09/10/2026
🍂 EFTERÅRSFERIE PÅ ESRUM KLOSTER & MØLLEGÅRD – ALT DET PRAKTISKE!
Skal I besøge os i efterårsferien? Vi har samlet alt det, der er godt at vide, inden I tager familien med på gådejagt! 👇
📅 HVORNÅR?
10.–18. oktober (uge 42)
Alle dage kl. 10–16.
🔎 HVAD SKAL VI OPLEVE?
I gådespillet Møllerdatterens Hemmelighed skal hele familien følge sporene i Annas gamle dagbog, løse gåder og afsløre hendes hemmelige opfindelse!
🎟️ HVAD KOSTER DET?
Voksne: 110 kr.
Børn fra 5 år: 75 kr.
Børn under 5 år: Gratis.
Billetten inkluderer gådespillet, alle efterårsferiens familieaktiviteter og adgang til udstillingen på klosteret.
🎫 SKAL VI KØBE BILLET PÅ FORHÅND?
Nej! I køber blot billetter i butikken på Møllegården, når I ankommer.
👧 HVEM KAN VÆRE MED?
Gådespillet anbefales til børn fra 6 år, men mindre søskende kan sagtens være med. Børn skal følges med en voksen, da gåderne er skabt til at blive løst sammen.
⏳ HVOR LANG TID TAGER DET?
Gådespillet tager minimum én time. Vi anbefaler derfor, at I begynder senest kl. 15. Sæt gerne ekstra tid af til de øvrige aktiviteter.
🍎 HVAD KAN VI ELLERS OPLEVE?
I kan blandt andet bygge små møllehjul, bage æbler over bål, valse havregryn, besøge udstillingen og lege på naturlegepladsen.
☕ KAN VI FÅ NOGET AT SPISE?
Ja! Møllecaféen holder åbent alle dage kl. 10–16 med mulighed for frokost, kaffe og noget sødt.
Køkkenet har åbent for frokost 11-15
🚗 HVOR KAN VI PARKERE?
Der er gratis parkering med indkørsel fra Frederiksværksvej. I kan også benytte de offentlige parkeringspladser i Esrum by. Bemærk, at parkering i Klostergade ikke er tilladt.
♿ KAN VI HAVE BARNEVOGN ELLER KØRESTOL MED?
Ja, men vær opmærksom på, at belægningen udendørs nogle steder kan være vanskelig at færdes på med hjul. Der er handicapelevator i Esrum Vandmølle.
🌦️ HVAD MED VEJRET?
Gådespillet foregår både inde og ude, så husk praktisk tøj og fodtøj efter vejret.
📍 HVOR FINDER I OS?
Esrum Kloster & Møllegård
Klostergade 11–12, 3230 Græsted.
Vi glæder os til en efterårsferie fuld af mysterier, hyggelige oplevelser og tid sammen på tværs af generationer 💚