Stevns Klint Experience

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Stevns Klint Experience Stevns Klint Experience er det primære ankomst-og formidlingssted for Stevns Klint UNESCO Verdensarv.

🔮 Efterårsferie: Urternes magiNaturen er fyldt med magi. I fossiler. I træer. I urter.Citronmelisse blev brugt til at li...
13/10/2026

🔮 Efterårsferie: Urternes magi

Naturen er fyldt med magi. I fossiler. I træer. I urter.

Citronmelisse blev brugt til at lindre kærestesorger i troen på, at det kunne dulme uro og sorg. Den dag i har det stadig et ry for at berolige os.

Timian gav romerne mod, før de drog i krig. Det græske ord for timian, "thymon", betyder faktisk netop "mod". Herhjemme skulle det ifølge folketroen hjælpe en med at få øje på alferne - de overnaturlige væsener, der enten kunne hjælpe en eller gøre skade afhængig af, hvordan man behandlede deres skjulte verden.

Lavendel havde en helt anden kraft. Den har i årtusinder været brugt mod bl.a. mavepine og tandpine. Men ved at brænde den skulle man efter sigende også holde selveste fanden på afstand.

Vil du høre mere om naturens skjulte magi?
Kom forbi i efterårsferien, hvor vi dykker ned i historierne bag 🌿

Vi bliver klogere på klintens skjulte magi hver dag fra 10. til 17. oktober kl. 10-16.
Læs mere her https://stevnsklint.dk/efterar/

12/10/2026
🔮 Vættelyset - en magisk stenHar du undret dig over, hvorfor vi kalder de her små, spidse fossiler for vættelys? Den lil...
08/10/2026

🔮 Vættelyset - en magisk sten

Har du undret dig over, hvorfor vi kalder de her små, spidse fossiler for vættelys?

Den lille sten er fra en forstenet belemnit, en tiarmet blæksprutte, der levede i Kridthavet for 66 millioner år siden, og uddøde samtidig med dinosaurerne.

Men vættelys er mere end bare fascinerende fossiler.
I den gamle folketro havde stenen nemlig magiske kræfter.

Navnet kommer af vætternes lys, de underjordiske væsener, der ifølge folketroen bor i høje og bakker og gemmer på guld og rigdomme. De viste sig sjældent, og deres magi var som regel usynlig. Derfor var vættelys gode at bære i sin amulet.

Vil du vide mere om klintens skjulte magi?
Kom forbi i efterårsferien, hvor vi dykker ned i historierne bag 🕯️
Og der kan du også et eksemplar af en forstenet belemnit i vores udstilling

Vi bliver klogere på klintens skjulte magi hver dag fra 10. til 17. oktober kl. 10-16.
Læs mere her https://stevnsklint.dk/efterar/

🦅 Vores yndlingsspots - rovfugletræk ved MandehovedHar du også taget birding til dig?Så skal du altså en tur forbi Stevn...
04/10/2026

🦅 Vores yndlingsspots - rovfugletræk ved Mandehoved

Har du også taget birding til dig?
Så skal du altså en tur forbi Stevns Klint, for om efteråret sker der noget helt særligt.

Fuglene, der har trukket ned gennem Sverige, når til sydspidsen og skal videre. Når de skal krydse Østersøen, er der vand hele vejen, så den lille spids på Stevns bliver et oplagt pitstop på turen.

Og det store rovfugletræk samler sig derfor netop her, ved Mandehoved og Flagbanken.

Er du rigtig heldig, kan du se en havørn eller vandrefalk glide forbi.

Selv kongeørn og jagtfalk er set! - men det sker ikke hvert år.

Heldigvis kan vi oftere nyde musvåger, spurvehøge og hvepsevåger i store mængder.

På en god dag trækker rød glente, rørhøg, blå kærhøg, fiskeørn eller tårnfalk forbi.

Og det er bare et lille udvalg. Vi kunne blive ved med at nævne imponerende rovfugle.

Tip: Kom på en mild solskinsdag efter et par dage med regn og blæst. Fuglene har ofte ventet med at flyve på det bedre vejr og skal alle sammen afsted - ud over vandet - på en gang.

Foto: Erik Trøigaard og Per Schans Christensen

Vores yndlingsspots:
Mellem Rødvig Havn og Bøgeskoven ligger Trampestien på 21 km. Det betyder 21 km med mulighed for at stoppe op, nyde smukke udsigter og tage nogle af de bedste billeder. Men hvor er de bedste steder? Vi deler vores yndlingsspots med jer.
Hvad er dit?

⚡ Søpindsvin - fossil eller lynafleder?Har du fundet et forstenet søpindsvin på stranden? De har selvfølgelig fået deres...
01/10/2026

⚡ Søpindsvin - fossil eller lynafleder?

Har du fundet et forstenet søpindsvin på stranden? De har selvfølgelig fået deres navn efter piggene, der giver associationer til pindsvinene i haven.

Men de har også haft et andet navn: Tordensten.

I gammel folketro troede man nemlig, at stenen var et resultat af lynnedslag, og at den derfor kunne beskytte mod fremtidige lynnedslag.

Derfor lagde man den i vindueskarmen, eller murede den endda ind i tag eller skorsten. En god gammel lynafleder, der kunne beskytte huset.

Vi har endda gravet et søpindsvin ned i fundamentet ved vores billetsalg, så vi føler os helt sikre mod lynnedslag.

Og nogle vil måske sige, at der er noget om det. Søpindsvin har levet på havbunden i mere end 400 millioner år, og overlevede endda asteroidenedslaget, der ellers udryddede størstedelen af jordens arter.

Bliv klogere på klintens skjulte magi i efterårsferien, hvor vi dykker ned i historierne bag hver dag fra 10. til 17. oktober kl. 10-16.
Læs mere her https://stevnsklint.dk/efterar/

🔮 Efterårsferie: Naturens magiFør i tiden mente man, at vættelys kunne beskytte mod onde kræfter. At søpindsvin kan afvæ...
28/09/2026

🔮 Efterårsferie: Naturens magi

Før i tiden mente man, at vættelys kunne beskytte mod onde kræfter. At søpindsvin kan afværge lynnedslag. Og at nogle urter kunne fremtrylle forelskelse.

Naturen er fyldt med magi!

Og den er ikke bare fascinerende. Den kan også være lidt skræmmende, når man dykker ned i dens kræfter🕯️

Kom forbi i efterårsferien, når vi udforsker, hvordan mennesker gennem årtusinder har tillagt naturen magiske kræfter.

Vi bliver klogere på klintens skjulte magi hver dag fra 10. til 17. oktober kl. 10-16.

Læs mere her https://stevnsklint.dk/efterar/

📸 Kristjan Loek

Det sidste måltid 🌱🦕For over 110 millioner år siden spiste en pansret dinosaur på størrelse med en mindre bil sit sidste...
22/09/2026

Det sidste måltid 🌱🦕

For over 110 millioner år siden spiste en pansret dinosaur på størrelse med en mindre bil sit sidste måltid. Hovedretten var bregner.

I maven af et af de mest velbevarede dinosaurfossiler nogensinde fandt forskerne 50 typer plantefossiler: bregner, nåletræer og blomstrende planter.

Men de fandt også noget uventet: rester af trækul. Brændte planter.

Det tyder på, at dinosauren har bevæget sig rundt i et nyligt afbrændt landskab, hvor bregnerne var skudt op igen efter ilden. Som planter gør.

Giver man naturen en chance, kæmper den sig tilbage. Efter ild. Efter oversvømmelse. Efter et asteroidenedslag, der udrydder tre ud af fire arter på hele jordkloden.

Vi udforsker lige nu naturens skrøbelige balance sammen med ZOO's 8,5 meter høje næsehorn "Naturen Vakler", der står vagt ved indgangen til verdensarven - og Stevns Klint Experience - frem til oktober. 🦏🌿

Fossildagen d. 19. sep.: Mød Stevns’ største fossilnørd og tag med på Ekspedition Fiskeler til en særpris 🐚Gå en tur lan...
16/09/2026

Fossildagen d. 19. sep.: Mød Stevns’ største fossilnørd
og tag med på Ekspedition Fiskeler til en særpris 🐚

Gå en tur langs stranden og kig godt efter mellem stenene. Hajtand? Søpindsvin? Knogle?

Med over 66 mio. års historie er der mange tegn på tidens gang her ved Stevns Klint. Noget af det, der er ekstra spændende, er at finde et fossil, og her går du faktisk på millioner af dem. Du skal bare kigge rigtig godt efter.

Vi er vant til at finde forstenede søpindsvin som løse sten på stranden, men her ved Stevns Klint skal man ikke lede efter de små sten. Her finder man fossilerne oftest ved at kigge efter små forsteninger i de store flintesten.

🤓 Skal en ægte fossilnørd kigge på dine fund?

På lørdag kan du møde Stevns’ lokale fossilnørd Peter Bennicke i udstillingen.
Kom og stil alle dine fossil-spørgsmål - og vis ham dine fossil-fund.
Pris: Inkluderet i entrébilletten (som er gratis for børn u. 18 år)

Derudover genoptager vi vores populære tur Ekspedition Fiskeler.
Vi viser vej gennem det rå terræn ud til det berømte, men godt skjulte, lag, der gav klinten en plads på UNESCOs verdensarvsliste.
Pris: 25 kr. - særpris d. 19. september (inkluderer ikke entré til udstillingen)

Link: https://stevnsklint.dk/kalender/

📷 #2: Kristjan Loek

Forbudt leg på arbejdspladsen 🙈"Officielt måtte vi jo ikke være der, men arbejderne sagde jo aldrig noget, hvis de vidst...
09/09/2026

Forbudt leg på arbejdspladsen 🙈

"Officielt måtte vi jo ikke være der, men arbejderne sagde jo aldrig noget, hvis de vidste, hvor vi var."

Nogle voksede op med Boesdal Kalkbrud som baghave. En larmende arbejdsplads fyldt med ovne, transportbånd og kæmpe kalksten sprængt ud af klinten.

Områdets børn måtte ikke sætte deres små fødder derinde - men det gjorde de selvfølgelig alligevel, som nysgerrige børn jo gør. Legede gemmeleg mellem maskiner og støv.

I dag er kalkbruddet ikke en længere arbejdsplads, men en legeplads. Med masser af plads til at boltre sig.

Det bølgede terræn er oplagt til at suse rundt på en BMX. Med støvet hvirvlende om ørerne.

Lej en BMX hos os i butikken og slip krudtuglerne løs.
https://stevnsklint.dk/oplevelsescenter/om-udstillingen/udendorsaktiviteter/

📸 Mads Tolstrup + Kristjan Loek

19. sep. fejrer vi også Fossilfestival 🦴Find din indre palæontolog frem og vær med til at fejre årets fossilfestival.Vi ...
05/09/2026

19. sep. fejrer vi også Fossilfestival 🦴

Find din indre palæontolog frem og vær med til at fejre årets fossilfestival.

Vi går på opdagelse på Ekspedition Fiskeler, hvor vi tager på tur udenfor de gængse stier og finder det lag af fiskeler, som gemmer på sporene efter asteroidenedslaget for 66 mio. år siden og gjorde klinten til UNESCO verdensarv.

På dagen får vi også besøg af Stevns' helt egen fossil-nørd, Peter Bennicke!

Peter har samlet fossiler ved Stevns Klint i mere end 20 år og har fundet over 20 fossiler, som i dag er klassificeret som Danekræ.

Et af hans mest specielle fund er faktisk en klump fiskeopkast(!), fyldt med rester af søliljer - og en historie fra tiden lige før dinosaurerne uddøde.

Mød ham i udstillingen, hvor han fortæller om sine fossilfund og svarer på alle dine spørgsmål undervejs. Måske får du selv lyst til at gå på fossiljagt.

Ekspedition Fiskeler: Starter kl. 11.30
Mød Peter Bennicke i udstillingen kl. 13.00-15.00

Læs mere her https://stevnsklint.dk/kalender/

En del af den landsdækkende Fossilfestival, arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum.

Foto: Kristian Loek

Adresse

Boesdalsvej 14
Rødvig
4673

Åbningstider

Tirsdag 10:00 - 16:00
Onsdag 10:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 16:00
Lørdag 10:00 - 16:00
Søndag 10:00 - 16:00

Telefon

+4530342279

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Stevns Klint Experience offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Stevns Klint Experience:

Del