Museum Vestsjælland - Arkæologi

12/10/2026

Vi går all-in på naturvidenskabelige analyser for tiden. For et par uger siden havde vi besøg af ph.d.-stipendiat Mathias Kaas fra Nationalmuseet/Aarhus Universitet sammen med Thomas Birch, som er seniorforsker ved Nationalmuseet.
Mathias Kaas’ ph.d.-projekt skal bl.a. belyse, hvilket sølv der blev brugt i Danmark i den ellers sølvfattige periode, vi kalder germansk jernalder, ca. 450-700. Det skal undersøge, om gammelt sølv fra skrot og ældre genstande blev omsmeltet og genbrugt, eller om der også kom nyt sølv til fra europæiske miner. Sværdfæsteknappen fra Viekærgård er én af de få kendte sølvgenstande fra yngre germansk jernalder, og den udgør derfor et vigtigt referencemateriale. Vi har ikke sølv naturligt i Danmark; det skulle importeres. Gennem blyisotopanalyser af sølvet kan man bestemme det kemiske fingeraftryk og dermed, hvor det stammer fra.
Mathias har fået lov af Nationalmuseet til at udtage en lille prøve med et bor. Det er kun støvet på papiret, han skal bruge til at lave sine analyser. Vi glæder os til at blive klogere på, hvor sølvet kommer fra i det flotte sværdgreb.
Foto: Flemming Fabriciusen

30/09/2026

Kan I huske den hjortetaksøkse, vi fik ind på museet sidste år? Den er fra jægerstenalderen, omkring 5000 år f.v.t. Den er vældig flot og meget speciel. Den har nemlig en ornamentik, som ikke er set før. Måske skal ornamentikken forestille en slags platform oppe i træerne, en form for begravelse. Sammen med forskere fra Nationalmuseet er vi ved at dykke dybere ned i denne særegne økse. I sidste uge var vores arkæolog Solveig Chaudesaigues-Clausen på besøg på Nationalmuseet for at lave slidsporanalyser. Forhåbentlig kan vi se, hvad den er blevet brugt til, hvis den overhovedet er blevet brugt. Næste skridt er at tage prøver til datering, og så skal den scannes for at se, om der gemmer sig flere ornamenter. Det bliver spændende.

15/09/2026

Så er det i aften du kan høre om årets detektorfund! Hvad er det egentlig, der dukker op på markerne i Vestsjælland? Hvilke fantastiske fortællinger gemmer sig bag fundene, og hvordan knytter de Vestsjælland til kontinentet, universet og vilde dyr!
Alt det og meget mere kan du blive klog på i aften! Køb billetter her:
https://vestmuseum.dk/events/aarets-detektorfund-hoer-hvad-der-dukkede-op/

03/09/2026

Jordlag og træstager i Storvejlen fortæller natur- og kulturhistorie om havstigning og fiskeri i Storebælts fjorde og vige.

Slagelse kommune er netop nu i gang med at etablere erstatningsvandhuller forud for gennemførelsen af vådbundsprojektet i Storvejlen og genopgravning af Tude Ås gamle forløb. Projektet skal hjælpe med at fjerne kvælstof før udledning i Storebælt og Tude Å får sit gamle snoede forløb til Storvejlen.
Museet følger opgravningerne af vandhullerne med søgegrøfter for at dokumentere de arkæologiske informationer, der kan ligge begravet i fjorden og langs dens bredder.
Her deler vi fotos og lidt gammel historie i billederne 1-3 i kommentarerne.
Træstager (billede 1) i den gamle fjordbund og de aflejrede lag (billede 2) fortæller historien om, hvordan den lavvandede fjord er forandret fra en flad og delvis våd dal mod Storebælt, da havvandet steg til det nuværende niveau. Det indtrængende hav skabte en stor, lavvandet vig og siden fjord. Her var der godt fiskevand i stenalderen og måske i årtusinder derefter. Tidevandet holdt udløbet godt åbent, men førte også meget store mængder erosionsmaterialer (sand) ind i fjorden og opbyggede barrierer og fed (næs og revler) af tungere grus og sten mod Storebælt (billede 3).
I stenalderen lå landskabet omkring Korsør ca. en meter dybere end nu og har siden hævet sig efter isen forsvandt over Skandinavien. Vigen, og sidenhen fjorden, blev derfor mere lavvandet af landhævningen og ikke mindst de store mængder af indskyllet sand fra Storebæltskysten.
For stenalderens mennesker har havstigningen i perioder formentlig været oplevet som en stadig flugt fra det stigende havvand. Den har dog også skabt nye muligheder for fiskeri og jagt, hvor nye sunde, fjorde og vige opstod.
De planlagte småsøer når kun stedvis ned i de dybeste lag, så her bliver de fleste arkæologiske informationer bevaret til evt. undersøgelse i eftertiden.
Billedet herunder viser en søgegrøft gennem havaflejrede lag i Storvejlen før anlæggelse af erstatningsvandhuller. I bunden et lag med sammenskyllede grene og plantemateriale efter havets første oversvømmelse i stenalderen.

26/08/2026

Kom og hør om nogle af de mange spændende ting, som private metaldetektorbrugere har fundet på Vestsjælland. Vi modtager mange tusind detektorfund hvert år, og vi er det museum, der sender flest fund til Danefæ-vurdering på Nationalmuseet. Vi bruger de mange detektorfund aktivt i vores forskning, og i dette foredrag kan du høre museumsinspektør og danefæbehandler Trine Louise Borake fortælle om nogle af de mange spændende fund.
Hun udfolder historien, symbolikken og menneskene bag nogle af de mest interessante genstande, vi har fået ind, og fortæller om de handelsforbindelser, produktionsformer og kontakter, vi kan spore i materialet.
Du kan finde information og købe billet her:
https://vestmuseum.dk/events/aarets-detektorfund-hoer-hvad-der-dukkede-op/?fbclid=IwY2xjawT6z99wZG9mBWV4dG4DYWVtAjEwAGJyaWQRMHNtd3dMTTF2UVVsWnpGN21zcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeUdQnqzS0fYTALGSWuqthh2HaFtJStA8SCCLA5h8zEuJNntSv7sNYAy54peo_aem_Xiwgbu_0_FMP4CB1iR0PRw

Hør om nogle af de mange spændende ting, som private har fundet med en metaldetektor og indleveret til museet.

26/08/2026

Er der fund på din matrikel? Du kan komme og høre arkæologerne fortælle om hvad de fandt i Høm, når der tages det første spadestik.

Ringsted Kommune indbyder til første spadestik på Annexvej i Høm, Ringsted hvor arkæologer fra Museum Vestsjælland fortæller om fundene i området.

06/08/2026

Har du også en lille arkæolog i maven? På lørdag kan du komme helt tæt på og se, hvordan vi arbejder, når vi udgraver en del af en jernaldergrav. Fra en udgravning ved Høm har vi taget et såkaldt præparat med hjem - dvs. en større klump jord nænsomt pakket ind i gips. I jord ligger nemlig nogle flotte smykker fra en rig kvindegrav. Kom og se hvad der gemmer sig i jorden, hvordan vi graver det ud og få en snak med arkæologerne. Lørdag er sidste chance.

Kom og følg med, når arkæologen arbejder med at udgrave en grav fra jernalderen. Kom forbi Ringsted Museum den 4. 6. eller 8. august og se, hvad der gemmer sig i graven.

16/07/2026

Nogle gange får den nære fortid ikke den opmærksomhed, som den fortjener, men dette fund synes vi altså er spændende!

I en brønd fandt vi dette velbevarede træskæfte af egetræ – sandsynligvis fra et landbrugs- eller produktionsværktøj fra 1700- eller 1800-tallet. Selve jernbladet var for længst væk, men en bevaret jernring på enden af skaftet og en lille niche i skaftet afslører, hvor det engang har siddet fast.

Det særlige ved fundet er bevaringen. Skaftet har ligget i brøndens vandmættede opfyldslag, hvor iltfattige forhold har været med til at beskytte træet gennem mere end hundrede år. Som man kan se på det ene billede, stod gravekassen hurtigt under vand, så det var tydeligt, hvorfor brønden netop var placeret her. Sammen med træskæftet fandt vi bl.a. også industriel fajance, som hjælper os med at datere brøndens nedlæggelsestidspunkt til slt 1800-tallet eller start 1900-tallet.

Efterhånden som udgravningen blev dybere, måtte spaden byttes ud med en gravemaskine. Ved næsten 4 meters dybde kunne gravemaskinen dog ikke komme længere ned på forsvarlig vis – og derfor kender vi stadig ikke brøndens egentlige bund og hvad den elles kunne have indeholdt.

08/07/2026

Vi har netop fået øje på endnu et muligt ringknopsværd i vores samling!

Det drejer sig om et lille fragment af en overhjalte fra et sværd af samme type som Vendel 1 (500-600-tallet). Kun et forgyldt endestykke er bevaret, hvorfra der stikker en rest af en bronzenitte op. En sådan overhjalte kan være opbygget af flere plader, der er nittet sammen.

Men efter at have gransket fragmentet igen og igen stod det pludseligt klart: Aftegningerne omkring nitten passer faktisk ikke helt til en nitte. Til gengæld passer de forbløffende godt til størrelsen på de ringknopper, som vi efterhånden har en del af på Vestsjælland.

Måske har der siddet en ringknop på denne hjalte? Det kan vi endnu ikke sige med sikkerhed – men det er en spændende mulighed, som vi skal undersøge nærmere.

Den slags små detaljer kan åbne for nye tolkninger af genstande, vi troede, vi kendte.

Fundet er fra Grisebjerg ved Boeslunde og er et detektorfund. Tak til alle detektorfolk, der bidrager til, at den slags ny viden kan opstå.

02/07/2026

Ting er ikke altid, hvad man tror!
Vi kender alle sammen de trefligede spænder fra vikingetiden ca. 800-900. De er ret almindelige og har holdt tøjet sammen og perlekæderne på plads hos rigtig mange vikingekvinder. På bagsiden kan vi se rester af nålefæste i to af fligene og en lille ring til kæder i den sidste.
Men nogle trefligede fibler er slet ikke fibler. De er derimod sværdophæng fra den frankiske militærudrustning. Her har de fungeret som en del af sværdophænget i en meget standardiseret militærudrustning. Vi kan se dem på en illustration fra The Vivian Bible fra 845.
Når man nørder sig godt ned i materialet, opdager man nogle gange, at tingene ikke altid er, hvad man tror. Vi har således identificeret to nye sværdophæng, der tidligere har været beskrevet som trefligede fibler – fra Ormslev og Thorslunde. Vi har allerede kigget meget på en fra Gudum og tror, den også stammer fra en frankisk krigers udrustning. Alle tre har de nitter frem for nålefæste og en karakteristisk ornamentik, der antyder, at de ikke er produceret her.
Hvordan de er havnet på Vestsjælland, ved vi ikke, og heller ikke hvordan de endte med at danne forlæg for vikingekvindernes populære smykke.
God sommer!