Frøslevlejrens Museum/ Nationalmuseet

Ring Rutevejledning Website

Frøslevlejrens Museum/ Nationalmuseet Følg siden og få spændende historier om Frøslevlejren - en tysk interneringslejr under besættelsen
(1)

Aktiviteter i uge 42 🍂Frøslevlejrens Museum holder åben hver dag i uge 42 fra kl. 10-16 (tirsdag, onsdag og torsdag er d...
08/10/2026

Aktiviteter i uge 42 🍂

Frøslevlejrens Museum holder åben hver dag i uge 42 fra kl. 10-16 (tirsdag, onsdag og torsdag er der åben helt til kl. 21) og vi byder på spændende aktiviteter for både børn og voksne!

🔦 AFTENRUNDVISNING - FLUGTFORSØG I PROJEKTØRENS LYS
Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 19:00-20:00
Læs mere her: https://froeslevlejrensmuseum.dk/begivenheder/flugtfortaellinger-i-projektoerens-lys

🥾FØLG FANGERNES FODSPOR - udendørs rundvisning om livet i lejren 1944-45.
Foregår to gange dagligt med start kl. 11:00 og 13:00
Læs mere her: https://froeslevlejrensmuseum.dk/begivenheder/foelg-fangernes-fodspor-offentlig

🧩ESCAPE ROOM - kan du planlægge en flugt på 35 minutter? ⌛️
Kan bookes flere gange dagligt her: https://froeslevlejrensmuseum.dk/begivenheder/escape-room

🔎HEMMELIGE MISSIONER - lej en militærtaske med gåder, som løses i vores udstilling. En sjov og lærerig aktivitet. Henvendelse i billetsalget i barak H6 for mere info.

Vi ses i uge 42!

I dag, den 5. oktober klokken 10, var der traditionen tro mindehøjtidelighed ved Gendarmmuren i Frøslevlejren. Den 5. ok...
05/10/2026

I dag, den 5. oktober klokken 10, var der traditionen tro mindehøjtidelighed ved Gendarmmuren i Frøslevlejren.

Den 5. oktober 1944 blev 141 grænsegendarmer deporteret fra Frøslevlejren til kz-lejren Neuengamme ved Hamborg. 39 mistede livet. Det er deres navne, som står på Gendarmmuren.

Det er Toldsstyrelsen og dansk Told – og Skatteforbund, som hvert år afholder denne mindehøjtidelighed.

Fremmødt til mindehøjtideligheden var også Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne samt tre sønner af grænsegendarmer, som mistede livet under opholdet i kz-lejr. 🕊️

Dette meget kendte foto af Frits Clausen blev bragt i Nationaltidende den 19. maj 1945. Pressefotoet blev taget i Faarhu...
03/10/2026

Dette meget kendte foto af Frits Clausen blev bragt i Nationaltidende den 19. maj 1945. Pressefotoet blev taget i Faarhuslejren og er en konstrueret situation, hvor man har udstyret Frits Clausen med en trillebør, for at latterliggøre og udstille ham.

Frits Clausen (1893-1947) var leder af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) fra 1933-1943. Privat var han uddannet læge og boede i Bovrup, i nærheden af Aabenraa. Han var gift med Ebba Clausen, med hvem han fik datteren Inge i 1927, som var født med Downs Syndrom.

Netop denne historie om en mand, der på samme tid kunne være læge, nazist og kærlig far til sin handicappede datter Inge, kan du høre meget mere om onsdag den 21. oktober i Frøslevlejren.

Læge og foredragsholder Dirk Sina gæster nemlig barak H6 og holder sit foredrag ”Frits Clausen og Inge – kærlighed og massemord” den 21. oktober kl. 19-21. Dørene åbner 18.30.

Prisen for denne foredragsaften er 130 kr. pr. person inkl. kaffe og lidt sødt.

Læs mere og find billetter her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=Aa3zHb6OzWyIospntN5a

Knud og Kristian – de to kammerater fra Aalborg, som fulgtes hele vejen.Knud Christensen og Kristian Svendsen mødte hina...
25/09/2026

Knud og Kristian – de to kammerater fra Aalborg, som fulgtes hele vejen.

Knud Christensen og Kristian Svendsen mødte hinanden i 1942, da de begge blev involveret i modstandsbevægelsen i Aalborg. Den 17-årige Knud gik på handelsgymnasiet, mens den syv år ældre Kristian var udlært urmager.

De to unge mænd udviklede hurtigt et stærkt venskab. Under deres tid i modstandsbevægelsen var de tilknyttet Dansk Samling og involveret i alt fra sabotage til våbenmodtagelse. Knud Christensen stiftede også det illegale blad ”Budstikken” i begyndelsen af 1944.

Den 11. oktober 1944 blev Knud arresteret af Gestapo. Han blev intenst forhørt på Højskolehotellet i Aalborg, hvorefter han den 20. oktober 1944 blev overført til Frøslevlejren.

Ikke længe efter klappede fælden også for Kristian. Den 11. november 1944 blev han taget og ført til arresten i Aalborg. Den 14. december 1944 blev de to kammerater genforenet i Frøslevlejren.

Men tiden i lejren blev kort. Om morgenen den 16. februar 1945 blev de begge udtaget til deportation sammen med 250 andre fanger. De blev sendt til KZ-lejren Dachau.

Opholdet i Dachau var brutal. De unge mænd oplevede død, sygdom og sult på nært hold.

I april 1945 blev de overført til KZ-lejren Neuengamme, hvor de blev hentet af De Hvide Busser og kørt til Sverige. Knud rejste hjem til sine forældre i Hirtshals få dage efter befrielsen, mens Kristian, som var syg og på rekreationsophold i Tranås, vendte hjem den 18. maj 1945.

Kristian Svendsen levede til 1976, mens Knud Christensen sov stille ind den 27. august 2026, 101 år gammel.

Mange tak til Kristian Svendsens datter, Inge Svendsen, for inspirationen til at dele denne historie. Inge Svendsen besøgte Frøslevlejren i lørdags i forbindelse med vores arrangement for efterkommere 🕊

📸 Fotokilde: Bogen Knud & Kristian - venner i Aalborgs modstandskamp (2025).

Tak for en fantastisk og rørende dag i Frøslevlejren.Det var en stor oplevelse at se 300 efterkommere af tidligere fange...
19/09/2026

Tak for en fantastisk og rørende dag i Frøslevlejren.

Det var en stor oplevelse at se 300 efterkommere af tidligere fanger samles fra alle hjørner af Danmark.

Vejret viste sig fra sin grå side. På trods af dette, var stemningen blandt deltagerne ikke til at tage fejl af.

Tak for opbakningen. Vi gentager Den Store Frøslevdag næste år, så følg med her og på vores hjemmeside for nærmere information 😊

  for 81 år siden blev 106 modstandsfolk genbegravet i Mindelunden i Ryvangen 🕊️Den 29. august 1945, på toårsdagen for b...
29/08/2026

for 81 år siden blev 106 modstandsfolk genbegravet i Mindelunden i Ryvangen 🕊️

Den 29. august 1945, på toårsdagen for begivenhederne i august 1943, blev de jordiske rester af 106 modstandsfolk begravet. Deres flagdækkede kister blev kørt gennem København i en bilkortege.

Op mod 200.000 mennesker stod langs vejene og betragtede ligtoget.

I Mindelunden var familier og kammerater til de faldne til stede, ligesom kongefamilien, regeringen og tidligere modstandsfolk deltog i genbegravelserne.

Vi har fundet et fint lykønskningskort frem fra vores arkiv. 💌Afsenderen af kortet er Valdemar Ferdinand Jensen, som var...
26/08/2026

Vi har fundet et fint lykønskningskort frem fra vores arkiv. 💌

Afsenderen af kortet er Valdemar Ferdinand Jensen, som var fange i Frøslevlejren fra august 1944 og helt indtil befrielsen kom den 5. maj 1945. Han arbejdede som skomager og var tilknyttet DKP. Han blev i juli 1944 arresteret for almen illegal aktivitet.

Lykønskningskort er dateret og sendt fra Frøslevlejren den 9. marts 1945. På forsiden af kortet er der tegnet et flot, dansk sommerlandskab.

Fangerne i Frøslevlejren måtte hver måned modtage og afsende ét brev. Brevet måtte kun fylde 20 linjer, hver på 16 stavelser og det skulle skrives med læselig skrift!

Hoslagt ved lykønskningskortet her ses også Valdemar Ferdinand Jensens originale fangefoto fra Frøslevlejren.

Foredrag i Frøslev I  Efterårsprogram 2026Vi løfter nu sløret for efterårets foredragsrække!📍Onsdag den 16. september: S...
06/08/2026

Foredrag i Frøslev I Efterårsprogram 2026

Vi løfter nu sløret for efterårets foredragsrække!

📍Onsdag den 16. september: Sange i krigs - og fredstid ved Vagn Hansen (fællessang)

📍Onsdag den 21. oktober: Frits Clausen og Inge - kærlighed og massemord ved Dirk Sina

📍Onsdag den 11. november: Skygger fra besættelsen: det tyske mindretal mellem erindring og historie ved Jon Thulstrup

Læs mere om de enkelte foredrag lige her: https://froeslevlejrensmuseum.dk/begivenheder/foredrag-i-froeslev

FÅ RABAT: Køb én samlet billet til alle tre foredrag til 300 kr. og opnå en samlet besparelse på 90 kr. Køb billet her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=xbysmT0tyRN7pAZYq3Oe

Vi ses i lejren til en række spændende og stemningsfyldte foredrag

ER DU EFTERKOMMER TIL EN TIDLIGERE FANGE I FRØSLEVLEJREN?- Så læs med her:For første gang inviterer Frøslevlejrens Museu...
31/07/2026

ER DU EFTERKOMMER TIL EN TIDLIGERE FANGE I FRØSLEVLEJREN?

- Så læs med her:

For første gang inviterer Frøslevlejrens Museum til en en helt særlig dag for efterkommere af tidligere fanger, hvor vi samles om vores fælles historie.

Den Store Frøslevdag finder sted lørdag den 19. september 2026 - så sæt ❌ i kalenderen!

Programmet for dagen er spækket med foredrag, rundvisninger, aktiviteter for børn og mulighed for at få en snak med museets historikere.

En hyggelig stund med kaffe og kagebord og alsang er også inkluderet i billetten 🍰

Læs mere om Den Store Frøslevdag og køb billet her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=CtYvkO1XCmMTjfui1Gsd

Billetpris: 150 kr. per person.

OBS - der er et begrænset antal billetter til salg.

I de ni måneder Frøslevlejren var i brug, fandt der 23 flugtforsøg sted. 19 fra selve lejren og fire under transport ell...
28/07/2026

I de ni måneder Frøslevlejren var i brug, fandt der 23 flugtforsøg sted. 19 fra selve lejren og fire under transport eller ophold på sygehus uden for lejren.

Den 21. april 1945 lykkedes det to Frøslev-fanger at flygte fra Sønderborg Statshospital. Det var kunstmaleren Carlo Wognsen fra Aalborg og skolelæreren Knud Nørlem Andersen fra Skive.

Begge var indlagt med sygdomme, der var for alvorlige, til at kunne behandles i Frøslevlejrens sygebarak. Andersen led af Graves' sygdom, mens Wognsen havde nyreskader efter forhør og grov mishandling hos Gestapo.

De to mænd delte stue og var bevogtet af to tyske politisoldater. Med hjælp fra ansatte på hospitalet lykkedes det dem at forlade stuen, hvor en bil ventede udenfor.

Ifølge Carlo Wognsens egen beretning hoppede de to tyske politisoldater med ind i flugtbilen. De havde nemlig besluttet at desertere og flygte til Sverige.

Sammen kørte de nordpå til Hobro, hvor de tyske soldater skiftede til civilt tøj og fortsatte alene mod Sverige. Wognsen og Andersen satte derefter kurs mod Aalborg.

Flugten blev dog kort. Deres bil blev standset af en tysk patrulje, og de to fangers identitet blev hurtigt afsløret.

Knud Nørlem Andersen blev genindsat i Frøslevlejren den 30. april 1945, mens Carlo Wognsen først vendte tilbage den 3. maj. Begge blev befriet sammen med lejrens øvrige fanger få dage senere.

Knud Nørlem Andersen døde kort efter befrielsen af sin stofskiftesygdom, blot 31 år gammel. Carlo Wognsen blev efter krigen leder af flygtningelejren Aalborg West, hvor han arbejdede fra 1945 til 1949.

Fotokilder: Sønderborg Lokalhistoriske Arkiv og Modstandsdatabasen. 📸

Adresse

Lejrvejen 83
Padborg
6330

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Frøslevlejrens Museum/ Nationalmuseet offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del