Trehøje Museum og Kulturhus

Ring Rutevejledning Kontakt museet

Trehøje Museum og Kulturhus Spændende samling genstande fra lokalområdet. Kulturhuset byder på mange aktiviteter og arrangementer og vi har en aktiv gruppe der væver hver onsdag formiddag.

Desuden udlejes vores lokale til foreninger mv. for 300 kr. pr. aften eller dag.

For jer som drikker kaffe, så er dette foredrag en guldgrube af viden.Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplant...
14/10/2026

For jer som drikker kaffe, så er dette foredrag en guldgrube af viden.

Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.
Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.
I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Engang var der rigtige postbude, her på billedet har de godt nok biler at køre i, men sådan var det ikke, da de startede...
04/10/2026

Engang var der rigtige postbude, her på billedet har de godt nok biler at køre i, men sådan var det ikke, da de startede - så var det bare op på post cyklen og afsted også selv om det var koldt, regnede, sneede og blæste. Dengang var postbude et omvandrende posthus, der tog sig af betalinger af regninger og girokort mv.
Posten havde også et forholdsvis tæt forhold til de mennesker han besøgte på turen - en kop kaffe og en lille snak var der for det meste tid til. Jeg har ladet mig fortælle at Kristen Post, som han jo også blev kaldt, var så tæt på nogle på ruten at han selv satte kaffe over til både ham selv og folkene på gården.
Skulle folk ikke være hjemme, når posten kom, så lagde man da bare pengene på bordet til betaling af girokort mv. Der var næsten aldrig låst på landet, så tilliden var stor dengang.
Det hændte også, at der var så meget sne, at posten kun havde sine gåben at ty til.
Kristen Iversen står faktisk foran sit første hjem, her boede han og Else på 1. sal de første 8 år efter de blev gift.

I vinteren 2006 var der nogle friske landmænd der var med i bestyrelsen på Trehøje Museum og som brugte en del af deres ...
28/09/2026

I vinteren 2006 var der nogle friske landmænd der var med i bestyrelsen på Trehøje Museum og som brugte en del af deres tid på at friske Museet op. Det var blandt andet den stue og køkken som stadigvæk kan ses på Museet, som i dag hedder Trehøje Museum & Kulturhus.
På billedet ses de tre fra venstre, Henning Mikkelsen, Vagn Mohrsen og Mourits Troldtoft.

Glæd jer til efterårets foredrag 🤗
23/07/2026

Glæd jer til efterårets foredrag 🤗

Fik du set denne film fra Væverstuen på Trehøje Museum & Kulturhus?Vævestuen er en populær aktivitet, hvor en syv otte v...
01/07/2026

Fik du set denne film fra Væverstuen på Trehøje Museum & Kulturhus?
Vævestuen er en populær aktivitet, hvor en syv otte vævere mødes hver onsdag formiddag og hygger sig med vævning og her i uge 27 er der væve kursus.

Enjoy the videos and music you love, upload original content, and share it all with friends, family, and the world on YouTube.

Museet og andre interesserede var på en spændende udflugt til Sønder Bork Marsk.Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing Fjordmu...
30/05/2026

Museet og andre interesserede var på en spændende udflugt til Sønder Bork Marsk.

Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing Fjordmuseerne, fortalte udgravningen og om jernalder bopladsen Grønbjerg hvor der havde boet omkring 40-50 menesker, som levede af jordbrug og husdyr, samt fiskeri. Man havde desuden smelteovne til forskellige metaller.

I løbet af de 700 år, Grønbjerg var beboet, kæmpede jernalderfolket en brav kamp for at undslippe tidevandet. De påførte enorme mængder muld for at hæve landsbyen. De første bebyggelsesspor ligger under flere meters påført muld, og her viser klovspor og plovfurer, at husdyrene har bevæget sig rundt, og jorden har været dyrket. I tiden efter den første bebyggelse, fyldte jernalderbønderne næsten en meter jord på for at hæve terrænet, før der kan ses endnu en bosættelsesfase.
På trods af indsatsen har pladsen alligevel sænket sig under havoverfladen, og tidevandet er skyllet ind over bebyggelsen. Det fik dog ikke fortidens folk til at forlade stedet, for opbygningen fortsætter, og det samme gør bebyggelsen, mens Grønbjerg igen steg af havet.
Grønbjerg blev forladt i løbet af 200-tallet e.Kr. og blev af uvisse årsager først bebygget igen omkring 1.800 år senere. Udgravningerne på Grønbjerg fortsætter i 2026. Undersøgelserne på Grønbjerg er en bygherrefinansieret undersøgelse, der har kvalificeret til tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Finansloven 2024-2027.

13/05/2026
🦆. FUGLETUR TIL VESTSTADIL FJORD MED TREHØJE MUSEUM OG KULTURHUS 🦆 🦢🦤Tag med Trehøje Museum og Kulturhus på fugletur ons...
03/05/2026

🦆. FUGLETUR TIL VESTSTADIL FJORD MED TREHØJE MUSEUM OG KULTURHUS 🦆 🦢🦤

Tag med Trehøje Museum og Kulturhus på fugletur onsdag den 13. maj.
Vi mødes ved Museet kl. 18.00 og kører i egne biler til Veststadil fjord, hvor vi besøger den gamle jagthytte og ser og hører om de vilde fugle som lever på og omkring fjorden. Tag evt. en kikkert og en kande kaffe med.
PS. Har du ikke køre mulighed, så kommer du bare med i en af bilerne.

Faldskærmskjolernes historie fortalt af Stine Bitsch-Larsen (1918-2019) datter af sognepræst i Vinding-Vind i årene 1927...
25/04/2026

Faldskærmskjolernes historie fortalt af Stine Bitsch-Larsen (1918-2019) datter af sognepræst i Vinding-Vind i årene 1927-1953 Kristian Larsen og hustru Anne, f. Bitsch.

I 1944 blev der mange steder i landet kastet våben ned med faldskærm, fløjet hertil fra England. Der var mange spekulationer om afslutningen af krigen – ville der mon blive krigshandlinger på dansk jord?
Modstanden mod tyskernes besættelse af landet var vokset, og der dannedes små modstandsgrupper, som i nattens mørke med primitive midler tog mod våbensendingerne, bedst på steder, der lå langt fra byer og beboelser.
Ved Holstebro var der netop særligt egnede områder med store hedestrækninger, og her dannedes derfor en modtagergruppe, Vinding-gruppen, som min bror og min mand begge var en del af.
Det var et farligt arbejde, og en nat gik det galt: Tyskerne dukkede op, og fire af de unge mænd blev fanget og sat i fængsel, senere sendt til Frøslevlejren. De undgik at blive henrettet takket være særlige omstændigheder, bl.a. krigens nære afslutning og Frøslev-kommandantens indgriben.
Rundt omkring på hederne lå der i 1945 en del nedgravede faldskærme, som nu blev fordelt mellem modstandsgruppens mellemmer – en halv skærm til hver.
Ingen havde før kendt til stoffet nylon. Det var gennemsigtigt, og faldskærmene var syet sammen af større og mindre stykker, så selv om der var mangel på næsten alt, så krævede anvendelsen fantasi.
Min svigerinde og jeg blev snart enige om, at stoffet skulle bruges til en kjole – en rosa og en lyseblå - i forbindelse med min brors og svigerindes bryllup i 1946.
Stoffet blev farvet hos Sadolin og syet hos de bedste kjoleskræddere, der kunne opdrives.
Begge kjoler blev en stor succes ved familiebegivenheder og andre fester, og deres oprindelige formål blev aldrig glemt.

De to faldskærmskjoler båret i 1946 (stillbilleder fra filmoptagelse og derfor en anelse sløret).

Stine Bitsch-Larsens rosafarvede faldskærmskjole blev i foråret 2026 skænket til Vind Lokalarkiv og overdraget til Trehøje Museum i Ørnhøj, i hvis samling den nu indgår.

Adresse

Søndermarksvej 2
Ørnhøj
6973

Åbningstider

14:00 - 16:00

Telefon

+4520661186

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Trehøje Museum og Kulturhus offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Trehøje Museum og Kulturhus:

Genveje

Del

Kategori