Nibe Museum og Lokalhistorisk Arkiv for Nibe og Omegn

Name: Nibe Museum og Lokalhistorisk Arkiv for Nibe og Omegn
Address: Torvet 2, Nibe, 9240, DK
Telephone: +4598353520

Hjem
Danmark
Nibe
Nibe Museum og Lokalhistorisk Arkiv for Nibe og Omegn

Velkommen til Nibe Museum og Lokalhistorisk Arkiv for Nibe og Omegn. Sidens formål er at skabe dialog om Nibe og Omegnens historie.

Du er meget velkommen til at dele dine egne historier og billeder, kommentere og debattere indlæg samt stille spørgsmål.

22/08/2026

Det var ikke kun over Nibe by, der blev taget flotte fotos. Den var også omkring omegensbyerne. Blandt andet over Sebbersund, hvor specielt det oprindelige Café Sølyst springer så smukt i øjnene. Der skulle ikke meget højvande til, før man fik våde fødder, når man sad på terraassen helt ud til fjorden og fik sig en kop kaffe og et stykke hjemmelavet lagkage. Og den gamle vej bagud af byen. "Bjerget" synes knap så skarpt og højt ud som i dag.

Og Valsted ligger der, som taget ud af en Morten Korch film. Sommeridyl og fuglene kvidrer. Ser næsten Poul Reichhardt og Peter Malberg på bænken foran et af de stråtækte huse.

Fra Grydsted ses ned over Nibe. I dag er alle markerne blevet til Eventyrbakken og Teglageren.

I Huul Mølle ses det gamle Vokslev Teglværk ved de stejle skråninger med kalk, der engang var en stor exportvare, der blev sejlet ud fra havnen i Nibe.

Og tankstationen vi kører forbi dagligt ved Binderup. I dag en ubemandet Shell tank.

21/08/2026

Nibe og omegn set fra luften 1946 - 1975.

En række billeder fra Nibe med bygninger og steder vi kan genkende i dag, men også bygninger, der for længst er nedrevet.

Kommentér meget gerne med dine erindringer.

Luftfoto: Sylvester Jensen.
Redigering Kjeld Mervin Povlsen

26/07/2026

Sildemarkedet vækker i den grad minder. Minder fra den første tur i karusellen ved Priorgården eller i radiobilen på p-pladsen med ens udkårne. Eller måske den første øl, der vist sidenhen blev til lidt flere. Eller kavalkaden med masser af Nibe-orkestre i Linje 7, der i 1985 blev omdøbt til Linje 85. Kan du huske "verdens længste sildebord"? Gasolin' kom desværre ikke, men Kim Larsen var sammen med Kjukken forbi i 1996.
Derfor kommer her lidt flere billeder fra en dejlig tid på Sildemarkedet i Nibe siden starten i 1961.

25/07/2026

Gasolin’ til årets Sildemarked !?

Sådan gik det desværre ikke. I januar 1974 hyrede man Gasolin’, der dengang var, og vel et eller andet sted stadig er, Danmarks største rockband gennem tiderne. Hvilket scoop for den lille provinsby. Men da sildemarkedskomiteen fik kontrakten i hånden, stod der bl.a. at de skulle have egen garderobe med spejle sågar. Dét kunne komiteen ikke efterkomme og rev kontrakten i stykker.

August er lig med skolestart, men for mange nibenitter også lig med Sildemarked. Altid 2. weekend i august.

Gasolin’ kom desværre ikke til Nibe. Men vi har da haft mange store af datidens hotte navne på scenen i Strandgade for enden af St. Tranegade. Fx kan nævnes Nat Russell, der i 1961 spillede for 2500 mennesker i en proppet St. Tranegade. For øvrigt sammen med Nibe musikerne John Larsen og Jørgen Staun. Det må næsten være fra dengang, at man opfandt udtrykket ”stå som sild i en tønde”. Og Papa Bues Viking Jazzband i 1970, Fam. Andersen og Lille Bo i 1971, Gustav Winkler & Bent Werther i 1973, Walkers, Birgit Lystager, Jørgen Ryg og Bjørn Tidmand i 1974, Brdr. Olsen i 1975, Jodle Birge (der er født i Nibe) og Birthe Kjær i 1981 og mange mange andre kunstnere og gøglere.

Hvem mindes ikke Erik Davidsen Kvintetten i Pimpelputs gård og garage eller Jørn Lennø og Jørgen Post i Sildekroen og asfaltballerne i Linje 7, der i de første år lå der hvor Strandgården-lejlighederne ligger i dag.

Den Jyske Pigegarde anført af byens politimester foran optoget, hvor vi børn kom bagved i vores flotte sæbekassebiler, cyklende på vores udsmykkede cykler og pigerne med deres dukkevogne, der var flot dekorerede med blomster. Eller vores musikalske venner fra Nibes venskabsby Lerum, der spillede fra ladet af en lastbil under søndagens vognoptog, der gik på kryds og tværs af byens gader. Begge optog var et kæmpe tilløbsstykke, der kunne trække folk af huse.

Byens mange forretninger pyntede deres butik virkeligt smukt op. Blomsterbutikken ”Viola”, købmand Madsen, slagter Carlsen eller fiskehandler Vad i Mellemgade bare for at nævne nogle stykker.

Silderevyen var igennem mange år et kæmpe hit. Revy var ikke noget nyt i Nibe. På det tidligere Nibe Turisthotel, der lå i Skomagergade, var der en scene, hvor Nibe Teater holdt til. Her har mange af de kendte danske skuespillere optrådt.
Vores egne Flemming Justesen og Klaus Søe på de skrå brædder, og ikke et øje var tørt. Og Lotte Trikkers dansepiger, der dansede jazzballet til tidens musik.
Er du interesseret i optagelser fra nogle af Nibe Silderevyerne, kan de købes på DVD på Nibe Museum.

Som barn var der næsten ikke noget bedre, end at følge med i opbygningen af markedspladsen, fra de første vogne fra tivoliet trillede ind i byen. Enarmede tyveknægte, skydetelte, karruseller og ikke mindst radiobilerne var et kæmpehit.

Der har været afholdt sildemarkeder i Nibe i flere hundrede år, men det første moderne sildemarked var i 1961. Initiativtageren var bogtrykker Poul Søndergaard. ”Enhver by med et gadekær og med respekt for sig selv har en byfest – men Nibe har ingen!”. Det blev startskuddet til nogle meget succesrige år og nogle år vi ”gamle” nibenitter aldrig glemmer.

Besøgstal i Sildemarkedets velmagtsdage kunne i løbet af weekenden løbe op i 20-25.000 gæster. Nibe Sildemarked var kendt vidt og bredt i det ganske land. Overskuddet har været med til at finansiere først svømmebadet. Sidenhen idrætshallen.

Desværre løb tiden, idéerne og ressourcerne fra byfesten. 2012 blev det foreløbigt sidste år med Sildemarked i Nibe.

Men minderne og billederne har vi stadig. Har du nogle, du vil dele med os?

(Billederne her er fra 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1969, 1970, 1974, 1981, 1983, 1984 og 1996)

06/07/2026

Husk 😊😊😊

25/06/2026

Forfatteren og forsker Trine Engholm og undertegnet vil besøge på Nibe lokalt arkiv den 9. & 10. juli, hvor vi vil se efter spor fra Maries barndom og opvækst.
Vi glæder os til at besøge Nibe og opsøge sporene fra en bys borger, hvis familie har været med til at præge Nibes historie.
Lene Wibroe

Lene be´r om følgende:

Til efterkommere af Wibroe slægten i Nibe.
Lene Wibroe oldebarn af Iver Chr. Wibroe (født i Nibe 1879) vil sammen med forfatteren Trine Engholm Michelsen, lede efter spor af Elsine Marie Wibroe. I Maries testamente betænkte hun bl.a. Baron Ebbe Gyldenkrone-Rysensteen, fra Lundbæk Gods.
På Nibe Lokalarkiv søger vi efter oplysninger om Elsine Marie Wibroe, født i Nibe1880 og opvokset i Wibroe´s hus på hjørnet af Grønnegade og Strandgade.
Hvis du har personlige historier, fotografier eller dokumenter relateret til Elsine Marie Wibroe, vil vi meget gerne høre fra dig.
Dit bidrag kan være med til at kaste lys over hendes liv, som vi er i gang med at finde informationer om.
Elsine Marie Wibroe er kendt som Danmarks første kvindelige handelsgartner, med et stort gartneri i Islev i Rødovre, hvilket gør hende til en bemærkelsesværdig figur i Danmarks erhvervshistorie. Hendes liv og karriere repræsenterer et vigtigt kapitel i kvinders deltagelse i erhvervslivet, især inden for landbrug og havebrug, hvor kvinder traditionelt havde begrænsede muligheder.
Elsine Marie Wibroe blev født i Nibe, og hendes tidlige liv er præget af en interesse for planter og havebrug, beskrevet med kærligt i hendes mors dagbog. I den tid, hvor erhverv som gartneri var domineret af mænd, brød hun barriererne og blev anerkendt som Danmarks første kvindelige handelsgartner. Hendes engagement og succes med hendes grønne fingre, i denne branche var banebrydende og inspirerende for mange kvinder, der ønskede at deltage i erhvervslivet, hvor mange kvindelige gartnerelever også fik deres muligheder, hos Marie.
Det er vigtigt at bemærke, at vi er vidende om, der kan være begrænsede arkivmaterialer om hendes liv, men vi håber, at lokale historiske kilder, familiedokumenter eller andre arkiver kan bidrage med yderligere informationer.
Vi håber at hvis du har personlige historier, fotografier eller dokumenter relateret til Elsine Marie Wibroe, du vil tage kontakt vi meget gerne høre fra dig.
Dit bidrag kan være med til at kaste lys over hendes liv, som vi er i gang med at finde informationer om.
Planen er at skrive en bog om hendes liv og virke, som var unikt for hendes samtid, hvor bl.a. modstandsbevægelsen også spiller en rolle.
Hvis du har yderligere oplysninger eller ønsker at dele din viden, bedes du kontakte Nibe Lokalarkiv, på mail: [email protected], eller på telefon 2986 1256 Richard Søbygge, frivillig på Nibe arkiv. Sammen kan vi bidrage til at bevare og formidle denne vigtige del af lokal- og nationalhistorien.

04/06/2026

Bade- og sundhedsforhold i Nibe

Jeg tror faktisk kun, jeg har badet ved Nibe én eneste gang – og det var så ude ved Lundbæk. Engang i begyndelsen af 70’erne. Mindes stadig det uklare vand og fornemmelsen af ålegræsset mod lårene og den mudrede sandbund, der kom op mellem mine tæer, når jeg stod på bunden.

I dag glædes jeg over, man kan dyppe sig ved molen ved vinterbadernes klubhus eller svømme i havnebadet, (der vist godt kunne trænge til lidt kærlig omsorg).

Vandet i fjorden er okay i dag, har jeg hørt. Men sådan har det ikke altid været.

Det var først i 1931, at Nibe fik sit første vandværk og dermed rindende koldt vand i hanerne. Pumpe-huset står i Anlægget endnu. Det andet pumpehus, Nibe fik, står bag brandstationen i Søndergade. Det blev også opført i 1931.

Når man læser Nibe Avis fra 1931, var der stor diskussion, om det nu var nødvendigt med et vandværk, for mange havde jo en brønd i baggården, og selvom vandkvaliteten var meget dårlig, så var det jo gratis. Og det var vigtigt for mange nibenitter.

I mange år havde man brugt Nibe Kildes vand. Til vask af tøj. Til husholdningen. Til brandslukning. Og til årets bad. Tæt ved Nibe Kilde havde vi i 30’erne Nibe Limfabrik. De lavede lim af huder fra dyr. Det slimede stads. De skulle bruge meget vand i den proces. Og oppe på Sønderbakken lå Nibe Sygehus. Dengang var der ikke noget, der hed rensningsanlæg, så spildevandet fra Limfabrikken og Sygehuset blev først samlet i en ”slamkiste”, en slags septiktank, for derefter at blive ledt ud i Limfjorden tæt på ”Mindet”,(Roklubben). Ejeren af Toften ned mod fjorden - det var før Omfartsvejen kom - var ejeren af Limfabrikken, Knud Nielsen. Han ville nu ikke påtage sig hele skylden for det ulækre vand, for det spildevand der kom fra Sygehuset, var langt langt mere forurenet med colibakterier end Limfabrikkens. Kommunen fattes penge, så ingenting skete.

Det der med lange varme bade, som vi nødigt vil undvære i dag, var nærmest utænkeligt dengang. Da der ikke var varmt vand i hanerne, blev vandet varmet op i gruekedlen på det brændefyrede komfur, og man fik engang etagevask – til jul. Eller man kunne gå en tur i St. Tranegade. Her lå i nogle år byens vaskehus.
Lidt længere henne af stranden lå Det offentlige slagterhus (der hvor EDC ligger i dag) og Andelsslagteriet i Kræmmergade. De udledte spildevand mere eller mindre direkte til fjorden.
Så var der jo også spildevandet fra byens borgere. Tyvedalen, der snoede sig igennem byen, var et vandløb, som man kunne finde mange ”sjove” ting, og som det beskidte vand fra husholdningen også blev smidt ud i. Udløbet ligger den dag i dag overfor Saltsyderboderne.

Alt sammen spildevand, der løb ud i den smukke fjord, som man altså også kunne bade i. I 1936 kan man i Nibe Avis læse flere læserbreve om det uhumske vand. Ud over selve problemet med det ulækre vand, der godt kunne være rødt efter operationer på Sygehuset eller slagtninger på Slagteriet, så var det her skolen sendte børnene ned, for at modtage svømmeundervisning. Ikke den heldigste kombination. Den kommunale skole havde et badehus på havnen. Det havde svømmeklubben også. Flere argumenterede for at bygge et åbent svømmebassin, fordi “svømning og den friske luft og rent vand er sundt”, var argumentationen! Prisen var knap 10.000 kr. Men pengene i kommunekassen var små som altid, så det gik, som det gik. Intet udendørs svømmebassin ved havnen.

Og for at gøre ondt værre, så lå byens losseplads sådan cirka, hvor Grønnegade munder ud ved rundkørslen.

Nu tænker du måske, hvor gjorde man så af det menneskelige affald, for toiletter havde man naturligvis heller ikke dengang - for ikke engang 100 år siden. Der var dasset i baggården, hvor man gjorde sin nødtørft. Ser for mig billedet fra Matador, hvor grisehandler Larsen har Hi**er hængende på bagsiden af lokumslåget. Om natten kom natmændene med deres "chokoladevogn" og tømte dasset. De var hverdagens små helte. Det blev heldigvis ikke kørt til fjorden, men oppe ved Skalskoven, sådan cirka der hvor svømmebadet ligger i dag, var der en grusgrav. Her blev det hældt i. Måske det er derfor, at roserne står ekstra smukt i Skovbrynet og Rosenparken i dag 😊

Har du minder fra fjorden, hvor du måske badede og måske lærte at svømme?

Har du minder om vaskehuset i St. Tranegade, eller hvordan det var at få et bad i gamle dage? En flok unger i baljen en efter en i det samme vand - sikkert ikke sjovt at være sidste i rækken 😊

23/05/2026

Sommerudstillingen på Museet kommer til at vise nogle af de forretninger, der igennem årene har ligget i Skomagergade, St. Algade, Ll. Algade samt Mellemgade. Butikkerne lå side om side med flere bagere, slagtere, købmænd, tøj- og skobutikker, legetøj, papirvarer, urmagere, skomagere, barberer, blomster, frugt- og grønt, hoteller, isenkræmmere og mange andre erhverv.

Også i Søndergade, St. Tranegade og Grønnegade var der tidligere flere butikker.

I dag er der ikke mange forretninger tilbage, men heldigvis kan vi ved hjælp af fotografier og historier mindes, hvad der var engang.

Hvilke forretninger og personer husker du bedst og savner i bybilledet i dag?

22/04/2026

Ved Dyrskuepladsen står der er skulptur midt i et hav af smukke påskeliljer.

Historien bag skulpturen eller rettere relieffet er, at Spare- og Laanekassen for Nibe By og Omegn, der senere blev til Bikuben og BG Bank, fyldte 100 år i 1966. I den anledning ville sparekassen give en gave til Nibe by. Man havde rådført sig med Løgstør By og Omegns Sparekasse, der året forinden havde fået udført en skulptur af billedhuggeren Frantz Viggo Hansen.

Pris og udførelse syntes man så meget om, at man i Nibe bad kunstneren om et stykke skulptur til Nibe, der kunne henlede tankerne på Nibes storhedstid.

Til venstre sidder en fisker, der bøder (reparere) garn. Til højre sidder en kvinde, der salter sild. Og i midten ses Nibes gamle byvåben med de 3 sild.

Der blev også lavet 15 gipsafstøbninger. Èn af dem har vi netop fået indleveret på Nibe Museum. Det sjove ved det er dog, at der bag på den står ”1952”. Det kan man så undre sig lidt over, hvorfor han allerede 14 år tidligere var kommet på den idé, at lave et lille gipsrelief til Nibe….

Kunstværket kom op på væggen på rådhuset den 28. november 1966. Rådhuset lå dengang i Grønnegade, hvor “Huset” i dag har hjemme. Selvom kommunekontoret i 1970 blev flyttet ned i Strandgade, blev det hængende i Grønnegade indtil byretten i Nibe, som led i en omstrukturering, lukkede i 2006. Aalborg Kommune købte efterfølgende ejendommen.

Frantz Viggo Hansen (1903-1985) er især kendt for sine kvindefigurer i bronze og marmor. Men arbejder altså også i beton og træ. F.eks lavede han et relief af et egetræ til Sparekassen. Det hang i ekspeditionslokalet i Bikuben/BG Bank i Skomagergade, indtil sparekassen lukkede i 2007. I dag hænger det på Nibe Museum.

10/04/2026

Lidt flere billeder fra dansearkivet.

Adresse

Torvet 2
Nibe
9240

Hvad er åbningstiderne?

13:30 - 17:00

Telefon

+4598353520

Internet side

http://nibemuseum.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nibe Museum og Lokalhistorisk Arkiv for Nibe og Omegn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.