Herrup Museum & Sevel Kalkværks Venner

Herrup Museum & Sevel Kalkværks Venner Fælles facebookprofil for Herrup Museum og Sevel Kalkværk / Sevel Kalkværks Venner Fælles facebook side for Herrup Museum og Sevel Kalkværks Venner

Sevel kalkværks venner - Generalforsamling 2026------------------------------------------------Foreningen Sevel Kalkværk...
12/05/2026

Sevel kalkværks venner - Generalforsamling 2026
------------------------------------------------
Foreningen Sevel Kalkværks Venner afholder ordinær generalforsamling:
Onsdag d. 3. juni, kl. 18.30 i Formidlingshuset, Sevel Kalkværk, Bjergbyvej 8b
BEMÆRK:
Kun betalende medlemmer af Sevel Kalkværks Venner har stemmeret på generalforsamlingen.
Indbetaling (kr. 100,-) kan ske på konto 9634-0000386693 eller Mobile Pay til 66860
Kontingent skal være overført til foreningens konto senest fredag 29. maj. 2026
- Vi takker for jeres bidrag 😊

Dagsorden ifølge vedtægter:
----------------------------
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens / formandens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag ( - til [email protected] senest 8 dage før generalforsamlingen)
6. Valg til bestyrelse:
På valg til bestyrelsen er 3 af 5 bestyrelsesmedlemmer:
- Kaj Jensen (modtager genvalg)
- Jens Nymose (modtager genvalg)
- Søren Andersen (modtager genvalg)
7. Valg af bestyrelsessuppleanter
1. suppleant vælges i ulige år, 2. suppleant i lige år.
Der er pt. kun 1. suppleant.
8. Valg af revisor:
På valg til revisorposten er:
- Børge Mundbjerg
9. Evt.
------------------------------------
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Sevel Kalkværks Venner
Søren Winther Søren Andersen Jens Nymose
Kaj Jensen Otto Bækgaard

LIVESTREAMING - IGEN TIL EFTERÅRET"Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet-------------------------...
03/02/2026

LIVESTREAMING - IGEN TIL EFTERÅRET
"Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
Livestreaming holder fri i foråret.
Men, vender tilbage igen til oktober 😊
------------------------------------
6. oktober: "Med havets kæmpedyr på jagte"
20. oktober: "Kvantecomputeren"
3. november: Kaffe"
17. november: "Tang"
-----------------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
-----------------------------------------------

ÅRETS SIDSTE LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAGaf "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet--------------...
13/11/2025

ÅRETS SIDSTE LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAG
af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
Tirsdag d. 18. november - kl. 19 – 21
Herrup Kulturhus, Skolestuen
Fri entré
Kaffe kr. 10,-
Ingen tilmelding – men begrænset plads (maks. 20 personer)
– Så det er efter først-til-mølle princippet.
--------------------------------------------------------
BEMÆRK: DER AFHOLDES IKKE LIVESTREAMING FORÅR 2026
--------------------------------------------------------

KUNSTIG INTELLIGENS: FRA IT TIL SAMFUND
- ved Kasper Green Larsen og Andreas Roepstorff

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?

I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer der har gjort kunstig intelligens muligt.

I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.

------------------------
Kasper Green Larsen
------------------------
Professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Kasper Green Larsen er uddannet i datalogi ved Aarhus Universitet med en ph.d.-grad i 2013. Siden februar 2022 har han været professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og leder til dagligt sektionen for Algoritmer, Data og Kunstig Intelligens. Derudover er han Senior Scientific Expert (deltid) hos Kvantify siden maj 2022 og var i perioden oktober 2020–oktober 2021 deltidsprofessor ved Københavns Universitet. Han var medlem af Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab fra juni 2017 til juni 2022 .

Hans forskning fokuserer på teoretisk datalogi, især design og analyse af algoritmer, datastrukturer, machine learning og kryptografi. Kasper har været hovedansøger på flere større forskningsbevillinger, herunder et DFF Sapere Aude Research Leader Grant (820.000 EUR, 2019–2025 og et ERC Consolidator Grant (2.000.000 EUR, 2024–2029). Han har bidraget væsentligt til forståelsen af barrierer for algoritmisk effektivitet ved at udvikle nye matematiske værktøjer til at bevise lower bounds.

Kasper har modtaget en række prestigefyldte priser for sine forskningsresultater, herunder Presburger-prisen i 2019, Best Paper Awards ved CRYPTO’18 og COLT’23, samt Best Student Paper Awards ved FOCS’11 (Machtey Award) og STOC’12 (Danny Lewin Award).

Kasper Green Larsen antager en ledende rolle i det internationale forskningsmiljø indenfor hans felt. Han er blandt andet programkomitéformand for konferencen SODA’26 og generalchair for ICALP’25, og han er fra 2024 medlem af redaktionsbestyrelserne for Journal of the ACM og SIAM Journal on Computing. Han deltager løbende i bedømmelsesudvalg og programkomitéer for førende konferencer i teoretisk datalogi.

Kasper brænder desuden for formidling. Ud over en række offentlige foredrag har han medvirket i udviklingen af et efter-skoletids matematik- og datalogi-program for 5.–6. klasses folkeskoleelever i samarbejde med Videnskabsklubben. Han var desuden arrangør af Aarhus Summer School on Learning Theory i 2024 og PhD School on Intersections of Algorithms and Machine Learning Theory i 2025.

Kasper Green Larsen afholdt foredraget ‘Datalogien i din lomme’ i efterårssemestret 2022 sammen med Kaj Grønbæk. I efterårssemestret 2025 er han aktuel med foredraget 'Kunstig intelligens: fra IT til samfund' sammen med Andreas Roepstorff.

-----------------------------------
Andreas Roepstorff
-----------------------------------
Professor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Andreas Roepstorff afholder i efterårssemestret 2025 foredraget 'Kunstig intelligens: fra IT til samfund' sammen med datalog Kasper Green Larsen.

-----------------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
-----------------------------------------------

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAGaf "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet---------------------------...
08/11/2025

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAG
af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
Tirsdag d. 28. oktober - kl. 19 – 21
Herrup Kulturhus, Skolestuen
Fri entré
Kaffe kr. 10,-
Ingen tilmelding – men begrænset plads (maks. 20 personer)
– Så det er efter først-til-mølle princippet.
------------------------------------

KAN VI FINDE LIV UDENFOR JORDEN?
- ved Liv Hornekær og Kai Finster

Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten – byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?

”Er vi alene i universet?" er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv udenfor Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?

Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.

Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk der findes i de interstellare støv- og molekyle-skyer hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via fx meteoritter.

Forsøg som begyndte i 1950’ernes kemi-laboratorier har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene – i det vi kalder "ursuppen". På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?

I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter udenfor vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have livsbetingelser, der ligner dem på Jorden. Desuden rummer de isdækkede måner Europa og Enceladus, der kredser om henholdsvis Jupiter og Saturn, skjulte oceaner hvor liv måske kan trives.

Hør mere om alt dette, når astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster dykker ned i det store spørgsmål om liv i universet.

------------------------
Liv Hornekær
------------------------
Professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Liv Hornekær er professor i materialefysik ved Århus Universitet. Hun benytter eksperimentelle overfladefysik teknikker til at forske i hvordan livets molekylære byggesten – aminosyrer, nukleobaser, sukker og fedtsyrer – kan dannes i rummet i de områder hvor nye stjerner og planetsystemer opstår.

Hun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Interstellar Katalyse, der har som mål at undersøge reaktioner på overfladen af nanostøvkorn ved de ekstremt lave temperaturer og tryk som man finder i det interstellar rum – rummet mellem stjernerne. Fokus ligger på at udforske dannelsen af livets molekylære byggesten i de interstellare støv- og molekyletåger, som er fødested for nye stjerner og planetsystemer.

Liv Hornekær afholder i efterårssemestret 2025 foredraget 'Kan vi finde liv udenfor Jorden?' sammen med Kai Finster.

-----------------------------------
Kai Finster
-----------------------------------
Professor i mikrobiologi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Kai Finster er kandidat i biologi fra Aarhus Universitet. Han har en PhD-grad i mikrobiel økologi. Siden 1999 har han været ansat som lektor ved sektion for mikrobiologi, og i 2014 blev han ansat samme sted som Professor i Astrobiologi. Han har især beskæftiget sig med muligheden for at finde liv på Mars. I 2018 udkom Kai Finsters og Niels Iver Winstrup Nielsens hæfte ’Astrobiologi’ i serien ’Natur og Museum’, udgivet af Naturhistorisk Museum i Aarhus. Kai er desuden forfatter til bogen ’Bakterier' i serien Tænkepauser som udkom i 2024.

Kai afholder i efterårssemestret 2025 foredraget 'Kan vi finde liv udenfor Jorden?' sammen med Liv Hornekær.

-----------------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
-----------------------------------------------

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAGaf "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet---------------------------...
26/10/2025

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAG
af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
Tirsdag d. 28. oktober - kl. 19 – 21
Herrup Kulturhus, Skolestuen
Fri entré
Kaffe kr. 10,-
Ingen tilmelding – men begrænset plads (maks. 20 personer)
– Så det er efter først-til-mølle princippet.
------------------------------------

DNA OG FOSSILER UDVIDER VORES STAMTRÆ
- ved Mikkel Heide Schierup og Felix Riede

I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.

Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

------------------------
Felix Riede
------------------------
Professor i arkæologi, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Felix Riede er uddannet arkæolog. Han arbejder i krydsfeltet mellem arkæologi, genetik og økologi – både som professor og leder for CLIOARCH, et stort forskningsprojekt støttet af Det Europæiske Forskningsråd forankret ved Institut for Kultur og Samfund, og som medlem af Grundforskningscentret ECONOVO ved In stitut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Felix forsker i fortidens kulturændringer og hovedårsagerne bag dem – innovation, migration og klimaændringer. Med mange forsknings- og formidlingsartikler i ryggen fik han i 2022 EliteForsk-prisen for sit innovativt tværfagligt virke. I 2023 publicerede han den populærvidenskabelige bog ‘Klima og katastrofer i Danmarks Oldtid’, som kobler fortiden til nutiden i vores forståelse af klimaændringernes aftryk på samfundet.

Felix Riede afholdt foredraget ’Vulkaner og samfund gennem tiderne’ i efterårssemestret 2018 sammen med Christian Tegner. I efterårssemestret 2025 er han aktuel med foredraget 'DNA og fossiler udvider vores stamtræ' sammen med Mikkel Heide Schierup.

-----------------------------------
Mikkel Heide Schierup
-----------------------------------
Professor i bioinformatik ved Center for Bioinformatik, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Mikkel Heide Schierup har afholdt foredraget ‘Hvorfor mennesket erobrede kloden’ i efterårssemestret 2017 sammen med Trine Bilde. I efterårssemestret 2025 er han aktuel med foredraget 'DNA og fossiler udvider vores stamtræ' sammen med arkæolog Felix Riede.
-----------------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
-----------------------------------------------

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAGaf "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet---------------------------...
19/10/2025

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAG
af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
Tirsdag d. 21. oktober - kl. 19 – 21
Herrup Kulturhus, Skolestuen
Fri entré
Kaffe kr. 10,-
Ingen tilmelding – men begrænset plads (maks. 20 personer)
– Så det er efter først-til-mølle princippet.
------------------------------------
FORÆDLINGEN AF MENNESKET – FØR OG NU
- ved zoofysiolog Tobias Wang

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.
I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

PS!
Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2019.

------------------------
Tobias Wang
------------------------
Tobias Wang er professor i zoofysiologi på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet. Han er uddannet som biolog fra Aarhus Universitet i 1991, og fik sin ph.d. i 1993. Tobias arbejdede derefter på forskellige universiteter i USA og Canada, Brasilien og England, hvor han studerede hjerte- og lungefunktion hos forskellige dyr. Han kom tilbage til Aarhus Universitet på et Rømer-stipendium fra det danske forskningsråd i år 2000 og blev udnævnt til professor i 2005. Tobias blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 2023 og er nu medlem af præsidiet. Han har et meget stort internationalt netværk, og rejser derfor ofte til Brasilien, Vietnam, Sydafrika, Saudi-Arabien, USA og andre steder for at studere forskellige dyr.

Tobias samarbejder tæt med læger og dyrlæger, og promoverer ideen om at vi bør lade os inspirere af dyrenes mangfoldige og spændende fysiologiske mekanismer når vi søger efter dyremodeller til at studere menneskets sygdomme. Han har publiceret næsten 400 videnskabelige artikler, og blev for nyligt ansat som chefredaktør på det prestigefyldte tidsskrift Acta Physiologica. Tobias har desuden forfattet knap 100 populærvidenskabelige artikler samt flere bøger på dansk om forskellige biologiske emner, han holder mange forskellige foredrag i Folkeuniversitetet og andre fora, og fik forskningsformidlingsprisen fra Aarhus Universitet i 2013.

Tobias Wang afholdt foredraget ‘Inspiration fra naturen’ i efterårssemestret 2017 sammen med Henrik Birkedal. Tobias har også afholdt foredraget ‘Forædling af mennesket – før og nu’ i efterårssemstret 2019 og foredraget ‘Ekstrem fordøjelse’ forårssemstret 2022. I efterårssemestret 2025 er han tilbage igen med en opdateret udgave af foredraget 'Forædlingen af mennesket - før og nu'.

-----------------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
-----------------------------------------------

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAGaf "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet---------------------------...
04/10/2025

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAG
af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
Tirsdag d. 7. oktober - kl. 19 – 21
Herrup Kulturhus, Skolestuen
Fri entré
Kaffe kr. 10,-
Ingen tilmelding – men begrænset plads (maks. 20 personer)
– Så det er efter først-til-mølle princippet.
------------------------------------
Havets kollaps og vejen tilbage
ved havmiljøforsker Stiig Markager

Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.

Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen.

Årsagen til dette sammenbrud er at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under.

Engang, for 50 år siden, var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger som var problemet. I dag er det landbrugets udledninger af kvælstof som er årsagen. Vi er det mest opdyrkede land i verden – i høj grad for at kunne brødføde vores mange millioner husdyr. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler hvis de ikke er lagt i rør.

I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for først gang i 6.000 år lægger op til at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb og er i vores historie et vendepunkt som trækker tråde tilbage til skabelsen af Grundloven og til den folkeoplysning der blev grundlagt i 1800-tallet af bl.a. N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher.

I foredraget vil du høre om havets tilstand i 2025, udviklingen over mere end 100 år, hvordan næringsstoffer virker på naturen og hvordan mænd som Grundtvig og Blicher har formet vores liv og landskab.
-----------------------------------
Stiig Markager
-----------------------------------
Stiig Markager er professor i marin økologi og biogeokemi på Aarhus Universitet. Han kommer fra København og blev uddannet som biolog fra Københavns Universitet i 1987. Han har boet og forsket i Oslo, Aarhus, Canada og New Zealand og blev Lic. Scient. i 1992 fra Aarhus Universitet.

Hans forskning har helt fra specialet handlet om algers vækst og fotosyntese. Når planter vokser i vand, er lys og vandets klarhed en afgørende faktor, så målinger og matematiske modeller for lysets nedtræning i vand har været et centralt forskningsemne. Stiig Markager har forsket i alger og lys i verdens nordligste sø, Lake Hazen, i tropisk Thailand og jorden rund med den 3. danske Galathea ekspedition. I 1997 blev Stiig Markager ansat på Danmarks Miljøundersøgelser, og de negative miljøeffekter af næringsstoffer blev hurtigt et vigtigt emne for hans forskning.

I 1998 udviklede han de først modeller for danske fjordes respons på næringsstoffer - eutrofiering, og den forskning er i dag grundlaget for Danmarks forvaltning af havet i forhold til næringsstoffer. Over årene er formidling af miljøforhold blevet stadige vigtigere og han var i 2024 den 7. mest anvendt fagperson af danske medier.
-----------------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
-----------------------------------------------

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAGaf "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet---------------------------...
20/09/2025

LIVESTREAMING - NU PÅ TIRSDAG
af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
Tirsdag d. 23. september - kl. 19 – 21
Herrup Kulturhus, Skolestuen
Fri entré
Kaffe kr. 10,-
Ingen tilmelding – men begrænset plads (maks. 20 personer)
– Så det er efter først-til-mølle princippet.
------------------------------------

STYRK DIT TARMMIKROBIOM OG HOLD DIG RASK
- ved DNA-forsker Oluf Borbye Pedersen

Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.

I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.

Bliv klogere på hvordan dét foregår, og om hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.

--------------------
Oluf Borbye Pedersen
--------------------
- er dr.med., professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning ved Københavns Universitet og forskningsoverlæge ved Herlev-Gentofte Universitetshospital. Han og hans forskerhold er internationale pionerer indenfor DNA-analyser og bioinformatik, hvor de kaster lys over en del af mennesket, som indtil for ganske få år siden var mørklagt. Nemlig sammensætningen og funktionen af milliarder af bakterier, virus og svampe i menneskets tarm, der under ét kaldes mikrobiomet. Det fungerer som et organ med vidtrækkende betydning for vores helbred, inklusive vores modstandskraft, fordøjelse, stofskifte og hjerneaktivitet.

Oluf Borbye Pedersen har offentliggjort flere end 1.000 videnskabelige artikler og afhandlinger, der hvert år citeres mere 10.000 gange af andre forskere. Derudover har han sammen med andre skrevet populærvidenskabelige bøger: ’Professorens grønne energigrød’ (2024); ’Magtfulde mikrober’ (2019) og ’Tarme i topform’ (2016).

Du kan også læse om hans forskning i artiklen ’Giv den hele tarmen’ fra ’Ud & Se’. Han har også medvirket i flere podcasts. Hør ham i podcasten ’Ode til tarmen’ ved Danmarks Radio og ’Kan professorens grønne grød redde din psyke?’ i podcasten Brinkmanns briks.

Oluf Borbye Pedersen afholdt foredraget ‘Magtfulde mikrober der gavner dig’ i forårssemestret 2021. I efterårssemestret 2025 afholder han foredraget 'Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask'.
-----------------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
-----------------------------------------------

LIVESTREAMING - EFTERÅR 2025af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet----------------------------...
14/09/2025

LIVESTREAMING - EFTERÅR 2025
af "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Aarhus Universitet
------------------------------------
PROGRAM EFTERÅR 2025:
https://ofn.au.dk/sted
----------------------
Tirsdage kl. 19 – 21
Herrup Kulturhus, Skolestuen
Fri entré
Kaffe kr. 10,-
Ingen tilmelding – men begrænset plads (maks. 20 personer)
– Så det er efter først-til-mølle princippet.
------------------------------------
Tirsdag d. 23. september
- om vores mikrobiom i tarmene og bl.a. hvordan vores kost påvirker det.
-------------------
Tirsdag d. 7. oktober
- om det danske havmiljø.
-------------------
Tirsdag d. 21. oktober
- om evolution, racehygiejne gennem historien og de etiske dilemmaer der er forbundet med nogle af de genetiske teknologier der findes i dag.
(Foredraget er en opdateret udgave af foredraget 'Forædling af mennesket – før og nu' fra efteråret 2019).
-------------------
Tirsdag d. 28. oktober
- om det vi ved om det forhistoriske menneske ud fra DNA-analyser og arkæologi.
-------------------
Tirsdag d. 11. november
- om betingelserne for liv i rummet.
-------------------
Tirsdag d. 18. november
- om kunstig intelligens.
NB: Vær opmærksom på at der denne dag er 'Kommunal- og regionsrådsvalg 2025'
------------------------------------
Vi ses til Livestreaming i Herrup Kulturhus
Herrup Kulturhus

Adresse

Herrup
7830

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Herrup Museum & Sevel Kalkværks Venner sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Herrup Museum & Sevel Kalkværks Venner:

Del