Museum ERNST

Ring Rutevejledning Website Kontakt museet

Museum ERNST Museum ERNST er en del af Museum Vestfyn.

Vi formidler historien om sølvvarefabrikant Frederik Ernst (1892-1976) https://museumernst.dk/ Tak for din interesse for vores side, som vi ønsker skal være et godt sted for alle: https://museumvestfyn.dk/kodeks/

I efterårsferien kan du male din egen Flora Danica tallerken i mini ERNST. Lad dig inspirere af de mange smukke stel i F...
11/10/2026

I efterårsferien kan du male din egen Flora Danica tallerken i mini ERNST. Lad dig inspirere af de mange smukke stel i Frederik Ernsts forunderlige univers og mal din helt egen tallerken, som du kan tage med hjem.
Du kan male på porcelæn alle dage i perioden 12.-16. oktober kl. 10.00-16.00 og det er ganske gratis 🌸

Hvordan skriver man om kærlighed, når man er nødt til at veje sine ord?Frederik Ernst var sølvvarefabrikant i Assens – o...
21/09/2026

Hvordan skriver man om kærlighed, når man er nødt til at veje sine ord?

Frederik Ernst var sølvvarefabrikant i Assens – og homoseksuel i en tid, hvor meget måtte leves mellem linjerne. Hans private brevsamling giver et sjældent indblik i venskaber, kærlighed og fællesskaber mellem mænd i årtierne omkring 2. verdenskrig.

To tirsdage i efteråret åbner vi brevsamlingen i Café ERNST til samtalesalonen »Deres hengivne ven«.

Museumsinspektør og ph.d. Tea Dahl Christensen tager udvalgte breve med, og sammen taler vi om ordene, de skjulte koder og de liv, vi får indblik i. Hvad fortæller brevene om deres tid – og hvad vækker de i os i dag?

Du behøver ikke kende historien på forhånd. Kom med din nysgerrighed, og tag gerne strikketøjet eller andet håndarbejde med. Undervejs kan du købe kaffe og kage i caféen.

Tirsdag 20. oktober kl. 19.00–20.30:
Del 1 – Intime stemmer og fællesskaber.

Tirsdag 17. november kl. 19.00–20.30:
Del 2 – Bøsselingo og skjulte koder.

Kom til begge aftener, eller vælg den, der vækker din nysgerrighed bedst
Billetter koster 50 kr. du finder link i kommentarfeltet.

Som opvarmning til filmen, ALLE GUDS FARVER (i Tobaksgaarden - Kulturhuset i Assens), vil Tea Dahl Christensen fra Museu...
07/09/2026

Som opvarmning til filmen, ALLE GUDS FARVER (i Tobaksgaarden - Kulturhuset i Assens), vil Tea Dahl Christensen fra Museum ERNST give en lille talk, hvor hun giver et helt lokalt indblik i, hvordan museet arbejder med q***r provinshistorie, og hvor hun fortæller lidt om, hvorfor det arbejde har vist sig vigtigt netop nu.

Tea Dahl Christensen, museumsinspektør og ph.d., står bag den anmelderroste bog; Q***r i provinsen, der udkom i januar, og arbejder til daglig med formidling og forskning i dansk q***r provinshistorie ved Museum ERNST i Assens.

Om filmen:
ALLE GUDS FARVER tager os med ind i maskinrummet hos den progressive præst Viggo og kirketjeneren Bo - bedre kendt i farverig drag som Ramona Macho. Vi følger deres arbejde i Enghave Kirke, hvor enhver favnes med hjertevarme og ro, uanset baggrund og livssituation, men også deres kamp for en kirke, der er åben for alle. Kirken møder dagligt modstand fra konservative stemmer og er både et fristed og en slagmark. Gennem musik, ritualer og hverdagsliv udfolder der sig stærke, personlige historier om tro og identitet og retten til at høre til.

Link til billetsalg: https://tobaksgaarden.dk/movies/alle-guds-farver/

✨ Træd ind i et hjem, hvor skønheden gik amok ✨Mød Frederik Ernst: sølvmand, samler, æresborger – og homoseksuel i 1900-...
04/09/2026

✨ Træd ind i et hjem, hvor skønheden gik amok ✨
Mød Frederik Ernst: sølvmand, samler, æresborger – og homoseksuel i 1900-tallets danske provins. Hans liv var alt andet end ordinært, og det kan ses!
På Museum ERNST træder du direkte ind i Frederik Ernsts lejlighed - fyldt til randen med kunst, porcelæn og eventyrlige skatte fra hele verden. Det er intimt, overdådigt og helt igennem usædvanligt.
Slut besøget af i Frederik Ernsts Have – et lille italiensk-inspireret åndehul midt i Assens 🌿
Perfekt til en pause, en snak og et øjebliks ro.
🎟️ Oplev Museum ERNST gratis med K7: gratis kultur til unge under 27 i hele uge 37.

Hovedtrappen der fører til lejligheden, hvor Frederik Ernst boede, og som han brugte sit liv og sin formue på at fylde m...
17/08/2026

Hovedtrappen der fører til lejligheden, hvor Frederik Ernst boede, og som han brugte sit liv og sin formue på at fylde med kunst og porcelæn.

Frederik Ernst er citeret for at have sagt:
»Er det smukt, må jeg eje det!«
Og han kunne ikke få nok!

Oplev den autentiske fabrikantlejlighed, støvsuget for modernisme, men overlæsset med kunst og porcelæn i verdensklasse.

Her finder du vægpaneler med flot træskærerarbejde, lofter modelleret med loftet på Rosenborg Slot som forbillede, marmorerede gulve, en miniatureriddersal og meget mere. Det hele er stuvet sammen i en lejlighed i Assens, men med en aura af en borg, et slot eller et herresæde.

Besøget er en helt unik oplevelse, fordi storheden opleves lige dér, hvor den blev skabt!

Besøg lejligheden, og oplev den med egne øjne.

Der er åbent alle dage kl. 10–16.

Du finder lejligheden lige her:

Museum ERNST
Østergade 57A
5610 Assens

05/08/2026

Et lille blik ind i den autentiske fabrikantlejlighed, støvsuget for modernisme, men overlæsset med kunst og porcelæn i verdensklasse.

"Det er et hjem som bare stråler af pragt! Pragt! Pragt! Med udråbstegn efter hver form for pragt! Det bliver givetvis i...
17/07/2026

"Det er et hjem som bare stråler af pragt! Pragt! Pragt! Med udråbstegn efter hver form for pragt! Det bliver givetvis ikke sidste gang jeg kommer på besøg på Museum ERNST her i Assens"
- det udtrykker Adrian Lloyd Hughes, efter sit besøg på Museum ERNST i dag.

Italienske Toner og Teater 🎭Frederik Ernsts italienske have fyldes med folkemusik fra netop Italien. Musikken stammer fr...
09/07/2026

Italienske Toner og Teater 🎭
Frederik Ernsts italienske have fyldes med folkemusik fra netop Italien. Musikken stammer fra Sicilien, Napoli & Toscana og udfoldes på harmonika, kontrabas og sang.

Duo Rosinante gæster Frederik Ernsts Have lørdag d. 18. juli kl. 15.00-15.45.

(lørdag d. 11 juli er desværre aflyst)

Oplevelsen er GRATIS og for alle aldre,
�Frederik Ernsts Have – Museum ERNST, Østergade 57, Assens

Bliv forundret, betaget, bevæget og forbløffet i Frederik Ernsts unikke univers, hvor en helt særlig kulturoplevelse ven...
02/07/2026

Bliv forundret, betaget, bevæget og forbløffet i Frederik Ernsts unikke univers, hvor en helt særlig kulturoplevelse venter dig.
Skal oplevelsen være helt særlig? Så køb billet til en rundvisning og kom helt tæt på samlingen og manden bag

Vi har sat begge skilte ud på fortovet, rullet den røde løber ud, slået døren op og placeret en allestedsnærværende kust...
30/06/2026

Vi har sat begge skilte ud på fortovet, rullet den røde løber ud, slået døren op og placeret en allestedsnærværende kustode i døråbningen.
Alt sammen for at fortælle dig, at vi har åbent!
Det har vi i øvrigt alle ugens dage fra kl. 10–16.

Adresse

Østergade 57
Assens
5610

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Museum ERNST offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Museum ERNST:

Genveje

Del