Koldinghus

15/08/2026

Et slot i forfald og en konge på flugt 🐀

I dag for 219 år siden, den 15. august 1807, ankom Christian 7. til Koldinghus fra København ført bort af sin søn, Kronprins Frederik (6.), midt i en truende konflikt med England. Danmark stod på kanten af krig, og kongen måtte bringes i sikkerhed.

Koldinghus blev valgt som midlertidigt opholdssted. Men slottet var langt fra kongeligt: forladt, forfaldent og hjemsøgt af rotter og mus. Historikeren Laurits Engelstoft skrev: “… slottet var meget forfaldent, men stadig solidt … Rotter og mus huserede på slottet … hvilket gjorde det umuligt at sove om natten.”

Christian 7. blev på slottet i næsten en måned, indtil han den 12. september drog videre mod Rendsborg. Efterårets kulde og slottets tilstand gjorde det klart, at han ikke kunne blive.

Et halvt år senere, 29. marts 1808, udbrød en voldsom brand på Koldinghus, som på to dage lagde slottet øde. Kun få uger tidligere, 13. marts 1808, døde Christian 7. i Rendsborg. Hans ophold på Koldinghus blev dermed det sidste, en dansk konge havde på slottet.

12/08/2026

I dag er det 523 år siden at Christian 3. blev født. 🕯️👑

Han var en konge med stor betydning for Koldinghus. Han blev født på Gottorp Slot i hertugdømmet Slesvig som ældste søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg. Christian 3. tilbragte mange af sine regeringsår på Koldinghus, hvor han også døde 1. januar 1559.

Den 12. august var ikke bare Christian 3.s fødselsdag. Det blev også en skelsættende dato i hans liv. Netop natten mellem den 11. og 12. august 1536 lod han de katolske bisper arrestere, og kort efter gennemførte han reformationen. Det gør dagen til et vigtigt vendepunkt både for kongen og for den protestantiske tradition, som han senere satte fysisk aftryk på her på Koldinghus.

Et af hans mest markante bidrag til slottet var opførelsen af Sydfløjen, hvor han indrettede et protestantisk kapel omkring 1550. Det var det første af sin slags i Norden og blev anlagt med direkte adgang fra kongeparrets bolig. Selvom vi i dag ved meget lidt om, hvordan kapellet oprindeligt så ud, kan man stadig se de fire høje, rundbuede vinduer i murværket.

Rummet, hvor kapellet lå, bærer i dag navnet Christian 3.s Kapel. Her kan man opleve både et portræt af Kongen og hans bibel, som er den første danske oversættelse af Bibelen. I 1980’erne blev lokalet nænsomt omdannet til en foredragssal af arkitektparret Exner, men forbindelsen til Kongens gemakker er stadig markeret med en lille balkon.

Tak til fotografer Marie-Louise Bredvig, Knud Erik Madsen og Jens Erik Knudsen.

05/08/2026

🔥 Historisk hekseproces i Danmark! 🔥

5. august 1590 fandt en historisk begivenhed sted på Koldinghus. Det kongelige retterting (datidens højesteret) afsagde dom over hele tretten københavnske hekse, hvor Ane Coldings og den københavnske borgmesterkone Margrethe Skriver var centrale figurer.

Anklagerne gik på sammensværgelse og forhekselse af flåden, der i september året før skulle bringe Christian 4.s ældre søster, Anna, til Skotland for at blive gift med James 6. Mens flåden blev forhindret af uvejr, og måtte opgive rejsen efter flere forsøg, havde James 6. større held og formåede at hente Anna i Norge, hvorefter de kunne nyde deres nygifte hvedebrødsdage i Danmark inden endelig at komme til Skotland.

Det bemærkelsesværdige var, at skibet, der fejlede i at bringe Anna til Skotland, var et af de bedste skibe i flåden, og da James 6. ingen vanskeligheder havde med at rejse den modsatte vej, blev det uforklarlige tilskrevet trolddom! Derfor gik jagten på de skyldige i gang, og på denne dag, for 436 år siden, faldt dommen på Koldinghus - i alt tretten hekse blev fundet skyldige og dømt til afbrænding som straf.

På samme tid foranstaltede James 6. i Skotland også en hekseproces i North Berwick for at finde flere medsammensværgende.

Selvom hekseprocesser var kendt i den katolske middelalder, var de store hekseprocesser mest udbredt i protestantiske lande under renæssancen. I Danmark var den første officielle heksebrænding i 1540 i Stege, og den sidste heks blev brændt på Falster i 1693. I løbet af dette tidsrum blev omkring 1.000 mennesker sandsynligvis brændt på bålet, hvoraf størstedelen var under Christian 4.s regeringstid.

Portrætter af Christian 4. og James 6. af Skotland (1. af England). Hekseafbrændingen i Amsterdam 1571 (kobberstik af Jan Luyken ca. 100 år senere) viser den mest brugte metode: at binde ”heksen”, der er nærmest bedøvet af vin og spiritus, til en stige, som derefter styrtes ind i det flammende bål.

04/08/2026

📜 151 år siden H.C. Andersen døde og måske han reddede Koldinghus fra forfald.

Mange kender ham som eventyrdigteren fra Fyn, men vidste du, at han også spillede en (måske afgørende) rolle i Koldinghus’ historie?

Da H.C. Andersen i 1830 besøgte Kolding, var slottet stadig en ruin efter branden i 1808. Til sin forfærdelse så han, hvordan borgere fjernede vognlæs af mursten og materialer fra ruinen. I et brev til museumsmanden Ludvig Læssøe skrev han:

“Kolding slot er en dejlig stor ruin … jeg har lovet [borgmesteren] ved min ankomst til København at gå til [Christian Jürgensen] Thomsen og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes…”

Allerede året efter blev ruinen lukket ved kongelig resolution.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det var Andersens ord, der reddede Koldinghus, men hans stemme blev hørt. Og måske var det netop den, der satte noget i gang.

📸 På billederne ses eventyrdigteren H.C. Andersen samt slottet som ruin fra cirka 1898-1930 (Brandorff).

29/07/2026

🇫🇴 Glædelig ólavsøka fra Koldinghus! 🇫🇴

I disse dage fejrer Færøerne deres nationaldag(e), ólavsøka, som er en traditionsrig højtid, hvor man mindes Olav den Hellige, der blev Færøernes skytshelgen efter sin død i 1030.

På Færøerne markeres dagen med processioner, gudstjeneste i Thorshavn Domkirke og åbning af Lagtinget, et af verdens ældste parlamenter. Det er en festdag fyldt med historie, fællesskab og stolthed.

Derfor flager vi i dag med det færøske flag, Merkið, sammen med alle andre offentlige bygninger i Danmark for at fejre vores nordatlantiske fællesskab.

Glædelig ólavsøka til alle færinger! 🎉

26/07/2026

Ved Inger og Johannes Exners restaurering af Koldinghus i slutningen af 1970’erne var det et bærende greb i arbejdet, at så mange historiske spor i ruinen som muligt skulle bevares.

I Kirkesalen kan du derfor se dette trin i gulvet. Det er faktisk det første trin op til præstens prædikestol, som var udført i marmor og alabast.

Prædikestolen blev holdt oppe af en løve, der i sine poter fremviste Christian 4.s våbenskjold. Stolen var monteret halvvejs oppe på galleriet. Kongestolen lå på galleriet over for prædikestolen. Herfra kunne Christian 4. se ned på præsten, der på sin prædikestol var hævet over menigheden.

Ingen tvivl om, at denne indretning ikke var tilfældig. På trinene mod Vor Herre mødte man først præsten og der over kongen, der var hævet op over sit folk og placeret lige under Gud.

Fotograf: Steen Pedersen

22/07/2026

🎂 Fødselsdag for en dronning – og et af de sidste royale ophold på Koldinghus 👑

I dag for 275 år siden – den 22. juli 1751 – blev Caroline Mathilde født i London som yngste datter af Prinsen og Prinsessen af Wales. Som blot 15-årig blev hun gift med Danmarks konge, Christian 7., og hendes liv blev både dramatisk og tragisk. Men før dramaet med Struensee og eksilet i Celle, havde hun et kort, men mindeværdigt ophold på Koldinghus.

✨ Den 27. oktober 1766 red den unge dronning ind i Kolding til stor festivitas. Gaderne var pyntet, soldaterne stod parat på torvet, og kanonerne buldrede. På Koldinghus blev der holdt åbent taffel, hvor byens borgere kunne se den nye dronning spise i selskab med adel og hoffolk – en sjælden mulighed for at komme helt tæt på den nye dronning.

Caroline Mathilde er en af de sidste kongelige, vi ved med sikkerhed har overnattet på Koldinghus. Det gør hendes besøg til en særlig del af slottets historie – og byens.

18/07/2026

Hvor blev farverne af? Dette Flora Danica-værk fra 1766 er blandt de første i rækken. Det bemærkelsesværdige er, at plancherne ikke er farvelagt. Forklaringen kan være enkel: Farvelægning var dyrt. 💸

De fleste kender Flora Danica fra det berømte porcelænsstel. Men Flora Danica begyndte som et ambitiøst videnskabeligt projekt, der skulle kortlægge alle planter i det danske rige. Georg Christian Oeder, tysk botaniker og leder af Botanisk Have, fik ideen til og planlagde projektet.

Indsamlingen til Flora Danica-værket foregik ved, at videnskabsfolk og tegnere fandt og afbildede tusindvis af vilde planter i riget. Planterne blev stukket i kobberplader og derfra trykt. Værket udkom i hæfter med 40 plancher i hver, som blev bundet sammen i 3 eller 4 hæfter pr. bind.

Stikkere, som var eksperter i at lave stik og aftegninger efter naturhistorie, blev hentet til Danmark fra Nürnberg. Herfra kom også kvindelige farvelæggere, der var særligt dygtige til at farvelægge plantetegninger.

For at sikre bred distribution blev frieksemplarer uddelt til bisper, som skulle fordele dem og indsamle oplysninger om planterne blandt bønderne i deres egne egne. Men bønderne leverede aldrig rigtigt noget ind, og projektet, der strakte sig over 122 år, blev aldrig færdigt.

16/07/2026

Koldingkjolens silhuet er i år inspireret af Sophie Magdalene, datter af Frederik 5, søster til Christian 7 og blev senere dronning af Sverige gift med Gustav 3.

Sophie Magdalene og Gustav 3. blev forlovet ud fra politisk interesse og for at styrke forholdet mellem Danmark og Sverige. Ved forlovelsen, i 1751, var Sophie Magdalane 5 år gammel.

Brylluppet stod i 1766, uden at brudeparret havde mødt hinanden. De blev gift per procurationem (ved stedfortræder) i København 1. oktober, hvor Gustav blev repræsenteret af Arveprins Frederik, Sophie Magdalenes halvbror. Senere samme år rejste bruden over Øresund fra Kronborg til Helsingborg. 4. november blev parret gift (igen) ved en personlig ceremoni på det kongelige slot i Stockholm. Her bar Sophie Magdalene den kjole som i år danner silhuetten for Koldingkjolen 2026. Kjolen kan i dag ses på Livrustkammern i Stockholm.

Da Sophie Magdalene rejste til Sverige blev hun fulgt af ikke mindre end 50 vogne der, udover at fragte bryllupsgaver, også bar på hendes egne beklædingsgenstande der b.la. talte:

30 kjoler (heraf 11 i sølv og guldbrokade)
54 underkjoler
72 par sko
12 par tøfler
30 par handsker
13 par vifter
og intet mindre end
96 nathuer

Desværre hørte ægteskabet mellem Gustav 3 og Sophie Magdalene ikke til de lykkelige af slagsen, svigermoderen Lovisa Ulrika hørte til den danskfjendske del af hoffet og gjorde hvad hun kunne for at kommen imellem dem.

Sophie Magdalene blev beskrevet som jævn, ligefrem kejtet og genert, ikke betydelig begavet eller åndfuld. En bibliotekar beskriver: "Hun giver almisser betydeligt og gør aldrig nogen skade"

Hun havde modtaget en god uddannelse og fulgte godt med i moderne litteratur, udover dansk og svensk talte hun tysk, fransk, italiensk og engelsk.

Foto: Livrustkammaren (The Royal Armoury)

14/07/2026

🎉 Snart på Koldinghus – skabt i Frankrig! 🇫🇷➡️🇩🇰

I Paris blev de vist i det ikoniske Grand Palais – og i 2028 kommer de hjem til Koldinghus: 16 monumentale gobeliner, vævet i de historiske franske væverier Manufacture des Gobelins og skabt af fire markante danske samtidskunstnere – Kirstine Roepstorff, Bjørn Nørgaard, Tal R og Alexander Tovborg.

Gobelinerne fortæller Koldinghus’ dramatiske historie i tråde og farver – og vi glæder os til at kunne præsentere dem i Dansesalen og Riddersalen, hvor de bliver en permanent del af slottets fortælling.

Indtil da fejrer vi det unikke samarbejde mellem Danmark og Frankrig – og glæder os til at åbne dørene for en udstilling, der bliver noget helt særligt.

📅 Udstillingen åbner i 2028 – men du kan allerede nu læse mere om projektet her:

Gobeliner til Koldinghus | I 2018 kunne Koldinghus fejre 750-års jubilæum, og en meget generøs donation fra Ny Carlsbergfondet muliggjorde en af Danmarkshistoriens største udsmykningsopgaver; 16 nye gobeliner af allerfineste kvalitet, skabt af fire samtidskunstnere, skulle pryde kongeborgens his...