Viggo Johansen - udstilling og foredrag

Viggo Johansen - udstilling og foredrag Viggo Johansen-udstillingen laver pop-up udstillinger og foredrag med skagensmaleren Viggo Johansen.

Vi kan i Viggo Johansen Museum og Forening se tilbage på et år med markante bevægelser – både for museet og for kendskab...
22/12/2025

Vi kan i Viggo Johansen Museum og Forening se tilbage på et år med markante bevægelser – både for museet og for kendskabet til Viggo Johansen selv.

Kort før årsskiftet blev et par af museets værker pakket forsigtigt ned og kørt til Den Hirschsprungske Samling, hvor de indgik i den store udstilling “Hos mig – skagensmaleren Viggo Johansen”, som åbnede i februar. Her blev Viggo Johansens hovedværker samlet for første gang i mange år. At se dem side om side gav et sjældent overblik over både spændvidde og tyngde i hans arbejde. Faktisk den største samling siden 1936 ! – og nok den mest markante samling, med de største og mest berømte billeder nogensinde !

Udstillingen vandrede videre til Ribe, og museets formand og oldebarn, Michael Mezger, blev inviteret til at holde åbningstalen ved ferniseringen på Ribe Kunstmuseum. Senere på sommeren vendte han tilbage til Ribe – denne gang sammen med et andet oldebarn, Lone Schrøder – til et arrangement i Ribe Kunstforening, med foredrag, oplæsning af private breve og med et lille og bredt udvalg af museets værker.

Kort efter udkom museets længe ventede biografi “Frem i lyset – om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen”. Bogen blev mødt med ros og fandt vej til de vigtigste museer lige nu, Skagens Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum og ikke mindst en lang række biblioteker. Der skal lige være en speciel tak til butikken på Skagens Museum, for deres store indsats for at sælge bogen.

Året nærmede sig sin afslutning med endnu en lokal forankring. I slutningen af november holdt Anja Louise Rasmussen foredrag med udgangspunkt i hendes biografi for Hornbæk Lokalarkiv i
Hornbæk Sognehus, ledsaget af en mindre udstilling. Og i december samlede vi trådene med et udvalg af museets værker i Dronningmølle Huset, hvor frivillige sørgede for gløgg og kager, mens historien blev foldet ud i ord og billeder. Her holdt Anja Louise Rasmussen igen foredrag, og Lone Schrøder læste breve højt – blandt andet et, hvor Michael Ancher med lune og overtalelse lokker Viggo Johansen til Skagen.

Vi takker alle følgere, gæster og frivillige for nogle skønne timer og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Husk, billeder skal ses i virkeligheden !
– Udstillingen "Hos mig" kan stadig nås i Skagen ! Her står billederne rigtig skarpt. Også stemningen er her forrygende med baggrundsmusik dedikeret til Viggo fra Anders Malta, på trompet og orgel. Samme orgel som Viggo spillede på i Skagen kirke. Vi brugte musikken til arrangementet i Dronningmølle, hvor det gav en forrygende stemning. Tak til Skagens Museum og Anders Malta.

Note: Vi har vedlagt et par billeder – følg gerne, der vil komme flere billeder løbende. Nu med tekster !

Om “Frem i lyset – om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen”: “Det er en fremragende bog, som Anja Louise Rasmussen...
11/12/2025

Om “Frem i lyset – om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen”:

“Det er en fremragende bog, som Anja Louise Rasmussen har bedrevet. Det er ikke bare en god og dramatisk fortælling, men også en virkelig velresearchet bog. Sjældent har jeg læst en biografi med så stor videns-funderet passion.”
- Jens Tang Kristensen, ph.d. i kunsthistorie, forfatter og museumsinspektør

“En spændende bog, der bunder i en grundig research. Den giver på mange måder en helt ny og fin vinkel på Viggo Johansens liv og virke, hvor man kommer helt ind i personernes liv og stemning.”
- Ida Lehrmann Madsen, kunsthistoriker og forfatter

“Velformidlet biografi, der formår at kombinere kunsthistorisk indsigt med et levende portræt af personen bag penslen. Bogen skiller sig ud ved sin brug af hidtil upubliceret materiale, som giver nyt perspektiv på Johansens liv, både privat og professionelt.”
- Uddrag af lektørudtalelse fra DBC DIGITAL (bibliotekernes egen vurdering)

Kom tæt på en skagensmaler gennem et par hundrede breve, en række dagbogsnotater, artikler og andet kildemateriale i bogen - ofte hidtil upubliceret materiale. Køb bogen i boghandlen online eller fysisk. Vejledende pris: 199 kr.

Læs mere på:
https://www.viggojohansenmuseum.dk/bog/

Viggo Johansen kan i 1920 se tilbage på en succesfuld karriere som professor ved Kunstakademiet og i tre år direktør sam...
11/12/2025

Viggo Johansen kan i 1920 se tilbage på en succesfuld karriere som professor ved Kunstakademiet og i tre år direktør samme sted og før det mange spændende år som den første lærer på Kvindeskolen under Kunstakademiet, efterspurgt at kvinderne selv. Han kan også se tilbage på både hjemlig og international hæder med udstillinger på Salonen i Paris, Thorvaldsens medalje og Kommandørkorset af Dannebro.

Men på de indre linjer er der dog krise. Den ene søn er kronisk sindslidende og bor på dette store sindssygehospital Sct. Hans i Roskilde. Den anden er efter nogle år som biolog og opdagelsesrejsende, blandt andet i Canada, vendt hjem og bor hos ham og Martha og er kendt for at være en sær snegl. Martha har problemer med nerverne efter i mange år at have stået som en solid kulisse og holdt Viggo til ilden samtidig med opdragelsen af seks børn.

Læs både den menneskelige historie og se Viggos kunstneriske udvikling i biografien “Frem i lyset - om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen”. Vejledende pris 199,-

Læs mere på https://www.viggojohansenmuseum.dk/bog/

02/12/2025

“Glade Jul” skabte Viggo Johansen på baggrund af en tragedie i hans familie, da han var barn. Lillebroren Olav, der elskede det tændte juletræ, døde som 1-årig og juletræstraditionen blev derpå afskaffet. Om det var derfor, Viggo Johansen var i stand til at genskabe øjeblikket så intenst som voksen, vides ikke, men vist er det, at hans gengivelse af den danske jul ikke siden er genskabt på samme niveau. “Glade Jul”, der ejes af Den Hirschsprungske Samling, befinder sig i øjeblikket på Skagens Kunstmuseer, men mange andre værker kan opleves 7. december i Dronningmølle Huset ved Dronningmølle station sammen med fortællingen om hans liv og kunst. Se mere på viggojohansenmuseum.dk. (Videoen nedenfor er AI-genereret.)

Viggo Johansen malede Danmarks mest ikoniske julebillede og var en af skagensmalerne, men også meget mere end det. Han b...
21/11/2025

Viggo Johansen malede Danmarks mest ikoniske julebillede og var en af skagensmalerne, men også meget mere end det. Han blev blandt de første mænd i 1800-tallet, der tog kvindelige kunstnere alvorligt. I 1888 sagde han ja til at undervise på Kunstakademiets nyoprettede Kvindeskole på opfordring fra kvinderne selv. Her blev han mentor og støtte for en hel generation af kvindelige malere, blandt andre Christine Swane.

På fotoet af Kvindeskolens årgang 1903-4 sidder Viggos egen datter, Ellen – nummer tre fra højre. Siddende nummer tre fra venstre er Michael og Anna Anchers datter, Helga. Kvinden med hatten er sandsynligvis Karen Blixen.

Det og meget andet kan man læse om i “Frem i lyset - om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen” udgivet i år på Viggo Johansen Museum.

https://www.viggojohansenmuseum.dk/bog/

Jul, kunst og menneskeskæbner – oplev værkerne og fortællingen om Viggo Johansen den 7. december kl. 15 i Dronningmølle ...
08/11/2025

Jul, kunst og menneskeskæbner – oplev værkerne og fortællingen om Viggo Johansen den
7. december kl. 15 i Dronningmølle Huset.

Kom med, når forfatteren Anja Louise Rasmussen fortæller om mennesket bag Danmarks mest ikoniske julebillede, “Glade Jul”.

Foredraget bygger på biografien “Frem i lyset” og ledsages af smukke billeder og levende fortællinger fra Viggo Johansens liv, hans samliv med hustruen Martha og deres liv med venner som Marthas kusine, Anna Ancher, hendes mand, Michael, P. S. Krøyer, Kristian Zahrtmann og prins Eugen. Viggo Johansen blev efterspurgt af kvinderne selv som den første lærer på Kvindeskolen ved Kunstakademiet i en tid, hvor mange tvivlede på kvinders evner, og Viggo var på alle måder en moderne mand.

Efter foredraget vil Viggo Johansens oldebarn, Lone Schrøder læse breve højt til og fra Viggo Johansen.

Nyd udstillingen med Viggo Johansens værker før og efter foredraget. Billetten inkluderer et glas gløgg (med eller uden alkohol), vand eller øl – baren sælger desuden kage og drikkevarer.

Billetten inkluderer et glas gløgg (med eller uden alkohol), vand eller øl – baren sælger desuden
drikkevarer og kage.

Tid og sted: 7. december 2025, kl. 15.00
Dronningmølle Huset i Dronningmølle. Parkering foran.
To minutters gang til Dronningmølle station.

Program:
12.00 Døren åbnes til udstillingen med udvalgte værker af Viggo Johansen.
15.00 – 16.00 Foredrag af Anja Louise Rasmussen
16.00 – 16.30 Pause
16.30 – 17.00 Viggo Johansens oldebarn, Lone Schrøder, læser udvalgte breve op.
18.00 Udstillingen lukker.

Udstilling alene 40 kr
Udstilling med foredrag og oplæsning af breve 80 kr
Gratis for medlemmer af Viggo Johansen Museums-forening.

Køb billet her:
https://billetto.dk/e/jul-hos-viggo-johansen-museum-billetter-1689603

Læs mere på viggojohansenmuseum.dk

Viggo som Hornbæk-malerSkagensmaleren Viggo Johansen fandt som helt ung maler Hornbæk og fik sine venner, heriblandt P. ...
21/09/2025

Viggo som Hornbæk-maler

Skagensmaleren Viggo Johansen fandt som helt ung maler Hornbæk og fik sine venner, heriblandt P. S. Krøyer, med hertil, inden de bevægende sig videre til Skagen. Og trods de mange somre med kunstnervennerne i Skagen identificerede Viggo Johansen sig hele livet mere som Hornbækmaler end som skagensmaler. Han havde en helt særlig tilknytning til naturen og de fattige i Hornbæk, hvor han malede sit gennembrudsværk “To gamle”. I den nye biografi “Frem i lyset – om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen” fortælles ikke kun om hans kunst, men også om mennesket bag – hans familie, musikken og de livsvilkår, han levede under. Og historien om det gamle fiskerleje Hornbæk, dets mennesker og Viggo Johansens møde med dem formidles på en ny måde gennem hidtil upublicerede breve.

Køb bogen og book os gerne til et levende foredrag.

“Fremragende biografi (…) Det er ikke bare en god og dramatisk fortælling, men også en virkelig velresearchet bog. Sjældent har jeg læst en biografi med så stor videns-funderet passion.
kunsthistoriker og forfatter, Jens Tang Kristensen

“Spændende bog, der bunder i en hel masse grundig research. Den giver på mange måder en helt ny og fin vinkel på Viggo Johansens liv og virke, hvor man komme helt ind i menneskenes liv og stemning.”
Kunsthistoriker og forfatter, Ida Lehrmann Madsen

“Velformidlet biografi, der formår at kombinere kunsthistorisk indsigt med et levende portræt af personen bag penslen. Bogen skiller sig ud ved sin brug af hidtil upubliceret materiale, som giver nyt perspektiv på Johansens liv, både privat og professionelt. Illustrationer og billedmateriale understøtter teksten og gør bogen visuelt indbydende.”
- Lektørudtalelse

■ Læs mere her: www.viggojohansenmuseum.dk

07/09/2025

Velformidlet biografi, der formår at kombinere kunsthistorisk indsigt med et levende portræt af personen bag penslen. Bogen skiller sig ud ved sin brug af hidtil upubliceret materiale, som giver nyt perspektiv på Johansens liv, både privat og professionelt. Illustrationer og billedmateriale understøtter teksten og gør bogen visuelt indbydende.

Sådan lyder lektørudtalelsen, som vores bog “Frem i lyset - om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen” netop har modtaget. Lektørudtalelsen bruger bibliotekerne til at vurdere, hvilke bøger, som de vil anskaffe til bibliotekerne.

Desuden beskrives bogen:
Biografi baseret på både kendte og hidtil upublicerede kilder som breve og private dokumenter. Den følger Johansens vej fra barndom og kunstnerisk uddannelse til en fremtrædende position som professor og direktør for Kunstakademiet. Bogen beskriver hans udvikling fra romantikkens formsprog til realisme og impressionisme, med et personligt udtryk præget af nære og jordnære motiver. Der er særlig vægt på hans ægteskab med Martha Johansen, hans støtte til kvindelige kunstnere og hans rolle i det sociale og kunstneriske miljø omkring skagensmalerne

Bogen kan købes i boghandleren fysisk og online. Se mere om bogen i første kommentar.
Levende foredrag, der bygger på bogen, kan bookes hos Viggo Johansen Museum.

Så er vores bog klar !Første biografi om Viggo Johansen, også med fokus på selve mennesket, fra vugge til grav. Med fant...
03/08/2025

Så er vores bog klar !

Første biografi om Viggo Johansen, også med fokus på selve mennesket, fra vugge til grav. Med fantastiske "nye" – ikke før kendte billeder og anekdoter !

Frem i lyset - om mennesket og skagensmaleren Viggo Johansen af Louise Rasmussen

Biografien følger mennesket og kunstneren Viggo Johansen fra usikker elev til anerkendt kunstner, professor og direktør på Kunstakademiet.


De første udtalelser om bogen:

“Det kan siges meget enkelt - det er en fremragende bog, som Louise Rasmussen har bedrevet. Biografien er en vanskelig genre, men hun har bevist, at hun mestrer den, og hvad den kan. Det er ikke bare en god og dramatisk fortælling, men også en virkelig velresearchet bog.(…) Sjældent har jeg læst en biografi med så stor videns-funderet passion.”
Jens Tang Kristensen, kunsthistoriker og forfatter til kunstbøger

“En fin og spændende bog, der bunder i mange fine citater og en hel masse grundig research. Den giver på mange måder en helt ny og fin vinkel på Viggo Johansens liv og virke, hvor man kommer helt ind i menneskenes liv og stemning.”
Kunsthistoriker og forfatter til kunstbøger, Ida Lehrmann Madsen

“Et fint og interessant værk”
Susanne Risom, kunsthistoriker og indehaver af det
velrenommerede Galleriet Hornbæk

Se mere om bogen og hvor den kan købes, her: https://www.viggojohansenmuseum.dk/bog/

Adresse

Hornbæk

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Viggo Johansen - udstilling og foredrag sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Viggo Johansen - udstilling og foredrag:

Del

Type