12/02/2026
DA MAN RED FASTELAVN OG SLOG POTTER ITU
På søndag er det fastelavn - en fest, der kan føres tilbage til før-kristen tid. Det var en af de fester, der delte året op, skabte struktur og vidnede samtidig om, at vinteren på et tidspunkt ville ende.
Fastelavnsridning, som på billedet fra Ishøj Kirke i 1919, var et vigtigt indslag i fastelavnsfejring i 1800 og begyndelsen af 1900-tallet.
Udklædte mænd red eller gik i optog fra gård til gård, hvor de blev beværtet. Andre steder samlede de penge eller æg ind til et gilde eller til de fattige. Til sidst endte de på en gård, hvor der blev hold gilde, og hvor kvinderne også var med. Her blev der danset og leget fastelavnslege som at slå katten af tønden, ringridning, bide til bolle, sækkeløb og kapløb.
Fra Ishøj berettes, at skoledrengene gik fra hus til hus og samlede æg og penge til børnenes fastelavn. Æggene blev lavet til æggesøbe (en særlig lækker festret til fastelavn), som blev spist med tvebakker på skolen. Alle børn spiste af fælles fade og med de samme (uafvaskede skeer) på skift. Derefter dansede de i skolestuen, og udenfor legede de den gamle fastelavnsleg, at ”slå potter itu”: En gammel lerpotte blev sat på en stav. Så fik man bind for øjnene, blev drejet rundt og skulle forsøge at ramme og slå potten itu med en kæp.
Fastelavnsridningen forsvandt, da hestene forsvandt fra gårdene. Til gengæld var børnene klar til at overtage de gamle fastelavnslege og gøre fastelavn til deres fest, hvilket vi stadig ser i dag.
