Det Grønne Museum

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Det Grønne Museum Et besøg på Det Grønne Museum er en heldagsoplevelse for hele familien. Her er historier og viden

10/10/2026

Tag sigte på efterårsferien 🏹

Museumsinspektør Rune Clausen har fundet buen frem – og fra i dag kan du selv prøve efterårsferiens jagtaktiviteter på Det Grønne Museum.

Dekorér din egen pil, prøv den af på buebanen, smag på vildt og gå på opdagelse i jagtens historie. Aktivitetspakken med pil og bueskydning koster 30 kr. ud over almindelig entré.

Hver dag kl. 11.30 kan du desuden komme med på en gratis introduktion til udstillingen Under Solen.

Efterårsferien er i gang 10.–18. oktober – se med, når Rune fortæller, hvad du kan opleve.

Kan du ramme målet fra jagttårnet? 🏹I efterårsferien står jagten i centrum på Det Grønne Museum.Med vores aktivitetspakk...
30/09/2026

Kan du ramme målet fra jagttårnet? 🏹

I efterårsferien står jagten i centrum på Det Grønne Museum.
Med vores aktivitetspakke kan børn og voksne dekorere deres egen pil, tage den med på skydebanen og prøve at skyde med bue fra jagttårnet i STORT. Pilen får I selvfølgelig med hjem bagefter.

I kan også smage på vildt, løse opgaver i vores jagtivitetshæfte og gå på opdagelse i fortællingerne om jagt, skov, landbrug og mad rundt på museet.
Og historien findes ikke kun i montrerne. Mød museets frivillige, kig forbi køkkenhaven og besøg de gamle danske husdyrracer på markerne og i staldene.

📅 10.–18. oktober
🏹 Aktivitetspakke med pil og bueskydning: 30 kr.
🎟 Gratis entré for børn og unge under 18 år

Tag børnene eller børnebørnene med – og se, hvem der har det skarpeste sigte.
Læs mere om efterårsferien på vores hjemmeside.
https://detgroennemuseum.dk/tag-sigte-paa-efteraarsferien/

🍎 Kan du smage forskel på de gamle æblesorter?På søndag smager vi os gennem æblernes historie i Madens Hus.Museumsinspek...
16/09/2026

🍎 Kan du smage forskel på de gamle æblesorter?

På søndag smager vi os gennem æblernes historie i Madens Hus.

Museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortæller om æbledyrkning gennem tiden og præsenterer nogle af de gamle og sjældne sorter, der vokser i museets haver.

Imens går kok Kim Thygesen fra Den Gamle Stald i køkkenet og tilbereder smagsprøver, og arkæologistuderende Alberte Zhonnesen byder på saft og kompot.

Undervejs kan du smage på forskellige æblesorter og teste, hvor godt du egentlig kender dem. For et æble er ikke bare et æble – hver sort har sin egen smag og sin egen historie.

Søndag den 20. september kl. 13–15
📍 Madens Hus på Det Grønne Museum

Workshoppen er gratis, når entréen er betalt, og tilmelding er ikke nødvendig.

🚜 Hvem pløjer den skarpeste fure?På lørdag rykker de historiske traktorer ud på marken ved Det Grønne Museum, når Motor ...
15/09/2026

🚜 Hvem pløjer den skarpeste fure?

På lørdag rykker de historiske traktorer ud på marken ved Det Grønne Museum, når Motor og Traktorklubben Jylland (MTKJ) afholder klubmesterskab i pløjning.
Kom forbi og oplev de gamle maskiner i arbejde, mens deltagerne dyster i præcision, teknik og lige furer.

Pløjning kl. 10.30–14.40
Pause kl. 11.00–12.00

👉 Det er gratis at se pløjestævnet. Besøg på Det Grønne Museum og Gammel Estrup – inklusive udeområderne – kræver almindelig entré.

Hvad smagte din egn af? 🍽️Sammen med Den Gamle Stald inviterer vi igen til en helt særlig aften, hvor din egen historie ...
15/09/2026

Hvad smagte din egn af? 🍽️

Sammen med Den Gamle Stald inviterer vi igen til en helt særlig aften, hvor din egen historie bliver en del af menuen.

Med udgangspunkt i gæsternes fødeegn går vores museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl på jagt i de lokale madtraditioner og finder retter og fortællinger frem fra forskellige egne af Danmark.

Resultatet bliver en middag, hvor madhistorie, lokale traditioner og moderne fortolkninger mødes omkring bordet.

Måske kommer der også en ret fra netop din hjemegn på menuen?

Læs mere og tilmeld dig i opslaget herunder 👇

Vi gør det IGEN 🤩
Bliv klogere på din egen historie – vi lover, det bliver underholdende.

Den Gamle Stald og Det Grønne Museum har endnu engang sammensat en helt igennem usædvanlig historisk middag.

Fortællingerne og serveringerne skal nemlig handle om dig og din historie.

Vi beder ved tilmeldingen om oplysninger om navn/postnummer på den egn, hvor du er født.
Museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl vil herefter undersøge og udvælge måltidsretter, som er særlige for de egne, hvor aftenens gæster er fra.

Kokkene Kim Thygesen og Morten Jensen vil forsøge at tilberede retterne, så de fremstår autentiske og alligevel moderne.

Undervejs vil Bettina fortælle historier om egnene og ikke mindst de udvalgte serveringer.

Tidspunkt: Fredag den 25. september, kl. 18.00
Sted: Den Gamle Stald, Randersvej 4, 8963 Auning
Pris: 550,-

Over 1.000 gæster til Levende Lørdag!Jagtridning, æbleskiver over åben ild, smagsprøver, håndværk og alle vores 13 frivi...
09/09/2026

Over 1.000 gæster til Levende Lørdag!

Jagtridning, æbleskiver over åben ild, smagsprøver, håndværk og alle vores 13 frivillige laug i fuld aktivitet. Der var masser af liv på Det Grønne Museum, da vi lørdag inviterede til Levende Lørdag og ELRO-dag.

Tak til alle jer, der kom og var med til at gøre det til en rigtig god dag!

En særlig tak til vores mange frivillige, som fyldte museet med levende kulturhistorie – og til ELRO Fonden, hvis støtte sikrede gratis adgang til både Det Grønne Museum og Gammel Estrup.

🍴 Mad kan meget mere end at mætte.Lige nu er der godt gang i vores historiske køkkener, hvor unge fra Norddjurs prøver k...
08/09/2026

🍴 Mad kan meget mere end at mætte.

Lige nu er der godt gang i vores historiske køkkener, hvor unge fra Norddjurs prøver kræfter med madlavning, lokale råvarer og værtskab – og samtidig får et indblik i de mange muligheder, der findes inden for mad og fødevarer.

Det sker som en del af projektet Mad, Mod & Muligheder, som vi er en del af sammen med Norddjurs Kommune, lokale samarbejdspartnere og Umut Sakarya.

Her mødes råvarer, håndværk, fællesskab og nye erfaringer – og snart er de unge klar til at dele smagen af det hele 👇

Hvordan smager Norddjurs? Det får omkring 20 unge fra FGU, STU og Ungeindsatsen i Norddjurs Kommune mulighed for at udforske gennem projektet Mad, Mod & Muligheder, der sætter fokus på lokale råvarer, fællesskab og nye perspektiver på fremtiden.

02/09/2026

🐎 Kom helt tæt på jagtridningen!

Lørdag den 5. september er der gratis adgang til Det Grønne Museum og Gammel Estrup – takket være støtte fra ELRO Fonden.

Oplev jagtridning, mød alle vores frivillige laug og gå på opdagelse i dagens mange aktiviteter med blandt andet æbler, smagsprøver, håndværk og levende kulturhistorie.

Hos vores nabomuseum Gammel Estrup er der også aktiviteter hele dagen – blandt andet ridderbanen for børnene.

Se med, når den ansvarlige for jagtridningen, Tessa Pultz, fortæller, hvad du kan glæde dig til!

01/09/2026

Der er gratis adgang til Det Grønne Museum for alle mellem 18 og 27 år fra d. 7. – 13. september i anledning af den nationale K7 uge.
Læs mere om K7 week, og hvordan du får gratis adgang.
https://www.k7k7.dk/

27/08/2026

Gratis adgang lørdag den 5. september!
Kom til ELRO-dag og Levende Lørdag, hvor alle vores frivillige laug er i aktion på Det Grønne Museum.

Der er gratis adgang til både Det Grønne Museum og Gammel Estrup – takket være støtte fra ELRO Fonden.

Se med – og se lidt af, hvad du kan opleve på dagen.

Adresse

Randersvej 4
Auning
8963

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Det Grønne Museum offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Det Grønne Museum:

Del