt på Ringe Station i dens tidligste år, gamle fotos fra stationsbyen omkring forrige århundredeskifte og den første køreplan for Svendborgbanen med stop i knudepunktet Ringe fra 1876.

Hvor tit tænker du i øvrigt over træerne i bybilledet, hvor gamle de mon er, og hvem der har plantet dem?🌱

Her får du lidt baggrundshistorie for det store flotte kastanjetræ ved Ringe Station.🌳

En af Ringe stations første forstandere, som stod for den daglige drift og havde bolig i stationsbygningens øvre etage, hed Harry Falk Haurowitz (1841-1919).

Haurowitz var forstander i Ringe fra 1883-1910 og sammen med den vordende unge kommende forstander, Liebert Emil Lund (forstander i Ringe fra 1910-1922), plantede Haurowitz en række flotte kastanjetræer foran stationsbygningen.

Træerne blev plantet i peroden omkring forrige århundredeskifte.

I dag er der blot et enkelt oprindeligt kastanjetræ tilbage – men tænk at vi ved, hvem der plantede det, for over hundrede år siden!

På det første billede ses et oliemaleri af stationsbygningen, som den så ud før 1910 (postkontoret som ses til højre i billedet, blev flyttet i 1910). På maleriet ses rækken af kastanietræer. Billedet er malet efter et gammelt foto, af stationsforstander L. E. Lunds bror, Albert Lund i 1923.

På det andet billede ses slutfasen på gennemrenoveringen af Ringe stationsbygning, august 2026

Og det sidste billede, er af det sidste af Haurowitz og Lunds kastanjetræer.

I dag har vi fundet denne perle frem til jer – et knaldrødt plasticbeklædt japansk-produceret (i Osaka på øen Honshū) Sa...
13/08/2026

I dag har vi fundet denne perle frem til jer – et knaldrødt plasticbeklædt japansk-produceret (i Osaka på øen Honshū) Sanyo TV fra slutningen af 1970’erne. På trods af den flotte farve udenpå, er der faktisk tale om et sort/hvid fjernsyn.

Æren for ’tossekassens’ udbredelse tilfalder den skotske opfinder, elektroingeniør og entrepreneur John Logie Baird (1888-1946), der i 1926 kunne præsentere verdens første funktionelle fjernsyn. I 1936 sendte britiske BBC verdens første regulære tv-udsendelser.

Den officielle tv-debut i Danmark, fandt sted 2. oktober 1951 kl. 20:00, hvor Statsradiofonien (Danmarks Radio, også kaldet Danmarks Fjernsyn) sendte danmarks første officielle TV-program. Programmet varede en time.

I begyndelsen havde Statsradiofonien kun 3 TV-sendedage om ugen, der varede 40-60 min. Rækkevidden for signalet var i begyndelsen kort og der var blot 200 modtagere i København, hvor signalet blev udsendt. Udsendelserne bestod af reportager, tv-køkken med bl.a. Kirsten Hüttemeier og underholdning.
Statsradiofonien havde monopol på at sende TV i Danmark helt frem til 1988.

Først i 1960 kunne hele Danmark modtage fjernsynssignalet – altså hvis man havde råd til et fjernsyn, for det var en overordentligt dyr affære at anskaffe et sådan i TV-ets spæde opstart. Udover selve fjernsynet, skulle man i øvrigt også betale licens. I 1953 var der ca. 800 seere med tv-licens, dét tal var eksploderet til 250.510 i 1959.

I starten var alle udsendelser i sort/hvid, men i 1968 begyndte Danmarks Radio at sende få udsendelser i farver, bl.a. fra OL i Mexico i 1968. Dukkefilmserien ’Sørøver Sally’ fik premiere 28. december 1969 og er DR’s første TV-serie produceret i farver.

Elektronik og TV-salget boomer i 1970’erne og radio/TV-butikker springer op i alle byer. Farvefjernsyn gør også deres indtog i dette årti, men de er langt dyrere end de sort/hvide fjernsyn – også i forhold til TV-licensen. Derfor holder mange fast i de sort/hvide fjernsyn eller vælger sort/hvid, når de køber nyt. Nye sort/hvid fjernsyn bliver solgt helt op i 1980’erne.

Men ’vores’ Sanyo s/h fjernsyn i strålende rød plast er fra slutningen af 1970’erne. Det blev brugt af en husstand i Ringe og kunne være købt hos Vangsgaards eftf. på Jernbanegade 11 (i dag ligger ’Midtfyns Fotocenter’ på adressen).

Så har vi været i gemmerne igen🕵️‍♀️ Denne gang har vi fundet en meget velduftende genstand frem – en tavle presset te!A...
06/08/2026

Så har vi været i gemmerne igen🕵️‍♀️

Denne gang har vi fundet en meget velduftende genstand frem – en tavle presset te!

At presse te til blokke, er en kinesisk tradition, der går langt tilbage i tiden. Løs te er langt sværere at transportere end de stabelbare og komprimerede te-blokke, så denne teknik blev hurtigt udbredt. Holdbarheden forlænges også, da den kompakte struktur i blokkene forhindrer både utøj og ilttilførsel/bakterievækst i teen.

Te-blokkene blev sågar brugt som betalingsmiddel. Helt tilbage omkring år 1000, blev de bl.a. brugt i handlen med det Tibentanske Rige. Kina var især interesseret i de særligt hårdføre små tibetanske heste som blev købt for te-blokke i stor stil og var med til at skabe en decideret handelsrute (Chamadao – te-heste-vejen).

Brugen af te-blokke som betalingsmiddel ophørte først for alvor i tiden omkring 2. Verdenskrig.

I dag sælges moderne fremstillede te-blokke primært som souvenirs(ofte iblandet plastikstoffer og lign. der gør dem udrikkelige), selvom der dog stadig fremstilles en begrænset mængde te-blokke, der kan bruges til te-brygning.

Og hvordan laver man så te af sådan en blok? Der er flere muligheder – men den mest brugte i Kina gennem tiden har været at skære/brække et stykke af, riste det, knuser det til fint pulver og piske det op med varmt vand. Men man kan også undlade at riste/pulverisere teen, og bare nøjes med at hælde varmt vand på.

Den flotte blok vi har på museet er lavet af presset sort(fermenteret) te og måler ca. 24x19x2,5 cm.

Den stammer fra Folkerepublikken Kinas første statsejede te-producent Zhao Li Qiao i byen Chibi i Hubei provinsen – etableret, ligesom Folkerepublikken, i 1949. Det skal dog lige nævnes, at der fandtes te-blok produktion i området, før den officielle statslige etablering.

Te-blokken er formentlig fra 1950’erne ifølge optegnelserne i vores genstandsprotokol.

Hvis man er nysgerrig på, hvad der står på teblokken, er her en forklaring:
På første linje står: ”Det Centrale Riges (Kina) Teselskab”
På anden linje står: ”Fremstillet af Zhao Li Qiao Te-blok-fabrik”

På bagsiden af blokken er symbolet ’den evige knude’ afbildet – et lykkebringende symbol med rod i den buddhistiske religion.

Adresse

Kirkepladsen 6
Ringe
5750

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Ringe Museum offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Ringe Museum:

Genveje

Del