28/07/2026
Kære Jer ❤️
Det er en stor glæde at invitere til Åbne Atelierdøre i weekenden
8/9. august klokken 10-17
Jeg vil være i gang med at skabe i Frihedens Værksted. Værkstedet rummer min seneste serie af meditative malerier med titlen "Lige Nu, Lige Her"
Serien er inspireret af indre oplevelser fra min tur i februar måned til det spirituelle samfund Amritapuri i Indien.
Du vil også kunne opleve tegninger af huse og hjem. Det er blevet et dejligt bestillings-område i mit virke.
Og selvfølgelig er alle øvrige udstillingsrum i galleriet også åbne - Loftet, Garagen, Hestestalden, Bryggeriet og Stuehuset.
Keramik
Anders Knudsen har en smuk udstilling på Loftet, og du har igen mulighed for at prøve at dreje ler sammen med ham.
Falsters Bryglaug
Falsters Bryglaug vil byde på smagsprøver af deres nyeste håndbryg og salg.
Update
Det kommende år er jeg fuld tid i galleriet, og udover at det giver mig mulighed for at bruge god tid på at være i flow og modtage/skabe malerier, håber jeg at få udgivet min tredje bog.
Spørg dig selv - den første bog - kan lånes på biblioteket.
Himlen er min - den anden bog - kan købes i galleriet.
Tak
Taknemmelighed for mine muligheder for udvikling, for de fantastiske mennesker omkring mig, for kærligheden overalt hvor jeg går og står, er grundtonen i mit liv.
Jeg har mærket livet på alle måder, men min livsglæde er stor, og jeg elsker at give glæden videre gennem værker og litteratur.
Vi glæder os til en kreativ weekend, og I er alle så velkomne.
De bedste tanker til jer alle og kærlig hilsen Charlotte ❤️
Bonus info:
Galleri Syd
Glem ikke at vores skønne nabo har Henrik Dencker som skabende gæst.
Lørdag 5. september 2026, støtte-udstilling Zonta
26 kvindelige kunstnere præsenterer og sælger deres værker. Alt overskud går til Zonta, som støtter projekter der styrker kvinders rettigheder og muligheder og fremmer ligestilling globalt.
Åbningstider og foredrag/ølsmagning
Galleriet er altid åbent efter aftale.
Ring eller SMS til mig på 40158485. Eller - Lis Ekmann på 24422362. Eller - Anders Knudsen på 27883468. Vi åbner gerne spontant, hvis muligt.
Vi modtager grupper på op til 60 personer til foredrag/ølsmagning om øko-landbruget, kunsten og de hjemmebryggede øl.
Vi lejer galleri-lokalerne ud til private udstillinger.
Åbne Atelierdøre Guldborgsund
Åbne Atelierdøre er en forening af kunstnere og kunsthåndværkere, der 2. weekend i august åbner dørene til vores hjem og værksteder. Se www.åbne atelierdøre-guldborgsund.dk