29/09/2026
Den 12. december 1966 kunne Margrethe Staun byde 22 børn velkomne i Nibes første kommunale børnehave "Lærkereden". Vi kan således i år fejre, at det er 60 år siden vi børn i Nibe kunne komme i kommunal pasningsordning.
Først i forbindelse med Bistandslovens i 1976 overtog kommunerne ansvaret for børnehaver og andre institutionstilbud under fællesbetegnelsen daginstitutioner. Derfor var det på privat initiativ, at man den 12. december 1966 kl. 07.00 kunne tage imod 22 børn i alderen 3-7 år i Nibes første børnehave på Lærkestien.
I begyndelsen af 60’erne havde vi i Danmark 750 børnehaver, 140 vuggestuer og 175 fritidshjem med plads til 50.000 børn. Det svarede stort set kun til en halv fødselsårgang, men det var jo heller ikke alle børn, der havde brug for en institutionsplads, sagde man dengang.
Mange af os børn blev for 60-70 år siden enten passet af vores egen mor, hvis hun var hjemmegående eller af en ung pige i huset i de første 2-3 år. Herefter kunne man komme i privat dagpleje. Jeg kom til et ældre ægtepar, der boede på Dalvej. Han arbejdede på beslagfabrikken og hun, Agnes Nielsen passede os 8 børn. Af andre børn husker jeg søstrene Hanne og Susanne Lassen (Flyt’ Lassen), Dorte Elkjær, Klaus Bach, der blev min bedste kammerat i alle mine børne- og ungdomsår plus Lone, Jan og Gitte. Jeg har fået fortalt, at når vi ikke ville sove til middag, for det skulle de to gamle, eller spise maden, der var sat på bordet, blev vi låst inde på toilettet med et lille vindue højt oppe, som vi naturligvis kun kunne se himlen fra. Så kunne vi stå der og blomstre til vi var blevet artige eller sultne nok.
I Nibe Avis 10. juni 1960 havde Røde Kors Nibe afdeling stillet et forslag om at der skulle være en børnehave i Nibe, men på det tidspunkt syntes der ikke at være opbakning nok blandt mødrene i byen. De fleste var hjemmegående og kunne da nok passe deres egne børn. Børneparkering som man kaldte det. En håndsrækning til de hjemmegående husmødre og andre mødre, der har en eller anden beskæftigelse, nu hvor det var så vanskeligt, at få hjælp i huset, som der stod i avisen. Det var tanken, at der skulle betales 50 øre pr. barn i børneparkeringsudgift, hver gang man søger parkeringen.
Men kommunens økonomi var ikke ligefrem til kommunale børnehaver. Derfor handlede kvinderne på egne hånd og etablerede en privat større pasningsordning. I efteråret 1964 var der 21 børn i denne ordning. Man havde lejet billige lokaler i den gamle tekniske skole i Grønnegade. For at børnene havde noget at lege med, havde fru Esmarch, Servicestationen i Søndergade koordineret en indsamling af alt legetøj man kunne undvære hjemme.
Røde Kors arbejdede ihærdigt videre sammen med en lidt træg kommune om en ”rigtig” børnehave med plads til 40 børn. Budget inkl. Inventar var 274.000 kr. Kommunegarantien var ikke helt nok. Røde Kors skulle selv finde midler. Et bankospil måtte der til. 821 kr. kom der i kassen. Det var langt fra nok. De manglede stadig 5.000 kr.
Den 12. maj 1965 godkendte kommunen et skitseprojekt til en kommunal børnehave. Tiden herefter fulgte med ønsker og nye tegninger blev sendt til Børne- og Ungdomsforsorgen, der skulle rykkes adskillige gange før man fik en godkendelse den 31. maj 1965. Den 15. september 1965 blev det enstemmigt vedtaget at opføre nødtørftsanstalt, som det så smukt hed. Men beliggenheden skulle man lige have styr på og her var byrådet ikke helt enige. 6 stemte for at placere bygningen i Kirkestræde ved transformatorstationen nær kirken. 5 stemte for en placering også i Kirkestræde, men helt oppe ved Torvet. Idéen til placeringen skal sikkert findes i debatten, der florerede dengang. En del mødre havde følt savnet ved ikke at kunne komme i kirke, fordi børnene skulle passes. Ingen af steder blev dog valgt.
Den 3. juni 1966 godkendte kommunen endelig, at der skulle etableres kommunal børnehave til 22 børn i alderen 3-7 år. Men hvor? Der lå ingen oplagte kommunale ejendomme lige til højrebenet. Der lå et mindre malerværksted i byens udkant på Lærkestien. Bygningen lå helt for sig selv på et lille stykke grusvej. De havde i et års tid været udlejet til skolen, så med en lille ombygning, kunne den da nok kunne bruges til små børn også.
Praktisk var det sikkert også, at skolen fra 1950 lå lige overfor. Der blev handlet og ejendommen Hobrovej 18 (i dag Lærkestien 1) erhvervet.
Efter nogen ombygning og forsinkelser kunne Margrethe Staun, der var blevet ansat som den første leder sammen med Solveig Lyngø som assistent byde de første 22 børn velkomne i Nibes 1. kommunale børnehave ”Lærkereden”.
Pris pr. barn var 25 kr. om ugen. Men så var der også åbent om lørdagen.
Jeg kom ikke med i første bølge af børn. Hvorfor ved jeg ikke, for flere af mine jævnaldrende kom med. Jeg fulgte efter i sommeren 1967 som 5-årig. De første børn i børnehaven var bl.a. Klaus Bach min barndomskammerat, Ole Keller, Bertil Skov Christensen, Niels Henrik Hedegaard, Lone Bak, Kurt Søe Jensen og Flemming Nielsen.
Jeg mindes stadig rummet, hvor mit tøj skulle hænge. Dyret, der markerede min bås, har jeg glemt. Af en eller anden grund mindes jeg også, at vi skulle sove til middag i køjesengene, inden vi kunne fortsætte vores leg med at bygge sørøverskib af gamle træ-ølkasser udenfor.
I maj 2007 anbefalede Aalborg Kommune en ny struktur for institutioner i den tidligere Nibe Kommune. Det ville betyde, at Lærkereden med 22 børn skulle flyttes til ny institution. Den kom i 2008 og kom til at hedde Klods Hans med plads til 30 børn og 15 vuggestuebørn. Pris 8 mill. kroner. Unægtelig et stykke fra de 117.000 kr. til den første, hvor forældre selv skulle finde midler.
Børnehaven Lærkereden lukkede den 31. oktober 2008 efter 42 år. Op mod 1000 Nibe-børn har været igennem det gamle malerværksted.
Vi har desværre ikke så mange billeder af hverken det gamle malerværksted eller fra børnehaven fra de første år. Så hvis du har nogle du vil dele fra dit familiealbum, vil vi på lokalhistorisk forening og museet blive meget taknemlige.
Hvordan husker du din barndom med "børneparkering"?
