Ishøj Lokalhistoriske Arkiv

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv Ishøj Lokalhistoriske Arkiv på Bredekærgård i Tranegilde arbejder med indsamling, bevaring og fo

Ishøj Lokalhistoriske arkiv på Bredekærgård i Tranegilde arbejder med indsamling, bevaring og formidling af kommunens lokalhistorie

DA MAN RED FASTELAVN OG SLOG POTTER ITUPå søndag er det fastelavn - en fest, der kan føres tilbage til før-kristen tid. ...
12/02/2026

DA MAN RED FASTELAVN OG SLOG POTTER ITU
På søndag er det fastelavn - en fest, der kan føres tilbage til før-kristen tid. Det var en af de fester, der delte året op, skabte struktur og vidnede samtidig om, at vinteren på et tidspunkt ville ende.

Fastelavnsridning, som på billedet fra Ishøj Kirke i 1919, var et vigtigt indslag i fastelavnsfejring i 1800 og begyndelsen af 1900-tallet.

Udklædte mænd red eller gik i optog fra gård til gård, hvor de blev beværtet. Andre steder samlede de penge eller æg ind til et gilde eller til de fattige. Til sidst endte de på en gård, hvor der blev hold gilde, og hvor kvinderne også var med. Her blev der danset og leget fastelavnslege som at slå katten af tønden, ringridning, bide til bolle, sækkeløb og kapløb.

Fra Ishøj berettes, at skoledrengene gik fra hus til hus og samlede æg og penge til børnenes fastelavn. Æggene blev lavet til æggesøbe (en særlig lækker festret til fastelavn), som blev spist med tvebakker på skolen. Alle børn spiste af fælles fade og med de samme (uafvaskede skeer) på skift. Derefter dansede de i skolestuen, og udenfor legede de den gamle fastelavnsleg, at ”slå potter itu”: En gammel lerpotte blev sat på en stav. Så fik man bind for øjnene, blev drejet rundt og skulle forsøge at ramme og slå potten itu med en kæp.

Fastelavnsridningen forsvandt, da hestene forsvandt fra gårdene. Til gengæld var børnene klar til at overtage de gamle fastelavnslege og gøre fastelavn til deres fest, hvilket vi stadig ser i dag.

DA SNEEN SMELTEDE OG MAN SEJLEDE I ET OSTEKARMed hjælp fra to Falckmænd blev hr. Pedersen i 1941 sejlet i et ostekar, ud...
09/02/2026

DA SNEEN SMELTEDE OG MAN SEJLEDE I ET OSTEKAR
Med hjælp fra to Falckmænd blev hr. Pedersen i 1941 sejlet i et ostekar, udlånt af Ishøj Mejeri, fra sit hus og ind til "land", hvor en Falckbil ventede.

Hr. og fru Pedersen måtte nemlig fires ned fra deres vindue på 1. sal og sejles væk, da Ishøj Landsby var blevet oversvømmet, efter store mængder af sne var smeltet.

De tre første vintre under 2. verdenskrig, 1941-42-43, var meget hårde med frost og store mængder af sne.

Det var ikke kun kulden og de store snemængder, der var voldsomme, det var de efterfølgende vandmængder også, når sneen smeltede. Det gik særligt ud over Ishøj Landsby, da Baldersbæk gik over sine bredder i det tidlige forår 1941. Vandet stod mange steder ½-1 meter højt i huse og haver. Falck måtte derfor rykke ud og hjælpe med at evakuere folk fra deres huse.

MIDT PÅ VINTEREN LÅ KYNDELMISSEI dag er det den 2. februar, en dag der i folketroen var den koldeste dag – og iskoldt er...
02/02/2026

MIDT PÅ VINTEREN LÅ KYNDELMISSE
I dag er det den 2. februar, en dag der i folketroen var den koldeste dag – og iskoldt er det i hvert fald i dag. Det var også den dag, man regnede for at være midt i vinteren, og bonden skulle have halvdelen af sit vinterforråd tilbage til dyr og mennesker. Der skulle også gerne være til et sammenskudsgilde med suppe, flæsk og pandekager. Man tog også varsler for fremtiden, fx varslede solskin på dagen frost og sne i fremtiden, så mon ikke der er mere frost og sne i vente. Men på den anden side sagde man også, at hvis det blæser så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart.

Faktisk var kyndelsmissedag en helligdag frem til 1770, hvor den blev afskaffet sammen med en række andre helligdage.

Egentlig var det en katolsk lysfest, hvor man velsignede vokslys i kirken og fejrede Jomfru Maria, da det her var 40 dage siden, hun havde født Jesus. Ifølge den gamle jødiske tro var kvinden uren 40 dage efter en fødsel og blev derefter ledt ind i menigheden igen. Det var for øvrigt en skik, der holdt sig langt op i 1800-tallets Danmark.

Billedet viser 5 personer i en hestetrukken kane, men hvem de er, eller hvor billedet er taget, ved vi ikke. Kan du hjælpe os, så skriv gerne en besked her eller send en mail til: [email protected]

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv ønsker alle en god jul og et godt nytår.Arkivet åbner igen tirsdag den 6. januar.Indtil da k...
23/12/2025

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv ønsker alle en god jul og et godt nytår.
Arkivet åbner igen tirsdag den 6. januar.
Indtil da kan man nyde en tur til den julepyntede gård, bruge legepladsen og hilse på de udendørs dyr.

Den mørkeste tid på året er over os og julen er tæt på, men på Ishøj Lokalhistoriske Arkiv er der også åben tirsdag den ...
21/12/2025

Den mørkeste tid på året er over os og julen er tæt på, men på Ishøj Lokalhistoriske Arkiv er der også åben tirsdag den 23. december kl. 14-17. Besøg den stemningsfulde Bredekærgård og kig op til os på arkivet - der hvor der er lys i vinduerne.

Så er 2. dag for julestuen på Bredekærgård erklæret for åben, og på arkivet er vi klar med julehygge og gammeldags julek...
30/11/2025

Så er 2. dag for julestuen på Bredekærgård erklæret for åben, og på arkivet er vi klar med julehygge og gammeldags juleklip. Vi er her til kl. 15.

Så er vi i gang på arkivet med gammeldags julepynt. Vi er her til kl. 15 i dag og igen i morgen kl. 10-15, mens hele Bre...
29/11/2025

Så er vi i gang på arkivet med gammeldags julepynt. Vi er her til kl. 15 i dag og igen i morgen kl. 10-15, mens hele Bredekærgård summer og dufter af jul.

FEDE FARVER I 70'ERNE1970’erne var et meget farverigt årti. Det så man blandt andet i tøjet og boligerne. Orange og lill...
13/11/2025

FEDE FARVER I 70'ERNE

1970’erne var et meget farverigt årti. Det så man blandt andet i tøjet og boligerne. Orange og lilla var populære farver sammen med sennepsgul, brun, mørkegrøn og bordeaux. Stuen var måske udsmykket med orange ryapuder og lamper, brune stole og møbler i umalet træ. Badeværelset kunne også være meget kulørt med fliser, toiletter, håndvaske eller vandhaner, der var blå, orange, mørkegrønne, brune eller gule.

På Ishøj Lokalhistoriske Arkiv viser vi for tiden en lille udstilling om opbygningen af det moderne Ishøj i 1970’erne. Ud fra arkivets billeder får man let indtrykket af, at årtiet var gråt og farveløst. Men det var også meget farverigt og her kan du måske hjælpe os. Har du billeder fra 70’erne, der viser dagligliv, gerne med mennesker eller hvordan man havde indrettet sig i boligerne, så er arkivet meget interesseret i at modtage dem, gerne i en digital kopi så du selv beholder dine fysiske billeder. Kontakt os endelig for en uforpligtende snak.

Udstillingen kan ses på tirsdage kl. 14-17 samt lørdag den 29. og søndag den 30. november kl. 10-15. Der er lukket mellem jul og nytår.

I år er det 80-året for befrielsen, og derfor kan du på Ishøj Lokalhistoriske Arkiv se, hvordan man udnyttede rødspættes...
30/09/2025

I år er det 80-året for befrielsen, og derfor kan du på Ishøj Lokalhistoriske Arkiv se, hvordan man udnyttede rødspætteskind. Under besættelsen (1940-1945) var der mangel på det meste, herunder læder og stof til sko og tøj. Fiskeskind, også kaldet fiskelæder, blev en løsning, primært til sko. Især rødspætteskind var et stærkt materiale, der kunne garves og farves, og som var smukt. Andre fisk, som torsk og havkat, blev også brugt.

Inspireret af fortiden har man i dag genoptaget brugen fiskeskind til en lang række produkter: punge, tasker, møbler, sprøde snacks, gelatine til brug i fødevarer, smykker fx øreringe, ingredienser til hudplejeprodukter og regenerative bandager til sår. Dermed går fiskeskind fra at være et affaldsprodukt i fiskeindustrien til at være et bæredygtigt alternativ til fx slange- og krokodilleskind, men rækker, som eksemplerne viser, også langt videre end det.

På billedet ses en vest syet efter besættelsen, men af rødspætteskind gemt fra krigens tid. Fiskeskindets særlige struktur fremtræder som et naturligt mønster. Den kan, sammen med andre spændende genstande fra besættelsen, ses på Ishøj Lokalhistoriske Arkiv året ud.

Er du til sommerhatte og solbeskyttelse - med en historisk vinkel, så var det måske noget at læse artiklen "Fiskerdatter...
21/08/2025

Er du til sommerhatte og solbeskyttelse - med en historisk vinkel, så var det måske noget at læse artiklen "Fiskerdatterens helgolænder". Den ligger på Tidsskrift.dk og handler om en meget fin arbejdshat fra Ishøj, der gav god solbeskyttelse.

https://tidsskrift.dk/Dragtjournalen/article/view/158157/200271

Adresse

Tranegilde Bygade 4
Ishøj
DK-2635

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ishøj Lokalhistoriske Arkiv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Ishøj Lokalhistoriske Arkiv:

Del