11/07/2026
SOMMERSERIE | Søhelte i Stevnsfortet ⚓
Del 1 af 4
18 meter under jorden i Stevnsfortet er flere af gangene navngivet efter Søværnets store helte...
👉 Denne uge sætter vi spot på: PETER WILLEMOES (1783-1808)
Danmark mistede under Englandskrigene (1801-1814) både sin flåde og senere Norge, men i samme periode fik Søværnet samtidig nogle af nationens største søhelte.
En af dem var selvfølgelig Peter Willemoes.
Allerede som 12-årig begyndte Willemoes på Søkadetakademiet, og som blot 17-årig blev han udnævnt til sekondløjtnant.
Kort efter fik han kommandoen over et flådebatteri – en slags flydende søfort med 25 kanoner og 150 mand.
Under Slaget på Reden den 2. april 1801 stod Willemoes over for selveste Lord Nelsons flagskib Elephant. I timevis udvekslede de to styrker ild i en af Danmarks mest berømte søslag.
Kampene var heftige og fartøjerne lå så tæt, at Nelson fra Elephant lod riffelskytter beskyde Willemoes mandskab, der stod på åbent dæk.
Situationen blev så kritisk for den britiske flåde, at øverstkommanderende Hyde Parker gav Nelson tilladelse til at trække sig tilbage.
Det var her, den berømte historie om Nelson, der satte kikkerten for sit blinde øje og ignorerede signalet, angiveligt fandt sted.
Willemoes’ mod og lederskab gjorde ham til en national helt, og hans navn blev kendt langt ud over Danmarks grænser.
Fortællingerne om den unge officer var så populære, at mange nyfødte børn i årene efter slaget fik navnet Peter eller Petra.
Mere end 150 år senere levede arven videre. 👀
Under Den Kolde Krig blev en af Søværnets mest slagkraftige skibsklasser opkaldt efter ham: torpedomissilbådene i Willemoes-klassen – hurtige og hårdtslående fartøjer, der var en vigtig del af Danmarks forsvar.
👉 Vil du selv se Stevnsfortet med egne øjne?
Book en guidet tur i sommerferien og kom med os 18 meter ned og 70 år tilbage i tiden.
Planlæg dit besøg her:
https://www.oesm.dk/billet/alle-fortets-hemmeligheder-15t/