06/06/2026
Når man ser på nedenstående billede, skulle man ikke tro, at Johannes V. Jensen og søsteren Thit Jensen, endte med at bryde deres relation.
Tidligt i livet udviklede de to et tæt forbundene søskendeforhold. De blev hinandens hengivne og fortrolige, men i takt med at de begge fik succes, udviklede der sig en intens konkurrence og litterær jalousi mellem dem.
De var begge formet af det værdistærke barndomshjem med dets diskussionsaftener og udtalte såvel som uudtalte forventninger. Blandt meget andet mente Thit, at dyrlægefamiliens børn fra deres mor havde arvet “en grænseløs trang til at stræbe opefter” og fra deres far “en letflydende pen”, som hun skriver i sin dagbog den 7. november 1896.
Begge søskende nærede en dybfølt angst for at forsvinde i mængden og en tilsvarende stærk vilje til at skabe sig et navn, at drive det til noget. Med de givne evner og impulser lå løsningen ligefor.
Så tidligt som den 4. januar 1893 skriver Thit i sin dagbog: ”Johannes har betroet mig, at han vil være forfatter. Det vil jeg også – hvis jeg kan.”
Fra barnsben var de begge interesserede i kunst og åndelighed, men med tiden blev Johannes V. Jensen darwinist, mens Thit blev mere interesseret i det spirituelle.
Og det var første skridt på vejen mod bruddet.
Fra flere af Thits dagbøger kan det læses, hvordan hun op igennem 1890’erne begyndte at holde mindre og mindre af sin bror. Hun følte, at han, som forfatter i København, betragtede hende som den meget jyske og meget moralske lillesøster.
Det endelige brud kom omkring år 1900, da hun gerne ville have hans hjælp til at komme i gang med sit forfatterskab, og han afslog at hjælpe hende. Ifølge Thits skrifter fra hendes dagbøger, havde Jensen i højere grad travlt med at positionere andre personligheder som Agnes Henningsen og Edith Nebelong, hvilket sårede hende meget.
Og i sommeren 1901 gik det for alvor galt, da der under et fælles ophold i Farsø opstod en konfrontation, hvor Johannes’ opførsel over for sin søster blev ført til dom.
For både Thit og Johannes fornemmer man, at de følte sig særligt svigtet af den anden, fordi de var dem, de havde været for hinanden i de tidlige ungdomsår.
I MYTEMAGEREN af Martin Kristiansen kan du blive meget klogere på Johannes V. Jensen, en dansk litteraturs største forfatter i det 20. århundrede.
Pressen skriver blandt andet om bogen:
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
"Mesterligt portræt af manden, der blev berømt for især én roman."
– Jyllands-Posten
❤️❤️❤️❤️❤️
"Vidende og velskrevet biografi"
– Politiken
"En type bog, der simpelthen ikke findes nok af i Danmark"
– Weekendavisen
📸 Johannes og Thit i 1893. Han med stålfast blik og verdenserobrende attitude inklusive spadserestok, hun med lillesøsterens grænseløst beundrede blik endnu intakt.
