04/08/2026
Glæd jer til nye kunstoplevelser.
1. september kl. 19.00 kommer Thorbjørn Bechmann og Maria Wandel til Aars og holder en kunstsamtale med publikum om deres udstilling Painters Delight.
Program:
Thorbjørn Bechmann vil fortælle om sin udstilling i den lille sal.
Vi skal høre om han liv som kunstner og hans helt specielle arbejdsmetode, når han laver sine malerier. Vi skal høre om hans proces og tanker, når han laver sine skulpturer.
Pause og forfriskning
Efter pausen følger vi Maria Wandel ind i den store sal, hvor hun vil fortælle om sin vej til at blive den kunstner, hun er i dag. Hun vil fortælle om, hvad hun maler, og hvordan hun maler. Med udgangspunkt i hendes mangfoldige udstilling i den store sal, vil hun invitere os ind i sit kunstneriske univers.
Undervejs får I lov til at stille alle de spørgsmål, som I har lyst til.
Glæd jer til en aften hvor vi giver slip på den del, der prøver at finde ud af, hvad det betyder og til gengæld skruer op for det intuitive.
Måske synes I, at det er to udfordrende udstillinger, men de to kunstnere vil helt sikkert finde åbninger til hver enkelt af jer, hvor I kan genkende noget fra jeres eget liv og få minder, følelser, drømme og længsler frem i lyset.