Køge Arkiverne

Hjem
Danmark
Køge
Køge Arkiverne

Køge Arkiverne består af fire lokalarkiver i Køge, Herfølge, Skovbo og Højelse. Materialerne stilles til rådighed på nettet samt på Køge Arkivernes læsesale.

Køge Arkiverne indsamler, bevarer og registrerer arkivalsk materiale fra hele Køge Kommune. Se vores hjemmeside www.koegearkiverne.dk, hvor du lige nu finder over 4.500 fotografier, film, historier, Køgedatabasen, ofte stillede spørgsmål og meget, meget mere. Find os også på arkiv.dk. På denne Facebookside kan man desuden finde arrangementer fra Skovbo Lokalhistoriske Forening, Lokalhistorisk Fore

ning for Herfølge-Sædder Sogne, Byarkivets Venner, Køge Museums Venner, Museum Sydøstdanmark og andre af vore samarbejdspartnere.

13/08/2026

🗣"PÅ VALLØ STRANDHOTEL ER BÅDE FAMILIEN OPFFER OG ASSOCIEREDE SAGFØRERE SET FERIERE I DENNE UGE." 🗣

Sådan kunne det lyde i den konservative Østsjællandske avis i starten af 1900-tallet, der havde et sladderspalte-lignende indslag hver uge i sommersæsonen. Her kunne man læse, hvilke prominente familier og kendte navne, der blev set på Vallø Strandhotel, som var tidens in-sted. 🏨🛎

Adressen hed Stevnsvej 3, og det var her, at sagfører og etatsråd Alfred Sørensen lod opføre en kæmpe bygning i 1899, der skulle give det bedre borgerskab mulighed for at komme væk fra byen og ud i naturen. 🌲🍀

Vallø Strandhotel blev en kæmpe succes, hvor der var luksuriøse hotelværelser, lækker mad og alskens muligheder. Her kunne ferien gå med jolle-lejning til en rotur på Tryggevælde Å, musikalsk live-optræden hver aften og privat badebro med herre- og dameomklædning, 🕺⛵🏊

Billederne her viser Strandhotellet i sin prægtigste tid, lige fra dets opførsel i 1899 til 1935. Billedet på trappen viser bl.a. sagførerne Alfred Sørensen og Juelgaard samt redaktører Frederik og Emil Opffer.

Rejseladen blev siden hen indrettet som dansant, og slotskroen, der hørte til hotellet brændte ned i 1970'erne. Vallø Strandhotel skiftede også formål i 1972, og har siden da fungeret som rekreationshjem.

30/06/2026

EN HELGEN FRA HØJELSE

Danmarks eneste helgeninde var her fra egnen. "Den hellige Margrethe" levede i Højelse eller Ølsemagle i midten af 1100-tallet, længe før købstaden Køge opstod. Margrethe tilhørte en af landets mest magtfulde familier, Hvide-slægten på Sjælland - men det skærmede hende desværre ikke fra at lide en tragisk skæbne. 😇👩‍🦰

Ifølge de historier vi har om hende blev hun nemlig myrdet i al hemmelighed af sin udspekulerede mand Herlog, som forklædte mordet som et selvmord. Som selvmorder blev Margrethe begravet i uindviet jord et sted i Ølsemagle og forsøgt glemt. Men den voldsomme forbrydelse mod en dydig kvinde som Margrethe faldt slet ikke i god jord hos Vorherre, som lod et mirakellys skinne ved hendes gravsted. Margrethes slægtning, biskop Absalon (ja, dén Absalon) fattede mistanke og forhørte selv Herlog, som brød sammen og tilstod mordet. 👿🗡️

Margrethes - uskadte - lig blev herefter gravet op og ført i triumf til Roskilde, hvor det blev begravet igen på behørig vis. Biskop Absalon optog herefter sin slægtning som helgen på en tid hvor dette endnu ikke krævede pavens godkendelse. Igennem middelalderen og op til reformationen blev Margrethe dyrket her op egnen og i Roskilde. I 1985 fandt man bygningsrester på grænsen mellem Højelse og Ølsemagle sogne, som man mener stammer fra det kapel som blev bygget til Margrethe ved hendes gravsted i uindviet jord. ⚰

Køge Arkiverne har på det seneste haft deres egen levende helgen på læsesalen i Køge. Vi har haft fornøjelsen af at have nyuddannede historiker Oliver Heidemand her fra byen ansat i praktik og løntilskud fra februar til nu. Oliver har hjulpet til med snart sagt alle områder af arkivarbejdet, og hvis du har skrevet til os i perioden har du nok også hørt fra ham. Oliver skrev netop speciale om danske helgener, og lod sig derfor overtale til at skrive en tekst om Hellige Margrethe til vores hjemmeside. Link til historien finder du i kommentarerne. Mange tak til Oliver for det gode arbejde på arkiverne! 👑👨‍💼

📸Foto af Absalons gravsten i Sorø Klosterkirke, 1500-tallet.

25/06/2026

KØGE ARKIVERNES SOMMERFERIER

Arkivarer har også haver at passe derhjemme, så vores arkiver holder sommerlukket. Find lukketiderne for dit lokale arkiv herunder. 😎🌞🤽‍♀️

Køge Byarkiv holder lukket i uge 29-30.

Højelse Lokalarkiv og
Skovbo Lokalhistoriske Arkiv holder lukket i uge 27-32.

Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne holder kun åbent fredage kl. 09-12 i uge 27-32.

📸 Cyklist på broen ved den gamle Køge Søbadeanstalt. Måske på vej for at tage en dukkert. Ukendt fotograf, ca. 1910.

23/06/2026

KØGEVEJEN

Da Køge Arkiverne i torsdags tog på medarbejderudflugt til København var det så let som at sætte sig ind ind i et tog. 🚈🚂
På den måde kan vi i dag være i hovedstaden på godt og vel en halv time!
Men det er faktisk ikke helt rigtigt at forestille sig, at Køge og København altid har været så tætte.

Vidste du, at den gamle direkte vejforbindelse mellem Køge og København ikke var ret meget mere end et mudret hjulspor helt op til for godt hundrede år siden? 🐴👣
Det stod faktisk så skidt til med den gamle "Køgevej" fra middelalderen, at bønderne i 1867 simpelthen fik lov af amtet til at pløje dele af vejen op.
Inden da havde havde bønderne eftersigende ligget i konflikt med passerende kvægdrivere, som skulle til København med slagtekvæg. Det var så heftige konflikter, at bønderne oprettede væbnede korps for at patruljere deres jorder. 🤼‍♀️🐄

En rejse ad Køgevejen var dengang en dagsrejse i sneglefart, og vejen var derfor udstyret med en hel håndfuld kroer langs ruten (billedet viser fire af disse fra 1783, men andre skiftende kroer lå også på vejen). 🍗🍻
I slutningen af 1700-tallet var der åbnet moderne landevejsforbindelse mellem Køge og Taastrup, så det var en langt mere effektiv rute at tage - medmindre selvfølgelig, du skulle have dine kvæg med!

Middelaldervejens "åndelige efterfølger", Gammel Køge Landevej, blev etableret så sent som i 1935, og de nutidens travle bilister kan også tage Køge Bugt Motorvejen 🏎️🛣

📸Flaskekroen malet af Hans Hilsøe i 1897. Sidste krostop for en tørstig køgenser før han eller hun nåede København ad Køgevejen.
📸Flaskekroen fotograferet af Johan Vilhelm Duurloo omkring 1900. Københavns Museum, KBHbilleder.dk.
📸Kort over Køgevejen fra 1783 med en række kroer angivet. Oversejlingskort 1783, historiskatlas.dk.

21/06/2026

Så spiller Kristian & Kristian - og om lidt er der tale og omvisning i møllen

17/06/2026

Køge Byarkiv, Skovbo Lokalhistoriske Arkiv og Højelse Lokalarkiv holder lukket i morgen, torsdag d. 18. juni, da medarbejderne tager på fælles sommerudflugt. 🌞🚍

Vi besøger vores gode kolleger på Københavns Stadsarkiv, som altid er et besøg værd. De har jo også til huse i et rådhus som næsten kan måle sig med vores eget i Køge. 😇

Fotograf: Jenny Andersson.

09/06/2026

Vær opmærksom på, at Køge Byarkiv holder lukket torsdag d. 11. juni på grund af medarbejderuddannelse. 👩‍💻🎓

26/05/2026

FRA GAMMEL TIL NY TIL NYERE: HERFØLGE BRUGS 🛒🏪

I 1869 besluttede Arbejderforeningen og husmand Ole Hansen at udvide byen med uddeling af varer, og det var her, Arbejderbrugsen blev født på Tingvej i Herfølge. 🛍👛

På grund af den gode økonomi og den store indtjening i foreningen, kom der dog snart en konkurrent, for endnu en arbejderforening opstod, og Herfølge Ny Brugsforening så dagens lys i 1877 på Billesborgvej. 📈💰

I en bygning fra 1902 på Præstevænget 8 fortsatte Ole sin brugs' næste kapitel, sidenhen med Svend Aage Lorentzen som uddeler efter Oles tilbagetræden i 1904. Dette var under navnet Herfølge Gamle Brugsforening, der dog gik konkurs i 1936.

Herfølge Ny Brugsforening fandt også nye og større lokaler i 1902. Det var gårdmand Niels Hansen, der forærede dennes brugsforening et jordstykke i forbindelse med konen Karen Hansens 67 års fødselsdag. Dét uden at de lokale i Herfølge skulle rykke for langt - det var nemlig stadig på Billeborgsvej. 🛣

Billederne viser Herfølge Ny Brugsforening på forskellige af dens lokationer; helholdsvis fra 1877, 1902 og 1920. Det sidstnævnte viser brugslokalet indefra med uddeler Ingvor Olsen, hans hustru Inger og børnene Oluf og Elna.

20/05/2026

"KØB DERES FRISKE ÆBLER HER!" 🍏🍎

Det har altid været en køgensisk tradition at have torvedag med salg af blomster, frugt og madvarer, og den strækker sig adskillige år tilbage. 🌷🍐🐟 Her har vi samlet et udpluk af torvedage fra arkivets gemmer:

1️⃣ Det første billede er helt tilbage fra 1910, hvor der er gang i salget af fisk. Det skulle angiveligt være 'Billesborg Johanne' helt til højre, der sælger røgvarer fra fiskehandler Hansen i Nørregade. I midten er det Chr. Jørgensen, 'Silden', der også besøgte Hastrup og Egøje på sin trehjulede fiskebutik, når han ikke stod på Torvet. Endeligt skulle det helt til venstre være Svend Andersen 'Skrubben', der solgte fisk omkring i Køges stræder. 🐠🐟

2️⃣ Det andet billede er fra foråret 1943, hvor især frugtboderne oplevede stor popularitet. Det er nemlig blot et forholdsvist almindeligt æblesalg, der har tiltrukket stor interesse, og dét hos frugtvognen 'Sildesmeden', der var ejet af Johannes Andersen. Billedet er taget af Elof Dahl Andersen, ligeledes frugthandler fra gartneriet Tjørnely. 🍏🍎

3️⃣ Det tredje billede er fra 1947, 1 år efter at Ib Hansen åbnede sin første pølsevogn på Køge Torv. Når den ikke var i brug til at sælge mellemmåltider til køgenserne, var den parkeret i Hugos Gaard, hvor en garage var lejet til formålet. Ib havde den i 34 år. 🌭

Hvad er dit bedste torvedags-minde?

12/05/2026

Fra bøgesveller til ikoniske trægulve – Junckers Savværk gennem tiden 🌳🪵

I dag dykker vi ned i arbejdslivets mange historier, og retter blikket mod en af Køges mest markante industrivirksomheder: Junckers. Et sted hvor innovation, håndværk og råt træ har formet både arbejdspladser og gulve i generationer.

Da Flemming Juncker grundlagde sit savværk i 1930, var dansk bøgetræ i krise. Der skulle tænkes nyt – og det gjorde han. Med en blanding af forstkandidatens faglighed og iværksætterens mod satte han gang i en produktion, der først leverede sveller til jernbanen og siden udviklede sig til noget helt særligt: massive parketgulve af slidstærk bøg 🌲✨

Arbejdet på savværket var fysisk, præcist og krævede både erfaring og samarbejde. Her blev der sorteret, savet, tørret, samlet og forfinet – og gennem årtierne voksede virksomheden i både størrelse og kompleksitet. Nye maskiner, nye metoder og nye produkter fandt vej ind i hverdagen, mens medarbejderne fulgte med i takt med udviklingen.
Junckers’ historie er også historien om en virksomhed, der har været igennem både op- og nedture: knopskydninger, rekonstruktioner, miljøudfordringer og teknologiske spring. Men samtidig en arbejdsplads, hvor mange har haft deres livsjob, hvor fællesskabet har været stærkt, og hvor træets muligheder altid har været i centrum 🌟

Billederne her giver et glimt af savværkets liv gennem tiden – fra de tidlige år med store tømmerstabler til senere tiders uddannelse, fællesskab og nye initiativer.
Har du – eller nogen i din familie – arbejdet på Junckers? ❤️

📸 Ansatte fra afd. A på Junckers Savværk, 1938
📸 Junckers Savværk A/S, 1935–1940
📸 Junckers Savværk A/S, 1935–1940
📸 Junckers Savværk A/S, 1935–1940
📸 Ansatte fra afd. C på Junckers Savværk, 1937
📸 Tillidsmandsuddannelse for Junckers‑medarbejdere, 1968
Som det første sted i landet startede AOF og Træindustriarbejderne i Køge en tillidsmandsuddannelse. Den startede i 1965 og uddannelsen afsluttedes i 1968.
📸 Junckers Savværk A/S, 1935–1940
📸 Junckers Savværk A/S, 1935–1940
📸 Personale fra Junckers Savværk, 1935–1940
📸 Junckers Industrier åbner bibliotek for personalet, 1989

Adresse

Køge
4600

Internet side

http://www.koegearkiverne.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Køge Arkiverne sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Køge Arkiverne:

Vil du plassere din museum på toppen av Museum,-listen i Køge?

Del

Type

Samfundsmuseum