Museum Midtjylland

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Museum Midtjylland Museum Midtjylland består af fire unikke kulturhistoriske museer i Herning og Ikast-Brande. Udstillingerne er indrettet i den gamle Herning Klædefabrik.

Museum Midtjylland har udstillinger fra oldtiden og op til nyere tid. På Frilandsmuseet Herning fortælles historien om den midt- og vestjyske hedekultur, det viser, hvordan folk på egnen arbejdede og levede i 1800-tallet. På Tekstilmuseet kan du opleve tekstil- og beklædningsindustriens historie. Historier, maskiner og skiftende særudstillinger fortæller om det tekstile Midtjylland fra strikkende hedebønder til eldrevne strikmaskiner. Herningsholm Museum viser udstillingen om hedens store digter, Steen Steensen Blicher med manuskripter, illustrationer, ejendele og indbo. Hedemalere som Janus la Cour, Milton Jensen og Hans Smidth er repræsenteret på museet, som også rummer Herningsholms egen historie. Klosterlund Museum har udstillinger om Klosterlundbopladsen udgravet i 1936 og de seneste års udgravninger ved Bølling Sø. Museet viser endvidere udstillinger om tørveindustrien i Bølling Sø-området. Ved museets aktivitetsplads er der en meget fin naturlegeplads. Vester Palsgaard skovmuseum viser udstillinger med genstande fra Nørre Snede-egnen opstillet i livagtige stuemiljøer. Museet viser desuden en stor samling af skovbrugsredskaber, der bl.a. har været benyttet i Palsgaard Skovdistrikt.

Hvordan opstod Herning og andre byer på heden?🚂 For bare 150-200 år siden så Vestjylland helt anderledes ud. Der var få ...
13/10/2026

Hvordan opstod Herning og andre byer på heden?🚂

For bare 150-200 år siden så Vestjylland helt anderledes ud.

Der var få byer, og bønderne handlede primært på landet eller rejste langt til købstæder som Holstebro, Lemvig og Ringkøbing.

Men med hedeopdyrkning, plantager, nye landeveje og ikke mindst jernbanen blev landskabet og livet på heden forandret.

Nye byer som Herning, Struer, Skjern, Ulfborg, Vemb og Vinderup voksede frem og blev samlingspunkter for handel, håndværk og hverdagsliv.

Jernbanen bandt området sammen og blev en vigtig drivkraft bag den udvikling, der formede Vestjylland, som vi kender det i dag.

🎤 Tirsdag den 20. oktober kan du høre historiker Christian Ringskou fortælle historien om de vestjyske byers opståen og jernbanens afgørende betydning for udviklingen. Glæd dig til et spændende foredrag om en tid, hvor heden blev forvandlet, og nye byer skød op.

☕ Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.

👉 Køb billet her: https://shop.museummidtjylland.dk/arrangementer/hedens-byer/

Foredraget er arrangeret af Historisk Forening for Herning Kommune i samarbejde med Museum Midtjylland og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning.

📷 Herning Station, 1905-1915, Lokalhistorisk Arkiv Herning

Kartoffelferie på Frilandsmuseet Herning 🍂🥔Tag familien med til en hyggelig dag på Frilandsmuseet Herning torsdag den 15...
12/10/2026

Kartoffelferie på Frilandsmuseet Herning 🍂🥔

Tag familien med til en hyggelig dag på Frilandsmuseet Herning torsdag den 15. oktober, og oplev hvordan efterårsferien så ud i gamle dage.

Før i tiden blev efterårsferien kaldt kartoffelferien, fordi børnene havde fri fra skole for at hjælpe med at grave kartofler op på gårdene.

Så hårdt bliver det heldigvis ikke hos os, men I kan stadig få jord under neglene, når kartoffelhøsten skal i hus i museets kålhave🌱

Indendørs kan børn og voksne lave deres eget unikke kartoffeltryk på stof, prøve gamle lege og besøge snittebænkene.

Der er masser af hyggelige aktiviteter for hele familien.

Gratis adgang for hele familien!

Vi glæder os til at se jer! 🍁😊

Vi glæder os til åbne det Arkæologiske Værksted🏺Har du nogensinde drømt om at være arkæolog for en dag? I efterårsferien...
10/10/2026

Vi glæder os til åbne det Arkæologiske Værksted🏺

Har du nogensinde drømt om at være arkæolog for en dag?

I efterårsferien kan du komme helt tæt på fortiden i vores arkæologiske værksted sammen med arkæolog Lea Victoria Clausager Toft.

Her kan du:
💧 Vaske og undersøge keramik fra rigtige arkæologiske udgravninger
🧐 Si jord og gå på jagt efter knogler og andre spændende spor fra fortiden
⛏️ Prøve en lille udgravning
🔍 Gå på opdagelse med metaldetektor

Lea fortæller om fundene, arkæologernes arbejde og de spændende historier, der gemmer sig under jorden.

Aktiviteterne varierer fra dag til dag, så der er altid noget nyt at opleve.

Når du besøger værkstedet, kan du også udforske vores oldtidsudstillinger.

Åbningstider i det arkæologiske værksted i uge 42:
🏺Mandag-torsdag & lørdag-søndag: kl. 11.00-15.30
❌Fredag: lukket

Efterårsferie på Klosterlund Museum 🎃 Leder I efter en hyggelig efterårsferieaktivitet for hele familien? Så kig forbi K...
08/10/2026

Efterårsferie på Klosterlund Museum 🎃

Leder I efter en hyggelig efterårsferieaktivitet for hele familien? Så kig forbi Klosterlund Museum ved Bølling Sø!

Mandag og tirsdag i efterårsferien, har vi masser af oplevelser for både børn og voksne:

🍎Pres frisk æblemost på museets gamle æblepresse
🎃Snit uhyggelige roelygter
👻Lav gyselige skrumpehoveder af æbler
⚒️ Prøv kræfter med smedning
🪵Oplev motorsavskunst i træ med Peter fra ArTart.dk
🏺Besøg det Arkæologiske Værksted

Derudover kan I udforske museets udstillinger om søens historier, oldtiden og tørvens spændende historie samt se pop-up-udstillingen om den 2.000 år gamle jernalderlandsby ved Hedegård.

Vi glæder os til at se jer til nogle hyggelige efterårsdage fyldt med historie, håndværk og Halloween-stemning! 🍂✨

🎟️ Køb billet online og få 10 % rabat på voksenbilletten.

Efterårsferie på Tekstilmuseet🦇Kom forbi det kreative værksted på museet i uge 42 og slip fantasien løs sammen med børne...
06/10/2026

Efterårsferie på Tekstilmuseet🦇

Kom forbi det kreative værksted på museet i uge 42 og slip fantasien løs sammen med børnene:

🧶 Lav sjove eller lidt uhyggelige pompon-dyr af garn
👻 Skab spøgelser og monstre af filt
🎨 Få inspiration og hjælp af museets formidlere undervejs
🏆 Oplev sportsudstillingen 'We Are the Champions'
🤸 Leg i Børnefabrikken

Værkstedet er åbent mandag, tirsdag og onsdag i uge 42 kl. 11-15.

Kom, når det passer jer, og sæt gerne et par timer af til de kreative aktiviteter.
Værkstedet er gratis efter betalt entré (børn har gratis adgang).

Vi glæder os til hyggelige efterårsferie-dage med jer!

🎟️ Hvis du køber voksenbilletten online sparer du 10 %: https://shop.museummidtjylland.dk/arrangementer/efteraarsferie-paa-tekstilmuseet/

Årets sidste guidede tur ved Bølling Sø 🍂Så er det sidste mulighed inden vinteren kommer, for at komme med på guidet tur...
05/10/2026

Årets sidste guidede tur ved Bølling Sø 🍂

Så er det sidste mulighed inden vinteren kommer, for at komme med på guidet tur rundt om Bølling Sø, en af Hærvejens nyeste perler.

Onsdag d. 14. oktober går vi hele vejen rundt om søen og hører den fascinerende historie om området.

Vi dykker ned i fortællingen om den oprindelige sø, der blev dannet for mere end 10.000 år siden, om dræningen for cirka 150 år siden og om den store genskabelse af søen for godt 20 år siden.

Undervejs oplever vi den smukke natur med et rigt dyre- og planteliv, og vi holder pauser med fortællinger om de steder, vi passerer. Vi besøger blandt andet nogle af Danmarks ældst kendte stenalderbopladser og hører historien om fundene af Tollundmanden og Ellingpigen samt tørveindustrien, der har præget området.

👣 Guide: Annie Pedersen, opvokset i Klode Mølle og frivillig ved Klosterlund Museum. Annie har stor viden om områdets natur, fugleliv, planter og lokale historie.

📍 Startsted: Klosterlund Museum, 7442 Engesvang
🕑 14. oktober, kl. 14.00-18.00
🥾 Distance: Ca. 12 km i let kuperet terræn
⏳ Varighed: Ca. 4 timer

Turen er særligt oplagt for natur- og historieinteresserede. Bemærk, at ruten ikke er velegnet for gangbesværede.

Det koster 40 kr. at gå med og med billetten får du også entré til Klosterlund Museum👇
https://shop.museummidtjylland.dk/arrangementer/rundt-om-boelling-soe-fra-klosterlund-museum/

Æbler søges 🍎🍏Har du æbler til overs som du gerne vil donere til Klosterlundlauget på Klosterlund Museum?Vi skal lave æb...
01/10/2026

Æbler søges 🍎🍏

Har du æbler til overs som du gerne vil donere til Klosterlundlauget på Klosterlund Museum?

Vi skal lave æblemost på den gamle æblepresse i efterårsferien, men vi mangler lige lidt flere æbler.

Alle sorter modtages med kyshånd!

Send en mail til Brit på [email protected] eller ring på 51557227.

Bustur til Silkeborg Museum og de jyske bjerge! 🚌Søndag den 4. oktober inviterer Museumsforeningen for Museum Midtjyllan...
28/09/2026

Bustur til Silkeborg Museum og de jyske bjerge! 🚌

Søndag den 4. oktober inviterer Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning på en oplevelsesrig dagstur med fokus på både oldtidshistorie og dansk natur.

Vi kører fra Herning til Silkeborg Museum, hvor vi besøger den spektakulære udstilling Mosefolket.

Her kan du opleve verdens største samling af moselig, heriblandt den verdensberømte Tollundmand og Ellingpigen. Udstillingen fortæller de fascinerende historier om mennesker, ritualer og liv i oldtiden samt de særlige forhold, der har bevaret moseligene gennem årtusinder.

Derefter går turen til de jyske bjerge, hvor vi besøger Ejer Bavnehøj og Danmarks højeste naturlige punkt, Møllehøj. Vi slutter besøget i Yding Skov ved Danmarks næsthøjeste naturlige punkt, Yding Skovhøj. Undervejs serveres kaffe og kage ☕

Alle er velkomne!

📅 Søndag den 4. oktober 🚌 Afgang fra Herning kl. 12

Se mere her og køb billet: https://shop.museummidtjylland.dk/arrangementer/udflugt-til-silkeborg-museum-og-de-jyske-bjerge/

📷 Tollund-manden, Silkeborg Museum
📷 Ejer Bavnehøj, Viggo Rasmussen

X-tase 💥 Kan du huske det?De farverige trusser i små plastikæsker, skabt til at kunne tages med på farten. Da X-tase kom...
24/09/2026

X-tase 💥 Kan du huske det?

De farverige trusser i små plastikæsker, skabt til at kunne tages med på farten.

Da X-tase kom på markedet i 1981, var det noget helt nyt. Farver, enkle linjer og tætsiddende bomuld med stretch.

Farvel til blonder og mormortrusser 👋

Bag serien stod Dranella - og designeren Søs Drasbæk brugte måneder på at udvikle den helt rigtige pasform.

De første modeller var tangatrusser og almindelige trusser i 92 % bomuld og 8 % lycra.

Og idéen var enkel: En ny farve hver sæson 🟢🟣🟠

Men X-tase var meget mere end trusser. Der var toppe, BH’er, balletstrømper, bodysuits og sokker. Og selvfølgelig Swimwear og Trimwear, sidstnævnte til tidens aktive ideal med sport og gymnastik for en trimmet krop.

Det hele blev produceret på Dranellas fabrik i Fjerritslev i Nordjylland. Og succesen blev så stor, at fabrikken havde svært ved at følge med efterspørgslen. I 1991 gik hele 65 % af produktionen til eksport.

Havde du X-tase i skuffen?

👇Kig forbi Tekstilmuseet og oplev udstillingen 'Dranella - et dansk modeventyr' eller kom med til foredraget om Dranella d. 4. november!

https://shop.museummidtjylland.dk/arrangementer/foredrag-dranella-et-dansk-modeeventyr/

📷Første billede: Fra den aktuelle Dranella udstilling på Tekstilmuseet
📷De næste to billeder: Fra reklame for X-tase i 1991, Ukendt fotograf, Arkiv, Museum Midtjylland
📷Sidste billede: Fra reklame for X-tase i 1983, Ukendt fotograf, Arkiv, Museum Midtjylland

Adresse

Vestergade 20
Herning
7400

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Museum Midtjylland offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Museum Midtjylland:

Genveje

Del