Melstedgård - et levende gårdmuseum

Ring Rutevejledning Website

Melstedgård - et levende gårdmuseum Gårdmuseet rummer den historiske, bornholmske gård Melstedgård, det moderne Madkulturhus og Skafferiet - en hyggelig café med lokalt producerede varer.

Vær med til at fodre dyr, deltag i madworkshops og nyd gårdens mange oplevelser med hele familien. Gaarden er Danmarks første regionale madkulturhus. Placeret på Bornholm i forbindelse med Melstedgård Frilands- og landbrugsmuseum rummer huset aktiviteter og oplevelser til glæde for bornholmere og deres gæster, og udgør et kulinarisk mødested for fødevareerhvervet regionalt som nationalt. Besøg Gaarden med hele familien - se hvordan en gård så ud i 1600-tallet, hvor stuerne var kun var forbeholdt gæster og man lavede sennep med en kanonkugle. Gå en tur i haven, hvor der nogle dage laves mad over bål, sig hej til geder, gæs, grise og køer, og kig op til møllen, der kører udvalgte dage. Gaarden har sæsonåbent i fra maj til og med efterårsferien og afholder derudover masser af kurser og workshops hele året rundt. På Gaarden ønsker vi at skabe en bæredygtig erhvervsudvikling i samspillet mellem borgere, turisme- og fødevareerhverv. Vores arbejde er derfor hele tiden i udvikling, og Gaarden indtager rollen som demonstrationscenter for Bornholmske madkulturprodukter og oplevelser ved at tilbyde ekspertise og åbne faciliteter hvor kokke, fødevareproducenter, turisterhverv og museet selv kan mødes.

🥔🕯️ ROELYGTER I EFTERÅRSFERIEN 🕯️🥔Alle dage kan I lave roelygter på gårdspladsen og i dag knokles der godt igennem bland...
13/10/2026

🥔🕯️ ROELYGTER I EFTERÅRSFERIEN 🕯️🥔

Alle dage kan I lave roelygter på gårdspladsen og i dag knokles der godt igennem blandt vores gæster 💪🏼

En forældre fik lavet en særligt uhyggelig én af slagsen, se sidste billede 👹

🧈 Kærn dit eget smør i efterårsferien.Fredag den 16. oktober kan du prøve kræfter med en hyggelig og sanselig aktivitet ...
10/10/2026

🧈 Kærn dit eget smør i efterårsferien.

Fredag den 16. oktober kan du prøve kræfter med en hyggelig og sanselig aktivitet på Melstedgård: Vi kærner smør!

Vi har to smørkærner klar, og med vejledning undervejs får du lov til selv at være med i processen — fra fløde til færdigt smør. Du får en time til at kærne, lære og smage på arbejdet, og selvfølgelig får du dit eget smør med hjem.

📅 Fredag d. 16. oktober
🕚 Kl. 11.00–15.00
💰 55 kr. pr. gang
🎟️ Booking sker ved ankomst, når du betaler entré
👥 Der er plads til i alt 6 hold

Kom forbi Melstedgård i efterårsferien og mærk, hvordan madlavning også kan være håndarbejde, tålmodighed og en lille smule magi.




🌾 Runk din egen sennep på Melstedgård.Torsdag den 15. oktober kan du prøve en smagfuld efterårsferieaktivitet på Melsted...
09/10/2026

🌾 Runk din egen sennep på Melstedgård.

Torsdag den 15. oktober kan du prøve en smagfuld efterårsferieaktivitet på Melstedgård: Vi runker Bornholmsk sennep.

På Bornholm siger man at “runke” sennep — og hos os sker det med en kanonkugle i et keramikfad. Med vejledning undervejs får du selv lov til at bruge håndkraft, tålmodighed og gode råvarer til at lave din egen sennep.

Det tager cirka en time, og du får i alt ca. 7–8 dl sennep fordelt i 2 fine glas med hjem.

📅 Torsdag d. 15. oktober
🕚 Kl. 11.00–15.00
💰 85 kr. for 2 glas
🎟️ Booking sker ved entré
⏳ Aktiviteten tager ca. 1 time




🐑 Fra får til farvet garn.Torsdag den 15. oktober og fredag den 16. oktober kl. 10-13 kan du være med til en åben uldwor...
07/10/2026

🐑 Fra får til farvet garn.

Torsdag den 15. oktober og fredag den 16. oktober kl. 10-13 kan du være med til en åben uldworkshop på Melstedgård.

Her kan du komme helt tæt på ulden og prøve flere af de processer, der forvandler rå uld til garn og tekstiler. Vi skal karte uld, spinde, filte og farve garn — så du får mulighed for at følge arbejdet næsten hele vejen fra får til farvet garn.

Workshoppen er åben for alle vores gæster, der har lyst til at prøve, mærke, spørge og være med. Den er for både børn, voksne, nysgerrige hænder og alle, der interesserer sig for uld, håndværk og gamle teknikker.

📅 Torsdag den 15. oktober
📅 Fredag den 16. oktober
⏰ Kl. 10-13
📍 Melstedgård
Ingen tilmelding — du deltager bare som en del af dit besøg.

Kom forbi og oplev, hvordan uld bliver til noget, man kan bruge, forme og farve.




Vi tæller ned til efterårsferien 🍂 Der er stadig åbent for tilmelding til vores workshops, så skynd jer at sikre en plad...
06/10/2026

Vi tæller ned til efterårsferien 🍂

Der er stadig åbent for tilmelding til vores workshops, så skynd jer at sikre en plads.

Læs mere om hele programmet i linket i kommentarfeltet.

Ses vi?

🧶 STRIKKEWORKSHOP på Melstedgård.Vi slutter årets sidste åbningsdag af med noget helt særligt i år – og med garn mellem ...
05/10/2026

🧶 STRIKKEWORKSHOP på Melstedgård.

Vi slutter årets sidste åbningsdag af med noget helt særligt i år – og med garn mellem fingrene! 🍂

Lørdag den 17. oktober kl. 10–13 inviterer vi til strikkeworkshop på gården.

Har du lyst til at lære at strikke? Så er det her et godt sted at begynde. Workshoppen er for nybegyndere – unge som ældre – og du bliver guidet gennem de grundlæggende teknikker: at slå masker op, strikke ret, tage masker ind og ud og lukke af.

Du får udleveret strikkepinde nr. 4 og et lille nøgle Hammershus-garn, som du kan øve teknikkerne med.

Og så får du opskriften på Gårdboens lille tørklæde 🧶
Når du er klar, kan du gå i gang med tørklædet på workshoppen med hjælp fra Birte. Hvor langt du når, er ikke det vigtigste – du får opskriften med hjem, så du kan strikke videre i dit eget tempo.

Til tørklædet kan du enten medbringe dit eget garn eller købe Hammershus-garn på Melstedgård.

🍂 Lørdag den 17. oktober kl. 10–13
🧶 Pris: 50 kr. + entré
👥 Kun 6 pladser
🪡 Strikkepinde og garn til øvelser er inkluderet

Og husk: Det er samtidig Melstedgårds sidste åbningsdag i år. Så kom og vær med, når vi runder sæsonen af med håndarbejde og efterårshygge på gården. 🤎




🌿 Prøv pileflet i efterårsferien.Onsdag den 14. oktober kl. 13-16 inviterer vi til en hyggelig workshop på Melstedgård, ...
04/10/2026

🌿 Prøv pileflet i efterårsferien.

Onsdag den 14. oktober kl. 13-16 inviterer vi til en hyggelig workshop på Melstedgård, hvor du kan arbejde med pil og lære enkle fletteteknikker.

På workshoppen kan du prøve at lave små, brugbare ting til hjem og have: et kræmmerhus, en krans til fuglekugler og et blomsterstativ som kan sættes ned over blomster, så de får støtte og ikke vælter eller knækker.

Det er ikke sikkert, at man når alle tre ting — men der er mulighed for at prøve kræfter med flere teknikker undervejs.

Workshoppen er for nybegyndere, og der er kun 6 pladser.

📅 Onsdag den 14. oktober
⏰ Kl. 13-16
💰 50 kr. pr. deltager + almindelig entré
🌿 Prisen er inkl. pil
📩 Tilmelding på forhånd: [email protected]
Betaling for workshoppen sker ved indgangen.

Kom og flet med — og tag efterårsstemningen med hjem i hænderne.




🧵 Prøv kræfter med nål, tråd og små sting på Melstedgård. Tirsdag d. 13. oktober inviterer vi til broderiworkshop for be...
03/10/2026

🧵 Prøv kræfter med nål, tråd og små sting på Melstedgård.

Tirsdag d. 13. oktober inviterer vi til broderiworkshop for begyndere. Her lærer du simple sting og får mulighed for at lave dit eget lille motiv — et lille værk, som du selvfølgelig får med hjem.

Workshoppen er i børnehøjde og passer godt til børn, der er store nok til at arbejde med nål og tråd. Man er også meget velkommen til at tage en voksen med, som kan hjælpe undervejs.

Er du voksen og helt ny til broderi? Så er workshoppen også for dig.

Der er to hold:
🕙 Kl. 10.00–11.30
🕧 Kl. 12.30–14.00

Pris: 50 kr. pr. person
Pladser: 6 personer pr. hold
Booking: Send en mail til [email protected] for at reservere din plads.

Kom og vær med til en hyggelig stund med tråd, farver og fordybelse på gården.




02/10/2026

🍂 Efterårsferie med hænderne i historien.

Onsdag den 14. oktober kl. 10-13 kan du prøve at kniple på Melstedgård.

Knipling er et gammelt håndarbejde, hvor tråde krydses og ved hjælp af små kniplepinde, indtil et fint mønster vokser frem. På workshoppen lærer du teknikken fra bunden — og knipler din egen lille gårdbo, en figur der minder om en nisse.

Workshoppen er for nybegyndere og egner sig også til børn, der allerede er glade for håndarbejde. En voksen kan være med, hvis der er brug for det.

Der er kun 6 pladser.

📅 Onsdag den 14. oktober
⏰ Kl. 10-13
💰 50 kr. pr. deltager + entré
📩 Tilmelding: [email protected]




Vi glæder os til at byde jer velkommen til efterårsferien på Melstedgård, hvor vi tilbyder en række spændende workshops ...
01/10/2026

Vi glæder os til at byde jer velkommen til efterårsferien på Melstedgård, hvor vi tilbyder en række spændende workshops og aktiviteter for hele familien🍂🍂

Læs mere om programmet på billederne i opslaget.

På gensyn!

Adresse

Melstedvej 25
Gudhjem
3760

Åbningstider

Mandag 10:00 - 16:00
Tirsdag 10:00 - 16:00
Onsdag 10:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 16:00
Lørdag 10:00 - 16:00

Telefon

+4521485598

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Melstedgård - et levende gårdmuseum offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori